Førtidspension på "Borderline"

[Kentras]

Hej herinde

Jeg har et spørgsmål vedr. ansøgning om førtidspension (beklager, hvis der findes en lignende tråd omkring FP og Borderline - har ikke kunnet finde det)

Jeg skal prøve at gøre det kort. Sagen er som følger:

Jeg har fået konstateret Borderline. Og set i bagklogskabens meget klare lys, kan jeg godt se, at noget har været galt i mange år efterhånden.

Jeg er røget fra job til job - og fra den ene sygemelding til den anden - alt sammen bunder det i stress, depressioner og typiske Borderline-træk.

Jeg er i den situation, at jeg - i samråd med læge og psykiater - er kommet frem til, at jeg ikke længere "passer ind" på arbejdsmarkedet på alm. vilkår. Og der er begrundet tvivl om, om jeg overhovedet vil være i stand til at varetage et fleksjob.

På ovenstående grundlag har jeg kontaktet min sagsbehandler for at høre, om der snart skete noget i.f.m. evt. afklaringsforløb. Jeg forespurgte hende om muligheden for at søge førtidspension. Hendes ganske klare udmelding var, at det kunne der under ingen omstændigheder blive tale om. Ingen i Odense kommune ville få tilkendt førtidspension på grundlag af Borderline.

Min psykiater og jeg er gennem flere samtaler omkring evt. fleksjob kommet frem til, at jeg vil få rigtigt svært ved at passe ind nogen steder - endda i fleksjob pga. af den måde, jeg er "indrettet" på.

Mine spørgsmål er:

Kan hun overhovedet selv tage stilling til mine ønsker om evt. førtidspension?

Kan hun afvise min forespørgsel SÅ kategorisk, som hun gjorde uden at have sat sig yderligere ind i sagen/sygdommen?

Er der folk herinde, der har fået tilkendt førtidspension pga. Borderline?

Med venlig hilsen
Kent

[Jutta1502]

Hejsa
ja det kan hun idet en kommune er forpligtet til at arbejdesprøve dig , for at se om der en rest af arbejdsevne tilbage hos dig...
samt lave en ressourceprofil på dig.

De kan kun indstille dig til en pension, når alle andre muligheder er udtømte hos dig, og det kan de først vurdere efter x antal arbejdsprøvninger og x antal lægefaglige udtalelser. Det er altså ikke nok med at din psykiater har udtalt sig.

håber det svar kan hjælpe dig lidt

[Kentras]

Jeg er helt på det rene med, at man skal arbejdsprøves - og det har jeg bedt om snart utallige gange og hver gang er det blevet afvist - indtil nu i hvert fald. Har bedt om det siden sommerferien, faktisk.

Det er mere den melding, hun kom med, at ingen overhovedet, der led af Borderline, fik tilkendt pension. Forespørgslen blev blankt afvist. Den melding bekymrer mig.

Ingen tvivl om, at jeg allerhelst ville i ordinært arbejde - hvis jeg kunne. Tiden har vist, at det kan jeg ikke. Jeg er heller ikke specielt interesseret i førtidspension - men ser det snart som eneste "udvej" for at få et bare nogenlunde fornuftigt liv med lidt ro på.

[MTVRV1]

ingen får pension pågrund af en diagnoser men arbejdsevne
så hvis du endnu ikke har været i arbejdsprøvning eller andre tiltag på kommunen
kan det være derfor du har fået det svar
en kommune ser rødt når man snakker om pension
men du skal blive ved med at presse på for en arbejdsprøvning
du skal bare ikke tro man få pension lige efter
det er der masser af eksempler på
samt de vil sikkert også have en anden vudering fra en psykiater
du skal også have lægepapir på behandlingsmuligheder er udtømte

[Kentras]

Tak for svaret!

Ja, jeg kan jo godt se, at det er arbejdsprøvningen, der afgør evt. pension, fleks eller andet - og ikke selve diagnosen.

Jeg kan se, det bliver en lang, sej kamp - ikke at jeg "kæmper" for pension, for det er da godt nok sidste udvej og egentlig ikke noget jeg ønsker mig. Omvendt, skal man jo også have mulighed for at fungere nogenlunde i dagligdagen.

Jeg må presse på - igen og igen - for at få lov til at komme i et afklaringsforløb, hvilket jo indtil nu er blevet afvist.

[Engel]

Oprindeligt indsendt af Kentras

Min psykiater og jeg er gennem flere samtaler omkring evt. fleksjob kommet frem til, at jeg vil få rigtigt svært ved at passe ind nogen steder - endda i fleksjob pga. af den måde, jeg er "indrettet" på.

Men da det er den måde du er indrettet på, der spænder ben, kan jeg forestille mig det også giver problemer i andre forhold end til et job.

Måske er der lige nu en anden chance for dig, evt. til at blive "omprogrameret", mener, nu ved man hvad der er galt, og derfor har du med hjælp mulighed for at indrette dig til det du måske i virkeligheden har behov for, istedet for at holde fast i de mønstre der opstår ved borderline.
Og det er jo ikke mønstre der i alle henseender er specielt hensigtsmæssige.

Tror du vil kunne vende skuden, for personer med borderline er normalvis meget begavede, og har bare nogen gange behov for støtte til at blive ledt den rette vej, hvis de vil, og der ikke kommer for meget trods ind over !!!

Kognitiv terapi, tror jeg ville kunne afklare mange af dine relations problemer, om ikke andet få dig igang med at reflektere over at der er andre muligheder for dig, end dem der umiddelbart er til rådighed, efter din egen mening.

[Kentras]

Oprindeligt indsendt af Engel

Men da det er den måde du er indrettet på, der spænder ben, kan jeg forestille mig det også giver problemer i andre forhold end til et job.

Måske er der lige nu en anden chance for dig, evt. til at blive "omprogrameret", mener, nu ved man hvad der er galt, og derfor har du med hjælp mulighed for at indrette dig til det du måske i virkeligheden har behov for, istedet for at holde fast i de mønstre der opstår ved borderline.
Og det er jo ikke mønstre der i alle henseender er specielt hensigtsmæssige.

Tror du vil kunne vende skuden, for personer med borderline er normalvis meget begavede, og har bare nogen gange behov for støtte til at blive ledt den rette vej, hvis de vil, og der ikke kommer for meget trods ind over !!!

Kognitiv terapi, tror jeg ville kunne afklare mange af dine relations problemer, om ikke andet få dig igang med at reflektere over at der er andre muligheder for dig, end dem der umiddelbart er til rådighed, efter din egen mening.

Er fuldstændigt enig med dig hele vejen igennem, Engel :-)

[Engel]

Oprindeligt indsendt af Kentras

Jeg er heller ikke specielt interesseret i førtidspension - men ser det snart som eneste "udvej" for at få et bare nogenlunde fornuftigt liv med lidt ro på.

Jeg er bange for at nissen flytter med ind i din pension, forstået på den måde, at du bliver frustret på samme plan over alverdens andre ting.

Det er derfor jeg mener at noget kognitiv terapi har virkning i din situation, for at vende dit liv, og ikke bare i en lind strøm blive ved at vende dig væk, fra det der er for svært !!!

Det lyder måske hårdt, men siger det af et kærligt hjerte <3

[Kentras]

Mht. selve diagnosen, er jeg helt klar på, at jeg behøver en eller anden form for hjælp til at håndtere det. Og er også i gang og iøvrigt henvist til yderligere "behandling" - en behandling, der skulle kunne gøre, at jeg lige lærer at tælle til 10 engang imellem, inden man gør noget uigennemtænkt eller man bukker helt under :-)

Selve personligheden kan man jo ikke ændre - men man kan lære at håndtere den på fornuftig vis - forhåbentlig :-)

Jeg ville i den grad ønske at jeg kunne tiltræde et helt "almindeligt" job den dag imorgen - men det vil være ualmindeligt uhensigtsmæssigt for både jeg selv og evt. arbejdsgiver - belært af snart en del års erfaringer.

Sååh....lysten er der i den grad - "evnen" er der ikke - ikke pt. i hvert fald. Om det nogensinde bliver anderledes kan kun tiden vise....

[Engel]

Oprindeligt indsendt af Kentras

Selve personligheden kan man jo ikke ændre

Hvem har bildt dig det ind ?

Det er noget sludder, selvfølgelig kan man blive anderledes, altså hvis man vil, og hvis man tør indrømme, at ens handlinger indtil nu, ikke har været for smarte !!!

Men det er da svært, og jeg tror som du skriver med at lære at tælle til 10, kunne være det første skridt i den retning !!!