Nå, hvad laver du så?

[Solen]

Nu er jeg jo ret ny i dette "job". Derfor er jeg stadig i en tilvænningsproces. Jeg er dog på ingen måde flov over det, for jeg ved at jeg har kæmpet vildt og inderligt for at undgå det.

Foreløbigt sorterer jeg lidt i hvem jeg fortæller det til. Gode venner og familiemedlemmer kender sandheden. Der har ingen problemer været med deres accept...de synes, at jeg har kæmpet imod for længe.

Til mere tilfældige bekendskaber (kassedamen, posten mm.) siger jeg bare, at jeg er hjemmegående. For jeg orker ikke altid at komme med lange søforklaringer. Jeg har jo også allerede været hjemme i mange år. Så egentlig er der ikke så mange der spørger. Jeg har valgt at fortælle det til de mennesker, jeg finder relevant.

[Stute.]

jeg tænker- hvorfor ik være ligeglad med hva de andre tænker? Folk går for meget op i hva andre tænker om dem (jævnligt).

Dermed ik sagt at jeg ik forstår, og sys det er hamrende irriterende at alle nærmest kun blir dømt på deres erhverv!

Vi er mennesker - vi skal arbejde for at leve, ik leve for at arbejde. Så nej jeg forstår ik det med at man defineres af sit arbejde, som nærmest det eneste.

Men igen er jeg samtidigt bedøvende ligeglad med hva andre mener om mig og min situation. Har de problemer med det- så er det deres problemer. Synes de ik jeg er god nok som person af den grund - ja så har vi sikkert ik meget andet til fælles heller.

Jeg ser sådan på det, at det ik er mig der går glip af noget. Det er dem...

Man kunne jo lige så godt starte med at spørge- hva er din hobby, i stedet for hva arbejder du med...

[Road66]

Jeg siger, at jeg er hjemmegående. Mange tror så, at min mand tjener mange penge, således at jeg kan gå hjemme
Derefter kan jeg ofte mærke på stemningen, om det er en jeg vil fortælle mere, hvis jeg bliver spurgt.
Ellers udtaler jeg bare, at det er den bedste løsning for familien

[Jura]

Jeg er åbentbart lidt mere "heldig" når jeg møder folk. Men jeg er også åben om at jeg har leddegigt. Hvilket nok egentlig også er en mere "lovlig" sygsom at have. Det kan folk forstå hvad er. Har (måske) også en depression. Er i behandling for den, men føler ikke jeg er syg på den måde mere. (Ved godt at folk nu vil himle op om at de er bare pga. antidepressiverne, men nej) Har haft det godt længe, fået henvisning til psyk (ny da den gamle er gået på pens. ) mhp. at jeg skal trappe ud af min medicin. Weeee!!!
Kunne være så fedt ikke at aflevere alle de penge til apoteket hver 3. måned

Mit råd til alle der er syge (eller føler sig syge) snak med nogen om det, på den måde bliver verden mere åben, da man forhåbentlig fjerner noget af den utryghed folk har angående hvordan der er med folk der er psykisk syge. Det er SÅ vigtigt at fjerne berøringsangsten. Er selv blevet "fyret" fra en arb. prøvning, da min kontakt person "ikke kunne håndtere" at jeg sagde jeg havde en depression og at jeg ved at få det skidt. Men det var jo mere hendes problem end mit.

Tager Det oppefra og ned. Er der nogen anden måde?

[garage50]

Jeg har været grafiker i 23 år da jeg blev syg, og verden væltede for mig.
Jeg gik på smerteklinik og græd smertelige tårer over mit tab.
Jeg snakkede med lægen om, at nu var jeg jo ingenting længere, når jeg ikke kunne blive i mit job.

Han sagde disse kloge ord: "Man bliver da ikke målt på hvad man laver, man bliver målt på det menneske man er!"

Mon ikke også det er rigtig, for du kan jo være en nok så højtstående person, bankdirektør, eller hvad ved jeg, hvis du er en stiv, overlgen skid, er der jo ingen der gider dig, men er du derimod en nærværende, åben og positiv person, ja så skal du nok gøre indtryk.

Jeg har i hvert fald tænkt meget over, at man bliver målt for den man er. ...

PS: Her ville jeg gerne have sat en sød smiley ind, men hvor finder man dem?

[Karo]

Oprindeligt indsendt af garage50

Jeg har været grafiker i 23 år da jeg blev syg, og verden væltede for mig.
Jeg gik på smerteklinik og græd smertelige tårer over mit tab.
Jeg snakkede med lægen om, at nu var jeg jo ingenting længere, når jeg ikke kunne blive i mit job.

Han sagde disse kloge ord: "Man bliver da ikke målt på hvad man laver, man bliver målt på det menneske man er!"

Mon ikke også det er rigtig, for du kan jo være en nok så højtstående person, bankdirektør, eller hvad ved jeg, hvis du er en stiv, overlgen skid, er der jo ingen der gider dig, men er du derimod en nærværende, åben og positiv person, ja så skal du nok gøre indtryk.

Jeg har i hvert fald tænkt meget over, at man bliver målt for den man er. ...

PS: Her ville jeg gerne have sat en sød smiley ind, men hvor finder man dem?

Du få en smiley fra mig....., jeg er en meget gavmild person, derfor få du en så stor smiley.....

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af garage50

.
PS: Her ville jeg gerne have sat en sød smiley ind, men hvor finder man dem?

Når du skriver dit indlæg er smiley'erne i en boks til højre for den boks du skriver i.

[Jutta1502]

Jeg har også oplevet det, jeg bliver så næsten "sat" til side, når jeg fortæller at jeg er ftpér, jeg har så lært at sige at jeg er hjemmegående, med noget "arbejde" et par gange om ugen. Det kan folk bedre acceptere i stedet.

[Florken]

Så skete det også for mig, at det spørgsmål blev stillet.
Svarede ærligt at jeg er FPér, hvorpå vedkommende begyndte at udbrede sin undren over, at der er mennesker, der vil være FPèr, hvis de kan yde bare LIDT arbejde.
Jamen jeg kan IKKE yde bare LIDT arbejde, svarede jeg.
Det mente manden ikke kunne passe !!!???
Fik derefter en længere udredning om hvor LET !!!??? det er at få FP i DK !!!
Var lige ved at give ham hele smøren, men tænkte at idioten alligevel ikke kunne overbevises om noget andet.
Fik med meget beherskelse i stemmen sagt :
Enhver med almindelig IQ og logisk sans må sgu da kunne forstå, at man ikke frivilligt opgiver en fed indtægt, hvis man ikke er tvunget til det.
Men vi kan da godt bytte, så kan du jo prøve om du vil kunne klare at arbejde BARE EN LILLE SMULE med MIT helbred !
Det lukkede kæften på ham.
Men det er trælst at blive udsat for disse stupide personer !

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Florken

hvorpå vedkommende begyndte at udbrede sin undren over, at der er mennesker, der vil være FPèr, hvis de kan yde bare LIDT arbejde.
Jamen jeg kan IKKE yde bare LIDT arbejde, svarede jeg.
Det mente manden ikke kunne passe !!!???
Fik derefter en længere udredning om hvor LET !!!??? det er at få FP i DK !!!

Åååh hvor er det dog typisk, at høre den slags fra mennesker, der ikke selv har været hele smøren igennem.

Jeg prøver stadig at overbevise mig selv om, at vi bliver nødt til at tilgive dem, thi de er ikke klogere.