Et lille løft af sløret i Holbæk kommune

[Stella]

ja det er det...kan ikke nå at læse alle tråde ...men prøver da...GODT gået...det er da vanvittigt at et ministerium kan forfalske kendsgerningerne..



OG SFI men det vidste vi de er købt og betalt...det værste er at skatteyderne betaler for SFI...FØJ...

Social forsknings institut

[zuza]

Meget apropos... DERFOR er det VIGTIGT at optage møder.

Gad vide, hvad politiet vil sige til sagen, hvis de kan høre truslerne?!

Prøv at se her:

Nogle socialrådgivere kan også skrive ting om personer, som slet ikke er korrekte, men vedkommende gør det bare for at gøre sagen til et slutresultat til socialrådgiverens fordel.

Bare man nævner ordet, at man vil gå til ”aviserne”, kan socialrådgivere gå i baglås og true med, at vil ringe til politiet, da nogle socialrådgivere så føler sig truet.

Jeg har været med som bisidder, hvor personen kom med denne bemærkning, og socialrådgiveren kortsluttede totalt og truede med politiet.

http://www.nordjyske.dk/debat/forsid...c5%2c3&count=1

[Mella]

Ja - et forunderligt menneskesyn i denne kommune...

Også fx. at de kommunale aktører har en skepsis overfor nogle af byens læger og psykiatere. De mistænker dem ligefrem
Så har de sikkert på forhånd gjort op, at når de får udtalelser fra disse 'mistænkte' - kan de overse, hvad de skriver
Eller i rapporten om erfaringer fra Helbredsafklarende Team i Holbæk formuleres det, at en barriere for borgerne er 'sygdomsfiksering'.
BAM! - Det er da godt nok et HELBREDSafklarende Team - folk er raske og har indbildte sygsomme. Trylleri tryllera...

I min ressourceprofil gik de ind og ændrede, hvad der stod om den sidste jobtræning: 'Mellas største barriere for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, er at hun ikke gider arbejde'.
BAM

[Stella]

En socialrådgiver kan mange gange også få det til at ringe, hvis vedkommende begynder at true med tvangsfjernelser af børn, som der overhovedet ikke er belæg for, men endnu engang bare er for at forsøge at vinde sagen til sin fordel.

Zuza den artikel burde på forsiden..he..he..

[Mella]

Her kommer forklaringen på, hvorfor der var forskel på Holbæk/Odense.

Baggrunden for at etablere Helbredsafklarende Team i Holbæk Kommune var, at det var
kompliceret at udføre konsekvenslinjen og stille arbejdsmarkedsrettede krav til matchgruppe 4, da
sagsbehandlerne oplevede, at de blev mødt af mange lægeerklæringer, som forhindrede deres
arbejde med at aktivere borgerne. Sagsbehandler 1 fortæller således:
”Altså dét, der er vores problem, det er, at vi render ind i en mur af lægeerklæringer hele tiden. Det
er sådan set dét, der stopper meget af arbejdet med match 4. De gider ikke have en praktikplads, de
melder sig syge hele tiden.” (Sagsbehandler 1, s. 10).
Formålet med Helbredsafklarende Team var derfor at afklare borgernes helbredsmæssige tilstand i
de tilfælde, hvor der fx var tvivl om, hvorvidt borgerens sygdom var reel eller for at afgøre, om
borgeren trods lægeerklæring kunne varetage et job, der tog hensyn til den pågældende sydom.

Vores undersøgelse tegner et billede af, at en af årsagerne til forskellene på Odense og Holbæks
resultater er, at målgruppernes kendetegn var forskellige. I begge teams har deltagerne tilhørt
matchgruppe 4, men i Odense handlede deltagernes helbredsproblemer om smerter i
bevægeapparatet, hvor sygemeldingerne i Projekt Forskellighed i højere grad var præget af psykiske
lidelser som traumer, idet 6 ud af 10 deltagere havde diagnosen PTSD. Det tyder således på, at det i
Holbæk ikke har været psykosomatiske lidelser, der har præget deltagernes sygemeldinger og
derved har målgruppens kendetegn været afgørende for effekten (Winter, 1994). De positive
effekter fra Helbredsafklarende Team i Odense kommune, der havde en anden målgruppe, som ikke
var traumatiserede, har dermed ikke umiddelbart kunnet overføres til Holbæk Kommune.

Jeg synes, at det her speciale giver svar på rigtig, rigtig mange ting som der græmmes, begrædes og spørges om herinde.
Både politisk, psykologisk og på det retssikkerhedsmæssige område belyser den grundigt, hvorfor der bliver sagsbehandlet, som der gør.
'Målet for projektet var, at 75% af deltagerne skulle være i ordinær beskæftigelse, løntilskud eller praktik, hvor ordinært arbejde var det primære mål.
Ud af projektets 50 deltagere opnåede 3 ordinær ansættelse, 3 blev ansat med løntilskud og 16 i virksomhedspraktik, hvilket svarer til at 6% opnåede ordinært arbejde.
Andvendelsen af de konsekvente metoder har dermed ikke haft en væsentlig beskæftigelseseffekt i forhold til at opnå ordinært arbejde'.

Da de netop finder ud af, at de konsekvente metoder og stop af kontanthjælpen ikke får disse mennesker i arbejde, oprettes så Helbredsafklarende Team, for at gennemgå og finde en skjult arbejdsevne på trods af læge og specialisterklæringerne på 10 af borgerne.
I stedet for kommer så psykologen ind og 'slår stregen i sandet'.
Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan kommunens aktører har haft det, hvis/når de har læst dette speciale...
Efter de her konsekvente tiltag og yderligere traumatisering af borgerne, endte det jo slet ikke som forventet.....

Synes også, at det er meget interessant og skræmmende læsning om sagsbehandlernes afværgemekanismer.
Her er et lille udpluk:

Socialarbejdernes afværgemekanismer
Ifølge Lipsky påvirker socialarbejderne implementeringen af lovgivningen gennem at benytte
forskellige afværgemekanismer. Socialarbejderne oplever ofte en kløft mellem de krav, der stilles til
dem fra både klienter og ledelse og deres egne begrænsede ressourcer. De føler sig utilstrækkelige
og er derfor nødt til at anvende en række afværgemekanismer, der kan mindske kløften mellem krav
og ressourcer og gøre flertydigheden i deres job mere overkommelig (Lipsky, 1980: 81-83). Lipsky
fremfører forskellige eksempler på afværgemekanismer. En afværgemekanisme kan være at
reducere efterspørgslen af ens arbejde, fx ved at begrænse informationen om den service, man kan
yde, og ved at gøre det vanskeligt for klienterne at komme til eller lade dem vente (Lipsky, 1980:
90-95). En anden form for afværgemekanisme er at rationere arbejdet, hvorved særlige typer af
opgaver og klienter opprioriteres, mens andre nedprioriteres. I forlængelse heraf er der en generel
tendens til creaming-effekt hos socialarbejderne, dvs. at prioritere de stærkeste klienter, hvor der er
størst mulighed for at opnå succes. Lipsky nævner som eksempel, at jobkonsulenter vil fokusere på
at finde jobs til ledige, der har størst chance for at blive ansat, og nedprioritere arbejdet med ledige,
der er vanskelige at placere på en virksomhed (Lipsky, 1980: 106-108). Lipsky mener, at
socialarbejderne modererer deres mål i forhold til deres arbejdskapacitet og ændrer syn på arbejdet
og klienterne, når de begynder at opleve problemer i arbejdssituationen. Socialarbejderne udvikler
derfor en tilgang til deres arbejde og til klienterne, som faciliterer deres arbejde og gør det lettere
mentalt at overkomme (Lipsky, 1980: 141-142). Lipsky fremhæver bl.a. tendensen hos
socialarbejderne til at bebrejde klienten og derved undlade at medtænke sociale forholds betydning
(Lipsky, 1980: 153).

'En af afværgemekanismerne kan være, at begrænse informationen om den service man kan yde OG VED AT GØRE DET VANSKELIGT FOR KLIENTERNE AT KOMME TIL ELLER LADE DEM VENTE'.
Jesus - hvor mange herinde er ikke ved at gå i spåner over netop dette!
Jeg har lige læst et andet sted på nettet, at Ombudsmanden stærkt kritiserer Holbæk kommune for de MEGET lange sagsbehandlingsfrister, fx. Socialcenteret.
Endnu engang har jeg selv været ude for vildt lang sagsbehandlingstid og de lod min anke ligge over 3 måneder i en skuffe.
Der udtales,at de har 'remonstreret den' - men de har ikke indhentet nogen oplysninger. Dvs. de har ikke rørt en finger i al denne tid.

Selvom det til tider er dybt deprimerende at læse specialet, er jeg alligevel glad for at jeg gjorde det, da det bekræfter mig i, at der er en GRUND til, at jeg endnu en gang er dybt og inderligt frustreret over den behandling som jeg har været igennem og stadig er i denne kommune.

Mella du har ret , det er mere end lærerigt det her og jeg har med det sammen hentet det hele for tænk nu hvis det forsvinder fra nettet

Mange af de ting der beskrives heri er netop det man som syg borger klager over men som man høre bare er noget der foregår oppe i hovedet på en selv ...

Men der er da helt klare beviser her og hvorfor skulle det være andreledes i Holbæk end i andre kommuner...

Hvor mange har vi fra Holbæk her på siden monstro ?

[Mella]

Glad for, at du også kan se, at dette speciale rummer mange sandheder, Hejdien.
Jeg falder konstant over nye rædselsopdagelser, fx denne her:

'De kommunale aktører nærer mistillid til klienternes sygemeldinger
De fleste kommunale aktører påpeger, at klienternes henvisning til helbredsproblemer,
traumatiseringer og deraf følgende lægeerklæringer er en væsentlig barriere for, at de kan komme i
arbejde. Blandt de kommunale aktører hersker der forståelse for, at en del af de ledige i
matchgruppe 4 med anden etnisk baggrund end dansk kan være traumatiserede, hvilket der skal
tages hensyn til. Trods forståelse for klienternes svære vilkår, er den mest fremherskende opfattelse
dog, at matchgruppe 4’s helbredsklager ofte ikke er reelle. Socialdirektøren i Holbæk Kommune,
Lone Nygaard, beskriver det på følgende måde:
”Nu skal jeg passe på, at jeg ikke lyder for hård i forhold til traumer. I denne her gruppe, det er
også blandt danskere, der kommer nogle modefænomener op, vi kan se på sygdomsmønstrene, at så
begynder de at komme. Det er rigtigt, at der er en del i den gruppe, jeg ved ikke om, de har læst det
i Familiejournalen eller hvor de har læst det, men lige pludselig så begynder de jo at have haft en
oplevelse for 10-15 år siden, der så slår igennem og så skal vi have hele apparatet op at køre.
(…)… de hører, at naboen har fået en pension, fordi han har haft en traumatisk oplevelse et eller
andet sted.” (Lone Nygaard, s. 2).
Det fremgår således af denne udtalelse, at de ledige ”opfinder” traumer, på baggrund af manglende
arbejdsmotivation i håb om at opnå en førtidspension. Formanden for arbejdsmarkedsudvalget,
Carsten Andersen (V), påpeger, at der i Projekt Forskellighed har været flere kulturelle barrierer i
forbindelse med klienternes helbredstilstand:
”Eksempelvis har det jo været meget brugt, at man sørgede for at blive syg. For manges
vedkommende har deres højeste ønsker været, at man fik en sygdom, for at man kunne få en
førtidspension, for det måtte være den evige lykke. Det er jo forholdsvis kendt i indvandrerkredse, at
det er simpelthen det ypperste for sådan en 32-årig kvinde, det er at kunne sige: ”Nu tager jeg på
førtidspension.” Nogle steder er det høj status. Det virker jo helt vanvittigt for mig, men sådan er
det.” (Carsten Andersen, s. 12).


SÅDAN et nedværdigende menneskesyn og mistænkeliggørelse og uden at have noget reelt at endda indeholde den i.
Derfor jeg skulle igennem 2 anker, hvor jeg fik medhold i Statsforvaltningen.
Derfor jeg prøvede selvmord flere gange.
Derfor jeg røg på den lukkede - 'for det havde jeg læst i Familiejournalen, eller hvor nu jeg havde læst om mine traumaer og min psykiatriske diagnose......

Jeg røg lige fra match 4 og så pension - de gad ik' en gang at placere mig i nr. 5 - men måske den slet ikke findes i Holbæk kommune?
For at gøre det endnu mere uhyggeligt, er jeg næsten sikker på, at Lone Nygaard er med i pensionsteamet.
Altså at hun er med til at bevilje, hvilke som får pension.

[Stella]

'De kommunale aktører nærer mistillid til klienternes sygemeldinger
De fleste kommunale aktører påpeger, at klienternes henvisning til helbredsproblemer,
traumatiseringer og deraf følgende lægeerklæringer er en væsentlig barriere for, at de kan komme i
arbejde. Blandt de kommunale aktører hersker der forståelse for, at en del af de ledige i
matchgruppe 4 med anden etnisk baggrund end dansk kan være traumatiserede, hvilket der skal
tages hensyn til. Trods forståelse for klienternes svære vilkår, er den mest fremherskende opfattelse
dog, at matchgruppe 4’s helbredsklager ofte ikke er reelle.

CHOKERENDE LÆSNING det er det rene vanvid hvad de gør i kommunerne eller HOLBÆK men jeg tror det sker i alle...det er jo SORT !!!!

GEM ENDELIG EN KOPI AF HELE DOKUMENTET så er der to...

FØJ hvor er det rædselsfuldt at socialrådgivere eller hvad de er - er sådan !!!!

[Mella]

Ja, Stella - nu er vi da 2 der har den

Her kommer så deres egen 'oplevelse'.
Mener det var 3 ud af 50 det røg ud i ordinært arbejde, så det er da et flot trylleri med tallene....
Hvis det er grund til at være stolt af, at man har mistænkeliggjort borgerne, negligeret læge/psykiater og psykologudtaleser,fjernet forsørgelsesgrundlaget og brudt retsssikkerhedsloven - ja.... så igen, hvad har de mon selv tænkt, når og hvis de har læst specialet?
- Men som Carsten Adersen siger:
'Det udvikler og han vil gerne dele denne viden med andre kommuner.
Mon han sender specialet med?!

- Og med deres egne udpluk, det er sg vildt.

Holbæk viser vejen med nyt pilotprojekt


Med ændringen af refusionssatserne, som trådte i kraft den 1. juli 2006, har kommunerne fået endnu større incitament til at få passive ledige i beskæftigelse eller uddannelse. Holbæk Kommune er gået foran med et pilotprojekt, der sigter mod borgere i matchgruppe 4 med anden etnisk baggrund end dansk.

Set i bakspejlet er der to oplevelser fra projekt ’Forskel-lighed’, Unni Mathiasson, leder af socialfagligt team, Holbæk Kommune, får svært ved at slette fra nethinden igen. En god og en dårlig. Den gode kom i form af en borger, som efter mange års ledighed – og trods store protester - gik direkte ud og fik sig et job. Den anden oplevelse kom under en afklarende samtale med en ledig, som bag en helt almindelig overflade viste sig at gemme på en traumatiseret fortid.

Fakta om projekt ’Forskellighed’
Projektet bestod af indledende, tolkede borgermøder for alle borgere med deltagelse af Integrationsservice, individuelle samtaler, hvori borgerne fik udarbejdet jobplaner, individuelle praktikforløb, netværksmøder i mindre grupper og helbredsafklaring. Forud for indsatsen gennemførte Integrationsservice kurser for medarbejderne om typiske problemfelter samt praktiske værktøjer i sagsbehandlingen og kommunikationen med borgerne.

Målgruppen for projektet var ledige i matchgruppe 4 og bestod af 30 kvinder og 20 mænd med børn, de fleste over 30 år og med en meget svag skole- og sprogmæssig baggrund. De stammer hovedsageligt fra Tyrkiet, Irak og Eks-jugoslavien og Somalia. Kun 8 ud af 50 havde tidligere erhvervserfaring fra Danmark.

Projektet er et samarbejde mellem Holbæk Kommune og Integrationsservice (Integrationsministeriet).

”Det viser bare, at match 4-gruppen rummer mange forskellige menneskeskæbner. Der gemmer sig både det ene og det andet i den”, fortæller hun.

Unni Mathiasson har siden begyndelsen af 2006 været projektleder på projekt ’Forskellighed’, et pilotprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan man mest effektivt får borgere i matchgruppe 4 med etnisk minoritetsbaggrund i beskæftigelse. Holbæk Kommune har gennemført projektet i tæt samarbejde med konsulentteamet Integrationsservice fra Integrationsministeriet, som er et tilbud til alle landets kommuner om hjælp til at gøre integrationsindsatsen mere effektiv.

Grund til at være stolt
Ud af en gruppe på 50 borgere skal 75 pct. inden for en periode på seks måneder være bragt tættere på eller i beskæftigelse. Sådan lød det ambitiøse, men ikke urealistiske succeskriterium, man blev enige om at sætte for projektet. Og med et resultat på 74 pct., som enten er i job (3), løntilskud (3), aktiveret (20), eller hvor aktiveringsforpligtelsen er bortfaldet, har Holbæk Kommune i dag god grund til at være stolt. Alligevel har projektet vist, at det er en vanskelig og ressourcekrævende opgave at aktivere borgere i matchgruppe 4.

”Det er en gruppe borgere, som er uden de store drømme om deres eget liv. De har et meget kort tidsperspektiv og ingen visioner om egen formåen - i hvert fald ikke uden for familien. Og så er de meget angste for, hvad systemet kan finde på. Man skal være nænsom over for dem, især over for kvinderne. I nogle af dem ligger der spirer til noget potentielt, men det tager lang tid at få det frem. Vi har kun haft et halvt år, og det er ikke lang tid nok. Der skal følges tæt op – gerne gennem en mentor, der lige støtter, hvor der er brug for det undervejs - ellers taber vi dem”, fortæller Unni Mathiasson.

Fra omsorg til konsekvens
En grundpille i projektet var, at de tre sagsbehandlere, der har arbejdet tæt sammen om projektet i et team, valgte at skifte deres tilgang til sagsbehandlingen fra en omsorgslinje til en mere tydelig og konsekvent linje over for borgerne. Hvis nogen ikke mødte op til samtaler, udeblev uden gyldig grund eller nægtede at tage imod et aktiveringstilbud, blev låget til kontanthjælpskassen smækket i.

”At køre en konsekvent linje vil sige, at man gør det, man siger. At du skal aflevere en lægeerklæring fra første sygedag. At man trækker, hvis ikke du møder. Står fast på det, man mener. At man ikke går ind i det der tæppehandel eller forhandlingslandskab, som det er mange gange. At man ikke starter på 30 timer og ender på 20. Men vi er efterfølgende blevet enige om, at det ikke altid hjælper. Der er nødt til at være nuancer. Men man skal vide, hvad man vil”, udtaler Unni Mathiasson.

Modstand også udtryk for energi
Ikke uventet mødte den konsekvente linje modstand. I samarbejde med Integrationsservice havde sagsbehandlerteamet afholdt indledende tolkede borgermøder for at formidle budskabet om, at man som modtager af kontanthjælp er forpligtet til at være i aktivering. Alligevel udløste beskeden under nogle samtaler med borgerne voldsomme reaktioner, og i et enkelt tilfælde blev det nødvendigt at give en ægtefælle til en projektdeltager polititilhold.

”Men vrede er jo samtidig udtryk for, at man trods alt har energi. Der ligger jo også kræfter i at gøre modstand. Jeg har også set dem, der virkelig ikke har noget at give af. De er bare helt passive. Én deltager i projektet blev faktisk så gal i skralden, at hun gik ud og fik et arbejde. I hendes tilfælde har vi i hvert fald gjort hende en tjeneste. Hun kom hjemmefra, og det er hun glad for”, udtaler Unni Mathiasson.

Brug for helbredsafklaring
En anden vigtig erfaring, Holbæk har gjort sig gennem den målrettede indsats, er, at der er brug for ressourcer til helbredsafklaring i forhold til målgruppen. For bag de mange helbredsproblemer, borgere i denne målgruppe ofte henviser til, viste der sig at ligge to vidt forskellige problematikker gemt: Dels en gruppe af borgere, der lider af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), dels en anden gruppe, der bruger sygdom som afværgemekanisme - både udadtil overfor beskæftigelse og aktivering, men også indadtil overfor familien.

”Nogle gange er det også manden, som gerne vil holde kvinden hjemme”, fortæller Kristian Boie Rasmussen, socialrådgiver, Holbæk Kommune, og beretter om en kvinde, der havde sin mand med til lægekonsultation, og ikke lagde skjul på, hvor syg hun var. Men ligeså snart hendes mand var trådt ud af døren, lænede hun sig frem over bordet og hviskede til lægen ”Du skal ikke skrive, at jeg er syg. Jeg vil gerne i aktivering”.

”Vi har været meget glade for samarbejdet med Integrationsservice. Vi har lært meget af dette projekt - og kan forhåbentlig dele denne viden med andre kommuner. Vi er meget positivt stemt over for at deltage i et samarbejde en anden god gang. Netop også fordi det udvikler”. Carsten Andersen, socialudvalgsformand, Holbæk Kommune.



Det kan godt lykkes – med ekstra ressourcer
Denne kvinde er i dag i aktivering og er glad for det. Og de pæne tal fra opgørelsen af projektet dækker over en række af små succeshistorier som hendes. Alligevel lægger socialfaglig team i Holbæk ikke skjul på, at det kræver en lang og sejlivet indsats at arbejde med matchgruppe 4:

”I forhold til ’NY CHANCE TIL ALLE’ er det godt, at der bliver afsat flere ressourcer, for det kræver denne type projekt. Det kræver tid. Men projektet har samtidig lært os, at det godt kan lykkes, hvis man virkelig er der. Men det kræver opmærksomhed, ægte interesse, engagement. Og ikke mindst tid. Det kræver ildsjæle, der kan se bag om de psykologiske mekanismer, der ligger hos kvinderne. Faktisk er det en rigtig spændende opgave. Og de tre sagsbehandlere synes alle, at det har været rigtig spændende at være med”.

Også hos socialdirektør i Holbæk Kommune, Lone Nygaard Jensen, og socialudvalgsformand, Carsten Andersen, er tilfredsheden med de resultater, kommunen har opnået gennem projekt ’Forskellighed’, stor.

Yderligere oplysninger om projekt ’Forskellighed’ kan fås hos socialfaglig leder Unni Mathiasson, Holbæk Kommune, telefon: 59 45 91 14, e-post: [email protected] eller hos Integrationsservice, Integrationsministeriet, telefon: 33 92 28 74, e-post: [email protected].

Fakta om ændring af refusionssatserne

Fremover vil statens refusion af kommunernes udgifter til kontant- og starthjælp afhænge af, om den ledige er i aktiv eller passiv forsørgelse. Det sker som følge af lov nr. 239 fra marts 2006.

Forsørgelsesudgifter til ledige, som er i aktive perioder, bliver nu refunderet med 65 pct., mens udgifter til ledige på passiv forsørgelse refunderes med 35 pct. En aktiv periode bliver defineret som aktivering, revalidering og løntilskudsjob.

Tidligere var refusionssatsen som hovedregel 50 pct. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2006. Læs mere om lovændringen på www.nychance.dk.

[Mella]

og om ik' så længe, så kommer jeg vel og måske til en revurdering af min permanente pension, for jeg er jo VRED.
- Og DET er jo en ressource.
Jeg er også ked af det, vildt frustreret og nogle gange angst for min fremtid ,sådan som min nuværende sag står, hvor den efter 3 måneder er endt i Statsforvaltingen.
Det er sikkert også en ressource.

- Og en ressouce at jeg er en lille bredmundet giraf, som klager og nogle gange endda får ret.
Så ja, jeg ryger vel ind på en af de her beskæftigelsesfabrikker om ik' så længe

ps. før den sidse anke turde jeg ikke at skrive, hvis nu... Nu har jeg gået linen ud og jeg føler og synes ikke, at jeg har noget som helst at miste