Gæst
|
Syge på tvangsarbejde
SYGE PÅ TVANGSARBEJDE
- om behandlingen af førtidspensionsansøgere
Af Ellen Ryg
Hæftet 164 sider
Gyldendal
1. udgave 2005
Omslag: Lise-Lotte Holmbäck
ISBN: 8702041499
Pris: 249 kr.
Citat:
Gyldendal skrev:
SYGE PÅ TVANGSARBEJDE er en debatbog, der belyser de sørgelige resultater af et statsligt og kommunalt pres for at spare på førtidspensionerne. En bog, der stiller spørgsmålet, om vi som samfund kan være bekendt kun at tillægge mennesker værdi ud fra deres arbejdsevne, bl.a. ved at tvinge syge, nedslidte og udstødte mennesker til at gennemføre uendelige arbejdsprøvninger. Bogen lander således midt i en igangværende debat om det stigende antal mennesker på overførselsindkomst og deres rettigheder og muligheder i dagens Danmark.
|
Fra bogens bagside:
Citat:
Ellen Ryg Olsen skrev:
Syge på tvangsarbejde er en debatbog, der belyser de sørgelige resultater af et statsligt og kommunalt pres for at spare på førtidspensionerne.
En bog der stiller spørgsmålet, om vi som samfund kan være bekendt kun at tillægge mennesker værdi ud fra deres arbejdsevne, bla. ved at tvinge syge, nedslidte og udstødte mennesker til at gennemføre uendelige
arbejdsprøvninger.
Bogen fortæller om vidt forskellige skæbner - fra kontorchefen til den politiske flytning - der dog har det til fælles, at de er blevet behandlet uden anerkendelse af deres ret til at bede om hjælp. Deres værdighed er blevet krænket og deres lovsikrede rettigheder er ikke blevet anerkendt.
Det er klart, at det er hårdt og destruktivt for et menneske at blive behandlet uden anerkendelse og respekt, men behandlerne rammes også.
Ellen Ryg Olsen, Bedriftslæge og 12 års erfaring og tidligere lægekonsulent inden for systemet.
|
Citat:
"Arbejderen" d. 15. november 2005 skrev:
SYGE PÅ TVANGSARBEJDE
De syge må kort sagt lære at klare sig selv. Foghs minimalstat er godt på vej. Hvis vi ikke besinder os
Folk, der allerede er invaliderede af sygdom, sendes ud i arbejdsprøvninger og revalideringsprojekter, som i nogle tilfælde er direkte livsfarlige. Alt sammen for at at undgå at til kende dem førtidspension.
Disse groteske forhold bliver taget under behandling i en ny bog, 'Syge på tvangsarbejde'. Bogen er skrevet af lægen Ellen Ryg, som kender systemet indefra. Hun vil med bogen 'provokere til en vis besindelse i systemet,' skriver hun i forordet. Hun anklager sagsbehandlerne i kommunen at lægge for meget under for sparekravet fra såvel den kommunale som den statslige forvaltning.
Men det vil være forkert at skyde på socialrådgiverne for at være dem, der slæber dødssyge og invalide igennem den ene arbejdsprøvning efter den anden. For det er velkendt, at en socialrådgiver ikke holder længe i jobbet, hvis der indstilles lidt 'for mange' til førtidspension. Og det kan godt være, at de oplever presset som at det kommer fra deres arbejdsgivere i forvaltningen. Men i sidste ende er ansvaret politisk.
Ansvaret ligger hos de folketingspolitikere, som i 1998 ændrede refusionsreglerne, så en kommune kan spare 5000 kroner om måneden ved at sætte en person på ledighedsydelse, og lade vedkommende vente på et fleksjob der aldrig kommer, i stedet for at til kende førtidspension. Og hos de politikere, som i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen i 2001 besluttede at folk, der er blevet kronisk syge, først og fremmest skal sendes i fleksjob - eller sættes på venteposition hertil - frem for at til kende dem førtidspension, hvis de selv ønsker det.
Begge reformer blev gennemført i Poul Nyrups regeringstid for at tage livtag med en stigningen i antallet af førtidspensionister. Og det uden smålig skelen til, at stigningen måske kunne have at gøre med et fysisk og psykisk invaliderende arbejdsmarked. Angiveligt for at tilskynde kommunerne til at sikre så mange som muligt en plads på arbejdsmarkedet.
Det lyder smukt. Men når man laver reglerne, så den økonomiske spekulation i dem er så profitabel, og hensynet til det enkelte menneske rangerer så lavt, er det direkte forbryderisk. Og det er en forbrydelse, som direkte opmuntres af staten. Hvorfor skulle Socialministeriet ellers udsende et notat til sagsbehandlerne om, at man skulle afbryde klienterne, hvis de begynder at tale om deres sygdom, og sige, at 'det må vi tale om på et andet tidspunkt'?
Efter at man nu har fået placeret titusinder i mere eller mindre frivillige fleksjob, og endnu flere på venteliste til et, er det nu en VC-regering, der er ved at forberede næste trin: Det er blevet for let at få et fleksjob, i stedet skal man tilbyde de syge et almindeligt deltidsjob, mener Claus Hjort Frederiksen.
De syge må kort sagt lære at klare sig selv. Foghs minimalstat er godt på vej. Hvis vi ikke besinder os.
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=29973
|
Citat:
Netavisen d. 12. december 2005 skrev:
SYGE PÅ TVANGSARBEJDE
- Systemet er gennemsyret af den idé, at alle skal arbejde ligegyldigt hvad. Derfor sender man hundesyge mennesker til arbejdsprøvning med deres liv som indsats, siger arbejdsmedicineren Ellen Ryg Olsen, der på baggrund af sine erfaringer på et revalideringscenter har skrevet en bog med sønderlemmende kritik af den måde, førtidspensionsansøgere behandles på, skriver Ugebrevet A4.
Bogen 'Syge på tvangsarbejde' udkom på Gyldendal i midten af november.
- Man sender hundesyge mennesker til arbejdsprøvning med deres liv som indsats. Man møder folk med den holdning, at de bare er ude på at lade sig forsørge. Dermed både sårer og ydmyger man mennesker, der i forvejen er i en meget vanskelig livssituation, og som har levet i den tro, at velfærdssamfundet ville være til disposition, hvis de fik brug for hjælp , fastslår hun.
Ellen Ryg Olsen har arbejdet fem år som læge på Revacentret i København. Det er her, de københavnske førtidspensionsansøgere sendes til, når kommunale sagsbehandlere vil have prøvet ansøgernes arbejdsevne, før de tager stilling til førtidspension. Og det er her, hun har opbygget den harme, hun nu har givet bogform. En harme over, hvad hun opfatter som systematisk fornedrelse af mennesker.
Hun har arbejdet som arbejdsmediciner i det offentlige system både før og efter den nye førtidspensionslov, der trådte i kraft 1. januar 2003 og markerede et afgørende holdningsskift.
Enkelt forklaret gik man fra at se på, hvilken arbejdsevne folk havde mistet, til at se på, hvilken arbejdsevne de havde tilbage. I den proces blev arbejdsprøvning et vigtigt redskab.
Ellen Ryg Olsen bifalder såmænd ånden i den nye lov. Hun er enig i, at passiv forsørgelse ikke er lykken, og red med på den opløftede stemning, der bredte sig i hele systemet op til den nye lovs ikrafttræden. Nu skulle man til at se på det hele menneske og arbejde for, at alle blev integreret på arbejdsmarkedet, skriver Ugebrevet A4.
- Ideen med den nye lov var at se på den enkeltes ressourcer, og hvordan de kunne matche arbejdsmarkedet. Men man har glemt arbejdsmarkedet. Ingen vil jo have dem med begrænset arbejdsevne. Se på den voksende kø af mennesker på ledighedsydelse, som tildeles folk, der er godkendt til et fleksjob, men ikke kan få et. Den er nu på mere end 10.000 mennesker. På den baggrund virker det hult, at man bryster sig af at have begrænset antallet af førtidspensionister med 4.000 på årsbasis.
Siden 1984 har andelen af personer på førtidspension ligget på mellem syv og otte procent af befolkningen, og det gør det stadigvæk. Og ifølge en opgørelse, som Ellen Ryg Olsen bringer i sin bog, spiller vurderingen af helbredet fortsat den altdominerende rolle, når det kommer til den endelige tildeling af førtidspensioner.
- Omkring 10.000 mennesker er i dag på ledighedsydelse, fordi de ikke kan få et fleksjob. Men mange af dem er alt for syge til at arbejde og er egentlig berettiget til førtidspension, tilføjer hun. Når der ikke får det. skyldes det især kommunal kassetænkning. Det er nemlig langt billigere for en kommune at henvise til arbejdsprøvning, end det er at tildele førtidspension.
Sidste år faldt antallet af førtidspensionister med 4000, og i forhold til 2002 var antallet af afslag mere end fordoblet. De mange afslag betød, at kommunerne i løbet af 2004 sparede godt 70 millioner kroner.
Se også: http://www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugeb...ex.htm?ID=9879
Ugebrevet A4
Netavisen 12. december 2005
|
Citat:
socialpsykiatri.dk skrev:
Syge på tvangsarbejde
Læge Ellen Ryg Olsen beskylder i sin nye bog 'Syge på tvangsarbejde' kommunerne for i stort omfang at svigte alvorligt syge personer, som egentlig burde have førtidspension, men som i stort omfang sendes i arbejdsprøvning. Hendes bog indeholder 4 grelle eksempler på personer, der er kommet i klemme i systemet. Ellen Ryg Olsen arbejdede i 5 år på et revalideringscenter i København. Her stødte hun gang på gang på alvorligt syge mennesker. Det er markant dyrere for kommunerne at sende folk på førtidspension end at sende dem i arbejdsprøvning med en efterfølgende ledighedsydelse, som ofte er resultatet af arbejdsprøvning. Men regeringens ideologi om, at alt er godt, hvis folk kommer i arbejde, bærer også en del af skylden.
http://www.socialpsykiatri.dk/printable.dsp?page=2577
|
Se udsendelse fra tv Lorry i Brunch den 24 november om Ellen Ryg Olsens bog "Syge på tvangsarbejde"
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/...?id=267550&r=5 (husk at tænde/skrue op for højtalere).
"En 59-årig kontorchef faldt om og døde. Han blev genoplivet og senere tvunget til at få testet sin arbejdsevne, selvom alle vidste, at han ikke var i stand til at arbejde."
Med udgangspunkt i fire historier (af flere hundreder hun personligt kender til iflg. Helen Ryg Olsen) om syge mennesker, der er blevet henvist til arbejdsprøvning, stiller bogen spørgsmålstegn ved det pres, der er på at spare på førtidspensionerne.
Jeg vil gerne foreslå Administratorerne, at dette indlæg anbringes et sted på siden, hvor man altid nemt vil kunne finde det. Bogen fortjener det.
Ikke mindst a.h.t. til de ressourcestærke og heldige, der ofte ikke mener, at hver enkel syg selv gør nok til at afhjælpe sin egen situation op på skinnerne og, i stedet blot læner sig tilbage og lader "kommunen" knokle for sig.... Hvor "effektiv" og "misundelsesværdig" denne kommunale "hjælp" også kan være, kan enhver læse sig til i Ellen Ryg Olsens bog "Syge på tvangsarbejde".
Med venlig hilsen
Metro
|