nyt flexjob

[trunte]

jeg har været i flexjob det samme sted i 7 år jeg har altid været glad for at være der og er altid blevet behandlet pænt.
nu strammer det da økonomien ikke er så god og der er fyret folk.
jeg er ansat på den gamle model så det koster ikke arbejdsstedet en krone at have mig.
i jan i år blev jeg flyttet på en anden afd da der blev fyret et personale, det blev derfor mig der måtte stå for denne afdeling, da jeg er ansat på 15 timer kunne dissa timer selvfølgelig ikke slå til.
jeg kom hurtigt op på over 35 timer, ledelsen sagde husk nu at passe på dig selv osv men rammerne blev ikke lag så det kunne lade sig gøre og svigte ville man jo ikke, det kostede megen medicin og mange tårer på vej til arbejde.
nu er jeg blevet lagt ud som syndebuk da vi har haft 2 afløsere der ikke gider være der og afdelingen er gåer rigtigt skidt.
nu er så mit spørgsmål jeg kan ikke mere og vil gerne have et andet flexjob.
skal jeg gå til kommunen og fortælle hvordan det går?
og henvender de sig til arbejdsstedet?
hvis jeg skal have et nyt flexjob er det så medløntilskud og ikke med fuld tilskud som nu?
og jeg kan vil ikke regne med den løn jeg får nu?

hjælp hvad gør jeg
er også begyndt at få mavesår på grund af dette

[bantam]

Hej trunte

Allerførst er det flot og godt du har været glad for og har haft fleksjob i 7 år, men som det er nu er det jo ikke godt.

Jeg vil mene du burde have sagt fra straks de forlangte at du skulle arbejde mere end din flekjobans. siger, og så skulle du have henvendt dig til kommunen så de fik mulighed for at gå ind i sagen straks.

Hvis du har arb 35 timer siden jan,, KAN du jo risikere at kommunen måske vil revurdere dig da de måske så mener du kan arbejde flere timer.

Der er nok ikke andet at gøre end straks at tage kontakt til dem og så ville jeg nok sige at jeg følte mig presset, og var bange for at miste mit job o.s.v, men nu syntes du det er for meget, og de må se om de kan hjælpe dig til et nyt fleksjob, samtidig med du måske selv søger rundt omkring.

Alt hvad vi som fleksjobbere arbejder ud over det der står i vores kontrakt ER faktisk overarbejde, og skal betragtes som sådant, så har du fået afspadsering for de ekata timer, eller betaling, for ellers ville jeg da også blande fagforening ind i det.

Det er svært at blive presset, men man skal prøve at holde på sin ret med timerne, for ellers kan det ,tror jeg hurtihgt gå galt, både med helbred o.s.v.

Held og lykke med det.

Bantam

[trunte]

tak for svaret
nu er det sådan at min arbejdsgiver siger at kontrakten kun er på 15 timer men at det også er sådan at det ikke udelukket at man skal prøve at nå de 37 timer
og nej jeg har ikke fået overbetaling da jeg jo får lønnen for de 37 timer uandet hvor mange timer jeg er der
og det er vel også den dårlige samvittighed og loyalitet for stedet der gør man føler sig presset
trunte

[bantam]

Hej trunte

Ja jeg mener jo hvis kontrakten siger 15 timer, ja SÅ er det 15 timer, det er jo da også ud fra dette arb.giver får refusion fra kommunen, og ihertfald nu er der ern skæringgrænse på jeg tror det er 20 timer, om arb.giver får 2/3 del, eller 1/2 del refunderet, men jeg ved selvf. ikke om der var andre regler for 7 år siden, men stadig vil jeg mene det er kontrakten der gælder.

Det har ikke noget at gøre med om du får for 37 timer, det gør vi jo alle, MEN hvis du arbejder ud over din kontrakts timer ja SÅ er det overarb.

Jeg ved godt at kan man lide at være et sted ja så kan man godt blive en time eller to ekstra engang imellem HVIS man kan tåle det, men det skal ikke være for tit, for så ER man jo visiteret for lavt vil kommunen jo nok mene hvis de får kendskab til det.

Jeg arbejder selv fire timer daglig, og det er da sket nogle gange, men yderst sjældent at jeg ved sygdom er blevet en time eller to mere, MEN så har jeg altid fået fri en anden dag, eller "sparet" op så der blev en hel fridag.

På den måde er der jo ingen penge i det, og det er en sag mellem arb.giver og mig.

Du skal ihvertfald passe på dig selv og ikke lade dig udnytte, for noget tyder på at det er det der er ved at ske, og synd det kommer for langt ud, hvis det kan stoppes i tide ved at man selv siger fra, hvor svært det end er, men det er jo i sidste ende dig der bliver mere dårlig af det, og sådan skulle det jo nødig gå.

Bantam

[Winther]

Bantam skrev:

Alt hvad vi som fleksjobbere arbejder ud over det der står i vores kontrakt ER faktisk overarbejde, og skal betragtes som sådant, så har du fået afspadsering for de ekata timer, eller betaling, for ellers ville jeg da også blande fagforening ind i det.

Jeg mener nu ikke, der er noget der hedder overarbejde når det handler om fleksjob. Har man et fast timetal på mindre end fuld tid, så er det det antal timer man skal være der. At man så alligevel laver lidt i forhold til timer og afspadsering, det må gå ind under skufferegnskab. Husk, vi er jo visiteret i forhold hvad vi kan holde til. Løntilskuddet til arbejdsgiver er i den sammenhæng egentlig ligegyldig. Får man løn for 37 timer og er visiteret til 15 timer, så kan det ikke passe at man kan få for overarbejde eller merarbejde når man arbejder et par timer mere.
Ellers må man vel kunne finde det i paragrafferne hvis det forholder sig anderledes.

[Stella]

hej Winther
Hvordan tolker du det der står med markeret med sort tyk skrift her...
sakset fra sidste udgave af regler for fleksjob nr. 16



Løn og arbejdsvilkår for fleksjobansatte

Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og arbejdsvilkår i samarbejde mellem de faglige organisationer, arbejdsgiver og arbejdstager.

Ansatte i fleksjob er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, medmindre de enkelte love herom har undtaget denne gruppe.

Det vil fx sige, at ansatte i fleksjob er omfattet af lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved fødsel, lov om ferie og arbejdsskadeloven.

Et eksempel, hvor ansatte i fleksjob ikke er omfattet af lønmodtagerlovgivningen, er lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 53 om betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der står i § 53, stk. 4, at arbejde, hvortil der ydes offentlig støtte, ikke medregnes ved spørgsmålet om optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Det vil sige, at personer, der er ansat i et fleksjob ikke kan få arbejdsløshedsdagpenge. De har dog i stedet mulighed for at få ledighedsydelse, hvilket omtales under afsnittet "Ledighedsydelse".
Løn

Lønnen fastsættes som udgangspunkt efter den på området gældende overenskomst, herunder de sociale kapitler. Hvis ansættelsen finder sted inden for et ikke-overenskomstdækket område, anvendes overenskomsten på sammenlignelige områder. Det fremgår af overenskomsten, om der indgår en aftale om arbejdsmarkedspension.

Der kan aftales tillæg for anciennitet eller andre former for løntillæg, men disse indgår ikke i løntilskuddet.

Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til den ansatte, og lønnen i et fleksjob er almindelig skattepligtig A-indkomst for lønmodtageren.
Løntilskud

Kommunen betaler et løntilskud til arbejdsgiveren. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne hos den ansatte. Hvis den ansatte eksempelvis har en arbejdsevne på 1/3, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud på 2/3 af lønnen. Tilskuddet kan dog maksimalt udgøre 1/2 eller 2/3 af den lokale mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde, eller af den løn der sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Mindstelønnen i landsoverenskomsten skal alene anvendes, hvis der ikke er en lokal aftale, der supplerer overenskomstens bestemmelser på dette punkt.

Desuden refunderes arbejdsgiverens bidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag med samme andel som lønudgiften.

Hvis der i overenskomsten indgår en aftale om en obligatorisk arbejdsmarkedspension, vil arbejdsgiverens bidrag også blive refunderet med samme andel som lønudgiften.

For fleksjob oprettet efter 1. juli 2006 kan løntilskuddet højst beregnes ud fra en løn på 395.000 kr. (2006) på årsbasis eller 205,30 kr. (2006) på timebasis. Det betyder i praksis, at man som lønmodtager i fleksjob godt kan aftale sig frem til en løn, der ligger over 395.000 kr. på årsbasis, men virksomheden vil maksimalt få et løntilskud fra kommunen på 263.000 kr., hvis der gives et løntilskud på 2/3. Herudover gives tilskud til udgifter til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Da loftet er beregnet ud fra en fuldtidsansættelse, er det timelønnen på 205,30 kr. (2006), der skal lægges til grund for beregningen af lønloftet for deltidsansatte.

Hvis der senest den 30. juni 2006 er indgået aftale om et fleksjob, eller personen allerede er i et fleksjob, får reglen om loft over løntilskuddet kun betydning, såfremt man mister det nuværende fleksjob og bliver ledig. Ved indgåelse af aftale om et nyt fleksjob, vil man blive omfattet af den nye regel om loft over løntilskuddet. En person, der overgår direkte fra et fleksjob til et andet uden ledighed, berøres ikke af loftet over løntilskuddet. Det samme gælder for selvstændige erhvervsdrivende, der overgår fra økonomisk tilskud til fleksjob uden forudgående ledighed.
Modregning af sygedagpenge i løntilskud

Hvis den ansatte i en periode modtager løn under sygdom, skal arbejdsgiveren orientere kommunen om dette. Løntilskuddet til arbejdsgiveren i sygdomsperioden nedsættes med et beløb svarende til det, arbejdsgiveren kan få refunderet efter lov om sygedagpenge.

Beskæftigelsesministeriet har vejledende udtalt, at formålet er at sikre, at en arbejdsgiver ikke har en økonomisk gevinst ved både at modtage tilskud til lønnen og dagpengerefusion. Bestemmelsen skal forstås sådan, at en arbejdsgiver ikke modtager løntilskud, hvis sygedagpengene overstiger løntilskuddet. Hvis løntilskuddet er højere end sygedagpengene, modtager arbejdsgiveren sygedagpenge og forskellen mellem løntilskud og sygedagpenge. Tilskuddet opgøres pr. sygedag. Løntilskuddet nedsættes med hele det beregnede sygedagpengebeløb. Modregningen kan dog højst medføre, at løntilskuddet bortfalder. Ankestyrelsen har ikke truffet afgørelse i sager om spørgsmål om modretning af refusion fra sygedagpenge i løntilskuddet.

Staten refunderer 65% af kommunens udgifter til løntilskud. Dog ikke, hvis det rette grundlag for at træffe afgørelse ikke foreligger, se afsnittet "Grundlaget for afgørelsen om fleksjob".
Statsinstitutioner mv.

Staten har en særlig fleksjobordning, hvor man kan få refunderet en del af den lønudgift, som ikke dækkes af løntilskuddet fra kommunen. Læs mere om ordningen på Økonomistyrelsens hjemmeside på www.oes.dk
Arbejdsvilkår

Arbejdsvilkårene fastsættes også som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler.

Når arbejdsvilkårene aftales, må der tages hensyn til den ansattes arbejdsevne. Det betyder fx, at den ansatte kan have behov for hvilepauser, behov for fravær eller behov for periodevis, men også mere permanent, at gå ned i tid.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den nedsatte arbejdsevne kan medføre, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid, eller at den pågældende kan arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid. Det betyder, at man i fleksjob kan aftale, at arbejdsindsatsen tilrettelægges, så man arbejder fuldt effektivt på nedsat tid, men modtager løn for fuld tid. Dette gælder dog kun, hvis man tidligere har været ansat på fuld tid eller har været deltidsansat på grund af de samme årsager, som ligger til grund for fleksjobbet.

Når arbejdsvilkårene er aftalt, vil det i forbindelse med ansættelsesaftalen være en god ide at redegøre for skånehensyn.

[trunte]

jeg forstår godt noget af det i skriver, men her koster det ikke min arbejdsgiver noget som helst han får fuld tilskud til min løn og jeg får også en god løn over 25,000kr om måneden, så er det lidt svært at sige nej
birthe

[Stella]

trunte skrev:
jeg har været i flexjob det samme sted i 7 år jeg har altid været glad for at være der og er altid blevet behandlet pænt.
nu strammer det da økonomien ikke er så god og der er fyret folk.
jeg er ansat på den gamle model så det koster ikke arbejdsstedet en krone at have mig.
i jan i år blev jeg flyttet på en anden afd da der blev fyret et personale, det blev derfor mig der måtte stå for denne afdeling, da jeg er ansat på 15 timer kunne dissa timer selvfølgelig ikke slå til.
jeg kom hurtigt op på over 35 timer, ledelsen sagde husk nu at passe på dig selv osv men rammerne blev ikke lag så det kunne lade sig gøre og svigte ville man jo ikke, det kostede megen medicin og mange tårer på vej til arbejde.
nu er jeg blevet lagt ud som syndebuk da vi har haft 2 afløsere der ikke gider være der og afdelingen er gåer rigtigt skidt.
nu er så mit spørgsmål jeg kan ikke mere og vil gerne have et andet flexjob.
skal jeg gå til kommunen og fortælle hvordan det går?
og henvender de sig til arbejdsstedet?
hvis jeg skal have et nyt flexjob er det så medløntilskud og ikke med fuld tilskud som nu?
og jeg kan vil ikke regne med den løn jeg får nu?

hjælp hvad gør jeg
er også begyndt at få mavesår på grund af dette

Kære trunte
Sig endelig ikke dit job op før du har talt med din sagsbehandler .
Stella.

[bantam]

Winther

Du skriver: Jeg mener nu ikke, der er noget der hedder overarbejde når det handler om fleksjob.

Der er altså noget du har misforstået, som fleksjobber på fuld tid med nedsat tid er du ansat på nøjagtige samme vilkår som øvrige og har ret til overarbejde når du arb ud over hvad din kontrakt siger.

Det er jo nok forhåbentlig bare IKKE aktuelt i for mange situationer for der er jo en grund til at man har nedsat tid, men ellers skal man altså have det.

Det stod forøvrigt i det sidste nye af HK Handel, så jeg har faktisk lige set det på skrift.

Det kan jo ikke være meningen at arbejdsgivere skal tjene penge på at få folk på nedsat tid til at arbejde gratis, med fare for at de bliver mere syge. så må de jo bruge de fuldtidsmedarb der er.

Bantam

[PiaB]

Når man bliver visiteret til fleksjob - er der også skånehensyn. Som udgangspunkt skal man arbejde 37 timer, og have skånehensyn andetsteds som fx. ikke stressende arbejdsopgaver, ikke rygbelastende arbejde, ikke 37 timers skærmarbejdet m.v. m.v.

Hvis ens skånehensyn så er nedsat arbejdstid og fx almindelige arbejdsopgaver indenfor ens arbejdstid, er det det, man skal forholde sig til.
Hvis jeg som almindelig lønmodtager arbejder til kl. 18 istedet for kl.16 (som er min arbejdstid), får jeg ikke overarbejde for det - men flekstimer, hvilket gør at jeg kan enten gå 2 timer tidligere en anden dag, eller komme 2 timer senere - det samme gælder for fleksjobber.

Hvis arbejdstiden bliver øget grundet kontinuerlige arbejdsopgaver, er det at man skal sige fra hvis man ikke kan med den forøget arbejdstid - hvis man kan, står man i en situation, hvor at ens skånehensyn måske skal ændres. Der er faktisk eksempler på, at mennesker der er visiteret til fleksjob, ender ud i et ordinært beskæftigelseforhold.

Problemet ligger vel i, at som fleksjobber får man som udgangspunkt er man ansat på 37 timer og får løn for 37 timer - ens skånehensyn kan så være nedsat arbejdstid til fx 20 timer - hvis man så i en uge arbejder 25 timer, kan det vel egentligt ikke betragtes som overarbejde..... men som ekstra tid således, at man kan få det på sin flekstid eller som afspadsering.

Kh Pia