Jobcenter har syltet min pensionssag i 2 år.

[Lotte68]

Oprindeligt indsendt af Florken

Kære Lotte68

Nu har jeg læst HELE tråden igennem.

Jeg er ligesom Vovse forundret over,
at du endnu ikke har fået afgørelse på §17, på foreliggende grundlag.
Du har tidligere skrevet at du IKKE har trukket din begæring tilbage,
selv om sagsbehandleren og du selv arbejdede videre på at gå efter en §18.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på,
om dette er et gement træk fra sagsbehandlers side ?
Selv om du synes hun er flink ?

Som jeg ser det, er det at trække sagen i langdrag
når der skal ekstra erklæringer til.

Der burde være nok til at træffe afgørelse.

Og det er altså korrekt, at en §17 på foreliggende grundlag sparer tid i systemet.
Der skal træffes afgørelse af det pensionstilkendegivende team,
UDEN nogen som helst forudbehandlende instanser!

Som tidligere nævnt i denne tråd (#248), spares der en arbejdsgang.

Håber du stadig har KAMPGEJSTEN

Jeg vælger at stole på min SB med mindre andet bliver direkte modbevist.
Hun virker meget reel - efter jeg forklarede hende grundigt om min sag, lod hun til at forstå det, og vi blev enige om at gå efter en paragraf 18.
Hun har jo selv sat kryds i indstilling til 18, hvis hun var imod så havde hun jo ikke gjort det.
Og hvis jeg fastholder min 17, så er det jo positivt for mig at min SB er på min side.

Og selv om deres lægekonsulent har nævnt den ski*e Liaisonklinik, så har hun også skrevet meget tydeligt at min skade er fysisk, kronisk, kan ikke helbredes og gør mig permanent uarbejdsdygtig.

Når man tænker på hvad lægekonsulenter plejer at skrive af uhyrligheder, så må man sige hun har været meget reel i forhold itl de andre lægekonsulenter der tidligere har skrevet i min sag.

[Mymlen]

Oprindeligt indsendt af Lotte68

men det er underligt for Liaison ligger jo på Bispebjerg, måske han også samarbejder med dem.
Hehe hvis ikke man havde alt den fantastiske dokumentation om hvad der foregår, så skulle man næsten tro jeg virkelig havde nøjer.
Jeg tror ikke min SB trækker sagen i langdrag, men det er klart når hun siger til visitaitonsteamet jeg evt. vil gå til psykiater for at tilbagevise deres påstande, så siger de jo til hende hvem de synes jeg skal konsultere, og det er naturligvis en af dem de ved ikke vil give mig en reel erklæring, der står jo ikke kæmpe idiot på ryggen af mig.
Men de siger jo bare til min SB ar de skal have sådan en erklæring at han er god, og god i deres øjne er jo at han somatiserer mig, og så tænker min SB måske at teamet vil give hende medhold hvis jeg får en erklæring fra ham Balslev.
Men min SB har jo heller ikke sat sig ind i alt det uyhrlige der foregår i det sundhedssystem, som jeg jo selv har været nødsaget til grundet min helt groteske sag.

Jeg sender mit svar til teamet i morgen, og sender en kopi af mit svar til centerlederen.

Jeg kan sagtens forstå, at du får "noia" med den behandling du har været udsat for, og der er visse læger/psykiatere, der har somatisering tatoveret på indersiden af øjenlågene. Men der findes jo også fornuftige psykiatere, der kan finde ud af at skille tingene ad.
Jeg ved ikke, hvilken slags MBJ hører til, men umiddelbart kan jeg ikke finde noget, der sætter ham i forbindelse med liaison-psykiatrien.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Florken

Og det er altså korrekt, at en §17 på foreliggende grundlag sparer tid i systemet.
Der skal træffes afgørelse af det pensionstilkendegivende team,
UDEN nogen som helst forudbehandlende instanser!

Tak for opbakning.

Lott68, m.h.t., at sb foreslår dig Balslev, hvis du kan finde "bevis" for dine påstande om Balslev og liaison/term (du ved hvad jeg mener), sådan, at du kan bevise, at det ikke bare er dig der har noia (paranoia), så synes jeg du skal sende sb en mail hvori du pænt spørger ind til formålet med en undersøgelse fra netop denne læge.
Skriv, at du står uforstående overfor, at du skal til en læge der arbejder ud fra de teorier som han gør (uddyb det, jeg orker bare ikke lige at lede efter det), når det nu er slået fast, at dine lidelser er fysiske. Henvis til lægepapirer med dato og navn på læge o.s.v.

Snak også gerne med din egen læge om dette.

Du kan evt. skrive i mailen til sb, at du bedre havde kunnet forstå hvis de ville have dig til en arbejdspsykologisk undersøgelse.

Der er mange, måske de fleste?, som liige skal forbi en eller anden form for psyk. før kommunerne indstiller til fp (jeg var selv omkring en arbejdspsykolog), og eftersom dine lidelser er fysiske ville jeg synes det var mere relevant med en arbejdspsykolog.

[Lotte68]

Jeg har jo for længst været til psykolog for to år siden under min arbejdsprøvning og psykologen afviste fuldstændig at der ar noget psykisk galt overhovedet, og at min psyke intet fejler, men at det kun er fysisk skade jeg er plaget af.
Jeg var til flere samtaler med psykologen under min arbejdsprøvning.
Jeg gjorde til dels dette for at komme i forkøbet at Jobcenter ville sende mig til psyk, for jeg havde allerede der hørt at de er vilde med at gøre fysisk syge til psykisk syge, så de kan parkere folk i det psykiatriske system i årevis - og dels gjorde jeg det også for at få luft for den måde jeg blev kørt rundt i systemet på allerede dengang af Jobcenter.

Nu skriver visitationsteamet at dengang Incitas psykolog undersøgte mig var det ikke psykisk, det er det så hokus pokus lige blevet nu efter Liaison-samarbejderen Marianne Borritz har været inde over min sag med sine syge Term-metoder, og somatiseringsfiksering.
Det er ski da hende der har brug for hjælp, man er ikke normal når man tilskriver en tydelig fysisk konstateret skade psykisk årsag.
Men det handler jo om at tjene penge i det system og hun tjener jo kassen på alt det arbejde hun har ved siden af sin private praksis som hun kører på sidelinien udover sin beskæftigelse med at lave speciellægeerklæringer og Liaison-samarbejde på Bispebjerg.

I princippet kunne de jo vedblive med påstande om at jeg fejler noget psykisk udover min nakkeskade, det er så afvist totalt for flere år tilbage, da fejlede jeg det samme som nu.
Men min nakkeskade i sig selv er så alvorlig, kronisk og uhelbredelig at jeg ikke har nogen arbejdsevne. Så uanset hvad de ville forsøge at plante af psykiske diagnoser på mig ville det jo ikke ændre på fakta= nul arbejdsevne nogensinde igen, og dette uanset om jeg så fejlede noget helt vildt psykisk vanvid ved siden af, hvilket jeg altså ikke gør.

Men det er jo skruen uden ende, når det er tilbagevist at man fejler noget psykisk så forsøger de igen og igen til de får de "gode" erklæringer de vil have.
Hvis jeg skulle blive "tvunget" til igen at tilbagevise at jeg har en psykisk diskusprolaps, så ville jeg da selv vælge en psykolog eller psykiater, jeg ville da aldrig lade Jobcenter vælge en for mig, så ville jeg da være for dum.

Det ved Jobcenter da godt, så når det er dem der peger på en de synes jeg skal konsultere kan jeg være sikker på at jeg skal holde mig væk fra præcis den læge.

Vedr. Liaison og Balslev, så er det jo min SB der skriver at han er Liaison psyk, ikke min påstand, men det skriver hun jo i mailen til mig.

[Vovse]

Hmmm, sidder her med morgenmaden og tænker, har du ikke selv en kopi af den røntgen- eller scanningsbeskrivelse, som beskriver din prolaps?

I så fald synes jeg du skal aflevere en kopi af den på kommunen.
Evt. kan du måske få din læge til at henvise dig til at få lavet et nyt billede/scanning af nakken, for at konstatere, om prolapsen stadig er der.

Men jeg tror stadig jeg ville prøve, at aftvinge kommunen noget skriftligt om hvorfor det er dem så magtpåliggende, at benytte en psyk, der arbejder efter termmodellen.

Foreslå dem evt. at sende dig til samme psyk, som du tidligere har været hos, ham der fastslog at det var fysisk.

[Lotte68]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Hmmm, sidder her med morgenmaden og tænker, har du ikke selv en kopi af den røntgen- eller scanningsbeskrivelse, som beskriver din prolaps?

I så fald synes jeg du skal aflevere en kopi af den på kommunen.
Evt. kan du måske få din læge til at henvise dig til at få lavet et nyt billede/scanning af nakken, for at konstatere, om prolapsen stadig er der.

Men jeg tror stadig jeg ville prøve, at aftvinge kommunen noget skriftligt om hvorfor det er dem så magtpåliggende, at benytte en psyk, der arbejder efter termmodellen.

Foreslå dem evt. at sende dig til samme psyk, som du tidligere har været hos, ham der fastslog at det var fysisk.

Jobcenter har naturligvis al dokumentation omkring min scanning af nakken.
Der er ingen idé i at få lavet en scanning mere, da det ikke er en lidelse der kan blive bedre, men kun værre.
Prolapsen har været der siden 2003, og derfor er stationær siger lægerne.
Væsken omkring rygmarven er desuden udslettet, denne kan aldrig komme tilbage igen, i stedet bliver tomrummet hvor der før var væske mere og mere forkalket med tiden hvilket betyder der kommer til at være endnu mindre plads i min rygmarvskanal.
De skriver der er meget lidt plads i min rygmarvskanal og min tilstand beskrives som grænsende til spinalstenose. Stenose kan ikke gå i sig selv, men bliver værre og værre med årene.
Min tilstand er skønnet kronisk, degenererende, irreversibel, og ikke til at helbrede, det har Jobcenter også alle papirer på.

Hvis jeg skulle have en ny scanning til skulle det være med henblik på akut operation, hvis jeg får pludselige lammelser.
Ellers er der ingen grund til en ny scanning, det ville jo også være at hoppe med på teamets idé om at man måske kan trylle en kronisk skade væk.
Og i så fald kunne jeg jo vedblive at få nye underøgelser, nye scanninger, nye vurderinger i en uendelighed osv.
Grunden til min scanning er nogle år gammel nu er jo at Jobcenter helt bevidst har syltet min sag i årevis hvor jeg jo ikke i over 1 1/2 år kunne få kontakt til en SB ansvarlig for min sag overhovedet.

De begyndte jo også på et tidspunkt med at min arbejdsprøvning var for gammel, det er jo den slags metoder de bruger med at sylte sager, så de kan sende folk ud i ny arbejdsprøvning efter syltning af ens sag i årevis.
Det opgav de dog da jeg gjorde opmærksom på at der ingen lov er som siger hvornår en arbejdsprøvning er for gammel.
Hvis de kræver en ny arbejdsprøvning skal de kunne argumentere for at ens tilstand skulle være blevet bedre så en ny arbejdsprøvning ville give et bedre resultat end den forrige.

Borgerrådgiveren er selv ved at gennemgå min sag i denne uge er jeg blevet oplyst om, jeg er spændt på udfaldet af sagen, men håber selvfølgelig han kan se hvor grotesk min sag er.

[MTVRV1]

De begyndte jo også på et tidspunkt med at min arbejdsprøvning var for gammel, det er jo den slags metoder de bruger med at sylte sager, så de kan sende folk ud i ny arbejdsprøvning efter syltning af ens sag i årevis.
Det opgav de dog da jeg gjorde opmærksom på at der ingen lov er som siger hvornår en arbejdsprøvning er for gammel.
Hvis de kræver en ny arbejdsprøvning skal de kunne argumentere for at ens tilstand skulle være blevet bedre så en ny arbejdsprøvning ville give et bedre resultat end den forrige.

Ja den blev også brugt i min sag, da jeg var til møde
Men der er ikke kommet nogen oplysninger i min sag, der har gjort min tilstand bedre. tværtimod kun dårligere
For Ja der stå netop ingen steder i loven om den være for gammel
hvis ens tilstand er blevet noget bedre i følge lægerne, så kan jeg godt forstå man skal ud i en tll

[Lotte68]

Ja netop, de skal hav en grund til at sende en ud i ny arbejdsprøvning, ellers går den altså ikke.

Se lige har hvad jeg fandt om TERM-modellen.
http://www.overgangsalderen.net/foru...ad.php?t=10721

Det er dælme uhyggeligt. Lige en sag for Operation X.
Tror jeg må have fat i dem, det er så vildt dette her....

[Lotte68]

..er i fuld gang med at læse... og hold da kæ*t, det bliver værre og værre jo mere man læser.
De samarbejder også med Lundbeck, så er det jo ikke så underligt at alle skal på Liaison og fyldes med piller....

[Karo]

Citat fra siden: http://www.overgangsalderen.net/foru...ad.php?t=10722

Hvorfor interesserer TERM-modellen ikke medier?

Det er der meget omfatende grunde til det, efter min bedste overbevisning. Bl.a.: ingen kender Forvaltningslov, Lov om Patientsikkerhed, Journalføringsloven m.fl.

Så, for at kunne slå igennem med, hvor fejlgrebene er, vil medoerne først skulle sætte sig ind i materialet, også, og især fordi der er så mange mennesker i toppen af vores administration og politiker, som ville få ørerne i maskinen.

Derfor tør ingen medier tage sagen op. Den er så omfattende, at der vil blive krævet et enormt resseach-indsats. Modsat tilstandene i medierne i dag, hvor de vil have serveret den gode historie på et sølvfad, klar til servering.

Og at det ikke kommer frem er der afskillige flere årsager til. Lad mig nævne nogle få af dem:

Hvis en patient med en psykiatrisk diagnose skal have behandling på et somatisk sygehus, må journalen ikke følge med over.

Derfor: Term-patienter bliver opfattet som henhørende under TERM-modellen, men kun pga en formodning herom !! Måske blot fordi en læge, der er uening med sin patient - har indskrevet som en bi-diagnose: karakterneurose eller at han, lægen opfatter vedkommendes klager som psykosomatiske. Bevares, lægen har egentlig ikke lov til det, men gør det ikke desto mindre)

Er en person på førtidspension eller flexjob, er dette ofte sket på bagrund af speciallægeerklæringer. Enten indhentet af det offentlige eller mod egenbetaling - pga. de mange års ventetid i det offentlige. (se bl.a. Frederiksberg Hospital, eller tænk på Aalborg Sygehus). Men....

Ingen af disse lægeerklæringer fremkommer i vedkommendes sundhedsoplysninger. Check selv ved:sundhed, personlige oplysninger vedr. sundhedsbehandlinger. Dette kræver dog digital signatur.

Altså, til trods for, at de har dannet baggrund for sagen, og at det er i disse papirer at diagnoserne fremkommer. Det samme gælder forrøvrigt ved mange behandlinger/operationer på privathospitaler.

Så, når patienten fremkommer med sine "påstande" om sine symptomer og diagnoser, kan det intetsteds bekræftes. For disse oplysninger "eksisterer" ikke. Ergo: patienten er stigmatiseret i sin sygerolle, eller oversat: "vil åbenbart selv være syg."Desuden - HVIS vedkommende patient har selv betalt for sine undersøgelser og evt. endda har forsøgt at lade sig omskole - er den helt gal... for så vil patienten blive betegnet som værende på "doctorshopping".

Altså: patienten må have en karakterneurose (den almindelige betegnelse i dag), hvilket patienten selv har "bevist" ved ikke at have opført sig som forventeligt (iflg. begrundelsen for diagnosen).

Og, for at fuldkommengøre billedet: hvis vedkommende klager over, at intet er ordentligt undersøgt, til trods for et meget langt sagsforløb, bliver diagnosen nu udvidet til : "Med skizoide træk" (fordi patienten føler sig jaget og mistænkeliggjort).

Og eftersom intet fremstår ved en journalindsigt, er der intet grundlag hvorpå man kan forfatte en klage . Især ikke, når patientklagenævnet kun antager et enkelt hændelsesforløb mod en enkelt navngiven person.

Og igen, da intet er journalført, som kan dokumentere patientens historie, vil ingen komme nogen vegne med påstanden om TERM. Af angst for et evt. sagsanlæg bl.a.

Som et PS: som et redskab til behandling i terminalfasen (uhelbredeligt syg) er det måske et godt redskab pga. forudsigeligheden og en vis sikkerhed, for her kan den give ro og afklarethed i den sidste tid.

Men: problemet er os, som ikke er i den gruppe. At vi nu får samme behandling, hvor det havde været på sin plads med udredning og behandling. Det er efter min bedste overbevisning direkte uanstændigt.

Forøvrigt: det er samme behandling, som de giver mange psykiatriske patienter. Nok ikke helt tilfældigt, at de på denne måde placerer os alle i samme bås. For, de nægter jo her at tro på, at vi har en sammenhængende tankeproces, ligesom vi bliver mistænkt for mangel på realitetssans. Derfor bliver vi mistænkeliggjort i uhyggelig grad.

Og så endda uden, at vi nogensinde behøver at have talt med en psykiater, og derved påført samfundet en ekstra udgift. Derfor har vi ikke en diagnose.

Så... som I kan se her: Vi hører egentlig ikke under Loven om Patientsikkerheden, på det somatiske område, og da vi ikke har nogen egentlig psykiatrisk diagnose, hører vi heller ikke under Psykiatriloven.

Vi kan forøvrigt heller ikke forvente at få en sag fremført ved Menneskerettigheds domstolen i Strassbourg, for ud fra beskrivelsen vil de mene at vi er psykiatriske patienter, hvorfor vores ord ikke er nok. Det er for svært at dokumentere en sindslidendes objektive klager, (hvolket er korrekt, idet oplysninger jo ikke er journalført)

Vi er i stedet parkeret i "ingenmandsland" . Ligesom i en krig: vi er under beskydning fra begge sider.

Og altsammen ud fra sundhedsøkonomiske perspektiver.

Mon ikke dette illustrerer, hvorfor det kan være uhyggeligt svært for medierne at tage sagen op. Ligesom det nok illustrerer alvoren i behandlingsmodellen TERM.