Kan det virkelig være rigtigt?

[MTVRV1]

en psykolog må slet henvise til medicin, så her er der noget galt
men forstå ikke man vil prøve medicin
uanset om det er for en ens egen livskvalitet eller erhvervsevne
er selv lige kommet på medicin pågrund af angst
men det er alså en psykiater
psykologen har jeg snakket med og gennemgået en masse test med

[MTVRV1]

kommunen at de ville sende mig til en psykolog de plejer at bruge med henblik på at få folk afklaret i forhold til arbejdsevne og e.v.t. førtidspension.

her er der også noget galt
er den psykolog ikke på kommunens side?
alt mit er da igennem Distriktspsykiatrien

[maja-bell]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Jeg kan godt forstå tanken, men er det ikke socialt bedrageri at fuske sig til pensionen?? I hvert fald er det ikke fair overfor os andre der har spist medicin mod vores vilje....

hvad bilder du dig ind.. at fuske sig.. hvem siger det er fusk når man i gennem flere år har forsøgt sig med pille fra så den ene og så den anden..

tror du selv på at piller kan løse alt så man kan blive arbejdsdygtig..
men kan så sige at i min situation blev jeg ikke påduttet at skulle tage noget for jeg har en læge som havde opgivet hvad jeg havde været behandlet med gennem årene.. så den del var udtømt..

så tænk dig om inden du kanter folk for din bitterhed..

[superhoax]

@Helenekr, og andre det er faktisk ikke unormalt at en psykolog kan foreslå kvalificeret medicin for eksempel lykkkepiller.

Det skal forstås derhen, at psykologen ofte anbefaler medicin i sammenhæng med samtaleterapi, hvis ellers der foreligger et behov for medicin eg. "lykkepiller". Nogen typer lykkepiller virker så vidt jeg ved primært ved behov, hvilket vil sige, at der er begrænset effekt hvor der ikke er behov.

Her ringer mine alarmklokker dog, da det virker som om kommunen gerne vil forcerer forløbet og det er derfor du ønskes presset til medicin. Og den går altså ikke Et typisk samtale/kognitivt forløb kan tage flere år, så det er ikke noget kommunen har ressourcer til.

[curls]

Kære mfc83

Som de andre allerede har nævnt, så må en psykolog ikke ordinere medicin. Der er forskel på en psykolog og en psykiater. En psykiater er læge, og må derfor gerne anbefale og ordinere medicin. Det må en psykolog ikke, da en psykolog ikke er læge.

Jeg synes næsten, du bør bestille en tid hos din egen læge og fortælle ham/hende om, hvad du har oplevet, og om de må det. Få opbakning fra din egen læge. Jeg håber han/hun ved og har oplysninger om, at du ikke bør arbejdsprøves.

Du kan evt. selv søge om førtidspension på foreliggende grundlag. Her skal de så afgøre om, du skal have førtidspension i løbet af 3 mdr. Men husk det skal være sådan, at din arbejdsevne er varigt nedsat, og der ikke er flere muligheder. Selvom de måske siger, at medicin kan forbedre din arbejdsevne, så må de ikke gøre det med tvang. Der kan være bivirkninger fra medicinen. Det kan være svært at bedømme, om medicinen har nogen risiko eller ej. Såfremt du søger om førtidspension på foreliggende grundlag, og du fik afslag med den begrundelse på, at du ville kunne forbedres med medicin, så synes jeg godt, man kan klage over afgørelsen, for man bestemmer over sin egen krop. Det må sidestilles som med en operation, hvor man her siger nej tak, fordi man ikke ønsker det skal blive værre eller andet....

Håber du finder ud af det. Få en snak om det med din læge, og høre hvad han/hun synes om det.....

Hav en god weekend...

[Karo]

Der skal en ny lovgivning til!

Alle vurderinger er skønsvurderinger. Der skønnes konstant med det ene og med det anet, både i kommuner og hos beskæftigelsesankenævnet.
Der må ikke være tvivl i, at behandlingsmuligheder ER udtømte og ikke at DER SKØNNES at sådan er det.

Når en sagsbehandler skønner, at der kan/skal forsæt behandles med medicin ( og det gøre de jo, de søde sagsbehandler og jobkonsulenter , så kommunens psykolog må også gerne skønne det samme.

En psykolog må godt anbefale en person, at henvende sig til en psykiater efter piller, hvis han/hun skønner, at medicinskbehandling ville hjælpe en.

Men en psykolog må hverken omtale eller anbefale nogle bestemte præparater eller udskrive dem.
Alt andet er frit slag!

[Stonie]

Du kunne jo foreslå de kvaksalvere at, både dem og dig selv tilmelder jer de her forskellige forsøg med nye præparater. Man kan vist endda få penge for at deltage.

Når så der er gået en måned kan dig og kvaksalverne mødes.....på din side af bordet.....og spørge hinanden: Nååååå, hvodden går det så nu ?....

Hvis de ikke vil være med, så kan du jo passende spørge om hvorfor ?
Og hvorfor de så tror at du vil være med...

[mfc83]

Det er en psykolog jeg går hos. En psykolog som kommunen plejer at bruge, det har de selv udtalt, plus så er der også nogle andre borgere fra samme kommune, jeg kender, som er blevet sendt over til hende. Hun er meget speciel. Hun tager sin telefon samtidig med at jeg er inde til samtale og snakker med andre patienter, begynder og spørge dem om vind og vejr, og give gode råd, som jeg så kan sidde og høre på. Jeg får jo godt nok ikke de andre patienters navn af vide, men stadigvæk så synes jeg da det er noget mærkeligt noget at sidde og snakke med andre patienter, når jeg også er der. Det er da virkelig forkert over for de patienter som ringer. De aner jo ikke en skid om at jeg sidder der. Jeg synes bare det er en mærkelig opførsel. Plus så har hun også en mani med at fortælle om andre patienter, og bruge dem som eksempler, dog ikke med navn, men alligevel..det kan godt være det mig der er sippet..synes bare det er en lidt underlig opførsel.

Min sagsbehandler sagde at de simpelthen var så glade for hende og kun havde de varmeste ord at sige om hende, for når mange af deres borgere havde været der så var de raske og klar til arbejdsmarkedet bagefter...ja det er sgu da klart hvis hun putter alle der kommer over til hende i medicinsk behandling!!.Jeg er 100% overbevist om at medicin kan hjælpe mange til at få det bedre, men jeg synes bare at min personlige grænse bliver overskredet når jeg på en pæn måde takker nej tak og de så bliver ved. De ved jeg har prøvet medicin før, uden resultat, og de ved hvad det gør ved mig når jeg skal tage det, for det har jeg sagt så mange gange efterhånden. Det ligesom at snakke til en dør, kender i det? Og det er også begrænset hvor lang tid man vil blive ved med at prøve alt mulig forskelligt medicin for at se om det har nogen effekt. Hvor går grænsen?

Jeg føler altså bare der er et eller andet råddent ved alt dette her. For det føles som om at psykologen og sagsbehandleren prøver og rotte sig sammen og få mig på medicin, så de kan få mig hurtigst muligt på arbejdsmarkedet igen. Hun siger at medicinen ikke vil gør mig syg, men det vil angsten...!

Jeg ville rigtig gerne arbejde, men føler virkelig ikke jeg har overskuddet til det..Jeg får stress bare af at tænke på det..Jeg føler bare at jeg bliver presset til noget jeg ikke har lyst til. Det der gør mig mest ked af det er at jeg har understreget meget tydeligt over for både psykologen og kommunen hvordan jeg har det med medicin, og at de så stadigvæk bliver ved med at presse mig..Plus så forstår jeg slet ikke at hun i starten har skrevet i speciallægeerklæringen at jeg ikke må arbejde og så lige pludselig begynder at sige det modsatte...

Ja der er jo selvfølgelig også den mulighed at jeg kan købe pillerne og så lade være med at tage dem. Men igen så får jeg det også bare sådan, at et nej burde være nok. Jeg mener at de burde respektere min holdning til det. Det jo mit liv og min krop det går ud over. For hvis de ikke gør det...hvor er vi så henne? Er vi så ude i at man virkelig kan sige at kommunen kan lukke kassen i hvis man ikke vil gøre som de siger...Det lyder som frivilligt tvang i mine ører...Kan det virkelig være lovligt?

Jeg synes simpelthen det er forfærdeligt at tænke på hvor mange mennesker der ligesom mig skal være tvunget til at gøre noget imod deres vilje for at modtage en ydelse så de kan få mad på bordet.

Jeg har to kontaktpersoner der kommer hos mig hver uge. Men de ved ikke rigtig hvordan de kan hjælpe mig i denne situation.

Mange tak for alle kommentarene, det er dejligt at have nogle og snakke med om det her, og få et par råd og ideér med på vejen. For jeg er virkelig på bar bund i det her...

[curls]

Sådan mfc83 ! Det er gode ord, du har skrevet, så andre bedre kan sætte sig ind i din situation...

[hboegelund]

jeg synes virkelig at sådan en situation er et paradoks!!!!

Jeg lider selv af angst for at indtage medikamenter og sågar visse fødevarer! HVIS kommunen vil have at man skal tage medicin man ikke tør, så BURDE det vitterlig være en menneskeret I DET MINDSTE at få hjælp til at komme af med sin angst for at tage medikamenter INDEN de tvinger den ned i halsen på en sammen med truslen om at tage ens penge fra en!!

Det er simpelthen noget af det mest usmagelige jeg længe har hørt!!

Jeg føler virkelig med dig og den kamp du skal kæmpe! Jeg holder på at man skal have et værdigt liv og retten til at sige nej til nogle ting, selvom man er syg og selvom man ikke kan tjene sine egne penge! Staten ejer da ikke en bare fordi de må hjælpe med at forsørge en!!