Langtidsbrug af antidepressiva

[Multe]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Det kommer også helt an på hvor man er i sit liv mht. udtrapning. Er man afklaret ved kommunen og der er ro på så er der nok bedre ro til at starte hermed.

Jeg har selv prøvet at trappe ud af cipralex i 2008, men efter min nedtur kort efter min arbejdsprøvning, så var det tilbage på depressiva. Men klart hvis man er nået der til i sit liv hvor der er er overskud til det så kan man da i samråd med sin læge og/eller psykiater få renset lidt ud i medicin skabet. .

Jeg kan også anbefale, at blande sit medicin skab med noget motion . Træning og motion er klart en af de største kilder for mig til velvære og super sundt for kroppen ikke mindst. Min psykiater fatter ikke at jeg kan gå til 1 times spinning for eks. og så ikke hænge sammen i hverdagen, men det fungere for mig og jeg kommer lidt ud af "tågen" og depressionen bagefter. Min sagsbehandler syntes det er fedt at jeg får motioneret og jeg holder ved lige meget hvad.

Netop, sund mad og rigelig motion er GULD i psykiatrien... -det kræver desværre "varme hænder" til at motivere de psykisk syge og derfor bliver valget også den - her og nu - billige medicin


.

[Knopf]

Og der er jo ikke noget at tabe ved at man prøver, men der er alt at vinde. Går det godt, jamen så er det jo en succes. Går det ikke, jamen så står man jo ikke værre end FØR og fortsætter bare med medicinen, dét klogere.

Et problematisk synspunkt i mine øjne helenekr. Prisen for sådan et eksperiment, kan meget vel være at man straks falder tilbage i en depressiv tilstand. Der er bestemt ingen garanti for, at den pågældende medicin virker hurtigt og effektivt ved ny opstart. Det ses ganske ofte.

Så nej, man har ikke alt at vinde, men rigtig meget at tabe ved sådan en manøvre............

[Knopf]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Bare HUSK at al ned og udtrapning skal ske i sammenråd med lægen/psykiateren! Man skal ALDRIG gøre det på egen hånd da ens signalstoffer VIRKELIG begynder at tee sig underligt, og man meget hurtigt får fornemmelsen af, at man har det 1000 gange værre end FØR man begyndte på pillerne......

Helt enig. Meget vigtig pointe......

[Tutteren]

Oprindeligt indsendt af Knopf

Et problematisk synspunkt i mine øjne helenekr. Prisen for sådan et eksperiment, kan meget vel være at man straks falder tilbage i en depressiv tilstand. Der er bestemt ingen garanti for, at den pågældende medicin virker hurtigt og effektivt ved ny opstart. Det ses ganske ofte.

Så nej, man har ikke alt at vinde, men rigtig meget at tabe ved sådan en manøvre............

Det er jo også derfor at det i tråden gentagende gange bliver nævnt at en udtrapning skal foregå i tæt samarbejde med psykiater.

Jeg har "kun" været på mine "lykkepiller" i 10 måneder, men forventer da ikke at skulle bruge dem resten af livet...

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Tutteren

Det er jo også derfor at det i tråden gentagende gange bliver nævnt at en udtrapning skal foregå i tæt samarbejde med psykiater.

Jeg har "kun" været på mine "lykkepiller" i 10 måneder, men forventer da ikke at skulle bruge dem resten af livet...

Nææhhh, men der er altså nogle det går rigtigt stærkt for mht. reaktioner og tilbagefald ved udtrapning. For mig gik der lidt over et halvt år, men jeg var slet ikke klar over at evt. stress reaktioner kunne komplimentere med tilbage fald til det værre. Så det er altså ikke "kun" noget med det der sker i forbindelse med udtrapningen, det er også hvad det ligger efter. Altså hvor lang tid efter kan man risikere tilbagefald, hvornår man er stærk nok til at "stå på egne ben". Det er svært at vide for man ved ikke hvad man lige kommer ud for eller og hvor sårbar man er.

Jeg var da total verdensmester da jeg trappede ud første gang efter blot et år på cipralex, 6 mdr. efter gik jeg tilbage til det der var værre, så jeg trapper ikke ud igen de næste mange år.

[Ninja]

Jeg synes også jeg tog medicinen i RIGTIG MANGE år, før end jeg fik tanker om, at jeg gerne ville prøve at stoppe. Måske giver ens krop selv signal til, hvornår det er? Sådan var det i hvert fald for mig. Og der skulle alligevel gå 15 år, før end jeg gjorde alvor ud af tankerne. På det tidspunkt fyldte tankerne alt.....

Hvis det er rigtigt, så 'må' behandling med antidepressiva kun vare 5 år - 5 år er hvad der står i psykiaterens bøger. Så bør behandlingen stoppe!
Men hvorfor det ikke er sådan, ved jeg ikke....om det er ophørssymptomer blandet med frygt og psykiaternes magtesløshed overfor patienternes diagnoser, kan være en oplagt mulighed.
Det er i hvert fald bare ikke meningen behandlingen skal vare mere end 5 år.

- jeg blev IKKE tilbudt hjælp til stop efter 5 år. Det fortsatte ufortrødent.

Personligt har jeg en mistanke om, at sålænge patienten 'fungerer' på pillerne så skriver de recepten uden at skelne til perioden. Lidt som om, det bliver for besværligt at få dem ud af medicinen igen.

Men hvorfor der ER en deadline på 5 år, har jeg ikke kunne finde ud af. Om det er uhensigtsmæssigt for helbredet, kan det skade hjernen, kroppen, de indre organer, give kræft osv er ét stort spørgsmålstegn i mit univers.......?

Depression osv er jo oftest periodisk, men de medicinere jo som om det er kronisk. Der er flere ting jeg ikke kan få til at passe sammen.

[amaranth]

Kære alle, tusind tak for jeres input - virkeligt spændende læsning.
Jeg er meget glad for at I valgte at dele Jeres historier med mig.

Jeg spiser meget sundt, dyrker meget motion, og tager masser af D-vitamin.

Jeg er ALDRIG blevet tilbudt hjælp til stop med antidepressiva, og der har ALDRIG været talt om det. Begge udtrapninger har været på egen foranledning.

Jeg vil nu stoppe i samråd med min læge (om han så vil eller ej ) - og hvis det går ned ad bakke igen er det jo tilbage på pillerne - de plejer at hjælpe meget hurtigt med mig.
Om end jeg har haft god nytte af pillerne, så synes jeg ikke de skal være en hjælp resten af mit liv, hvis jeg kan undvære dem.

Jeg har i hele forløbet både dyrket motion, spist sundt, og været i samtaleterapi sideløbende med min medicin!!

Hvad angår seponeringssymptomer (afhængighedssymptomer) på Cipralex, så har de bestemt også været der -jeg fik indre uro og hjertebanken da jeg trappede for hurtigt ned. Men det lod sig rette.
Cipramil, som jeg også har fået, trappede jeg bare lige ud af.

[Hanna]

Jeg ønsker ikke længere mit indlæg i debatten.

[Ninja]

@Hanna, det er snart lige meget hvad vi debatterer, så føler du dig krænket og talt ned til.

Her er heller ingen der mener at egne erfaringer ''er sandheden'' - trådstarteren efterlyser erfaringer omkring STOP/langtidsbrug, så vi er bare nogle stykker der bidrager med vores erfaringer omkring STOP/langtidsbrug. Som der også står skrevet, så er det ikke sikkert stoppet virker for alle, og så fortsætter man jo bare med sin medicin.

Her er ingen løftede pegefingre, had eller ondskab. KUN en håndfuld erfaringer som efterlyses.

Om man har glæde af sin medicin i kort tid, længere tid, eller for resten af livet, er jo en individuel sandhed. Nogle har glæde af medicinen resten af livet, og det er da SUPER, at de så har et redskab der kan forhindre dem i at blive syge - eller måske knapt så syge.
Jeg tager også medicinen når jeg er på grænsen til sygdom - og jeg er LYKKELIG over jeg har den mulighed.
Det her er jo ikke en debat omkring andres valg. Men en debat om STOP.

Om folk har tanker om at stoppe er jo også en privatsag, og vi der gerne ville prøve, er jo ikke bedre end dem, der ikke føler behov for at prøve.

Synes man skal skærer enormt meget ud i pap, når du melder dig i diskussionerne fordi du så nemt tager alt personligt, føler dig krænket, nedtrådt, harm, misforstået mm, ofte på en baggrund der ikke er eksisterende.

Du skriver:

''Hvorfor skulle jeg ikke tage antidepressiv medicin? Hvis jeg havde diabetes ville jeg tage insulin. Hvis jeg havde forhøjet blodtryk ville jeg tage medicin mod det. Og hvis jeg havde 10.000 andre sygdomme og skavanker ville jeg tage medicin mod det. Og jeg har fire forskellige hovedpinepiller at vælge imellem, når jeg har ondt et eller andet sted - jamen, er det ikke herligt...'' Citat slut.

Og jo, jeg er FULDSTÆNDIG ENIG i hvert et ord.

- det er bare ikke dét debatten handler om.
__________________

[Hanna]

Jeg ønsker ikke længere mit indlæg i dene tråd.