|
Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
04-12-2011, 21:35 | #421 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26 |
Det allernemmeste vil jo være, for sådan en konsulent, at citere direkte fra borgerens læge-papirer.
Jeg har selv oplevet, at være i en arb.prøvning, som var baseret på en rævekage fra sb og værkstedsleder. Denne værkstedsleder gjorde også mange krumspring for at undgå, at bruge den rette diagnose. Jeg klagede både til jobcenterchef, borgmester og ombudsmand, og fik nul og en sk*d ud af det, borgmesteren og ombudsmanden spiller sikkert golf sammen. Når først der er gang i rævekagerne, i kassetænkningens navn, så skal man ikke forvente opbakning fra nogen instanser. M.h.t. nakke-smerter, så er min erfaring, at det simpelthen er noget af det værste man kan slås med. Jeg har en reel ryglidelse i lænden, som behandles med smertestillende. Jeg har jævnligt smerter i knæene p.g.a. hypermobilitet. Jeg har haft forstuvet både den ene og den anden fod. Jeg har oplevet at vågne flere gange om natten p.g.a. smerter fra karpaltunnelsyndrom. Men de værste, og mest invaliderende, smerter jeg nogensinde har oplevet, de er kommet fra muskelspændinger i nakken. Og dette er jo kun en brøkdel af det, som Lotte68 slås med. Min erfaring er, at jo nærmere smerten sidder ved hovedet, jo sværere er den at tackle og leve med.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig" Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog. |
04-12-2011, 22:05 | #422 | |
Afhængigheds tegn af K10
Tilmeldingsdato: 18-11 2010
Indlæg: 318
Styrke: 14 |
Citat:
det lyder som om du også lider grimt, gør mig ondt. Det er jo netop det med, at når det er ens hoved der er involveret i smerte, så er det så belastende, at jeg uden smertestillende tror jeg var hoppet i havet - seriøst, det gør SÅ ondt og ja jeg tror man skal have oplevet det for at forstå hvor ondt det gør. Nogen gange ved for meget belastning så virker mit smertestillende ikke ligegyldigt hvor meget jeg tager - der er en grænse for hvor meget medicin jeg tør forsøge at tage jo, for jeg vil ikke dø af medicinforgiftning, men de dage, der tænker jeg at hvis jeg faldt død om, så ville det være en udfrielse, så pokkers ondt gør det. Jeg kan blive så vred når folk begynder at tale om smertehåndtering. Smertelægen jeg var hos ville end ikke have mig i smertebehandlingsforløb, da han siger den form for smerter ikke kan "håndteres", og han er altså specialist og ville tjene fedt på mig i et længerevarende forløb. Jeg er begyndt at sige til folk der taler om smertemeditation, psyke osv. (har jo prøvet alt, og intet virker) at jeg vil tage dem ganske alvorligt såfremt de vil lægge deres hånd frem på bordet og jage en syl ned i den, og så vil jeg gerne se dem håndtere deres smerter!!! Så holder de sørme deres mund, så jeg tror de meget kontant skal have forklaret at smerte faktisk kan være så overvældende og ond, kommende fra rygmarven, at man skal have prøvet bare en brøkdel af det for at kunne forstå det, eller have den sammenligning med sylen i hånden for at begynde at forstå hvor ondt det gør. Ja hovedpine er djævlen, og mine smerter kommer med direkte afsender fra det sted i nakken jeg fra start har påpeget de kom fra, præcis der man senere fandt min alvorlige nakkeskade. Noget møg det du skriver med Ombudsmanden, troede han var mere neutral, men så er mine planer med snarlig indkommende yderligere dokumentation på hvor slem min skade er, nok meget klog af få med i sagen inden anken indsendes. Alt andet lige, så kommer hele sagen op i januar i folketinget - alle os der bliver snydt og bedraget for førtidspension. Der kommer ret sikkert til at ske nogle ændringer, så jeg tror jeg kan bakke op ved at give de politikere der vil have ændringer, besked om disse tråde herinde. Det kan jo også være at nogle politikere kan bruge min sag som en principsag. Jeg skal lige argumentere (ikke til dig Vovse) men de som evt. stadig skulle mangle tillid til noget jeg skriver herinde: Jeg har speciale i kommunikation og formidling, jeg har bl.a. læst "NO LOGO" af Naomi Klein, og hun nævner navne offentligt og har netop al sin dokumentation i orden. Hun argumenterer for alt og kan dokumentere alt hun skriver, og hun kommer også med udførlige argumenter for, at der KUN kan ske ændringer når man nævner navne på de som udfører ulovlighederne i systemet, ellers ændres intet, for de holder hånden over hinanden i systemet. Derudover har jeg været medlem af Dansk Journalistforbund i årevis, og kommer der en gang en operationsmetode til landet der kan gøre mig rask, eller bare raskere, så indmelder jeg mig igen i forbundet og så vil jeg skrive samfundskritisk journalistik på deltid, da fuld tid aldrig bliver realistisk, mirakel operation fremtidigt eller ej, så må jeg være realistisk. |
|
04-12-2011, 22:23 | #423 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 22 |
kan alså ikke lade være
når du får en førtidspension så kan du arbejde deltid med en masse skrive arbejde hvordan kan det lade sig gøre med alle dine nakke problemer din sag hænger bare ikke sammen i min verden |
04-12-2011, 23:20 | #424 | |
Afhængigheds tegn af K10
Tilmeldingsdato: 18-11 2010
Indlæg: 318
Styrke: 14 |
Citat:
Nu synes jeg ærligt talt ud skal stoppe den chikane mod mig. Du læser jo tydeligvis SLET IKKE hvad jeg skriver. Jeg skriver skåret ud i pap: AT HVIS DER SKULLE KOMME EN OPERATION TIL DANMARK I FREMTIDEN DER KAN KURERE MIN SYGDOM ELLER FORBEDRE DEN VÆSENTLIGT UDEN RISIKO FOR AT BLIVE LAM OG NERVESKADE, så vil det kunne være jeg ville kunne arbejde deltid engang, og anfører så hvad jeg i så fald ville lave!!! Må man ikke have noget håb for fremtiden tilbage længere? Hvis jeg mister det sidste håb om engang at få det blot en smule bedre kan jeg jo lige så godt lægge mig til at dø. Så tak for din chikane, det er sørme pænt af dig at træde på en der i forvejen ligger ned. Jeg anmoder dig om at stoppe med din chikane nu, og stoppe med at skrive i min tråd tak!!!! Sidst redigeret af Lotte68; 04-12-2011 kl. 23:38. |
|
05-12-2011, 00:05 | #425 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 22 |
jeg laver ikke chikane mod dig, jeg forstå bare ikke din sag og det tror jeg ikke mange på k10 der gør. Så hvordan vil du så have kommune og BAN kan forstå din sag
derfor spurgte jeg efter nogle ordret ting omkring hvad dine læger skriver. det har jeg gjort med rigtig mange, så man kan sætte sig ind i din sag så man netop kunne give dig nogle råd. men det er åbenbart chikane men held og lykke med din sag, det får du i hvertfald brug for |
05-12-2011, 00:18 | #426 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Kære lotte68, det MTVRV1 mener, er nok, at man ikke kan få førtidspension hvis der bare findes ét eneste håb om, at du ved en operation kan genvinde bare den mindste smule arbejdsevne.
For at kunne få førtidspension, skal det dokumenteres at der ikke findes en sådan operation og at du aldrig vil kunne arbejde og at alle behandlingsmuligheder er udtømte, og din tilstand varig. Men jeg kan godt se, han fik formuleret sig lidt harsk (han er ellers go' nok). Trist sag du har kørende, jeg håber det nye år vil bringe mere dig mere klarhed over din situation. Og selvfølgelig skal der være plads til at drømme, jeg drømmer også selv om et mirakel så jeg kan blive selvforsørgende |
05-12-2011, 01:07 | #427 | |
Afhængigheds tegn af K10
Tilmeldingsdato: 18-11 2010
Indlæg: 318
Styrke: 14 |
Citat:
Neurokirurgerne på Rigshospitalet har frarådet mig operation med mindre jeg får totale lammelser, og der er meget for stor risiko for lammelser fra nakken og ned, hvor der er i forvejen meget lidt plads. Hvis du læser tråden igennem vil du se jeg er afklaret. Fuldstændigt afklaret. (Jeg er i det system på 7 år nu efter nytår.) Alle behandlingsmuligheder er udtømte, min SB indstillede mig jo også positivt til førtidspension, og det skal der altså meget til før de gør. Jeg har stået skoleret for det system i 6 år, og gjort ALT de har sagt, men så meget var løgn, men nu må det altså høre op. Min sag er blevet behandlet ulovligt, og jeg har vundet en sag mod Jobcenter hos Borgerrådgiveren som satte en grundig undersøgelse af min sag i værk. Det var visitationsteamet der slet ikke ville lytte til min SB ved indstilling til førtidspension, og gjorde alt for at fordreje min sag - det er jo hvad jeg hører fra rigtig mange andre, at så snart deres sag kommer i nærheden af Lars Blytækker, så er man i alvorlige vanskeligheder, for han er fuldstændig kold - der bliver ikke sagsbehandlet blot en ubegrundet og ulovlig indstilling til et afslag. Sidst redigeret af Lotte68; 05-12-2011 kl. 01:26. |
|
05-12-2011, 08:03 | #428 | |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26 |
Citat:
Hvis en sådan operation ikke findes på nuværende tidspunkt, så er det ikke en behandlingsmulighed nu, og dermed kan den ikke bruges som grundlag for afslag på fp. Teoretisk set kan du jo heller ikke vide, om der en dag kommer et mirakel-medicin, der kan kurere dine lidelser.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig" Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog. |
|
05-12-2011, 11:28 | #429 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 16 |
Kuldegysende socialsystem klippet fra den rigtige verden, mine fremhævninger
denne borger må tale af erfaring for det er så sandt, jeg har også været udsat for XXXXX , XXXXXXXX og jc Musvågevej- det er sandt det er en rigtig beskrivelse af sagsbehandlingen i Københavns Kommunes jc. http://blog.politiken.dk/engelbreth/...stem/#comments Vi byder jer velkommen i den sociale trædemølle. .. når I først er kommet ind gennem døren, så skal vi nok sørge for, at I ikke kommer ud igen. .. Til det formål har vi fjernet håndtaget på indersiden af dørene. .. hvis dette skulle vise sig ikke at være nok, har vi oprettet en lille gemmeleg, hvor jeres journaler indgår som spillemateriale, der så af og til (for det meste) bliver væk - genfindes for så på mystisk vis at forsvinde igen. .. på den måde kan vi holde et utal af specialister, selvlærte plattenslagere med flere beskæftiget i årevis - men I, kære syge og/eller handicappede borgere, skal ikke forvente, at et eneste af tiltagende hjælper jer, I er og bliver kun tal i en statistik. som svar på blog: Rune Engelbreth 04. dec i politikken Tager man udmeldinger før og under den seneste valgkamp for gode varer, er de fleste politikere enige om, at uarbejdsdygtige borgere bør blive hjulpet af det offentlige. Man kan skændes om ydelsernes niveau, men selvfølgelig skal der være hjælp som f.eks. førtidspension til dem, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet. Desværre er virkeligheden en ganske anden. Dette oplevede jeg på nærmeste hold, da jeg for nylig var bisidder for en ven i en sag om førtidspension og fik sagsakterne til gennemlæsning. Her blev jeg vidne til en sagsbehandling af mildest talt rystende karakter, der nærmest giver indtryk af et system, som både er blottet for medmenneskelig empati og basal respekt for fagekspertise – og som vi senere skal se, er den sandsynligvis alt andet end enestående. Men her følger først et sjældent indblik i en sag, de færreste politikere desværre selv har skyggen af førstehåndskendskab til: Ansøgeren, som jeg blot vil kalde NN, er tidligere heroinmisbruger, har lidt af hepatitis C og er opereret for en lungetumor i 2003, hvorunder han fik fjernet halvdelen af den ene lunge. Han har ikke haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste tyve år, men fik i 2009 afslag på førtidspension for anden gang, til trods for en lang række entydige vurderinger fra fageksperter, der afviste hans muligheder på arbejdsmarkedet. Allerede i 1997 fastslog en læge, at NN’s »helbredsmæssige situation og almene forhold berettiger ham til pension, idet han på ingen måder, hverken nu eller i fremtiden, er egnet til arbejdsmarkedet«. Men to afslag og mere end et tiår senere må NN imidlertid ansøge for tredje gang, skønt vurderingen fra 1997 kun synes at være blevet bekræftet igen og igen. Den 23. november 2010 konkluderer speciallæge i psykiatri, Kim Nalders: »NN er ikke i medikamentel behandling, men der kan ej heller peges på nogen form for behandling, der vil have en betydende effekt i forhold til funktions- og herigennem erhvervsevnen.« Den 28. december 2010 fastslår læge Ebba Kirketerp: »Mange psykosociale problemer. Tror ikke aktivering er en realistisk mulighed.« Den 12. januar 2011 tilslutter lægekonsulent Klaus Arnung sig psykiaterens konklusion om, at ingen behandling vil have nogen betydelig effekt i forhold til erhvervsevnen. Den 24. maj 2011 konstaterer NN’s sagsbehandler XXXXXX da også, at både de såkaldte statusattester og lægeskøn »vurderer alle, at man ikke kan forvente at få noget konstruktivt ud af endnu et afklaringsforløb, snarere vil der være en overhængende fare for en forværring af tilstanden«. Men trods en sådan »overhængende fare« konkluderer XXXXX to uger senere, at NN ikke er berettiget til førtidspension, idet hun henviser til en arbejdsprøvning på et IT-værksted »af fire ugers varighed i 2008«. Spørgsmålet er, om sagsbehandleren overhovedet har læst sagsakterne? For det første var det ikke i 2008, men i 2007, at NN deltog i IT-kurset (med 50 procents fravær) – flere år før den aktuelle ansøgning – og for det andet ‘glemmer’ sagsbehandleren at bemærke, at hendes egne konklusioner står i skærende kontrast til konklusionerne fra forløbets tilknyttede socialrådgiver og psykolog. I 2007 anså psykolog Kathrine E. Christensen det »ikke for realistisk, at NN har ressourcer, der kan anvendes i en arbejdsmæssig sammenhæng«, og socialrådgiver XXXXXXXX konkluderede samstemmende: »Vi kan således ikke pege på realistisk beskæftigelse, hverken på ordinære eller særlige vilkår.« Både psykologen og socialrådgiveren har haft flere lange samtaler med NN, men sagsbehandleren, som kun har mødt ham én eneste gang til en samtale i tyve minutter, underkender med et pennestrøg alle eksperter. NN benytter sig derfor af sin ret til at kommentere indstillingen skriftligt og påpeger den lange række af vurderinger, der står i kontrast hertil, bl.a. Jobscenterets Førtidspensions Gruppe, der fandt det »dokumenteret, at NN ikke kan vende tilbage på arbejdsmarkedet«. Men stakken af faglige afvisninger af NN’s arbejdsevne kommenterer XXXXX XXXXX blot med én linje: »Kommentarer til partshøringen ændrer ikke ved min tidligere vurdering.« Ikke ét argument. Det er magtarrogance, så det klodser – for at sige det ligeud. Den 18. oktober overtager Socialcenter København alligevel samme konklusion og fastslår tilmed, at det »ikke kan udelukkes, at den rette medicinering kan have en vis effekt«. Afslaget begrundes med andre ord nu psykiatrisk og medicinsk af sagsbehandlere, der selv er uden tilstrækkelig medicinsk og psykiatrisk ekspertise, og i klar modstrid med en psykiater, der har fagekspertise og allerede har afvist behandling. Men på trods af at sagsbehandleren har anerkendt en ekspertvurdering af, at en yderligere forlængelse af forløbet udgør en overhængende risiko for at forværre NN’s tilstand, vil skrivebordssagsbehandlere altså ordinere piller. Hvis ikke dét er uhyggeligt, ved jeg ikke, hvad der er uhyggeligt. Er det overhovedet lovligt? Hvis ikke, er en politianmeldelse af de pågældende så absolut på sin plads. Men hvis det vitterlig er lovligt, at ikke-medicinsk uddannede sagsbehandlere kan træffe kontrabeslutninger om medicinering, er det direkte kuldegysende. Her lades reelt hånt om individers selvbevidsthed og integritet i en grad, der nærmest har totalitære træk. Det giver unægtelig anledning til refleksion over det offentliges bureaukratiske umyndiggørelse af borgere i almindelighed, hvilket stikker endnu dybere i socialsystemets labyrinter. Borgerrådgiver i København, Johan Busse, modtog f.eks. i 2008 knap to tusind henvendelser, der førte til oprettelsen af næsten tusind skriftlige sager, hvor borgerne fik medhold i over halvdelen: »Den overordnede konklusion må være, at antallet af sager, der enten fejlbehandles, trækker ud, eller hvor borgerne behandles ubetænksomt, langtfra er tilfredsstillende. Der begås substantielle fejl, der ikke burde forekomme i så stort tal, som det er tilfældet.« (Politiken, 17.5.2009). I beretningen fra 2010 hedder det også, at »sagsbehandlingen og borgerbetjeningen kan forbedres væsentligt (…) for at undgå de mange fejl og mangler«. Gad vide, hvor mange ressourcesvage klienter vi aldrig hører om, fordi de ikke har evnerne eller kræfterne til at klage og stå på deres ret eller lade deres stemme blive hørt offentligt? Gad vide, hvor mange af de tragiske episoder, hvor frustrerede sociale klienter går helt ned med flaget eller går amok, der er kulminationen på et sådant forløb? [En lettere forkortet version af denne klumme er trykt i Politiken.] http://blog.politiken.dk/engelbreth/...stem/#comments |
05-12-2011, 15:39 | #430 | |
Har ikke tid til andet end K10
Tilmeldingsdato: 29-07 2010
Lokation: København
Indlæg: 2.214
Styrke: 17 |
Citat:
Jeg er da ikke idiot, du læser jo ikke mine indlæg ordentlig igennem, men skimmer dem tilsyneladende kun. Ja selvfølgelig sidder mine halshvirvler i nakken, de sidder sg'u da ikke i foden, jeg er da ikke idiot. Men det handler jo om, som jeg jo også skriver i mit tidligere indlæg, at Lange skriver følgende: "skånebehov mod belastning mod skulderåget..." han nævner at min sygdom sidder i nakken/ halshvirvlerne, men slet ikke at min nakke skal skånes overhovedet ej heller et eneste ord om smerter i nakken som volder mig voldsomme daglige hovedpiner. I samtlige lægelige papirer står anført at mit hovedproblem er nakken, nej jeg har ikke talt hvor mange, men det må være 12-15 læger og fys. der skriver det, er det ikke nok synes du, til at nakkehensyn skal nævnes, når man vil smide mig ud i an længerevarende aktivering med en alvorlig dokumenteret nakkeskade? Så ja jeg oplever en totalt retard ved læsning af mit afslag!!!! Ja selvfølgelig skal skulderåget også skånes, da min krop hænger sammen og nakken sidder tæt på skulderen, men at min nakke slet ikke skal skånes eller er nævnt som noget problem er jo vanvid.[/QUOTE] ... jamen, så har du da sagt din uforbeholdne mening om mit indlæg... (Jeg medgiver jo netop, at vurderingen af Krebs Lange er en typisk lægmandsvurdering -og påpeger, let ironisk, skarpheden i konklusionen af, at nakke er placeret i halsregionen ;-) Derfor giver jeg et tip til, hvordan du får vurderinger fra BAN's lægekonsulenter) Sidst redigeret af Carmen; 05-12-2011 kl. 15:45. |
|
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
syltet hen i systemet | lillemus48 | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 1 | 11-04-2011 11:00 |
Bliver min sag syltet?? | emilie | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 14 | 06-02-2011 11:39 |
aktivering, arbejdsprøvning..STRESSS...syltet??? | Nessa12 | Alt det andet | 12 | 12-10-2010 14:52 |
Min historie om at blive syltet, og spændt ben for. | loke | Din historie | 13 | 17-06-2009 10:34 |
Syltet i Egedal - fri proces - spørger politikere | zuza | Det er da strengt ! | 0 | 08-02-2008 04:32 |