Er lykken en Førtidspension

[Vovse]

Jeg tror også det handler om hvordan hele ens forløb har været, om det har været langt eller kort.

Hvis man f.eks. bliver invalideret i forb. med en trafikulykke, arb.ulykke ell.l.
så har man et meget kort forløb, og her kan jeg godt forestille mig, at det hele går så stærkt, at man ikke når at få sig selv med i det.

Mit forløb, med en dårlig ryg, startede da jeg var 20-21 år (1984/1985) og ikke havde fået ordentligt fodfæste på arb.markedet.
Så dels nåede jeg ikke at få en arbejdsidentitet inden problemet startede og dels startede min kamp for at acceptere situationen mange år før jeg blev tilkendt fp.

[Webmaster]

Det er desværre helt normalt det du oplever Keld...

De fleste mennesker får en periode lige efter de har fået deres pension hvor de har en nedtur...

Der er desværre også nogle som ikke kommer ud over denne periode og som vedbliver med at have det sådan....

Jeg tror selv at det handler om at acceptere det og så det at man finder noget andet som man kan lave og bruge sin tid på...

Det at få en pension er jo et stempel på at man ikke kan "bruges" mere.....ihvertfald på arbejdsmarkedet...og i denne tid der er det tilsyneladende noget af det vigtigeste i verden...altså at have et arbejde...

I min verden passer det nu ikke....at det er det vigtigeste....

Jeg håber ihvertfald at du kommer over den nedtur og finder noget at bruge din tid på...altså noget som man kunne sidestille med et arbejde.....dog noget som dit helbred kan klare....

Der findes faktisk mange ting som man kan fortage sig i dag....selv også hvis man er "låst" inde der hjemme..

Du er helt sikkert ikke alene om at opleve sådan en nedtur lige efter man har fået en pension....

Så om det er lykken at få en pension.....både ja og nej....

De fleste mennesker ville jo nok helst være raske...med alt hvad det indebære...men tænk nu hvis man ikke havde muligheden for at få en pension...

[empowerment]

For mig er det ikke Lykken af få pension, men det at jeg har fået den kan give mig chancen for at finde lykke. Den giver mig chance for at være mine venners ven... som kroppen tillader det. Giver mig chance for at åbne mit liv for mennesker der vil mig det gode, og bidrage det jeg kan for at bringe lidt glæde i deres liv.

De seneste 14 år har det ikke været muligt i mit liv, så der er gode chancer for at føle lykke fremover.

Der er ingen fremtid i at fortryde det som ikke står til at ændres, men der er fremtid i at bidrage bare lidt til at andre får en lidt dejligere dag

[Karo]

Jeg tænker ikke sådan, og jeg spekulerer ikke på om jeg er lykkelig eller ulykkelig fordi jeg er blevet førtidspensionist.
Sådan blev det bare.

Men jeg har haft problemer med at acceptere at jeg er syg.
Jeg har altid været fysisk meget aktiv og jeg savner den aktivitet mere og mere, men det er gået op for mig, at det blive ikke bedre.

Jeg er ligeglad med hvad andre mener om mig, men sådan har jeg altid været. I dag kan jeg ser at det er min styrke.

[NPH]

Hej

Er lykken en Førtidspension ! Nej men en økonomisk platform hvorfra du kan prøve at komme videre
Jeg kæmpede modsat mange andre for at undgå FP men det var den vej det gik
Er i dag glad for den som fundament
Er Fp for over 20 år siden og kan godt se (når jeg opjektivt betragter mig selv) at det er det eneste rigtige
Har kæmpet mange år med at acceptere at det er sådan det er og kæmper stadig ind i mellem med det

Håber for dig at du kan finde noget andet end arbejdet at fylde din tid med
Jeg ved af erfaring at det er rigtig svært når det har været arbejde i mange år
Og måske vil du få brug for at prøve nogle ting af
Jeg ved også af erfaring at det også stiller store krav til din ægtefælle og ikke kun økonomisk men også på andre måder
Hun skal også lære at du nu ikke taler om arbejde når hun kommer hjem men det der nu fylder din dag
Og samtidig skal hun jo acceptere at hendes ledsager er blevet syg og at denne sygdom er permanent med alle de begrænsninger det nu indebærer

Nej lykken er ikke en førtidspension! men den baner vejen for at der kommer dage der er gode og ind i mellem også lykkelige

Håber at du med tiden bedre kan acceptere at det er sådan det er

Hilsen

NPH

[Ragdoll]

Hej NPH,

Jeg tror da det er yderst sjældent at der er nogen der ikke har kæmpet for at blive raske og kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Selv kæmpede jeg igennem tre år, efter min første operation for at blive selvforsørgende, tanken om FP var slet ikke noget der for mig var en option, nej jeg ville. være rask og tilbage til mit arbejde.

Og det var da også min egen læge, der til sidst sagde stop, og foreslog at der blev søgt pension til mig. Hvorefter der gik yderligere et par år inden pensionen blev bevilget.

Min krop havde så definitivt sagt stop, at jeg nok havde lidt lettere ved at acceptere tingenes tilstand, men der var stadig en reaktion da jeg stod med bevillingsbrevet i hånden.

Og det samme var og er der her og nu, hvor min pension er blevet forhøjet fra mellemste til højeste.



Ragdoll

[MTVRV1]

[QUOTE=keld60;171748]Vil gerne høre jer andre som HAR FÅET FP om det virkelig var lykken at få.

Fik selv FP lige efter nytår og syntes ikke det et lykken.

1) Jeg kan ikke som før bare forhandle min løn/indtægt.
2) Føler man bliver set ned på nå andre stolt fortæller hvad de laver, er dog så heldig at dem der kender mig VED at jeg er på FP pga sygdom og ikke egen lyst
3) Pengene er ikke som før, får en 1/3 del af lønnen selvom jeg har forsikret mig, selvvalgt dog til et max beløb.

Så savner squ det gamle liv nogle gange og idag er måske bare en af de dage.
F.eks er en af minr hobbyer blevet hvor meget kan kan spare og hvor... Før i tiden havde jeg bare betalt men idag kan jeg bruge oceaner af tid på at spare en 50'er ikke fordi jeg skal men fordi jeg har tiden,,,[/QUOTE




lyder som om du ikke har accepteret du er syg

samt du har det fint økonomisk, i forhold til så mange andre
du har jo mulighed for et skånejob, hvis du vil i nogle timer

så må indrømme du ikke har så meget og klage over

jeg har været syg i 10 år og været i systemet 3 år
bor på bosted fordi jeg ikke kan klare mig selv i egen bolig

har ingen indtægt og kæmper med kommunen
er dog ved at være indstillet til pension
men skal først fordi bispebjerg hospital og psykisk afdeling
som der åbenbart bruger scientology metoder
selvom mine fysiske ting er fuldt dokumenteret

Kan godt forstå du gerne vil have dit gamle liv tilbage
men det kan du ikke og du må begynde og opbygge et liv med de begrænsninger du har.

[lund70]

Hej, fik FTP i 2006 og der gik vel næsten 3 år før jeg havde accepteret og lært at leve med det ! Man bliver jo ik rask af at få FTP, men man ved at der kommer lidt ind på kontoen selv om man har været sengeliggende og syg !

Og vennerne er væk, men familien vil altid være der

Har da fået et par nye venner med tiden, og de kender da hele min historie !

Min kæreste har lige fået FTP her den 1.Juli, og hun skal da først til at lære at leve med det - men visheden om at hun ikke skal trækkes mere rundt i systemet har da allerede givet lidt ro !

Vær glad for din FTP, der er jo en grund til at du har fået den

[maja-bell]

Oprindeligt indsendt af keld60

Vil gerne høre jer andre som HAR FÅET FP om det virkelig var lykken at få.

Fik selv FP lige efter nytår og syntes ikke det et lykken.

1) Jeg kan ikke som før bare forhandle min løn/indtægt.
2) Føler man bliver set ned på nå andre stolt fortæller hvad de laver, er dog så heldig at dem der kender mig VED at jeg er på FP pga sygdom og ikke egen lyst
3) Pengene er ikke som før, får en 1/3 del af lønnen selvom jeg har forsikret mig, selvvalgt dog til et max beløb.

Så savner squ det gamle liv nogle gange og idag er måske bare en af de dage.
F.eks er en af minr hobbyer blevet hvor meget kan kan spare og hvor... Før i tiden havde jeg bare betalt men idag kan jeg bruge oceaner af tid på at spare en 50'er ikke fordi jeg skal men fordi jeg har tiden,,,

vil sige det sådan at når man få tilgivet førtidspensionen. så er man svag og ska til at sætte sig ind i en hel anden situation. og intet at sige til at man stejler da man bare ikke har plads til det oven i.

og vil så sige at den cirkel du nok er i nu er som at have mistet noget trygt f.eks et arbejde. eller en stor kærlighed.. følg situationen..

og her skal man se muligheder for at komme videre/ op igen.. svært men som sagt er det en periode som kræver at man lækker tanker om økonomi væk. og lade konen om det i en periode.

hvor du så selv forkæler dig b.la. med lange gå ture udflugter m.m. ud fra hvad du har mulighed for .. det vil helt afgjort hjælpe at få ladet batterierne op. så du kan komme tilbage og tage over hvor du slap..

og bare tanken om at du ved der er penge som kommer ind må gør en stor forskel i sig selv..

men penge og følelser er en kontrast til hinanden.. held og lykke med det..

[keld60]

[QUOTE=MTVRV1;171825]

Oprindeligt indsendt af keld60

lyder som om du ikke har accepteret du er syg

samt du har det fint økonomisk, i forhold til så mange andre
du har jo mulighed for et skånejob, hvis du vil i nogle timer

så må indrømme du ikke har så meget og klage over

jeg har været syg i 10 år og været i systemet 3 år
bor på bosted fordi jeg ikke kan klare mig selv i egen bolig

har ingen indtægt og kæmper med kommunen
er dog ved at være indstillet til pension
men skal først fordi bispebjerg hospital og psykisk afdeling
som der åbenbart bruger scientology metoder
selvom mine fysiske ting er fuldt dokumenteret

Kan godt forstå du gerne vil have dit gamle liv tilbage
men det kan du ikke og du må begynde og opbygge et liv med de begrænsninger du har.

Nej jeg har ikke accepteret det, det ved jeg og kommer nok heller ikke til det.
Ja jeg ved jeg økomisk er meget godt stillet, men penge er jo ikke alt.
Nej jeg vil ikke se mine begrænsninger jeg vil se mine nye døre jeg kan åbne, vil vende min sygdom til noget positivt.
Sagt lige ud, jeg vil for ******* vende det hele til min fordel.

Før ville alle "udnytte" mig, idag ingen.
Jeg ved heldigvis at jeg lige for tiden har en nedtur og desværre glæder det mig at læse her at jeg ikke er ene om det efter en FP.