Satser

[Ninja]

Hvis man har en fornemmelse af at ens tilstand ikke bliver permanent bedre, så er det da bare om at få snakket med sagsbehandleren om det - jeg har selv ventet ALT for længe, fordi jeg hele tiden håbede at jeg ville kunne klare et arbejde, eller jeg på magisk vis en dag ville vågne op som et rask menneske. Det skete i midlertid aldrig.

Kommunen er blevet vejledt til at vente en 5-årig periode når det angår psykisk sygdom, efter 5 år og der ikke er sket bedringer, så er der chancer for at tilstanden ikke bliver meget bedre, hvorfor du allerede nu kan begynde at gøre de indledende 'øvelser' mht førtidspension.
Som du sikkert har læst herinde, så kan det tage år og dage at få sådan en pensionssag op at køre, så jo før jo bedre.

Det der tager tid, er at få bevist at man ikke har nogen somhelst arbejdsevne tilbage, det hele skal kunne bevises igennem arbejdsprøvninger, statusprofiler fra lægen, speciallægeerklæring fra psykiateren, udtalelser fra psykologer mf. Kommunen skal have dokumenter på, at ALLE dine muligheder for bedring er udtømte, at medicin er virkningsløst og at der ikke er flere typer medicin tilbage du kan få gavn af, at psykolog samtaler er formålsløse og ikke kan hjælpe dig psykisk, at din læge 'har opgivet', og at arbejdsprøvningen er af så ringe stabilitet at (sammenlagt med det andet) at en førtidspension vil være logisk.
Så det er en rigtig stor mundfuld.

Personligt har det taget mig 20 år med bevisførelsen
Jeg har været ude i 34 arbejdsprøvninger/aktiveringer/kurser/projekter. Jeg har taget lykkepiller + anti psykotisk medicin i rigtig mange år (ca 12-15 år), jeg har været på Fobiskole, til psykologsamtaler, og psykiater osv.
Og det er først nu, at alle mine muligheder er totalt udtømte - det tager jo mange år at afprøve forskellig medicin, at gå til psykolog, psykiater osv. Og NU er håndklædet altså kastet i ringen. Jeg kan IKKE MERE og jeg vil IKKE MERE. Og selvom jeg har været gennem himmel og helvede, så er det slet ikke sikkert at min førtidspension går igennem selvom mine diagnoser er alvorlige, med depressioner, hallucinationer og psykoser, OCD, angst, uvirkelighedsfornemmelse mm, jamen så kan jeg stadig risikere at min sag bliver afvist. Jeg føler mig på ingen måde sikker.

Så får jeg afslag, så kæmper jeg videre med en anke, bliver den tilkendt, jamen så kæmper jeg videre med alle de andre herinde som også kæmper. Og nu jeg ikke kan arbejde, så kan jeg jo lægge et stykke arbejde her på K10 ved at hjælpe en masse andre i samme båd.

Men hvis jeg var dig, så ville jeg da foreslå det til min sagsbehandler. For så får hun/han en lille ide om hvad vej din sag eventuelt skal drejes med henblik på afklaring og udredning - hurtigst muligt.
Det kan jo også være et fleksjob ville være lige dig

[Pippi]

Puha det er da noget af en omgang du har været igennem, jeg beundrer jer virkelig at efter alt det i har været igennem mange af jer herinde, så kæmper i stadig med jeres egne ting + i så også hjælper så mange herinde. Stor ros til dig og alle de andre.

Jeg vil snakke med min sagsbehandler om det, når hun forhåbenlig snart ringer.
Tak for "peptalken".

[Ninja]

Ja, det er nok en rigtig god ide. Så kan du altid høre hvad hun siger, og på den måde ved du bedre hvor du står og hvad der skal ske.
Det er altid rart med en plan