Lang lang vej.....

[Hanna]

Jeg har læst med herinde et stykke tid. Og jeg har lagt mærke til, at her er en hjertevarme mellem mennesker, seriøsitet, alvor og engagement. Dejligt.

Jeg har haft en barndom-ungdom i en meget dysfunktionel familie. Resultatet har været et voksenliv, hvor jeg har fægtet rundt i følelser og spilleregler, jeg aldrig har lært.

Jeg har kæmpet helt vildt, men er altid faldet igennem. Og som 50-årig kan jeg ikke spille mere teater. Jeg er brugt op.

I min speciallægeerklæring står: Tilbagevendende depressioner (pt. i lettere grad), evasiv personlighedsstruktur (ængstelig personlighed), neurastenia (kronisk stressbelastning).

For et år siden blev jeg sygemeldt. Speciallægeerklæringen er først lige lavet, da min psykiater blev syg.
Jeg blev så sendt i almindelig aktivering i tre måneder hos anden aktør, hvor intet kom til at fungere og jeg næsten ikke var der. Jeg har netop været til samtale hos helt ny sagsbehandler og er så bange for, jeg har spildt tre måneder hos nogle hvor de og jeg var lige forvirrede.
Jeg skal nu i arbejdsprøvning hos Bomi i Roskilde. Det er ydmygende, og jeg er rædselsslagen og har kvalme, fordi jeg har arbejdet der, men blev mobbet ud af min teamleder. Det er så skrækkeligt.

Er der nogen herinde, der har erfaring med lignende diagnoser og ved hvor lang tid det tager at få tilkendt fleksjob eller pension eller ingenting. Kan jeg blive sendt ud i endnu en arbejdsprøvning. Vil de presse mig helt vildt. Er socialforvaltningen min ven eller fjende.

Jeg er meget nervøs hele tiden er ødelagt flere dage før jeg skal noget og er helst fri. Dagene efter et møde eller arrangement går jeg helt ind i mig selv.
Jeg trænger mest til fred og ro.

Kærlig hilsen Hannah