K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-05-2009, 22:01   #1
lana
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-05 2009
Indlæg: 9
Styrke: 0
lana er ny på vejen
Angry førtidspension

hej alle,jeg har brug for et råd hvis nogen kender en tilsvarende situation. det er nu tre år siden at jeg har søgt om førtidspension efter at have været langtidssyg. Jeg er både fysisk og psykisk nedslidt. Siden har jeg ikke hørt noget om min sag. jeg har aldrig haft en sagsbehandler, kun den første gang for over tre år siden hvor vi aftalte at han skulle tilkalde mig og vi skulle skrive en resourceprofil. Sidste år blev jeg sendt til arbejdsprøvning hvilket jeg ikke var i stand til at gennemføre og deres lægekonsulent, sendte sin udtalelse til kommunen. Nu har jeg igen fået et brev hvor jeg igen er blevet tilkaldt til arbejdsprøvning. Jeg er utrolig frustreret for jeg er næsten sengeliggende og ingen sagsbehandler har kontaktet mig i løbet af de tre år og jeg ved ikke hvor jeg står og hvad jeg skal gøre? Er der nogen der kan hjælpe med et råd??

Mange hilsner Lana
lana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-05-2009, 22:48   #2
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
lana ja det har jeg , skynd dig at få aktindsigt og find ud af hvad det er der går galt i din sag

Hvad lever du af nu ?
Fik du nogensinde din ressourceprofil ?

Har du kvittering af ansøgning om ftp er den søgt som § 17 på forliggende grundlag ?

Har du rykket for en afgørelse ?

jeg tror at det første du skal gøre er at få aktindsigt så du kan se hvad det er der går galt , dernæst skal du ringe til samtlige læger du har over din sag og bede om aktindsigt der også , så skal du kontakte kommune mhp et møde med en sagsbehandler og have bisidder og optager med ...

Det lyder lidt vanvittigt at du kan gå tre år fra du har ansøgt uden der er sket noget men desværre hvis ikke du rykker og gør opmærksom på at du har søgt så er der nogen kommuner der vil sylte din sag og lade den gå i glemmebogen ...

Men du er nød til at komme med lidt mere info hvis der er nogen der skal kunne gætte hvad der foregår

Sygdom hvor længe har du været syg
lægepapir er der læger med indeover
sidste arbprøvning hvordan blev den stoppet
forsørgelse nu
det er nogen af de ting der er nød til at være med her for at nogen kan råde dig ....
  Besvar med citat
Gammel 25-05-2009, 00:44   #3
lana
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-05 2009
Indlæg: 9
Styrke: 0
lana er ny på vejen
Hej Hejdien, mange tak for dit svar. jeg vil nu prøve at beskrive min sag mere nøjagtigt.
For 10-12 år siden fik jeg en meget uventet og tragisk nyhed, der satte sine spor. Og siden blev jeg gradvis mere syg. jeg er skolelærer,men jeg blev nød til at stoppe mit arbejde på grund af stærke hovedpiner. Også begyndte jeg til forskellige behandlinger; 3 år til psykolog, 2 år til psykiater, hospitalbehandling og til andre forskellige behandlinger. Jo mere jeg kæmpede, jo dårligere fik jeg det. Jeg spiste adskillige piller og fik voldsomme bevirkninger. Lægerne kunne ikke hjælpe mig, og jeg har alle de lægelige erklæringer. Jeg har arbejdet frivilligt i en butik i 3 år, som kommunen betragtede som aktivering,men jeg fik det dårligere og stoppede.
Jeg har kroniske rygsmerter, kronisk depression, kroniske hovedpiner samt migræne. Jeg er slidt, spiser stærke smertestillende piller og er næsten altid sengeliggende. Jeg lever af kontanthjælp og for 3 år siden søgte jeg om førtidspension. Kommunen sendte mig til jobcenteret, hvor jeg første dag mødte en sagsbehandler, der åbnede min sag. Jeg gav ham alle mine lægeerklæringer, og vi aftalte, at han ville tilkalde mig for at lave resourceprofilen. Siden hen har jeg ikke hørt en eneste lyd fra ham.
Sidste år blev jeg sendt til en arbejdsprøvning, hvilket jeg ikke kunne gennemføre og deres lægekonsulent har sendt sin udtalelse til jobcenteret. Hun skrev, at jeg ikke er i stand til at gennemføre det og hun sendte mig hjem. I oktober sidste år blev jeg ringet op af en sagsbehandler og blev tilbudt en psykiatrisk samtale hos deres læge på bb hospital, og han har også sendt sin vurdering om, at min tilstand er meget ringe både psykisk og fysisk.
Jeg klarer meget svært min hverdag, det er så hårdt, og jeg får derfor meget hjælp af min datter.
I januar i år fik jeg et brev fra jobcentret, hvor der stod at min ansøgning blev overført til Task-force gruppen, som behandler førtidspensions-sager, men jeg har ikke en resourceprofil, og de vil tilkalde mig for at lave dette. men for nylig fik jeg et brev fra jobcentret, hvor der stod, at jeg atter skulle til en ny aktivering. Der stod: "Vi har vurderet, at der ikke er noget til hinder for at deltage i tilbuddet, da forløbet bliver tilrettelagt, således at der tages hensyn til dine helbredsproblemer"
Jeg fik et chock og kunne ikke forstå, hvad der foregik, hvad er der blevet af min sag, om jeg overhovedet har en sagsbehandler, der kan tage sig af min sag. Hvor er alle mine lægelige papirer.
Jeg er svag og har ikke overskud til at gøre noget, derfor vil jeg bare høre om råd til hvad jeg kan gøre. Jeg har ventet tålmodigt i 3 år og håbet, at der snart ville være en afslutning på mine lidelser
Vh. Lana
lana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-05-2009, 01:07   #4
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
lana kort kan jeg bare sige aktindsigt du finder den under nyttige link og kan sende den til kommunen , og så ville jeg hvis jeg var dig skrive til kommunen og skrive at du for tre år siden søgte pension og hvad der er sket med den ...

Så kan du søge ftp på forliggende grundlag som § 17 og på den måde få sparket din sag i gang ...

andre her på siden er også under task force og det er meget svært at slippe for en arbejds prøvning men i hvert fald burde ressourceprofil osv være i orden inden de overhovedet bedømte hvorvidt du kan klare den ...

Du burde skrive et brev til afsenderen af det brev om at de har vuderet at du kan klare et forløb , skriv om at du allerede for tre år siden søgte førtidspension at du for flere år siden gik ned på en arbprøvning at der ikke er lavet nogen ressourceprofil og at der ikke er indhentet yderlige oplysninger fra din læge samt at dit helbred er forværret og hvad de så ligger til grund for at konkludere at du godt kan klare deres forløb ....
  Besvar med citat
Gammel 25-05-2009, 01:21   #5
lana
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-05 2009
Indlæg: 9
Styrke: 0
lana er ny på vejen
Tusind tak for dit svar og jeg vil nu forsøge at få fat på mit aktindsingt.
Jeg har tænkt mig og opsøge jobcenteret i morgen tidligt og spørge om jeg har en sagsbehandler som har overblik over min sag. Vil det være muligt og få et aktindsigt fra dem? Vil jobcenteret være i stand til at give mig de oplysninger jeg har brug for?
lana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-05-2009, 10:49   #6
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Nu ved jeg ikke om du er taget af sted og hvor du bor henne

Men her i min kommune får jeg en aktindsigt fra min sagsbehandler og en fra min jobkonsulent (kopi af jobportalen )

Men ellers kan du aflevere den i borgerservice hvis ikke du ved hvem din sagsbehandler er og så bede dem om at aflevere den til rette person , men der ville jeg nok hvis jeg var dig ringe til dem et par dage efter og høre om den var afleveret og hvem den var afleveret til ...
  Besvar med citat
Gammel 25-05-2009, 12:23   #7
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Du kan eventuelt også ringe til Task force på tlf 82 56 56 82 på hverdage mellem kl 13 og 15. Du beder bare om at blive omstillet til Task force. Der kan du spørge HVOR i sagen du er.....

På Jobcentret ringer du og siger til din sagsbehandler (mon det er Raza Safaie)? og siger du har en verserende førtidspensionssag i Task force, og at du netop har søgt førtidspension fordi du IKKE kan aktiveres. De plejer altså at være forstående!!!
- jeg har selv været gennem hele møllen!!

Der er kø i Task force, så mange mennesker venter i øjeblikket! Og når du ringer og spørger til sagen, så se om du kan fiske et møde frem med dato for resspourceprofilen.

Jeg fik brev om at de ville lave min ressourceprofil engang til August, men det havde jeg simpelthen ikke nerver til at vente på. Så jeg ringede og sagde at jeg var rigtig dårlig over ventetiden, så jeg kom til møde allerede omkring 20 Marts. I midten af April var ressourceprofilen færdig, hvor jeg fik den til partshøring. D 30 April røg sagen til pensionsteamet, og den 20 Maj fik jeg tilkendt førtidspensionen. Nu venter jeg så bare på datoen fra hvornår pensionen træder i kraft.

Så det kan betale sig at ringe rundt!!

PS: Jeg kom heller ikke i arbejdsprøvning, da min læge/psykiater/lægekonsulenterne/sagsbehandleren vurderede det var for risikofyldt.

Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-05-2009, 14:01   #8
lana
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-05 2009
Indlæg: 9
Styrke: 0
lana er ny på vejen
Hej Hejdien, tak for dit svar..
jeg bor i københavns kommune, og mit jobcenter ligger på Nørrebro.
jeg har lige ringet til task-force gruppen og ville høre om de har nogle lægelige oplysninger om min sag. Hun sagde, at det har de, og ud fra de papirer har de vurderet ,at jeg skal til arbejdsprøvning. Jeg har spurgt om de har de sidste to papier fra lægekonsulenten- og fra kommunens psykiater. Hun sagde, at lægekonsulentens vurdering ikke medregnes, og at lægekonsulenten ikke kan bestemme. Og psykiaterens papirer, kunne hun ikke umiddelbart finde med det samme, så hun sagde blot, at de er der sikkert. jeg følte dog, at de ikke havde nogle papirer overhovedet. Hun blev ved med at true mig, og sagde at jeg havde pligt til at komme, ellers ville jeg få afslag på min sag.. Det gjorde mig utrolig forvirret og bange; hvorfor gav hun mig dog et sådant ultimatum? Jeg lagde fortvivlet og skuffet røret på,jeg havde ikke fået en eneste opklaring udover, at jeg skal deltage i arbejdsprøvningen..Hun blev ved med at slå ned på, gentage og fastslå, at jeg simpelt hen SKAL til den arbejdsprøvning uanset om jeg har det dårligt ellers får jeg ingen pension...jeg kan ikke ringe til dem mere, for jeg har ikke overskud, men måske skal jeg sende mine papirer til dem for en sikkerheds skyld , eller hvad?
Hvis du måske har noget kendskab til organisationer, der hjælper svage mennesker som mig, så sig endelig til..mange tak.
lana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-05-2009, 14:06   #9
lana
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-05 2009
Indlæg: 9
Styrke: 0
lana er ny på vejen
Hej Helenekr, tusind tak for dit svar.. jeg har lige skrevet i den forrige besked, at jeg nemlig ringede til task-force gruppen, men det gik ikke særlig godt..

Hvis du eventuelt har andre anbefalinger eller råd, så sig endelig til.
PS: Mange gange tillykke med, at du har fået din sag opklaret!
lana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-05-2009, 16:41   #10
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Ja, jeg ville bestemt sende papirene til dem - det kan absolut ikke skade!

Det dårlige er, at hvis din læge eller andre ikke DIREKTE skriver, at du IKKE må arbejdsprøves, så kan man ikke stille noget op. Dem der afgør sager om førtidspension ser helst at der er en arbejdsprøvning MAX 6 mdr gammel - ellers indstiller de til afslag. Og det er jo også dumt!

Hvis du virkelig har det skidt med arbejdsprøvningen og simpelthen ikke kan finde ressourcer til at komme i gang, så tag op og tal med din læge. MÅSKE kan han/hun lægge en tunge på vægtskålen (til din fordel)....

Lyder lidt som om du har talt med Kirsten Larsen fra Task force.....
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Førtidspension eller ikke førtidspension??? MissAce Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 3 19-02-2011 11:53




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:41.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension