Depression.. Gør den jer også "syg" ved press mm??

[Lunasdatter]

Velkommen tilbaws igen.... jeg er ked af at du havde sådan en oplevelse af psyk skadestue...

Men jeg hæfter mig ved at du måske er egnet til deres dagstilbud... hvor der er psykologer, psykiater, fysser osv osv... jeg tror at det vil være et kæmpe plus for dig..

Min venindes søn, blev som du indlagt på psyk skadestue .. med mange af de samme problemer som du tumler med.. (det var hans forældre der kørte ham derned)
Han blev tilbudt sådan et dagstilbud ved udskrivning - og heldigvis så tog han imod det...

Det er nu ca 3 år siden... han går stadig til samtaler.. men kun ca 1 gang pr mdr.. måske 2.. kan ikke lige huske det...
Han har fået en udd .. som ssh .. han er blevet gift.. og har fået barn..
Alle de redskaber, som han har fået igennem alle disse samtaler ,har han brugt så han idag har fået et rimeligt godt liv.. og tankerne om at livet ikke er værd at leve.. de kommer af og til.. men kun som strøtanker.. som han kan vifte væk igen...

Jeg håber og beder til at dit liv kommer på skinner igen ♥

Knus Lone

[Hanna]

Du har uendelig mange undskyldninger og forklaringer på, hvorfor du ikke vil gøre noget ved dine problemer.

Du er negativ - alle omkring dig er idioter og alle spilder din tid. Selvfølgelig kan de ikke hjælpe dig på psykriatisk hospital, da du gør dig umage med at finde alt muligt, der er for dårligt, for meget og forkert fra starten af.

Ja, der er folk der virker underlige i venteværelset på psykiatrisk skadestue, du er en af dem, og det er respektløst at tale sådan om mennesker, der har det skidt.

At have det skidt psykisk, som du har det, giver også en meget stor magt. Alle kan se og høre at du har det dårligt så de springer rundt for dig. Og du får meget opmærksomhed. Kald det hævn over f.eks. din mor. Sådan kan klaveret også spille og det er en god magt at have. Er det mon derfor, du ikke giver psykiatrisk hjælp en chanche. Det er meget dygtige folk på sådan et sted. Men man kan ikke hjælpe en, der ikke vil hjælpes.

Måske har du det ikke dårligt nok. Måske vil du blive ved livet ud at beklage dig som du har gjort herinde, der sker så bare det at tilhørerne løber tom for ideer fordi alt bliver underkendt og du klager videre.

Jeg havde en ide om, at du ville gøre noget ved dine problemer, men der tog jeg nok fejl.

[jasch]

Hanna sikke nogle hårde kommentarer.'

Hvis man f.eks har personlighedsforstyrrelser, så ser man altså ikke altid, hvidt og rosenrødt på omverden, det er jo derfor man er "syg".

B.la. fordi man ikke har den normale positive tilgang til livet som raske mennesker har......

Er man nede med en dyb depression synes alting osse uoverskueligt.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af jasch

Hanna sikke nogle hårde kommentarer.'

Hvis man f.eks har personlighedsforstyrrelser, så ser man altså ikke altid, hvidt og rosenrødt på omverden, det er jo derfor man er "syg".

B.la. fordi man ikke har den normale positive tilgang til livet som raske mennesker har......

Er man nede med en dyb depression synes alting osse uoverskueligt.

Pt. kan jeg ikke overskue denne tråd, er der slås kampe og i så fald hvorfor ??

[jasch]

EE det ved jeg skisme ikke om der er.....synes bare det var hårde ord, til en syg som pt ligger ned.

[denuheldige85]

Oprindeligt indsendt af Hanna

Du har uendelig mange undskyldninger og forklaringer på, hvorfor du ikke vil gøre noget ved dine problemer.

[COLOR="DarkSlateBlue"]Hvad fanden snakker du om????
Jeg fik hjælp til at søge hjælp fordi andre omkring mig er urolige og ikke kan hjælpe mig, men kan se en person som ikke er sig selv mere. Jeg kan citere det min kæreste beskriver om mig: Jeg ser dig humør er kraftigt ændret og at du absolut intet kan klare, du magter end ikke gøre noget ved dit hår som jeg ved du holder meget af og igår kunne du ikke holde dig selv ud, hvad det så end betyder så er det ihvertfald ikke noget der giver mig indre ro, det gør sgu ondt inde i mit hjerte at min delige stærke kæreste ligger i rendestenen og ikke kan komme op igen, Du gør mig ret urolig lige nu faktisk..[/COLOR]
Jeg har veninder der mange gange inden jeg selv accepterede at jeg måtte søge hjælp, skrev at jeg ikke kunne blive ved med at kæmpe imod og at jeg var syg og syg nok til at SKULLE søge hjælp på psykiatrisk skade stue fordi de kunne se og mærke at jeg på ingen måde er mig selv længere, og de frygter at jeg gør skade på mig selv. Det fandme hårdt at alle omkring mig kan se den er hel gal men jeg ikke selv kan li at søge hjælp fordi jeg føler der er andre der er mere syge. Men det gør jo ikke mig mindre værd får jeg afvide selvom det svært for mig at tro på. Mit liv med alt det jeg har været udsat for har gjort mig mistroisk, en ting de på psykiatrisk skadestue tydeligt kunne mærke og forstå og sagde jeg nok aldrig kom over, specielt ikke når jeg ikke får den rette hjælp ved min psykolog da hendes behandling åbenbart ikke er den rigtige metode for mig desvære for hun er bare super sød.

Du er negativ - alle omkring dig er idioter og alle spilder din tid. Selvfølgelig kan de ikke hjælpe dig på psykriatisk hospital, da du gør dig umage med at finde alt muligt, der er for dårligt, for meget og forkert fra starten af.

Hvad er det for noget at skrive?? Ser du ikke mig forklare hvordan jeg har fået hjælp af mine omgivelser? Som jeg værdsætter utrolig. Jeg fik for ******* da ingen hjælp!!! Jeg gjorde fandme alt for at få hjælp!! og for at modtage, men de havde ingen hjælp til mig!!! Jeg skrev et brev og forklarede alt forklarede min facade, forklarede min indvendige sorg og mit liv og at jeg var bange for at blive ladt alene hjemme igen. Jeg har sgu ret til at føle mig forkert behandlet som min veninde også føler jeg er blevet...!!

Ja, der er folk der virker underlige i venteværelset på psykiatrisk skadestue, du er en af dem, og det er respektløst at tale sådan om mennesker, der har det skidt.

Jeg har IKKE noget imod dem i venteværelset for ******* da!! JEG har noget imod at jeg som psykisk ikke kan rumme andre må sidde og vente med andre der stresser rundt, snakker til mig og er virkelig Psykisk syge med en del problemer.... Jeg har intet imod de er der, jeg bag bare om at jeg kunne få lov at blive ringer op så jeg kunne vente i bilen.. Det sgu ikke noget kæmpe problem for dem når hende den anden selv gerne ville det, så forstår jeg simpelthen ikke den første ikke ville...

At have det skidt psykisk, som du har det, giver også en meget stor magt. Alle kan se og høre at du har det dårligt så de springer rundt for dig. Og du får meget opmærksomhed. Kald det hævn over f.eks. din mor. Sådan kan klaveret også spille og det er en god magt at have. Er det mon derfor, du ikke giver psykiatrisk hjælp en chanche. Det er meget dygtige folk på sådan et sted. Men man kan ikke hjælpe en, der ikke vil hjælpes.

MAGT??? Hvis det er magt så du fandme blind...!! Jeg har ingen magt, jeg kan ikke passe på mig selv, eller få mit liv til at fungere.. Hvis jeg havde bare lidt magt havde jeg nok haft det lidt bedre!!! Jeg har sgu ikke folk der springer for mig!!!!!! og jeg ønsker det ikke.. Jeg kan ikke bede dem om hjælp!! De nød til at tilbyde mig hjælpen og så har jeg stadig svært ved at tage imod fordi jeg ikke føler mine behov har nogen værdi som psykologen siger, så ser jeg mig selv og mit liv som intetsigende og kun tænker på at gøre alle andre glade og hjælpe alle andre selvom det skader mig selv.. hvor ser du lige egoismen og opmærksomheds trangen i dette?? Jeg gør ALT for ingen ser jeg har det skidt, jeg gør ALT for ikke at skulle have hjælp af andre, Mens jeg springer rundt for mine venner og familie fordi jeg gerne vil have de har det godt og alt fungere for dem.... JEG VIL GERNE HJÆLPES,,!! JEG BAD OM HJÆLP, JEG OPSØGTE HJÆLP!!!! Jeg har aldrig aldrig aldrig nogen sinde haft noget at hævne mig over min mor for, hvor får du lige det fra?? Jeg kunne ikke leve uden hende, det hende der hjælper mig med mange praktiske ting og ville give sit liv for at hjælpe mig, men jeg kan ikke bede om hjælpen... Jeg elsker min mor og synes hun har gjort alt hvad hun kunne for at give os børn en god barndom.. At hun har fejlet nogle gange, det gør alle mødre sgu.. men jeg har INTET jeg er sur over eller hader hende for!!!

Måske har du det ikke dårligt nok. Måske vil du blive ved livet ud at beklage dig som du har gjort herinde, der sker så bare det at tilhørerne løber tom for ideer fordi alt bliver underkendt og du klager videre.

Hvis ikke jeg kan skrive herinde hvad mine oplevelser er, skal jeg så lyve og skrive weeee de hjalp mig de gjorde noget for at jeg fik det bedre?? De ikke gjorde?? Hvad er det du vil have?? At jeg siger mit liv er lyserødt når det ikke er det?? når jeg har det af ******* til og ikke ved hvordan jeg skal komme videre nogen sinde...?? Jeg kan fandme ikke gøre for jeg har den ****e depression her og jeg ville for alt i verden gerne have været foruden, men det ikke noget jeg selv er herre over og jeg har gjort alt, taget imod alle tilbud og givet alt jeg kunne en chance.... Jeg har prøvet alle de ting jeg har fået anbefalet, jeg har prøvet al det medicin de har givet mig nyt på nyt på nyt, jeg giver det hele en chance selvom bivirkningerne nogle gange har været slemmere end uden-. Jeg har lige brugt næsten 1000kr på at afprøve lyrica medicin en rum tid uden virkning.. Tror du jeg bruger det hvis jeg ikke ville tage imod hjælp og ikke havde lyst til at have det godt?? Det ikke fordi jeg vil klage, men det sådan mit liv ser ud.. Jeg skriver hvad jeg ser og føler.. Jeg kan ikke skrive hvordan andre uden en depression ville se det, for i mit sted så er det hele bare ikke til at leve med.. Jeg savner SÅ inderligt at arbejde.. Jeg mindes tiden som social og sundhedshjælper hvor jeg hver gang jeg tog på vagt gav en masse mennesker glæder og smil i hverdagen, et kram, et klap på skulderen, en kærlig hånd osv.. Jeg er så forbandet ked af at jeg ikke kommer til at kunne det igen... Det er hvad jeg har troede jeg skulle bruge mit liv på.. Det var min drøm!! Der blev ødelagt på få år fordi det sled mig ned.. Jeg har grædt mange mange tårer over aldrig at få alle de oplevelser igen...

Jeg havde en ide om, at du ville gøre noget ved dine problemer, men der tog jeg nok fejl.

**** jeg bliver så ked af at nogen kan skrive som dig, det er så nedværdigende .. men er sgu snart vant til at tro folk er der for mig, og når jeg stoler på nogen vil mig det godt så sparker de til mig så jeg får det endnu være og igen ikke kan stole på nogen vil mig det godt.. TAK!!! og så er jeg færdig med at læse dine indlæg så du behøver ikke skrive mere, jeg har ikke brug for flere folk der behandler mig som ****...

[denuheldige85]

Oprindeligt indsendt af jasch

EE det ved jeg skisme ikke om der er.....synes bare det var hårde ord, til en syg som pt ligger ned.

Tak det gør rigtig ondt at komme ind og læse sådan et indlæg når man i forvejen har det rigtig svært og ikke kan komme ovenpå.. Jeg er så trist indeni og tårene presser på hele tiden og har ikke brug for flere spark Dejligt andre kan se det..

[denuheldige85]

Oprindeligt indsendt af jasch

Hanna sikke nogle hårde kommentarer.'

Hvis man f.eks har personlighedsforstyrrelser, så ser man altså ikke altid, hvidt og rosenrødt på omverden, det er jo derfor man er "syg".

B.la. fordi man ikke har den normale positive tilgang til livet som raske mennesker har......

Er man nede med en dyb depression synes alting osse uoverskueligt.

Det jo præsis det jeg kæmper med.. og det jeg søger hjælp for at kunne ændre.. Jeg tror bare Hanna skal sætte sig ned og læse om hvad en depression er og hvordan man ser livet når man lever med en SVÆR depression..

[denuheldige85]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Pt. kan jeg ikke overskue denne tråd, er der slås kampe og i så fald hvorfor ??

Næhh men åbenbart findes der mennesker herinde der er dobbeltmoralske som ikke kan sætte sig ind i hvordan livet med en depression er suk

[denuheldige85]

Oprindeligt indsendt af Lunasdatter

Velkommen tilbaws igen.... jeg er ked af at du havde sådan en oplevelse af psyk skadestue...

Men jeg hæfter mig ved at du måske er egnet til deres dagstilbud... hvor der er psykologer, psykiater, fysser osv osv... jeg tror at det vil være et kæmpe plus for dig..

Det håber jeg inderligt også på, men pyha det hårdt at blive sendt hjem til usikkerhed.. Fordi man ikke ved om man er syg nok eller god nok til at få hjælp der, og når det skal skrives af en læge der ikke kunne sætte sig ind i hvordan jeg havde det, men modtalte alt jeg sagde..

Min venindes søn, blev som du indlagt på psyk skadestue .. med mange af de samme problemer som du tumler med.. (det var hans forældre der kørte ham derned)
Han blev tilbudt sådan et dagstilbud ved udskrivning - og heldigvis så tog han imod det...

Jeg ville ønske jeg også havde fået tilbuddet ved udskrivning så jeg kunne se håb forude.. Det svært lige nu.. Jeg tør ikke håbe og tro på noget, før jeg ser det.. Er så bange for ikke at få hjælp.. Er bange for aldrig at få det bedre..

Det er nu ca 3 år siden... han går stadig til samtaler.. men kun ca 1 gang pr mdr.. måske 2.. kan ikke lige huske det...
Han har fået en udd .. som ssh .. han er blevet gift.. og har fået barn..
Alle de redskaber, som han har fået igennem alle disse samtaler ,har han brugt så han idag har fået et rimeligt godt liv.. og tankerne om at livet ikke er værd at leve.. de kommer af og til.. men kun som strøtanker.. som han kan vifte væk igen...

Jeg håber og beder til at dit liv kommer på skinner igen ♥


Knus Lone

Tusinde tak det varmer med sådan et sødt indlæg