K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-03-2010, 17:57   #21
Vim
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 28-07 2008
Indlæg: 208
Styrke: 16
Vim er ny på vejen
Kan Jensen fortsætte på revalidering, mens kommunen undersøger fleksmuligheden? Dvs. at Jensen altså fortsætter (mere eller mindre deltagende) og derved beholder sin revalideringsydelse, og hvis så kommunen godkender til fleks, så kommer Jensen på ledighedsydelse indtil der er et job?
Hilsen vim
Vim er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-03-2010, 19:42   #22
Florken
Lever på K10
 
Florkens avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-01 2010
Indlæg: 1.774
Styrke: 16
Florken er rigtig godt på vej
Det har taget noget tid at prøve på at hjælpe, og er ikke helt sikker på, at det er lykkedes.
Har fundet dette, og har sorteret i det i forhold til jensen79´s situation.

Bekendtgørelse af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§*1. Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at
4)støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.
Kapitel 2
Målgrupper, ansvar m.v.
§*2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:
4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,
5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal have et tilbud som led i afklaring af den enkeltes arbejdsevne,
7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
§*3. For personer, der er omfattet af §*2, nr. 1-4, gælder kapitel 7 om det individuelle kontaktforløb, kapitel 9 om jobplan, kapitel 10-12 om tilbud, kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning og kapitel 15 om befordringsgodtgørelse m.v. samt §*99 om opkvalificering ved ansættelse.

Kapitel 4
Information og vejledning hos staten og kommunen
§*9. Arbejds- og uddannelsessøgende kan af staten få
1) information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse,
2) vejledning om valg af erhverv og uddannelse,
3) information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, jf. §*12, samt
4) information om andre aktiviteter efter denne lov.
Stk.*2. Personer, der retter henvendelse til kommunen med ansøgning om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service, kan af kommunen få
1) vejledning om, hvordan mulighederne for beskæftigelse eller uddannelse kan forbedres,
2) information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, jf. §*12, samt
3) information om andre aktiviteter efter denne lov.
Afsnit III
Individuelt kontaktforløb
Kapitel 7
Fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb
§*15. For personer, der er omfattet af §*2, nr. 1-4, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.
§*16.
Stk.*3. For personer, der er omfattet af §*2, nr. 4, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med personen med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12.
§*18. For personer, der er omfattet af §*2, nr. 3 og 4, skal den individuelle jobsamtale efter §*16 afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, skal kontakten være hyppigere.
Stk.*2. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.
§*21. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud for personer, der er omfattet af §*2, nr. 1, henholdsvis §*2, nr. 2-4, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser.
Stk.*2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb, herunder at persongrupper kan undtages fra det individuelle kontaktforløb, fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats.
Afsnit IV
Tilbud m.v.
Kapitel 8
Tilbudsmuligheder
§*22. Staten og kommunen kan give tilbud om følgende:
1) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10,
2) virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og
3) ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.
Stk.*2. Tilbud kan gives i henhold til en jobplan, jf. kapitel 9.
Stk.*3. Tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.

§*23. For personer, der er omfattet af §*2, nr. 2 og 3, og som får et tilbud efter kapitel 10 og 11, der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på 1 måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-måneders-periode. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af §*2, nr. 4, som får tilbud efter kapitel 10 i form af særligt tilrettelagte projekter eller tilbud efter kapitel 11. Kommunen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med personen.
Kapitel 9
Jobplan
§*27. Personer, der er omfattet af §*2, nr. 1-4, kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres.
Stk.*2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke tilbud efter denne lov der kan bidrage til opfyldelse af målet.
Stk.*3. Jobplanen skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.
§*28.
Stk.*3. For personer, der er omfattet af §*2, nr. 4, og som skal bevilges revalidering efter §*51 i lov om aktiv socialpolitik, skal jobplanen tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis jobplanen indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt kommunens bistand til virksomheden.

Kapitel 10
Vejledning og opkvalificering
§*32. Personer, der er omfattet af §*2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende:
1) Korte vejlednings- og afklaringsforløb,
2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning, eller
3) ordinære uddannelsesforløb.


Ydelser m.v.

§*38. Under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager personer, der er omfattet af §*2, nr. 1, aktiveringsydelse efter §*52 a, stk.*2 og 3, og §*55, stk.*4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog stk.*3.
Stk.*2. Personer, der er omfattet af §*2, nr. 2-5 og 7, modtager under tilbuddet den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge, eller for personer, der er omfattet af §*2, nr. 4, efter anden lovgivning.
§*39. For personer, der er omfattet af §*2, nr. 1, 4, 5 og 7, kan der ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering ydes befordringsgodtgørelse efter §*82.

Kapitel 11
Virksomhedspraktik
§*42. Personer, der er omfattet af §*2, nr. 1-5, og som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed.
Stk.*3. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.
Varighed
§*44. Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed, der udgør op til
13 uger for personer, der er omfattet af §*2, nr. 3-5 og 7.
Stk.*3. For personer, der er omfattet af §*2, nr. 4, og som har fået en jobplan efter §*28, stk.*3, kan varigheden fastsættes ud fra en konkret, individuel vurdering af det i jobplanen fastsatte behov for optræning.

Ydelser m.v.
§*45. Under tilbud om virksomhedspraktik modtager personer, der er omfattet af §*2, nr. 1, aktiveringsydelse efter §*55, stk.*4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk.*2. Personer, der er omfattet af §*2, nr. 2-5 og 7, modtager under tilbuddet den ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.
§*46. For personer, der er omfattet af §*2, nr. 1, 4, 5 og 7, kan der ved deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik ydes befordringsgodtgørelse efter §*82.
§*70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob skal bestå af
1) en redegørelse for, at relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,
2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,
3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, og
4) en redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
Stk.*2. Kommunen anvender reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er fastsat i medfør af §*4 a, stk.*3.
Afsnit IX
Klageadgang, ikrafttræden m.v.
Kapitel 24
Klageadgang
Klage over statens og kommunens afgørelser i jobcenteret
§*128. Klage over statens og kommunens afgørelser i jobcenteret efter denne lov kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk.*2. Klage efter stk.*1 kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet af den, som afgørelsen vedrører. Klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter §*33, stk.*1, og §§*49 og 65 kan tillige indbringes for beskæftigelsesankenævnet af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk.*3. Ved klage over statens afgørelser efter kapitel 9-12, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og statens afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personen skal varetages af en anden aktør, træffer beskæftigelsesankenævnet afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i beskæftigelsesankenævnet.
Stk.*4. Ved behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af godtgørelse efter §*83 kan beskæftigelsesankenævnet alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslinjer, som kommunen har fastsat.

Håber I kan bruge det til selv at finde svar på spørgsmålet.

K.H. Florken
Florken er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-03-2010, 23:20   #23
Spin
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 07-11 2008
Indlæg: 69
Styrke: 16
Spin er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af jensen79 Se meddelelser
Og nu i tirsdags hvor de sagde stop, fik jeg så afvide, at nu hedder det kontanthjælp og man kan ikke komme tilbage på sygedagpenge efter revalidering!!!
Mvh Jensen
Hej, man kan altså godt gå direkte fra revalidering og over på sygedagpenge. Så længe man opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge selvfølgelig. Det kan godt være at du ikke opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, det er jeg ikke klar over. Men meldte du dig syg og ledig til a-kasse og kommunen da du stoppede på revalidering? Hvis ikke, så kan du jo gøre det mandag, og så kan man jo håbe på at du får et sagligt afslag, hvis det da overhovedet bliver et afslag, for det er da slet ikke sikkert. De fleste sagsbehandlere er ikke ret skarpe i den lovgivning de burde administrere.
Spin er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-03-2010, 12:32   #24
jensen79
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 21-09 2009
Lokation: VEstsjælland
Indlæg: 35
Styrke: 15
jensen79 er ny på vejen
Tak for alle jeres svar og henvisning til love & paragraffer, må nok lade min advokat om at få styr på det hele, det er vidst mere hendes bord og klage jo det skal vi bestemt, men sidder nu med følelsen af, at ja jeg skulle jo nok ikke have accepteret dengang og have klaget inden for de 4 uger, men det gør man jo ikke når de nærmest lover, at man kan komme tilbage på sygedagpenge.

Ja jeg ved ikke, er bare helt rundforvirret over at spekulere hele tiden, men som jeg forstår det, så skulle der altså være en mulighed for at blive vis til fleksjob, mens man er i revalidering og hvis man så blir det, ja så er det over på ledighedsydelse, og den del forstår jeg ikke, for som sagt vil min nuværende sagsbeh slet ikke tage stilling til noget, hun ser kun at jeg ikke har udsigt til at bliev selvforsørgende og så er jeg ikke længere hendes bord..

Nå må vente og se hvad der sker.

Sod søndag til jer alle
jensen79 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-03-2010, 18:40   #25
Spin
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 07-11 2008
Indlæg: 69
Styrke: 16
Spin er ny på vejen
[QUOTE=jensen79;95708]
Nå må vente og se hvad der sker.
QUOTE]

Ventetid kan koste dig rigtig mange penge, da du ikke kan få sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, såfremt du ikke har anmeldt det i første omgang.

Jeg vil klart anbefale dig at henvende dig til a-kasse og sagsbehandler i morgen og melde dig syg og ledig begge steder. Det er slet ikke umuligt at du er berrettiget til sygedagpenge. Og selv om det er dejligt med en advokat, så kan det også tage et stykke tid for dem at finde hoved og hale i alle dokumenterne.
Du kan visiteres til fleksjob både fra kontanhjælp og fra sygedagpenge, jeg ved godt hvad jeg ville foretrække. Du taber i hvert fald intet ved at prøve, så jeg synes det er forsøget værd for dig, men hvis du hellere vil vente, så har du vel dine årsager til det...

Jeg er selv gået direkte fra revalidering til sygedagpenge, og dette på trods at at kommunen i første omgang ikke mente dette var muligt, men jeg fik ret og de fik fred ....lidt endnu i hvert fald

God søndag til dig også
Spin er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-03-2010, 20:20   #26
jensen79
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 21-09 2009
Lokation: VEstsjælland
Indlæg: 35
Styrke: 15
jensen79 er ny på vejen
Hej

Hvordan var du berettige til det, havde du også fået de 52 uger inden revalidering og hvor længe var du i revalidering?

Jeg forsår ikke helt hvad du mener med at melde mig syg og ledig?? Er stadig i a-kasse, men jeg ville jo ikke kunne få dagpenge hvis jeg meldte mig ledig nu, da jeg ikke kan arbejde 37 timer, det var dem som i sin tid sagde jeg skulle sygemelde mig.

Og hvad med at sygemelde mig, det betragter jeg jo egentlig stadig mig selv som, men hvem skal jeg gøre det til og hvilken forskel vil det gøre?
jensen79 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-03-2010, 20:39   #27
buster
Jeg bor her på K10
 
busters avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2008
Lokation: Sorø
Indlæg: 4.447
Blog Indlæg: 18
Styrke: 22
buster er ved at flytte ind på K10buster er ved at flytte ind på K10
jensen, kan godt forstå du er forvirret, for netop som du sir: jeg er jo stadig syg eller?

Vil KRAFTIGT råde dig til at du fx henvender dig til egen læge, for at få en dokumentation på HVORFOR du er stoppet, altså du SKAL have lægelig dokumentation på at det er din sygdom der er årsag.

Detter er VIGTIGT og derefter henvender du dig til din sagsbehandler og fortæller du er stoppet gr ovenstående.

Du står lige nu i PRÆCIS samme situation som min mand og da man jo ikke officielt i systymet skal/kan henvende sig med en sygemelding(netop fordi man jo har forsøgt revalidering pga sin sygdom!) ja, så er sagsbehandleren den du skal kontakte for at sygemelde dig.

MEN hammer hammer vigtigt at du har dokumentation på at det er gr sygdom og ikke gr du er en doven hund!!

Derefter, er det op til dig og sagsbehandleren i samarbejde at finde ud af hvad der så skal ske.
Der SKAL tages stilling til din fremtid, raskmelding, flexjob eller ftp.

Min mand blev som sagt også smidt på kontanthjælp!!! MEN efter at www.duhk.dk var inde over ja, så blev sagen remonstreret og man fandt ud af, at man kan ikke bare sige, du er ikke syg mere og nu må du klare dig selv, men SKAL se på hvad der så skal ske = han blev tilkendt et flexjob.
Dvs, han gik direkte fra revalidering til flexjobordningen

Kommunerne har det ofte med at "glemme" borgeren når den lagte plan ikke lige forløber som planlagt, så ja, afsted med dig og råw
__________________
At blive lykkelig består ikke i at eje meget, men at elske meget og håbe



http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./

Sidst redigeret af buster; 14-03-2010 kl. 20:43.
buster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-03-2010, 20:52   #28
jensen79
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 21-09 2009
Lokation: VEstsjælland
Indlæg: 35
Styrke: 15
jensen79 er ny på vejen
Hej Buster

man føler sig som komplet idiot, for ja jeg blir sku mere og mere forvirret.

FOR det er jo sagsbehandleren som siger stop for min revalidering, min læge har lige skrevet brev til kommunen at den revalidering de har sat i gan ikke er realistisk og hun mener de skal lave en arbejdsprøvning for at fastlægge min arbejdsevne:??? Såh hvad så.

Vi snakkede faktisk på mødet om at jeg skulle sygemelde mig igen,min advokat sagde jamen så må hun jo bare sygemeldes 3 uger igen og så skal i tage stilling til det, men de afviste de bare, kan ikke huske hvad hun sagde.

Men det der nok er det største problem i dette er at der så ofte er skift af sagsbehandler, det var første gang jeg mødte hende her og nu vil hun så henvise mig til en ny i kontanthjælpeteamet.

Har bare svært ved at forestille mig hvorfor dem du henviser til skulle kunne gøre noget andet end en advokat, hvis du forsår hvad jeg mener.

Jeg vil i hvert fald tage kontakt til advokaten i morgen og fortælle alt hvad i har sagt herinde.
jensen79 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-03-2010, 21:32   #29
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Ud fra min egen sag, ser jeg altså at du ikke har anden mulighed end at klage over sagsforløbet og den vej rundt håbe at du kan få omstødt sags gangen.

Ud fra min egen sag ved jeg at der kun findes EN! måde at gå fra en alm revalidering (dvs hvor man ikke har lavet en sær kontrakt, og dem findes der ekstrem få af) og det er ved at blive sygemeldt på anden sygdom end den man blev visiteret til reva på, i så tilfælde er det sygedagpenge for fra... altså møllen om igen som om intet var hendt.

Ellers er §§ omkring revalidering altså lavet sådan at man kun har ret til en eneste ting efter reva stop og det er kontanthjælp. Jeg har selv bakset ekstrem meget med netop det emne, men samtidig kan vores ikke sammenlignes, for jeg stoppede netop reva pga anden sygdom end det jeg blev tildelt reva på, og det var mig der stansede det, ved ikke at opfylde betingelserne (dvs ikke kunne møde pga sygdom)
Der til har du en kontrakt der netop ligger op til at du ikke kan gennemføre, en kontrakt du selv har skrevet under på, tager jeg nikke helt fejl er den udformet, netop så du ikke ejer en jordisk chance for at gå tilbage på sygedagpenge, sådan siger jeg fordi de garentris har... vilkårene er anderledes end normalt, men udfaldet er svarende til normen, foruden det faktum at de oven i har sagt en periode på 8 måneder, 8, måneder er den korteste periode man kan få revalidering i.

Eller som din advokat siger, du er blevet taget godt og grundigt ved næsen, din egen fejl, for du har selv sagt ja tak, men under, med dine øjne falske forudsætninger.

Derfor, bør du gå tilbage til start, og lave en klage over sagsforløbet, klage over at du trods lægepapirer, bliver tildelt revalidering, og finde en hver lille bitte §§ der beskriver at reva er med henblik på selv forsørgelse (det står der garanteret også i din kontrakt?) hvilket du jo har lægepapir på at du ikke ville blive... det er den du skal slå på i din klage.
Måske du oven i kan finde noget omkring god skik for sagsbehandlere, der indeholder noget omkring korrekt vejledning (hvilket du ikke har fået) og indføre at du føler dig ført bag lyset.

I klagen skal du TYDELIGT anføre at du vil have den videre i systemet ved evt afslag, for ellers kan de godt finde på bare at give afslag og så ikke gøre mere.

Den gang de ved mig... valgte jeg at klage til borgmesteren, de nægtede at godtage min klage, de nægtede at kontakte mig, de nægtede parts høring, dvs i forhold til at få min klage højere op kunne jeg ikke, da det hos mig handlede om lige dele sagsbehandler bæ og §§ roderri, og er det sagsbehandler er det borgmester (og evt kommunalbestyrelse) den skal havne hos. Jeg behøvede ikke gøre mere end borgmester i løbet af få dage fik jeg ny sagsbehandler, og fik en kompensation for de mange lovbrud, godt nok er heller ikke den lovlig, men kommunen kan ALDRIG! mere proppe mig på kontanthjælp, og det er til min fordel, så jeg brokker mig ikke
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-03-2010, 00:14   #30
Florken
Lever på K10
 
Florkens avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-01 2010
Indlæg: 1.774
Styrke: 16
Florken er rigtig godt på vej
Undskyld jensen79, at jeg lige låner din tråd til at komme med en rettelse (til Spin`s indlæg)
Man kan godt få sygdagpenge med tilbagevirkende kraft, hvis kommunen har begået en fejl.
Se link :
http://forsiden.3f.dk/article/201003...3/2140/NYHEDER
http://stiften.dk/article/20090905/AAS/388131457
Men det kræver, at man KLAGER !!!

Og jeg kan kun tilslutte mig LUM :
Se at få klaget i en hulens fart !!!

K.H. Florken
Florken er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Kan det virkelig passe?? samp Spørgsmål ang fleksjob 5 10-12-2011 20:16
kan det virkelig passe ? girly35 Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 9 08-09-2011 07:23
Kan det virkelig passe?. Tullee Alt det andet 17 29-10-2010 10:55
kan det virkelig passe !! Garfield Dit og Dat 17 06-10-2010 18:22
Kan det virkelig passe? Bambi Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 15 01-12-2009 15:46




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:47.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension