Min historie om at blive syltet, og spændt ben for.

[loke]

Skriver dette her fordi jeg ikke har andre steder at læsse det af.

Har arbejdet hele livet, har faktisk været en mønsterborger for samfundet. Fik ondt i ryggen på jobbet, jeg har arbejdede på boreplatforme de sidste 7 år, lagde i sengen i 3 dage med voldsomme smerter inden jeg kunne komme hjem, fik at vide af kollegaerne at det bare var pjat og at jeg ikke fejlede noget. Da jeg kom hjem søgte jeg læge, han sendte mig til røntgen, og 3 andre special læger. Alle lægerne gav mig den samme diagnose, Slidgigt, mangler brusk mellem ryg-hvirvlerne. Et melding jeg tog til efterretning og stoppede mit liv som håndværker på arbejdsmarkedets.

Efterfølgende gik jeg på understøttelse og oplyste arbejdsformidlingen om at jeg ikke var i stand til at kunne udføre rygbelastende arbejde mere, men var interesseret i alt andet arbejde. Det eneste jeg fik ud af dette var at jeg blev syltet, kunne ikke komme igennem til de personer på arbejdsformidlingen med hjælp til omskoling til et andet job, kassen var lukket for mig, arbejdsformidlingen havde set hvor det bar hen og ville ikke investere penge i mig mere, jeg ville jo kun være en unødvendig udgift for dem på langt sigt, mit første nederlag i det danske system.

Efterfølgende lukkede de for kassen med den begrundelse at jeg ikke kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet med mine nuværende erfaringer, og tvang mig på denne måde til at kontakte min socialrådgiver på kommunen om økonomisk hjælp, det var første gang for mig at henvende mig til det offentlige om hjælp, min socialrådgiver tilkendegav overfor mig at hun godt kunne forstå hvis jeg følte mig bitter på måden som jeg var blevet behandlet på. Hun sagde at man går hele livet og tror at man er sikret i det danske samfund hvis det skulle gå galt, men at man så kan erfare det modsatte.

Jeg var kun interesseret i at komme i gang med noget konstruktiv for at glemme min situation, da jeg altid har været af den opfattelse at bare jeg havde noget at fylde dagen ud med, så ville jeg få tankerne væk fra min nyopstået situation. Jeg startede herefter på avu for at kunne komme videre på hf, avu forløbet gik godt, uden problemer og mine karakter var fine, efterfølgende på hf forløb første år planmæssigt karakter mæssigt, men herefter begyndte det at gå ned af bakken, jeg havde en del fravær på grund af min tilstand, og kunne ikke følge 100% med. Det skal lige siges at jeg lider af en del hovedpine pga. en øjensygdom som jeg har, og har derfor ikke været i stand til at lave alle mine lektier, jeg kunne se i kortene hvilken retning min situation vil ende ud i til eksamen. Jeg tog derfor kontakt til min nye socialrådgiver som jeg var blevet tilkendt, fordi min gamle var gået på pension, jeg tilkendegav overfor hende at jeg havde brug for ekstra hjælp til at kunne fuldføre min kommende eksamen, hvilket indebar at jeg skulle bestå matematik på B niveau da jeg gerne ville være datamatiker. Ud over mine færdigheder indenfor håndværksmæssige fag, er de eneste færdigheder jeg er i besiddelse af, er at kunne lave hjemmesider og programmere, så dette faldt mig naturligt at jeg skulle denne vej i min uddannelse.

Jeg fik afklaret sammen med min socialrådgiver, at jeg sammen med min tutor på skolen skulle lave en liste over de hjælpemidler jeg mente ville være nødvendige for at kunne fuldføre min kommende eksamen, herefter har det kun gået ned af bakken for mig, Jeg blev tilkendegivet en printer i klassen til at skrive notater ud fra tavlen, ellers ville vi skulle gå ned på studieværkstedet for at printe de notater fra undervisningen ud som vi skulle bruge til resten af timen, og med det edb-system som skolen havde, ville dette tage fra 15-20 minutter så derfor ville denne lille foranstaltning revolutionere undervisningen, da der ellers ingen hjælp var at hente, jeg fik afslag på printeren i klassen 2 gange, først tredje gang var lykkens gang, dette havde taget mig 3 måneder at få denne foranstaltning igennem, og nu var der så kun en måned tilbage af undervisningen, printeren virkede selvfølgelig ikke, lidt over 3 uger efter kunne forstanderen stolt fortælle mig at nu havde han sørget for at printeren var komme til at virke, dette var 4 dage før læseferien, men matematik undervisningen var såmænd slut.

På mit andet år med matematik, havde jeg fået en ny lærer, vi var det andet hold han havde haft i hans tid som matematiklærer, en kæmpe bjørnetjeneste for mig, derfor havde jeg efterspurgt en anden hjælpemiddel til undervisningen, jeg havde efterspurgt om at kunne få lov til at låne en pc til undervisningstimerne, da der er er en del hjælpe programmer på PC'er som man gerne må bruge til matematik, vi skulle for øvrigt til eksamen i matematik på PC. Da jeg efterspurgte hvordan det gik med de hjælpemidler som jeg havde efterspurgt fik jeg fik at vide at jeg skulle tale med forstanderen om emnet, og jeg mødte selvfølgelig op hos forstanderen for at høre til om de ville låne mig en PC til timerne, han spurgte mig efter hvad det var der gjorde at de skulle give mig en PC, og jeg kunne kun rette ham i at fortælle ham at jeg ikke ville have en pc, men kun låne den, da den var en del af undervisningen, og var en nødvendighed for mig for at kunne bestå matematikken. Han kunne fortælle mig at de havde adskillige PC'er stående, men ville igen have at vide af mig hvad det var der gjorde at de skulle give mig en af dem. Det skal lige tilføjes at skole giver bærbar PC'er til alle nye kursister på hf hold, men ikke til vores årgang, en af lærerne har tilkendegivet overfor mig at 30% af kursisterne holder indenfor et par måneder, og de PC'er de har udleveret til dem ser de aldrig igen. Herefter kunne jeg kun mærke på de forskellige lærer som ellers bakkede mig op i mine valg af hjælpemidler havde fået en dårlig smag i munden, og de belønnede mig ved at undgå mig.

Til terminsprøven virkede den PC som jeg skulle bruge selvfølgelig ikke, IT personalet blev tilkaldt af sensor, og efter 2 timer havde de fået det til at virke, jeg kunne nu komme i gang med min Terminsprøve, men lige meget hvad jeg gjorde kunne jeg ikke få den til at lave udregningerne for mig, og jeg måtte aflevere min opgave halv færdig, i kantine talte jeg med en af IT personalet og fortalte om problemet, de kunne bekræfte overfor mig at de lige havde installeret regneprogrammerne på pc'erne, men var ikke sikre på om de virkede, derfor havde de taget kontakt til matematiklærerne om at afprøve pc'erne af inden terminsprøven, dette benægtede alle matematiklærerne selvfølgelig at have kendskab til. Så jeg kunne stå med en terminsprøve som jeg ikke kunne bruge til noget, da jeg ikke kendte mine fejl og mangler.

Hos min nye socialrådgiver var der heller ingen hjælp at hente, og jeg kunne kun erfare at andre i min klasse der var på revalidering havde fået en bærbar PC af kommunen til deres undervisning, som de kunne beholde efter skolen var slut, en bitter erfaring at skulle sluge. Så de sidste 5-6 måneder har jeg måtte kæmpe en kamp på to fronter, en i at følge med i undervisningen på bedste måde, og en anden i at løbe fra møde til møde mellem flere forskellige lærer og kommunen for at få besked om, om jeg kunne få bevilget de hjælpemidler der var nødvendig for at kunne bestå, men fik kun afslag, eller blev sendt videre. Jeg har følt mig rigtig godt og grundig syltet i min iver på at gøre noget ved min egen situation. Når jeg fortæller til min socialrådgiver at dette her er spild af ressourcer kan hun ikke andet end give mig ret, hun tænker selvfølgelig på pengene som kommunen betaler til mig, og ikke som jeg tænker, at alle de ressourcer jeg har som programmør går tabt, fordi at nu kan jeg ikke komme ind på datamatiker studiet. Jeg er ikke en ørn til matematik, men jeg er blevet ansporet til datamatiker uddannelsen af andre datamatikere jeg kender, de mener alle at uddannelsen vil falde mig naturlig med de færdigheder jeg er i besiddelse af indenfor programmeringsområdet, og at uddannelsen ikke ville volde mig særlige problemer.

Jeg har nu været oppe til den rigtige matematik eksamen, og jeg er selvfølgelig dumpet.
Min socialrådgiver kontakter mig nu jævnlig sammen med de lærer der ellers har undgået mig, for at anspore mig til at bestå resten af eksamenerne der ville føre til en fuld hf.

Jeg sidder nu her med en total tom fornemmelse af hvad fremtiden vil bringe, jeg tror at de prøver at få mig til at skulle bestå resten af mine eksamener, fordi efterfølgende at få mig til at tage en anden uddannelse.

Denne eneste drøm jeg havde om at få min drømme uddannelse som datamatiker er væk, jeg føler at den er blevet taget fra mig, jeg føler at der er blevet spændt godt og grundigt ben for mig, i stedet for at hjælpe mig, og jeg er total magtesløs i at være med til at udforme min egen fremtid.
Ikke at jeg er ude efter medynk eller en tudekiks, men fatter simpelthen ikke det danske system.

Hvorfor skal noget der kunne have blevet til en solstråle historie ødelægges???

[phhmw]

Hej Loke.
Velkommen til. Ja, desværre opdager raske medborgere først hvad der er sket med det danske sociale system når de oplever det på egen krop.

Men bliv hos os på k10, jeg fornemmer du får brug for os. Op med humøret, som du ved så har ethvert mørkt borerør en lys udgang. Hilsen Peter

[loke]

Min fagforening siger at det er i sådan et tilfælde at man kan blive bevilget et ekstra år på revalidering, men jeg har mine bange anelser om at de har andre planer med mig hvis jeg ellers har en fuld hf eksamen.

Jeg har levet i en stresset tilværelse i over 3 år nu, føler mig total smadret, og har givet op i at kæmpe for at få hjælp til noget som helst, jeg har balanceret på en tynd linje af magtesløshed og bitterhed gennem længere tid.

Jeg tænker bare, hvad er det for en tilværelse at byde ens medmennesker her i tilværelsen, det eneste kommunen og staten er ude efter er at få så mange ressource og penge ud af dig som overhovedet muligt, uden at tage hensyn til den tilskadekommens tarv.

Og hvis vi lige kan få dem trampet længere ned, så gør vi da selvfølgelig det.

Jeg føler mig som en kriminel i det samfund som jeg aldrig før har været en belastning for.

[phhmw]

JA, Loke det kan alle godt forstå!
Men nu er du havnet her på k10, og så skal du langsomt sætte dig ind i lovgivningen og stille konkrete spørgsmål her på DIN tråd.

Du skal vide at vi stort set alle har været i din situation, nogle er alvorligt syge andre sidder i kørestol med enorme smerter etc etc men mange af os har stor erfaring i lovgivningen. Vi betragter ikke hverken samfundet eller sagsbehandlere som vores fjender men når lovgivningen ikke overholdes så reagerer vi som du kan se.

Ifb med dine skole-problemer med sene ubrugelige hjælpemidler i en særdeles vigtig periode så bemærk at Jakob Lange, Københavns Universitet een gang om året skriver sin kronik om hjælp til sine unge handicappede elever, muskelsvindlere, scleroseramte etc som også oplever en meget sen hjælp til hjælpemidler.

Derfor skal vi kæmpe sammen og råbe højt når lovgivningen ikke overholdes.

Vi har mange "kampe" i gang på mange fronter. Vi har opdaget at når vi går ud til vores hoveddør så står der s.. ingen for at hjælpe. Men skal selv kæmpe vores sag.
Hilsen Peter kampklar

[Gadefejer]

Hej Loke,

Hvis du drømmer om en eller anden karriere med IT, så har der tidligere været andre og bedre muligheder. Nogle forholdsvis hurtige, mere målrettede og reelt jobgivende kurser for ledige og mere efterspurgt end korte brede grunduddannelser. Intensive kurser på særlige områder, hvor der konkret mangler ekspertise – f.eks. omkring specifikke programmeringssprog eller programmer, webområder og databaser, men om det er blevet afskaffet de senere år ved jeg desværre ikke.

[loke]

Hej Gadefejer

Og tak for dit råd, har du mulighed for at fortælle mig hvad, hvem og hvor disser kursuser bliver afholdt?

Jeg havde valgt datamatiker uddannelsen fordi at ca. 98% af de færdig uddannede har fået job indenfor området bagefter, så det er ikke for at gøre karriere, men mere af at jeg gerne ville have haft et job som jeg ville kunne blive ved at kunne passe helt frem til pensionen. Jeg har godt kendskab til html, php, css osv. indenfor webdesign området, men der er ikke meget arbejde at få indenfor dette område på 37 timer i ugen.

Som datamatiker har man større muligheder, og samtidig være i stand til at kunne lave webdesign samtidig, som forøvrigt har været min passion de sidste mange år.

På forhånd tak.
Loke

[Gadefejer]

I halvfemserne deltog jeg selv i et planlagt intensivt kursusforløb på ca. 6 måneder, som jeg var blevet sat i forbindelse med gennem a-kassen (HK), der samarbejde med arbejdsformidlingen. På daværende tidspunkt var der mange ledige, også langtidsledige med længerevarende uddannelser, som der slet ikke var efterspørgsel på under lavkonjunkturen. Men regeringen førte en aktiv arbejdsmarkedspolitik med at omskole disse til områder indenfor f.eks. IT, hvor der var nogle helt konkrete behov omkring specifikke programmer, sprog, databaser, netværk, web etc. og dette med stor succes. Selv droppede jeg ud halvvejs i forløbet, da jeg påstod jeg allerede havde lært noget. Fik en højere startløn end jeg nogensinde tidligere havde fået som løslave ingen gad lytte til. Efter 3 måneders ansættelse kom yderlige lønforhøjelse og så fremdeles med jævne mellemrum. Så altså fra langtidsledig taber til efterspurgt ekspert på kortere tid end det ville have taget at gennemføre en kort basisuddannelse.

Når man ser bort fra dele af undervisningen på kurset, hvor nogle lærere mente det var nødvendigt i detaljer at forklare de arbejdssky kursister, hvordan de skulle huske at tage bad og rent tøj på før en jobsamtale, så lærte man dog alligevel tilstrækkeligt til at kunne få foden indenfor i branchen og resten på den hårde måde i praksis. Nogle, der overhovedet ikke var minded for IT bluffede sig endog igennem i lang tid som i det vilde vesten, men mange der havde lidt flair og/eller gav den en ekstra skalle kunne snart efter vælge og vrage mellem høje lønninger eller stille deres helt egne krav om indhold, arbejdstid, ansvar, personlig udvikling, you name it. I forhold til dette var det dengang langt sværere at komme med en kort basis uddannelse og sige man vidste lidt om hvert.

Jeg ved ikke om den slags findes i dag eller er sparet væk, men hvis du allerede har et rimeligt godt udgangspunkt med web, kan jeg ikke forestille mig andet end, at der på tilhørende områder også stadig findes nogle nicher med efterspørgsel omkring specialviden og nogle tilhørende kurser. Er der ikke også stadig noget som hedder udarbejdelse af personlige handlingsplaner og muligheder for betaling af kurser? Måske IT kurser ligger lidt udenfor din fagforenings videnskompetence, hvis du har arbejdet på boreplatforme, men andre må have fingeren på pulsen omkring hvad der er konkret mangel på i dag. Stillingsannoncer kan måske give et fingerpeg eller Prosa. Google kan sikkert også hjælpe med indtryk af udbuddet. Jeg er selv færdig som gadefejer, men det lyder som om du virkelig vil, og så er jeg overbevist om at der er en vej!

[Julcha]

Hej Loke.

Jeg har desværre ikke nogle gyldne popcorn til dig om hvad du evt kan gøre. Kan du tage eksamen om igen? En form for sygeeksame måske. Jeg ved på min uddannelse at hvis vi dumper til en eksame har vi en mulighed for at tage den om igen. Men reglerne hos dig kender jeg ikke.

Nu fik jeg ikke lige helt fat i om du er på revalidering. Ens revalidering kan godt forlænges, nu kan jeg ikke lige huske loven omkring det, men det kan man godt. Det burde din socialrådgiver også oplyse dig om.

Jeg håber du får gejsten tilbage til at kæmpe lidt. Jeg kan godt følge din magtesløshed uden tvivl, og det er en lang og sej kamp som andre også har nævnt. Jeg håber du finder en god løsning.

Held og lykke.

Hej Loke

Sikke en historie , jeg kan ikke nogen steder se om du er kommet på revalidering eller om du har taget de kurser på kontanthjælp, hvis ikke du er på revalidering vil jeg da mene at du er en oplagt kandidat til dette, og er du på revalidering så lyder det da også som om det ville være en god ide at søge om forlængelse sådan at du kan få din sidste del af eksamen ....

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om ikke du ville kunne have gavn af en konsulent fra http://www.dukh.dk/ ..

Du har jo en del rettigheder i form af dit handicap , det vil sige at der burde være mulighed for de hjælpemidler og mentor sådan at du kan få fuldført din Hf det lyder som om det er det der er det vigtigste lige nu så du kan komme videre ...


Du er desværre ikke den eneste der kommer ud for at dårlige forhold i undervisningen påvirker resultatet af en prøve , jeg har selv en søn der for 2 år siden blev student , til en af eksamenerne var der også krav om computer desværre havde kommunen ikke nok så eleverne skulle selv tage deres med og min søns computer drillede da de kom frem , så han måtte skrive en hel afhandling i hånden med det resultat at han fik meget dårlige karakter fordi han ikke kunne komme til sit materiale (han klarede den alligevel men er den dag i dag ked af den dårlige karakterer )
Der burde klart være mulighed for at gå om når ydere omstændigheder gør at en elev ikke kan fuldføre optimalt alt andet er noget svineri ...

Var det ikke en ide at finde ud af hvad det er kommune og lære kan tilbyde dig når de snakker om at få taget den prøve om

[loke]

Oprindeligt indsendt af Julcha

Hej Loke.

Jeg har desværre ikke nogle gyldne popcorn til dig om hvad du evt kan gøre. Kan du tage eksamen om igen? En form for sygeeksame måske. Jeg ved på min uddannelse at hvis vi dumper til en eksame har vi en mulighed for at tage den om igen. Men reglerne hos dig kender jeg ikke.

Nu fik jeg ikke lige helt fat i om du er på revalidering. Ens revalidering kan godt forlænges, nu kan jeg ikke lige huske loven omkring det, men det kan man godt. Det burde din socialrådgiver også oplyse dig om.

Jeg håber du får gejsten tilbage til at kæmpe lidt. Jeg kan godt følge din magtesløshed uden tvivl, og det er en lang og sej kamp som andre også har nævnt. Jeg håber du finder en god løsning.

Held og lykke.

Hej Julcha

Og tak for dit svar, det var faktisk efter at have læst din historie at jeg fik mig taget sammen til at skrive min, uden at slette den igen.

Ja jeg er på revalidering, jeg har haft en sygeeksamen i min tid i skolen, jeg sad hele påsken for at få lavet opgaven, jeg har faktisk ikke haft fri i 3 år mentalt, har brugt al min fritid på skoleopgaver. Den sidste og eneste sygeeksamen jeg har været til var svær at få trumfet igennem, da man skal have taget kontakt til ens læge i det pågældne tidspunkt op til eksamen, læger vil ikke udskrive læge-erklæringer med tilbagevirkende kraft, jeg havde været så heldig at jeg havde kontaktet lægen i det pågældene tidspunkt op til eksamen om noget helt andet, så han var så flink at han blot skrev i erklæringen at jeg havde kontaktet ham, og dette bevirkede at den gik igennem, og at jeg kunne blive reeksamineret.

Da min situation og tilværelse er helt ny for mig, kan jeg kun opleve manglene set i bakspejlet, dette er en helt ny verden for mig, en verden jeg ikke har erfaring indenfor, min socialrådgiver oplyser mig kun ud fra kommunens interesse og økonomi, ikke udfra hvad jeg har brug for, hun har aldrig kommet med nogle forslag til hvad der ville kunne være en hjælp, hvis det kunne komme til at koste kommunen penge. Det eneste hun har kunne give mig var hvad hun kaldte for en Peptalk, altså en verbal skideballe for at kunne komme videre, men den koster jo helle ikke penge. Da jeg har været soldat som dig, og ellers arbejdet steder hvor der sker noget uforudset hele tiden, mener jeg selv at jeg også kan se de fejl og mangler der vil kunne opstå i fremtiden inden for hvad jeg har med at gøre, jeg var bare så naiv og godtroende at tro at man ville tage mine råb om ekstra hjælp alvorligt, da jeg mente at det ville være bedst både for kommunens økonomi omkring mig, og for at få et godt resultat ud af mig i den sidste ende, i stedet for at lade tingene fortsætte og håbe på det bedste.

Det værste er, at de virkemidler jeg efterspurgte havde skolen i forvejen til at stå i kælderen, og samle støv. Det ville ikke have kostet hverken skolen eller kommunen ekstra for at have hjulpet mig i de mangler jeg selv havde meldt ud med, at jeg havde.

Hvis jeg får forlænget min revalidering, er det jo den samme skole jeg skal gå på igen, da det er den eneste vuc der er i mit område. Så set i bakspejlet kan man jo kun gisne om hvad det er for en situation jeg er havnet i, skolen er jo den eneste der kommer til at tjene på min situation, især efter at alle vuc skoler i hele landet blev selvejede instituationer sidste år. Og det ville udløse et år mere for mig på skolen, altså ekstra penge i deres kasse. Der er mange tanker der er blevet vendt i mit hovede det sidste stykke tid. Men jeg er en fighter og har altid gået efter mit mål, og har indtil videre fuldført dem alle.

Men det som jeg er mest bange for, er at jobcenteret vil melde ud at jeg så må finde en anden uddannelse som vil passe til mine nuværende kvalifikationer.

Det kan også være lidt svært at få sig forklaret med ord i et forum som denne, jeg er glad for alle jeres svar, tror at det er herinde jeg skal sætte min lid for at kunne kende mine retigheder, da i alle har mere erfaring indenfor området, end mig.

En stor TAK til jer alle for jeres velmenende ord.