Hvad kan jeg forvente?

[FrkNorden]

Altså…. Jeg VED jo godt der ikke findes nogle sikker løsning på noget som helst, når det handler om os syge samt kommunen… Men ALLIGEVEL er jeg nysgerrig på hvad jeg kan forvente i fremtiden.. Eller ærlig talt FRYGTER jeg nok nærmere for hvad fremtiden kan bringe mig…

Hvad vil I mene blir næste skridt i min sag?

Jeg har en alvorlig depression (både psykiske og fysiske symptomer), stress, spiseforstyrrelse på 16 år(men kan arbejde til trods for denne), lider af angst og tvangstanker… Med andre ord IKKE noget alvorligt ifølge kommunen... Jeg afventer et ambulant behandlingsforløb på psykiatrisk afdeling på Gentofte Hospital, men kan forvente en længere ventetid..

Anyway, fik forlægning på SD 2x13 uger efter de første 52 uger!
På mandag skal jeg starte et 13 ugers SD kursus forløb hos noget der hedder Markman i Kbh. Denne aktør skriver i brevet til mig, at det er “med henblik på din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet”. Har jo NÆR studeret K10, så VED jeg skal dukke op og gøre mit bedste, men min krop vil sige fra og når den gør det må jeg gå hjem, da JEG trods alt er vigtigst!

Hvad kan jeg forvente efter dette kursus? Min læge mener allerede nu, at kunne vurdere jeg IKKE vil være klar til at være selvforsørgende. Som max tror hun jeg kan blive deltidssygemeldt efter behandlingsforløb på Gentofte. Min sagsbehandler skriver dog at hun forventer jeg er klar til fuldtidsarbejde efter endt kursusforløb. Jeg selv tror ikke jeg bliver klar så hurtig (for så var jeg sq nok blevet rask i det forgangne år, hvor jeg har gået hjemme på SD….)

Ifølge mange indlæg herinde frygter jeg at kommunen vil gøre sin trusler reelle. Til mødet om forlægning af SD, sagde hun jo at jeg BARE kunne gå på kontanthjælp - og at der ikke findes andre muligheder for “sådan en som mig der ikke mener jeg kan arbejde” (Nej, findes ikke på skrift, men glemmer IKKE den måde hun sagde det på!!!!!!)

Jeg har undersøgt muligheder og krav for kontanthjælp. Jeg er ikke god til IKKE at have kontrol og styr på tingene, heller ikke selv om det gir mig en masse “hvis’er” og “måske’er” om min fremtid. Og når det så er økonomien OVENI sygdommen, så VIL jeg bare helst have en facitliste, da jeg ellers får hovedbrud, uro og en masse andet…

Jeg ejer en lejlighed (som jeg dog har udlejet pga. trang sygeøkonomi!!!). Jeg vil gerne sælge den, men HVIS jeg skulle være så “heldig” at få den solgt, vil jeg som markedet ser ud nu, komme ud med en gæld på ca 350.000. (ikke meget at leve af dér….)

Desuden har jeg boet i Sverige fra 2003 til 2008, så opfylder heller ikke krav om at have boet i Dk 7 af seneste 8 år.

Hvad vil velfærds Danmark tilbyde sådan én som mig? Har I nogle bud? Ved godt jeg ikke skal male fanden mere på væggen end han allerede er, men jeg føler at hvis jeg skal have en chance mod systemet, kan jeg lige så godt begynde at forberede mig nu! Forlængning af SD løber fra 1/9-09 og OP til 26 uger…

Kh M

[FrkNorden]

Så nu er jeg en uge inde i sygedagpengepakken...

Det er gået som jeg har forventet, men på nogle få punkter er jeg blevet positivt overrasket (så længe det varer).

Det er meningen jeg skal være på kursus 25 t/ugen, men de 2 første dage sluttede vi efter få timer.. Det var nu meget godt for jeg skulle hjem og sove, da ALT kørte rundt i hovdet på mig. Havde 2 HELE dage. Og fredag var jeg syg. Jeg reagerer jo fysisk når det psykiske blir for meget...

Jeg syntes det er frustrerende at blive sat i en gruppe med folk der knap kan tale dansk og folk der ikke er sygemeldte. Ikke for at være hverken racist eller fordømmende, men JEG vil have de bedste muligheder for MIG, og det er nok lettere med ligestillede... Syntes også det er dybt frustrerende at skulle bruge 5 timer på at søge efter internet sider. Det gør jeg herhjemme og den liste vi skulle gå igennem, er sider jeg har været på TEMMELIG ofte i min tid som sygemeldt!

Var til et møde med en sagsbehandler derinde. Hun støttede mig godt og VIRKER som om hun er på min side, og det syntes jeg er positivt! Jeg TØR ikke være ærlig over for kommunen, for jeg stoler ikke på dem, så det var rart endelig at få luft. Om det så viser sig jeg KAN stole på hende samt dem der afholder kurset må jo komme til bevis senere.

Nu har jeg siddet i weekenden og IGEN nærlæst en masse på k10 . Og er kommet frem til at jeg skal melde mig ind i et fagforbund. Dum som jeg var - da jeg blev fyret fra mit job pga sygdom, sagde jeg den tvungne fagforening op. Havde simpelthen ikke råd til at betale SÅ mange penge hver måned til dem. Flyttede over i en billig akasse, men har nu fortrudt. Har læst herinde at det faglige hus er gode, så dem vil jeg tage en snak med i morgen. Jeg ved godt de ikke kan/må hjælpe mig de 2 første måneder, men forhåbentlig kan/vil de hjælpe mig fremover. Og jeg skal jo til at starte med, være på kursus/i virksomhedspraktik de næste 12 uger... Som minimum... For hvem ved hvad jeg så blir skubbet ud i efter dette...

[FrkNorden]

Njaaa.... Så er der sket en spændende drejning i mit liv... Det har ikke noget med kommunen at gøre, men jeg er spændt på hvordan de reagerer....

Som skrevet i sidste indlæg lagde jeg mig jo syg (altså sådan rigtig syg - ikke bare det her psykiske "pjat" jeg har fejlet de sidste mange, mange år)... Var hjemme i sengen torsdag eftermiddag efter mit kursus hos anden aktør - og eller fredag, lørdag, søndag og mandag. Tillod også mig selv at blive hjemme tirsdag, da jeg stadig ikke følte mig HELT på top...

Men men... Dum som jeg var!! Savnede hestene og roen og hyggen i stalden, så tog til trods for sygdom, ud for at ridde en venindes hest. Dette resulterer i at jeg bliver kastet godt og grundigt af.Får en kraftigt slag i ryggen samt brækker venstre overarmsknogle. Falck henter mig og jeg blir kørt på Hvidovre hvor et Traumeteam står klar til at gennem undersøge mig. Er indlagt på hospitalet fra tirsdag til fredag aften. Skal nu hvile og ellers have skinne på armen frem til februar 2010... Heldigvis er der ikke sket noget "alvorligt" ud over arm, ryg, blå mærker og generelle knubs. Nåå ja, og så et chock der har påvirket hukommelsen, og som kan lægge sig når som helst/eller aldrig...

Så nu er jeg her hjemme, kan ikke afklares foreløbigt, og når det ikke inden min forlængning på SD udløber. Og værst af alt.... Jeg kan ikke komme ud og ride de næste måneder - det har ellers været mit eneste åndehul - stedet hvor jeg kunne være mig selv og trække vejret og hente lidt energi...

For at det ikke skal være løgn, blev jeg onsdag morgen vækket på hospitalet af de søde sygeplejerske - jeg havde bedt dem vække mig, da jeg jo skulle ringe og sygemelde mig hos anden aktør. Fik ringet og lagt besked i min morfin rus... Ca 2 timer senere ringer mobilen (men sover). På tlf svarer ligger besked fra min sagsbehandler hos anden aktør. Hun gir mig i princippet et møgfald på svaren over at jeg STADIG er sygemeldt og IKKE har ringet til hende.... Og endvidere har droppet at komme til vores ugentlige samtal den pågældende onsdag... Hun siger at jeg SKAL afklares så jeg er nødt til at overholde mine aftaler og kan ikke bare tillade mig at blive væk... Ringer selvfølgelig til hende og forklarer sagen, og skal lige love for at den unge sagsbehandler praktikant får røde øre HELT gennem tlf og undskylder mange gange... Manglede sq da også bare... Lover at holde hende opdateret... Efter at være kommet hjem igen og efter et besøg hos egen læge beslutter jeg/vi at når jeg ikke længere er så plaget af smerte, vil jeg komme til kurset en til 2 gange i ugen og i hvert fald komme til vores samtaler... Jeg prøver virkelig at gøre det rigtige for at hjælpe min egen sag - SELV med én arm....

Nu afventer jeg så hvad kommunen mener om min situation. Om de gør alvor af deres trusler om at smide mig på kontanthjælp (som jeg ikke vil kunne modtage pga ejerlejlighed), da jeg jo ikke kan afklares inden forlængnings udløb - eller om de viser sig fra deres GOOOOOODE side og hjælper/støtter mig igennem....

Beklager evt stave/taste fejl - er ikke helt let kun at skrive med 2 fingre, når man er vant til noget andet....

[bmdc]

AV, min arm Frk.Norden men det ser da ud til at det går godt ved tasteturet

Jeg vil gerne spørge dig hvad er værst. psykisk "pjat" eller fysisk smerte

God bedring til dig

bmdc

[Randerspigen73]

Hejsa FrkNorden.

Sikke en redelighed du er kommet ud i. Jeg har læst dine indlæg flere gange og jeg kan ikke umiddelbart fortælle dig, hvad du kan forvente, for som du selv er inde på, er du en kontrolfreak (ligesom mig), der allerede selv har undersøgt alle tingene og det kun er tiden og dit helbred der kan give svar.

Set udefra og med min begrænsede viden om SDP, burde de vel kunne forlænges yderligere pga dit uheld? Og ja, det vil helt sikkert være bedst, at du følger det kursus du er i nu, når din arm og din psyke tillader det, på trods af at det er en spredt målgruppe som deltager i - så længe du får dine egne samtaler er det jo ligemeget, hvem der ellers går på kurset. Og ja, jeg har også været på en del "sjove" kurser, hvis indhold og målsætning enten var ikke eksisterende eller skudt helt forbi, men det var noget jeg skulle og så kan man ligesågodt få det bedste ud af det og udvide sin horisont..

Er nødt til at understrege vigtigheden i, at du er totalt ærlig over for kommunen, da de ellers ikke kan give dig den rigtige hjælp og at du i flere år fremover kan få problemer med at blive hørt. Systemet er i forvejen tungt at danse med og hvis man ikke danser i takt, risikerer du bare at blive trådt over tæerne. Om du kan stole på dem eller ej, er sådan set ikke spørgsmålet - ved det er det for dig selv, men du gør dig selv en bjørnetjeneste ved ikke at være ærlig!

Til sidst - har du ikke en fritids/ulykkeforsikring gennem din fagforening, som kan hjælpe på en eller anden måde i forbindelse med det uheld du har haft?

Du virker til at være en stærk pige, selvom du har nogle meget sårbare sider indeni, hvilket jeg kun kan nikke genkendende til - jeg er sikker på at du nok skal klare dig igennem det her, med den rette hjælp og hvis du passer godt på dig selv..

Pøj-pøj med det hele

[FrkNorden]

BMDC...

JEG vil jo helst slippe for at have ondt - hvad enten det er den dumme ryg og brækkede arm efter en ulykke - eller om det er alt det indvendige, der ikke kan tåle den mindste påvirkning uden at reagere... I og med det er første gang jeg er kommet til skade fysisk, vil jeg jo hellere "nøjes" med dette, da jeg ved det går over på et tidspunkt... Det gør alt det andet ikke...

Randerspigen...

Tak for dine opmuntrende ord... Jeg tror nu jeg gir udtryk af at være stærkere end jeg egentlig er... Det har netop også været en del af mine problemer, at jeg tager denne facade på og bare kører derudaf, uden hensynstagen til hvordan jeg har det. Desværre ser kommunen mig også som meget stærk, veltalende... osv... Så I deres øjne er jeg jo helt normal fungerende!!!

Jeg kommer til at gøre mit bedste for at følge kurset, men er som sagt bange for om det er nok. Jeg kan sagtens overkomme at sidde der og lytte til ting der egentlig ikke er relevant for mig, og som du siger, få udviddet min horisont lidt. Sagsbehandleren var også meget begejstret da jeg kom med den udmelding...

Har først lige meldt mig ind i en fagforening - havde ikke råd da jeg blev sygemeldt, så var kun i akasse... Så der går nok lidt tid inden overflytning er ok.. Og de kan jo så ikke hjælpe mig de næste 3 måneder, da jeg jo er "ny" i fagforbundet... Men har da i forbindelse med overflytning også tegnet ulykkes, så jeg har den fremadrettet...

Du har helt ret - det hjælper ikke at lyve. Og det hjælper sq heller ikke at være kontrol freak. Og nej, det hjælper ikke at være stolt. Og det hjælper ikke at jeg ikke stoler på nogen... Men det er en kamp jeg prøver at komme igennem i mig selv. Og DEN kamp er mange gange lige så svær og hård som den om ens helbred med kommunen...

Jeg afventer deres udlæg. Og forbereder mig på næste kamp. For jeg VIL ikke lade dem tvinge mig ud i noget jeg ikke har en chance for at klare... Hverken pga økonomi eller helbred... Jeg er SÅ glad for K10, rådene og ikke mindst støtten herinde. Og med jeres hjælp er jeg lidt bedre rustet (læs= har jeg kontrol) og det er sq rart...

Rigtig god dag alle og tak

[FrkNorden]

Puha, har ikke ORKET at skrive LÆNGE... I hvert fald ikke om min egen sag. Har ofte tænkt tanken at jeg ville komme med en opdatering, men.... Den er bare ikke blevet til mere.... Dumt er det jo - specielt med tanke på at jeg NÆRlæser alt på denne dejlige side.... Ihhh hvor har jeg lært meget, blevet bekræftet i mange af mine fordomme overfor systemet og ikke mindst er jeg blevet LYKKELIG på de menneskers vejne, hvor tingene ENDELIG lykkedes....

Min situation er jo ikke bedre end den plejer at være. Jo, Jeg er da endelig af med min brækkede arm. Det tog lige akkurat 11 uger i skinne, og siden da noget genoptræning, da armen jo var blevet helt slap - hehe... Ryggen mærker jeg til tider, men de advarede mig også på hospitalet om, at det kunne tage rigtig lang tid med slaget, og at visse "drejninger" i ryggen ville gøre ondt længe...

Psyken derimod.... Puha... Jeg må sq godt nok indrømme, at nu KAN jeg ikke tage mere... Hver gang jeg føler en lille smule håb for fremtiden, og hver gang jeg tillader mig at dagdrømme, om for raske mennesker HELT basale ting, blir jeg ramt i hovedet af noget der er værre end Tahitis jordskølv og Asiens tsunami... Ja, jeg ved godt det er en slem ting at sige, men for MIG føles det jo sådan...

Nå, nu til mine problemer... Jeg blev jo kastet af hesten og var hjemme i 3 uger, men valgte i samarbejde med anden aktør at følge kurset jeg var tilmeldt. Vi blev dog enige i, at jeg kunne nøjes med at komme én dag i ugen - nemlig den dag, der var fokus på psykiske ting og hvor vi havde en lille "eksklusiv" udvalgt gruppe, der fik en form for gruppe terapi. Jeg var rigtig glad for at deltage i dette meget korte forløb, men var så også ødelagt nogle dage derefter. Derudover havde jeg et ugentligt møde med PRAKTIKANTEN på 22 år, som var tilknyttet mig som konsulent. Vi havde nogle fine møder, så ingen problemer der.

Så en dag i slut november sker det... "Konsulenten" siger til mig at kommunen vil stoppe mine SD pr 10 januar 2010. Jeg bryder fuldstændig sammen på kontoret - I kender ok følelesen. Kan ikke trække vejret, hyperventilerer, tudbrøler, ryster og ender med at falde fuldstændig sammen. Pigen ved virkelig ikke hvad hun skal gøre "med sådan en som mig". Vi får afslutet mødet på én eller anden måde. Husker ikke hvordan. På vej ud ad døren spørger underviseren af min gruppe terapi mig om jeg er ok - hvortil det hele starter forfra inde på hendes kontor. Hun er klar til at indlægge mig på psyk med det samme. Får sagt nej tak og kommer på én eller anden måde hjem.

De følgende møder bruger vi på at opdtarer RP, og lige efter jul bliver denne sendt til kommunen. Samtidig har jeg været hos erhvervspsykologen på anden aktørs sted og haft nogle gode samtaler med denne. Han er fuldstændig knust på mine vejne, over at jeg 10 januar vil stå uden indtægt. han vil anbefale kommunen at give mig FP med revurdering efter et vist antal år. Han viser mig hans udtalelse og fortæller mig, at hans chef har presset ham til at slette hans anbefaling. Fair nok, de arbejder trods alt for kommunen, og som psykolog må han jo ikke sige sådan - men bare at han sagde det til MIG, var sq skønt....

Efter nytår tager jeg fat i min nye fagforening og beder dem om hjælp ift hvad der videre skal ske. De kan ikke hjælpe mig, da jeg er indmeldt hos dem EFTER at min sag er startet, så jeg står helt alene. Sender en mail til SB og hører hende om hvad jeg skal forventer efter 10/1. Inget svar, men 8 dage senere får jeg et brev med indkaldelse til møde. Tager derind og føler mig godt forberedt, da jeg jo har skrevet en masse ned her fra siden. Blir høvlet fuldstændig ned, men på den der SØDE måde som bedrevidende, velfungerende mennekser nu engang formår at gøre.... Får af vide at hun IKKE vil anbefale at forlænge mind SD, da jeg ikke er helbredsmæssigt afklaret og ikke har fået vurderet min arbejdsevne (da kastet af hesten satte en stopper for det). Hun vil indhente ny status fra min læge og jeg ved min læge skriver KRONISK om min sygdom. Derefter vil hun MÅSKE kontakte LK, men det kom an på hvad lægen skrev.

Ugen efter får jeg opfølgningsplan. Jeg bad om referat af mødet, da jeg har mega dårlig hukommelse. Sjovt nok står der i denne plan INTET om mit spørgsmål til hende om at jeg beder om dokumentation for at de LOVLIGT smider mig ud af SD og på kontanthjælp (som jeg ikke kan få, da jeg har boet i Malmö) Hun blev forøvrigt halvfornærmet da jeg bad om dette.... Hihi...

Det viser sig HELDIGVIS at den 10 januar, var stoppet for kurset hos anden aktør og IKKE stop af SD. Stoppet kommer først (??????) 28 februar 2010.

Så sker der INTET videre i min sag. Så i søndags sad jeg hjemme og tænkte (ja, det var en GOD dag - hahaha) på hvad der videre skulle ske i min sag og forfattede denne mail til hende og sendte den samtidig til mig selv samt sagsbehandler hos fagforening.

"Hej X.

Jeg flytter hjem til Århus den 1. marts 2010. Vil du være venlig at fremsende hele min sag med alle sagsakter til min nye kommune?

Min nye adresse blir XXXXX.


Jeg afventer desuden svar på min sygedagpengesag. Da jeg ikke har haft partshøring eller har haft min ressourse profil til gennemlæsning og ej heller har modtaget det lovlige 2 ugers varsel om stop af sygedagpenge, forudsætter jeg at mine sygedagpenge fortsætter efter 1. marts 2010.

Mvh Frk Norden"


Modtager dette svar:

"Hej Frk Norden.

Din ressourceprofil bliver sendt til kommentarer en af næstkommende dage. Den sendes til din nuværende adresse. Derefter sendes der partshøring, og dernæst vil der tages endelig stilling til ophør af din sygedagpengeudbetaling.

Dvs. dine sygedagpenge ikke vil ophøre 01/03-10, men kort derefter.

Så afvent din profil en af de næste dage.

Sagsakterne kan vi godt sende videre, men dette gøres, når der er truffet afgørelse i sagen.

Fra næste uge, er der en anden sagsbehandler, der får din sag. Send derfor ikke dine kommentarer til denne mail.

Håber det bliver godt for dig, at komme tilbage til Århus."

GULP!!!!! Føler lidt at hvis jeg IKKE havde kontaktet hende, havde de bare sløset min sag (IGEN) og glemt alt om mig. Og måske havde mine SD fortsat. Tager igen fat i fagforening, men de kan stadig ikke hjælpe mig, da det jo er samme sag som tidligere - dvs den er startet INDEN jeg kom i fagforening. Hun vil vildt gerne hjælpe mig men chefen siger nej. Finder dog så meget styrke at jeg kommer på en plan... Denne sender jeg på mail til fagforeningen og den ser sådan ud:

"Hej X,

Det var desværre også det jeg regnede med. Tusind tak fordi du ville lytte. Jeg ringede til århus Kommune, men deres sygedagpengekontor havde kun tlf tid til 11.30, så jeg kom lige 7 minutter for sent. Ringer til dem i morgen. Derudover vil jeg afvente papirer fra kommunen, og kommentere ALT jeg bare kan. Mandag når jeg er kommet til Århus, vil jeg bestille tid hos mine nye læger, så de kan "lære mig at kende", min journal blev sendt til dem i sidste uge. Blir der dato på afslaget for yderligere forlængning, vil jeg dagen inden stoppet gå til Århus Kommune og søge førtidspension på §17 foreliggende grundlag. På den måde kan det være jeg kan åbne deres øjne op for min sag hos dem.

Tak for din hjælp,

Mvh Frk Norden"

Og NU, kære k10'ere, efter denne MEGET lange smørre, tilspørger jeg jer!!!! HVAD havde I mere gjort? Hvad skal jeg slå på? Hvordan skla jeg overleve? Hvordan skal jeg orke kampen mod sygdommen samtidig med at økonomien truer min eksistens? Skal jeg VIRKELIG gå på arbejdsmarkedet fuldtid i 3 måneder og håbe på jeg kan klare det, og hvis det ikke går, håbe på nye SD? HJÆLP, jeg føler mig klar til at hoppe ud over en bro (nej, jeg er ikke suicidal, men det er sq ved at være tæt på).... Hvordan skal jeg kunne komme mig over min stress og min meget svære depression og angst, når jeg hele tiden tager et skridt frem og ti tilbage.....?

Min bank vil forresten ikke hjælpe mig med økonomien, da jeg netop har solgt min ejerlejlighed med et underskud på 150.000 som jeg i forvejen får svært ved at betale af.

Undskyld min MEGET lange smørre, havde vist brug for at komme af med det....

[FrkNorden]

Har det HELT ad ******* til idag, og når man er MEGET langt nede, har man lettere ved at tænke negative tanker og tro hele verden er imod én...

JEG undrer mig en del over at der sjældent kommer kommentarer til MINE problemer, når visse andre får råd, kram, tanker og feedback i overflod på denne side...

Sorry, det er dér mine tanker er idag, helt sikkert uberettet.... Men ØV, hvor jeg bare ikke orker at være i dette ****e system mere...

[Huldra]

hej frk norden..
du skal ikke være ked af der ikke lige kommer svar på dine spørgsmål,, jeg har også tit prøvet at min tråd ryger igennem forsiden uden svar.
men som de siger, det er ikke altid at der er nogen som har nogen svar til lige dit problem.
jeg tænker lige nu at måske du har krav på forlængelse af sygedagpenge efter den nye lov som kom 6. juli noget med § 27 stk. 4.. jeg skal prøve at finde den frem og sætte den heri, måske du finder den selv først ved hjælp af søgefunktionen.. mange kommuner glemmer den... sikkert med vilje..
hold ud...

hej igen. jeg fandt lidt tekst om det i Hyannas tråd om triviallitteratur..

at § 27 er blevet ændret jf. lov nr. 480 af 12/06/09 hvor i det hedder:



Citat:
16. I § 27, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
>>4) Den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger.<<
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

jeg aner så ikke om det er noget du kan anvende.. er lidt eller meget træt idag..

[MTVRV1]

Jeg vil da godt give dig et kram


Har ikke læst din sygehistorie og har ikke mange kræfter i dag.
Men

1 Men har du et godt sammenarbejde med dine læger
2 inden dine sygedagpenge udløber, har de snakket om arbejdsprøvning

Hvad kan jeg forvente efter dette kursus? Min læge mener allerede nu, at kunne vurdere jeg IKKE vil være klar til at være selvforsørgende. Som max tror hun jeg kan blive deltidssygemeldt efter behandlingsforløb på Gentofte. Min sagsbehandler skriver dog at hun forventer jeg er klar til fuldtidsarbejde efter endt kursusforløb. Jeg selv tror ikke jeg bliver klar så hurtig (for så var jeg sq nok blevet rask i det forgangne år, hvor jeg har gået hjemme på SD….)

Men kan se udfra dette, at hverken læge eller sagsbehandler snakker om ingen behandlingsmuligheder. Så det er grunden til kommunen mener du kan komme på arbejdsmarket igen.
ikke nogen trøst, men kommune forholder sig ikke hvad man selv siger, kun til lægerne (en gang i mellem).

Jeg var i arbejdsprøvning næsten med samme og den tæller i sidste ende rigtig meget. Fordi man ikke bare kan sendes på kursus, hvis ens arbejdsevne allerede er beskrevet som meget lille.