Flex-samtale?

[mukke]

Tak skal du have. Ok, jaja.
Jeg tager bare ikke noget for pålydende, når det kommer fra kommunen længere.

Øh, jeg kan ikke gennemskue, hvor lang tid, man kan holdes på fleksydelse, hvis der ikke findes et passende flexjob. For mig hedder det jo fortsat kontanthjælpsniveau
Jeg synes at have læst et sted, at det kun må tage ½ år for folk på 60 og derover.
Sker der lovmæssige ændringer efter 60½?
(Der flyver så mange halve informationer rundt og jeg kan ikke overskue lovskrifterne).

Er der nogen, der er stiv lige i de spørgsmål?

[Webmaster]

Nu er der stor forskel på om du mener fleksydelse eller ledighedsydelse da det er to forskellige ting..

Ledighedsydelse er det du får når du går som ledig men berettiget til et fleksjob..

Fleksydelse kan man sidestille med efterløn og er noget man kun gå overgå til hvis man har indbetalt til dette..

Man kan holdes på fleksjobsordningen lige indtil man kommer på folkepension så længe man har en arbejdsevne der gør at man er berettiget til et fleksjob..

Det der med de 60 ½ år er gamle regler....

Når man når efterlønsalderen (den er forskellig alt efter hvornår man er født) ja så er det eneste som sker...hvis man ikke kan overgå til fleksydelse(lige som efterløn) at ens ledighedsydelse vil blive nedsat til kontanthjælpsniveau...

Har man den i forvejen på det niveau ja så sker der ikke noget..

[mukke]

Hmmm. Jeg har ikke sparet sammen til efterløn, eftersom ingen af mine utallige, kortvarige jobs har haft sådan en ordning.
Jeg er på kontanthjælp og håber, at de ikke regner med at holde mig der til folkepensionen - for det orker jeg ikke.

En musikskole kunne muligvis godt bruge mig som flexer i et vist omfang (er musikuddannet), men da musikskolearbejde pr. definition er sæsonarbejde, er det jo nok ikke en mulighed.
Nogen med erfaring?

[Webmaster]

Jamen så er den eneste vej for dig at finde et fleksjob og tjene noget mere og få optjent de 9 måneder så du ved ledighed kan få den høje ledighedsydelse..

Jeg ville ang det job helt sikkert kontakte jobcenteret for at høre om i kan lave en aftale...

[mukke]

Ok, tak. Det vil jeg have in mente, - men først samtalen.....indenfor 4 mdr....

[mukke]

Da der nu kan være rigtig længe til jeg kommer til samtale, har jeg tænkt mig at banke så meget af mine fag (musik og kunst) op, som jeg kan. Over telefonen foreslog team-medlemmet, som håndterer min sag nemlig, at jeg kunne prøve at finde flex på mit eget område. Det var nye toner.
Nu står der i mine papirer, at mere uddannelse ikke vil fremme noget, - men det betyder heller ikke noget, for jeg ved fuldstændigt hvad jeg gør i mit eget fag (jeg har bare ikke råd til et arbejdsredskab - klaver, - og må heller ikke eje et), - men et kursus kunne man måske få på en avanceret musikskole? (Det ville give mig adgang til et klaver).
Gør de sådan noget? Hvis det gavner muligheden for flere fleks-timer?
Er der nogen, der har erfaring i dette?

[mukke]

Oprindeligt indsendt af sanne 58

Hej Mukke.
Det var da en god ide
. Mht. dine andre spørgsmål så er det alt det der omhandler dig og din sygdom.
Jeg troede det var sådan et forhør nærmest, men alt foregik stille og roligt. Bare vær dig selv og ærlig.

Der har jeg et problem.
Jeg bliver tanketom, hvis jeg skal svare på et spørgsmål vedrørende mig sdelv, som jeg ikke er forberedt på. Desuden er mine sygdomsbegreber anderledes, har jeg opdaget. I min bog er sygdom noget med diabetes, gigt, psykoser osv.

Jeg kan snakke om ustabilt bækken, slidte knæ, sammenbrudte fodbuer, men det er jo SLID. (Jeg skal ikke stå). Min skulder er opereret og er bedre, men jeg skal ikke sidde i for lang tid. Så bliver der nakkeproblemer og tennisalbue.
Masser af problemer ved bare let ensartede belastninger, men ikke noget, jeg selv ville benævne "sygdom"!

Så er der nævnt periodisk angst og depression, social usikkerhed, samt aspergers med en smule ADHD, kontaktvanskeligheder (som jeg ikke selv kan se), stor stressbarhed og - iflg gammel "tradition" i min sag - en vis grad af blandet personlighedsforstyrrelse (som psykologer ikke rigtigt kan få øje på).
Det er jo diagnoser, men igrunden altsammen udviklings-ting.

"Tilstand stationær" og "ingen behandlingsmuligheder" og "beskæftigelsesfremmende tiltag åbenbart grundløse", står der, så der er forberedt til fleks.

Jeg er simpelthen nervøs for, om jeg kan tale min sag.
Der er før blevet sagt, "Jamen det dér skulle du da have nævnt, ellers er der ingen, der ved, at du har problemer", eler "Dét der er hedder sygdom"- men det var bare ikke noget at nævne i min begrebsverden. Det var bare privat og mindre behageligt.

Uha!

[gisne]

Oprindeligt indsendt af mukke

Der har jeg et problem.
Jeg bliver tanketom, hvis jeg skal svare på et spørgsmål vedrørende mig sdelv, som jeg ikke er forberedt på. Desuden er mine sygdomsbegreber anderledes, har jeg opdaget. I min bog er sygdom noget med diabetes, gigt, psykoser osv.

Jeg kan snakke om ustabilt bækken, slidte knæ, sammenbrudte fodbuer, men det er jo SLID. (Jeg skal ikke stå). Min skulder er opereret og er bedre, men jeg skal ikke sidde i for lang tid. Så bliver der nakkeproblemer og tennisalbue.
Masser af problemer ved bare let ensartede belastninger, men ikke noget, jeg selv ville benævne "sygdom"!

Så er der nævnt periodisk angst og depression, social usikkerhed, samt aspergers med en smule ADHD, kontaktvanskeligheder (som jeg ikke selv kan se), stor stressbarhed og - iflg gammel "tradition" i min sag - en vis grad af blandet personlighedsforstyrrelse (som psykologer ikke rigtigt kan få øje på).
Det er jo diagnoser, men igrunden altsammen udviklings-ting.

"Tilstand stationær" og "ingen behandlingsmuligheder" og "beskæftigelsesfremmende tiltag åbenbart grundløse", står der, så der er forberedt til fleks.

Jeg er simpelthen nervøs for, om jeg kan tale min sag.
Der er før blevet sagt, "Jamen det dér skulle du da have nævnt, ellers er der ingen, der ved, at du har problemer", eler "Dét der er hedder sygdom"- men det var bare ikke noget at nævne i min begrebsverden. Det var bare privat og mindre behageligt.

Uha!

Måske du selv om "klappen går ned" kan få sagt til dem at for dig er sygdom og de skavanker du slås med ikke det samme.

Det gjorde jeg og forklarede sagsbehandleren at jeg ikke anså mig selv som syg, men som skadet eller besværet i stor grad og det er ikke for mig det samme som at være syg.

Dette havde hun svært ved at forstå, men skrev det alligevel ind i rehabilitets skemaets forberedende del så alle der behandler min sag kan se hvordan mit syn på egen situation er.

Jeg føler mig ikke syg, men mit liv er besværligt pga min skade.

Tilgengæld forstod samfundsmedicineren på klinisk funktion det rigtig meget og var meget positiv overfor at jeg ikke anså mig selv som syg, men at jeg føler at jeg har et godt liv, selv om det er mere besværligt og stiller nogle særlige krav.

Så prøv at forklare sagsbehandler hvordan du oplever forskellen, skriv det ned hjemmefra, så hvis du ikke kan forklare det så kan give hende det du har skrevet.

Det er et forsøg værd også for dit eget selvbillede og ejerskab over din sag

[mukke]

Jamen, hvad skal man igennem udover en samtale?

Kan man mon blive fleksvisiteret til arbejde hjemme fra?
Det har altid krævet overvindelse af frygt at komme på en arbejdsplads, og det bliver ikke andeledes "hen ad vejen" . Jeg fungerer bare gradvist dårligere på grund af belastningen, - og bliver fyret, - eller går selv.

[jjsonn]

det er der nogen der er.