K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-11-2022, 09:16   #1
V_Brask
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2009
Lokation: Jylland
Indlæg: 193
Styrke: 15
V_Brask er ny på vejen
reflektion søges

Kære alle

Jeg håber lidt her er nogle, som kan være behjælpelig med at få mig til at reflektere, samt hvad jeg evt. selv kan gøre inden jeg bliver så kuldret at en lille ? er det bedste sted at være opbevaret. Jeg forsøger at gøre det kort, men det er mega komplekst.

Min familie består af far, mor og børn.

Mor og børn har behov for: struktur og nogenlunde forudsigelighed. Klar besked om forventninger. Opbruger hurtigt egne ressourcer, udtrættes og har behov for hvile. Og vi har alle 3 the mask, når vi er blandt andre.

Far: Er ikke meget hjemme. Har svært ved at se og forstå udfordringerne, samt hvorledes der bedst handles. Flugten bliver så rejser med arbejdet.

Mor:
Jeg har altid følt dybt, kunne aflæse andre mennesker, har svært ved hård tone. Høflig, velopdragen, pleaser, ikke givet problemer, pligtopfyldende, ikke være til besvær, autoritetstro.
Indvendig: bekymret, alle skal kunne enes, man skal være en god ven/kollega/medarbejder ol, høje krav til mig selv og altid kæmpet for at bevise mit værd overfor andre. Har tidt grædt mig i søvne, grædt på toilettet, følt mig overfaldet af følelser og ikke altid forstået hvorfor nogle kan være så "kolde" overfor deres omgivelser.
Har arbejdet siden jeg var 12 år (dengang måtte man og i familiens virksomhed var det endnu mere naturligt).
I 2004 gik jeg første gang ned med stress, kæmpede mig retur med op og nedture dog holdt sygemeldinger fra døren.
I 2020 baldrer jeg direkte ind i en voldsom stress og tilpasningsreaktion. Får igen kæmpet mig retur, og med godt press fra jobcenteret og arbejdsgiver (i al fald indirekte, fordi økonomien ikke kunne bære en sygmelding). Gik konstant og kæmpede med overblik, få opgaver færdig, hukommelsen, forstyrrelser (kollegaer, lyde, lugte, smage, syn). Lægen mente det nok skulle komme. Fik i 2021 henvisning til psyk og lange ventetider.
Midt 2022 bliver jeg delvis sygmeldt mine kollegaer kunne se min kurs mod afgrunden, er blevet sat ned i timer flere gange og opgaver fjernet. Jeg er mega presset og i august 2022 får jeg diagnosen ADD, medicin virker således jeg kan blive i 1 opgave i længere tid. Medicinen gør også at jeg mærker behovet for pauser, hvor jeg før kørte igennem. Bliver jeg presset kører jeg stadig 500 km i timen selvom jeg ikke kan. Barnet synes bestemt ikke franskbrød med rævefedt var godt. Bang så ligger jeg ned eller tror jeg løser opgaver, men laver reelt flere. Når jeg kører i det gear virker medicinen ikke, da den brændes af.

Jobcenter
Min søde maske og alle de dejlige kurser og ture i skoven....... Møde nr 2 aftales det at man ville kigge på fastholdelsesflekjob har været i over 13 år i min stilling, så min leder kender mig.
De indhenter LÆ fra psykiater. Heri står at jeg er meget belastet og jeg skal undgå stress og udsættes for press. Min diagnose.
Jeg har haft selvmordstanker, men da min barn 2 fortæller vedkommende går med de tanker skubber jeg mine egne til side. Det står også deri, samt jeg er en figther.
Der står at barnets udfordringer overstiger mit funktionsniveau og det undres at kommunen ikke får sat ind med den rigtige hjælp, da det også belaster mig.
Med den rigtige hjælp og støtte formådes(det er dette ord der bruges) det at jeg kan komme retur til mit fulde timetal, men selv med den rigtige hjælp og støtte vil det tage flere måneder eller år.
Dermed ringede jobcenteret til mig og sagde vi stopper her. Du skal retur til dine fulde timer. Den tilpassede "pige" smækkede røret på......
Nu er jeg yderligere testet og har tilpasningsreaktion (tænker så ikke den har været væk), stress og svær angst.

Aktindsigt: er søgt.


Barn 1
Født til tiden. i mellemtrinnet er der noget ved adfærden, som bekymre mig. Men får at vide jeg ser spøgelser. Jeg påtaler også mulig ordblindhed, men det ville man heller ikke høre på. I 7 kl kommer PPR endelig på og man siger barnet har executive udfordringer. Ja ja nikker skolen, det kender vi godt. Trivsel går mere ned. Står til at dumpe folkeskolen. I 8 kl nedsat skema og til sidst undervisning få timer i eget rum af en AKT. Socialt gik det ned af bakke i 7 klasse. 9 klasse betaler vi for efterskole og det går rigtig godt, karakterne går op og der sker en personlig udvikling (også socialt) + 3 uger inde i skolen testes barnet svært ordblind. 10 kl alm folkeskole og det går nedad igen efter juleferien fik jeg endelig skovlen under skolen. Få dage før juleferien i 10. kl kommer diagnosen ADHD. Nu gymnasiet og tak her findes ikke muligheder og den ugne er nu helt udkørt. Fraværet er påbegyndt og barnet får opkast og migræne.

Barn 2
Siden børnehaven nævnte jeg der var noget galt. Barnet er 100% en kopi af mig. Barnet går 0 om, da skolen mener barnet er umoden, måske den værste beslutning. Her gik trivslen helt i sænk og er aldrig kommet op.

Der er møder stort set hvert år med ppr utallige møder med skolen. Udover skolehjem har jeg altid stået for alle skulle mødes. Skolen ser intet, jeg mærker alt hjemme. Der er meget fravær, i 5 kl delvis skolevægring, i 6 kl delvis skolevægring. Får endelig PPR til at henvise til psyk. I efteråret 7 kl kommer diagnosen ADD og specifik læseforstyrelse (og der var skolevægring helt frem til opholdet) .
Et ophold 10 ugers ophold giver et barn i mega trivsel under forløbet (kan man kun 1 gang).
Barnet flyttes til en anden kommunal skole af systemet, efter 3 uger opgiver de og sender barnet i special. Efter 1 måned skriver jeg første gang. Det går nedad meget hurtigt. Jeg kontaktede også straks kommunen, da jeg kunne se hvor skidt det var.
Brugte lang tid inden psyk endelig testede igen og desværre min formodning depression, generel angst og spiseforstyrrelse.

Ingen af børnene falder indenfor målgruppen i handicap, barn 2 fik jeg lavet en §50 på og barnet har en kontaktperson(voksenven) 1 gang om ugen.

Mine børn er fanget i sektoransvarlighed og der endte jeg så også. Hvad gør jeg? Kan bare mærke jeg får det dårligere og dårlige. I går stod jeg i REMA1000 og tuede bare fordi en sagde: hej det er godt nok lang tid siden jeg har set dig. Håber det går dig vel.
Udover jeg har lært min funktionsevne i hjemmet skal være 0. Og man må ikke være bekymret for sine børns trivsel ej selvom der trues med selvmord.

Godt jeg i det mindste er stemplet som en god mor der er i kontakt med sine børn.
__________________
Lykken er som en lille fugl, den flyver og kommer tilbage.Gid den hos dig må finde et skjul og blive der alle sine dage
V_Brask er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:47.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension