|
Accept fra vores omgivelser Jeg vil gerne høre lidt om hvordan i andre oplever,at blive accepteret af jeres omgivelser, familie , venner og bekendte og evt kollegaer. Jeg spørger selvfølgelig fordi, jeg selv har oplevet at det er svært, at blive accepteret når man ikke virker 100 procent i erhvervslivet, på grund af sygdom. jeg håber vi kan få en god debat i gang om dette, jeg tror der er mange der tumler med det. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
|
26-10-2017, 08:46 | #1 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 04-02 2015
Indlæg: 32
Styrke: 10 |
I starten oplevede jeg misundelse og mobning fra dele af min omgivelse. Jeg træk mig væk fra de sammenhæng og de mennesker jeg var med og valgte at kun være med mennesker, der gav mig næring.
Hvis nogen nogenlunde fornuftig siger noget, fortæller jeg dem min baggrund og så har de forstået. Men ellers har jeg holdt op med at sige noget om pensionen og siger at jeg har arvet nogle penge. Jeg rejser en del og det hjælper at komme langt væk. Sidst redigeret af Sphenoidbone; 26-10-2017 kl. 08:53. |
18-08-2018, 17:37 | #2 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 05-09 2015
Indlæg: 100
Styrke: 9 |
Jeg understeger det gerne en gang mere:
Det kan virke som om man er "doven eller "lad" hvis man ikke har et job. Men hvis man er meget syg, det kan være kræft eller sukkersyge, whatever, så kan det sgu være en udfording bare at købe mad ind til sig selv, og sørge for børn hvis man har nogen. Og der lyder nok tragikomisk, men den bedste dag i mig liv, var da jeg i fængslet fik et brev om at jeg fremover ville før førtidspension. altså mens jeg var i fængsel...! og fremover Gider bare ikke den der mistænkeliggørelse. Når hospitalet beholder mig i 3 mdr så er det sgu nok ret alvorlig, og ikke blot mig som er en pjokke-røv vel? Og siger jeg skal komme og blive tjekket hver måned... Og gav mig strålekanoner hver dag i 3 mdr ? |
|
|