Afslag på førtidspenion - hvad nu?

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Lige præcis samme problemstilling, jeg sidder i

Jeg kan på en og samme dag, være så dårlig, at jeg ikke engang har kræfter til at finde ud af, hvordan jeg skal skrælle et æble - alt går i sort - men samtidig kan jeg sætte mig ved pc'en i mit helt egen verden, hvor der ikke er andre indtryk, der kan komme ind, og skrive

Præcis som med dig, er jeg ikke i stand til at planlægge eller have overblik over det, jeg skriver, men når jeg går i gang, kommer der alligevel noget ganske fornuftigt ud af det.

Jeg kan godt selv se at kvaliteten af mine skriverier har været meget dalende, siden jeg blev syg af stress, og ved også at det er mit særlige talent for at skrive, som gør at jeg stadig kan skabe noget denne vej. Men det kan andre ikke se. De kan kun se at jeg på det skrevne ord virker helt normal

Hæhæ, det er jo præcis om at læse om sig selv her!

Men det er da dejligt for os at vi har sådan en velfungerende 'Sig-noget-klogt-nu-random-funktion' At det så ikke nødvendigvis handler om det man som udgangspunkt havde i tankerne er en ganske anden sag....derfor ville både bogskriveri, blogskriveri, foredrag osv være gode muligheder så længe man ikke skal komme med en plan over hvad det er man skal skrive/snakke om...så kan man jo bare knævre løs!

[Enteneller]

Hej igen MBM,

Nu skal jeg lige have styr på din diagnose, 3 år med stress i meget svær grad, du går ikke til psykiater, men medicineres du ?

Har læst dit indlæg på Tassis tråd, det er helt fint, du har tildels ret, jeg er benorvet over at I har energi til at skrive så lange indlæg og være på så længe ad gangen, det kan jeg ikke med mindre jeg pines i allerhøjeste grad i form af smerter, spændinger, svimmelhed, tørhed i munden spændinger i blæren, men sådan viser vores sygdomme jo sig selv.

Som jeg husker det er dine behandlings muligheder udtømte og din lidelse konstateret varig, er det ikke korrekt ? Derfor vil jeg lige høre mht. medicinen, den kan du jo sagtens få via din læge.

Kh. EE

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hej igen MBM,

Nu skal jeg lige have styr på din diagnose, 3 år med stress i meget svær grad, du går ikke til psykiater, men medicineres du ?

Har læst dit indlæg på Tassis tråd, det er helt fint, du har tildels ret, jeg er benorvet over at I har energi til at skrive så lange indlæg og være på så længe ad gangen, det kan jeg ikke med mindre jeg pines i allerhøjeste grad i form af smerter, spændinger, svimmelhed, tørhed i munden spændinger i blæren, men sådan viser vores sygdomme jo sig selv.

Som jeg husker det er dine behandlings muligheder udtømte og din lidelse konstateret varig, er det ikke korrekt ? Derfor vil jeg lige høre mht. medicinen, den kan du jo sagtens få via din læge.

Kh. EE

Nej, jeg medicineres ikke. Hvad tænker du på jeg skal medicineres for? Diagnose...ja det kaldes jo stress, men jeg mener ikke selv jeg har stress, men følger af stress. Dog skal det siges at en af følgerne af stress er at jeg har let til ny stress, så der opstår let 'mindre nye omgange af stress' men det er mine kognitive problemer der er mit egentlige problem - ifølge mig selv idet mindste!

Jeg kan sidde og skrive i timevis. Faktisk er det en lettelse for mig. Her foran min computer finder jeg den ro jeg ikke kan finde ellers. Jeg har sjældent en dagsorden når jeg sidder her, kan kigge mig lidt omkring på må og få, kommer tit i tanke om noget jeg skal huske eller nå, men det forsvinder igen og jeg går igang emd noget nyt. Jeg elsker at skrive om mine tanker. Både her og i dagbogsform i et dokument jeg bare skriver i som ventil. Hvis jeg ligger i min seng og roterer af bekymringer, så går jeg som regel op og skriver mine tanker ned...når jeg ikke har mere at skrive kan jeg få ro til at sove.

Min tilstand: Når jeg ikke er i afklaring eller lign: Mit liv kører på rutiner, systemer osv. Jeg er meget distræt, går rundt i min egen verden, glemmer ting osv. Men pga mine systemer og rutiner, så kører de vigtige ting. Jeg får betalt regninger, jeg får købt ind, lavet madpakker til ungerne, lavet aftensmad osv.

Når jeg ER i afklaring osv, så har jeg ikke overskud til at holde styr på rutiner og systemer. Så ender regninger eller andre vigtige ting tilfældige steder, jeg har ikke lige fået købt det ind til aftensmad som jeg troede jeg havde, og jeg kan ikke magte at finde på panikløsninger, jeg kan ikke finde mine vigtige ting (nøgler, mobil osv) Jeg bruger så mange ressourser på at løse de problemer som min forvirrethed skaber for mig, at jeg er så udmattet at jeg er ved at falde i søvn midt på dagen, kan ikke køre bil fordi jeg ikke kan koncentrere mig om det og holde fokus, jeg kan sove uendeligt meget osv osv osv.

[Enteneller]

Det er nok fordi at jeg lider af stress relateret angst og medicineres i forhold hertil. Du reagere som du siger ikke med depression eller lign. Dine symptomer er, at det hele ramler i din verden når du udsættes for pres og det kan du jo ikke medicineres i mod !!

For min diagnose kan der jo medicineres og derfor er det en behandlings mulighed og disse skal være udtømte for at jeg kan komme videre. Dine behandlingsmuligheder er nået til mindfullness og måske Asberger (eller var det Tassi) det kunne det jo tyde på med den skrive effektivitet, intilligens, behov for systemer og struktur du har??

Så i dit tilfælde har man stadig ikke udtømt behandlingsmulighederne og kan derfor ikke indstille dig til pension !!?? Hvornår får man så udtømt dine behandlingsmuligheder, efter endnu en arbejdsprøvning, når du har været i mindfullness, hvis du kan det ?

Jeg kan i øvrigt heller ikke eksistere når jeg har været i arb. prøvning. Mine grænser er herefter også blevet endnu mere snævre for hvad jeg kan klare, så det er med at bakke ud hvis det kursus er for meget for dig. Lov os det.

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Det er nok fordi at jeg lider af stress relateret angst og medicineres i forhold hertil. Du reagere som du siger ikke med depression eller lign. Dine symptomer er, at det hele ramler i din verden når du udsættes for pres og det kan du jo ikke medicineres i mod !!

For min diagnose kan der jo medicineres og derfor er det en behandlings mulighed og disse skal være udtømte for at jeg kan komme videre. Dine behandlingsmuligheder er nået til mindfullness og måske Asberger (eller var det Tassi) det kunne det jo tyde på med den skrive effektivitet, intilligens, behov for systemer og struktur du har??

Så i dit tilfælde har man stadig ikke udtømt behandlingsmulighederne og kan derfor ikke indstille dig til pension !!?? Hvornår får man så udtømt dine behandlingsmuligheder, efter endnu en arbejdsprøvning, når du har været i mindfullness, hvis du kan det ?

Jeg kan i øvrigt heller ikke eksistere når jeg har været i arb. prøvning. Mine grænser er herefter også blevet endnu mere snævre for hvad jeg kan klare, så det er med at bakke ud hvis det kursus er for meget for dig. Lov os det.

Præcis. Antidepressiver er en mulighed når man har depression og angsttilstande, og disse følger ofte - men ikke altid - stress. Og jeg har 7-9-13 været så heldig at gå fri af dem. Derfor har medicinering ikke været på tale og er aldrig nævnt i min journal. Jeg har fået taget test for depression, men den har ikke vist tegn på depression.

I mit tilfælde har jeg kun mindfulness tilbage som mulig behandlingsmulighed. Aspergers er ikke mig, men tassi At jeg så har valgt at strukturere mit liv og bruge systemer, metoder som man normalt forbinder med netop aspergers/autister mm skyldes at jeg har stor erfaring med brug af disse systemer fra mit professionelle liv. Og ved at de kan laves så de er 'idiotsikre' - et behov jeg har når det ramler allermest! Men jeg har ikke en diagnose der gør mig afhængig af de systemer...det er bare en hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg fik i forbindelse med mit psykologforløb tilbudt at jeg kunne søge om kommunal hjælp til netop at strukturere min dagligdag for at gøre det lettere for mig at få tingene til at fungere. Men i kraft med at jeg i det arbejde jeg blev sygemeldt fra må regnes blandt 'kommunale eksperter' i netop det, så var det lidt omsonst at der skulle komme andre ud og sætte de systemer i gang i mit liv. Jeg har ligeså stille fået tilpasset systemer og struktur til noget der virker for mig. Og når de ramler i pressede periode, så kan jeg se hvor vigtige de er for mig når de kører!

Og ja, jeg har lært af mine fejl. Og jeg ved hvornår jeg skal sige fra nu. Både med afklaringsforløb, at gabe over for meget osv. Så jeg skal nok huske at passe på mig selv...men tusind tak for omtanken!

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af MineBørnsMor

Hæhæ, det er jo præcis om at læse om sig selv her!

Men det er da dejligt for os at vi har sådan en velfungerende 'Sig-noget-klogt-nu-random-funktion' At det så ikke nødvendigvis handler om det man som udgangspunkt havde i tankerne er en ganske anden sag....derfor ville både bogskriveri, blogskriveri, foredrag osv være gode muligheder så længe man ikke skal komme med en plan over hvad det er man skal skrive/snakke om...så kan man jo bare knævre løs!

Jeg er simpelthen så glad for at høre at en anden fungerer på samme 'sære' måde som jeg på disse punkter

Enteneller - det er mig, der har Asperger Selvom MBM kan forsvinde ind i skriveverden på den måde, er der andre ting, som taler imod det
Men måske du i virkeligheden er lidt skabsautist, MBM

Jeg medicineres også mod min angst, ikke mod stressen. Mine medicinske behandlingsmuligheder er udtømte. Det tog ca. 3 mdr at finde den rette medicin og vurdere at tilstanden nu var stationær

Du har ret i at man ikke rigtig kan sammenligne symptomer, da vi alle er skruet forskelligt sammen. Men jeg tror en væsentlig forskel ml dig og mig er at jeg ikke har samme føling med min krop, som du sikkert har. At sætte mig ned og skrive, er mit værn mod den utrygge verden. Mit hoved kværner afsted i høj hastighed, og overdøver alt andet. Jeg kan have den ondeste hovedpine, og stadig ikke formå at sige stop, fordi alternativet er at skulle forlade min trygge verden, og igen træde ud i den, der er behæftet med så meget angst og stress.

Har du et link til din tråd, Enteneller?

Det kunne være lidt interessant om vi tre på en eller anden måde kunne fælles fodslag siden vi alle slås med den samme problemstilling

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Jeg er simpelthen så glad for at høre at en anden fungerer på samme 'sære' måde som jeg på disse punkter

Enteneller - det er mig, der har Asperger Selvom MBM kan forsvinde ind i skriveverden på den måde, er der andre ting, som taler imod det
Men måske du i virkeligheden er lidt skabsautist, MBM

Jeg medicineres også mod min angst, ikke mod stressen. Mine medicinske behandlingsmuligheder er udtømte. Det tog ca. 3 mdr at finde den rette medicin og vurdere at tilstanden nu var stationær

Du har ret i at man ikke rigtig kan sammenligne symptomer, da vi alle er skruet forskelligt sammen. Men jeg tror en væsentlig forskel ml dig og mig er at jeg ikke har samme føling med min krop, som du sikkert har. At sætte mig ned og skrive, er mit værn mod den utrygge verden. Mit hoved kværner afsted i høj hastighed, og overdøver alt andet. Jeg kan have den ondeste hovedpine, og stadig ikke formå at sige stop, fordi alternativet er at skulle forlade min trygge verden, og igen træde ud i den, der er behæftet med så meget angst og stress.

Har du et link til din tråd, Enteneller?

Det kunne være lidt interessant om vi tre på en eller anden måde kunne fælles fodslag siden vi alle slås med den samme problemstilling

Høhø, jeg er faktisk lidt skabsautist - eller aspie! Da jeg arbejde med autismebørn var der en klar forståelse af at jeg var vores arbejdsteams-autist. Så hver gang det hele ramlede så kiggede alle på mig fordi jeg var den der kunne tænke mest firkantet og udarbejder systemer for det ene eller andet så tingene kunne løses mest effektivt hurtigst muligt. Men rigtig asperger er jeg dog ikke

Der står i min diagnose at jeg har hypertymt personlighedstræk, altså at jeg er en der trivs med at køre i højt gear, altid engagere mig i (for) meget osv. Det er nok grunden til at jeg er kørt så langt i min stress før det gik helt galt. Fordi jeg jo netop trivedes på adrenalinen og ikke mærkede om min krop sagde fra. For jeg havde det godt med travlheden. Jeg er også sådan en der elsker ekstremsport osv. Så jeg mærkede ikke at der var noget skidt i min situation, tværtimod. Nu har jeg så lært at stoppe og mærke efter og så reagere på det. Det er lettere nu fordi jeg reagerer hurtigt på stress, og de fysiske symptomer som kvalme, svimmelhed og fornemmelsen af at være i en osteklokke kommer næsten øjeblikkeligt. Og det har jeg lært at være opmærksom på.

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af MineBørnsMor

Høhø, jeg er faktisk lidt skabsautist - eller aspie! Men rigtig asperger er jeg dog ikke

Der står i min diagnose at jeg har hypertymt personlighedstræk, altså at jeg er en der trivs med at køre i højt gear, altid engagere mig i (for) meget osv. Det er nok grunden til at jeg er kørt så langt i min stress før det gik helt galt. Fordi jeg jo netop trivedes på adrenalinen og ikke mærkede om min krop sagde fra. For jeg havde det godt med travlheden. Jeg er også sådan en der elsker ekstremsport osv. Så jeg mærkede ikke at der var noget skidt i min situation, tværtimod. Nu har jeg så lært at stoppe og mærke efter og så reagere på det. Det er lettere nu fordi jeg reagerer hurtigt på stress, og de fysiske symptomer som kvalme, svimmelhed og fornemmelsen af at være i en osteklokke kommer næsten øjeblikkeligt. Og det har jeg lært at være opmærksom på.

Hvad er forskellen på Asperger og Aspie?
Jeg har hørt at de fleste mennesker har egenskaber på autismespektret. Du har måske lidt flere end gennemsnittet, men stadig ikke nok til at det bliver et 'handicap'

Måske det kan have en sammenhæng med hypertyme personlighedstræk? (første gang jeg hører om det)
Jeg har også altid kørt på adrenalinen. Har dog aldrig haft trang til ekstremsport. Men min hverdag er altid gennemført på adrenalin. Det er som om, når adrenalinen slår til, går jeg på en form for autopilot, og jeg behøver ikke bekymre mig om at være angst. Det har været min overlevelsesform. Men selvfølgelig også en væsentlig medårsag til at min krop til sidst siger stop. Den kan ikke tåle den belastning mere. Under nogen former
Som dig har jeg også fundet ud af at det eneste at gøre, er kontrol, kontrol og atter kontrol, selvom det er ufattelig kedeligt at skulle leve sit liv på den måde
Det er trist ikke længere at kunne tåle 'suset'

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Hvad er forskellen på Asperger og Aspie?
Jeg har hørt at de fleste mennesker har egenskaber på autismespektret. Du har måske lidt flere end gennemsnittet, men stadig ikke nok til at det bliver et 'handicap'

Måske det kan have en sammenhæng med hypertyme personlighedstræk? (første gang jeg hører om det)
Jeg har også altid kørt på adrenalinen. Har dog aldrig haft trang til ekstremsport. Men min hverdag er altid gennemført på adrenalin. Det er som om, når adrenalinen slår til, går jeg på en form for autopilot, og jeg behøver ikke bekymre mig om at være angst. Det har været min overlevelsesform. Men selvfølgelig også en væsentlig medårsag til at min krop til sidst siger stop. Den kan ikke tåle den belastning mere. Under nogen former
Som dig har jeg også fundet ud af at det eneste at gøre, er kontrol, kontrol og atter kontrol, selvom det er ufattelig kedeligt at skulle leve sit liv på den måde
Det er trist ikke længere at kunne tåle 'suset'

Person med Aspergers syndrom = Aspie. Det er sådan et 'slangord' eller kælenavn om man vil. Mange med aspergers bruger det om sig selv. Ligesom udtrykket NT (neurotypical) bruges af 'dem' om 'os andre'...se fx her: http://www.answers.com/topic/asperger-s-syndrome

Og ja, jeg har flere autist-træk end de fleste NT'ere, men langt fra nok til at det kan nærme sig en diagnose indenfor det område.

Det hypertyme har jeg heller aldrig stødt på før det blev nævnt i min egen sag. Nu har jeg lige googlet det og fandt det blandt andet beskrevet som Tigerdyret i Peter Plys, hvor imod depressiv temperament er æsel...og jeg elsker tigerdyr, så den sammenligning er ok for mig!

Mit liv leves også efter kontrol og system nu. men jeg ser det faktisk ikke spor som en begrænsning. Tværtimod så er det den ro der gør jeg kan nyde mit liv så meget som muligt. Fordi det tillader mig at have flest mulige gode stunder. Jeg tror stadig jeg kan klare at opleve suset, hvis jeg ellers tager en masse forbehold undervejs, og før og efter. Jeg ved fx at skal jeg noget der koster meget på hvad jeg kan klare- kontoen, så skal der ikke andet på programmet den uge. Jeg kender mig selv ret godt og ved hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan og hvornår jeg skal træffe særlige forholdsregler for at kunne noget...

[Enteneller]

Puha, jeg er så træt lige nu, har ligget på sofaen en halv time, det er ikke nok men jeg gider ikke mere, så nu må jeg på K10. Det har været en god dag med mine børn, støvsugning og en tur på rideskolen, men så er jeg også Done.

Altså det der med at linke min tråd op, det fatter jeg nada af. Min tråd hedder "Drøftelse af min sag", vil jeg mene og den ligger under min profil, så der kan I finde den. Jeg opdatere den regelmæssigt, kom dog endelig med indspark hvis I har.

Tassi, det er interessant, at dine medicinske behandlingsmuligheder er udtømte, hvordan fandt det sted ? Var det bare en psykiater eller lign. der sagde, nå men det er det?

MBM, du virker god til at respektere dine grænser ?!. Mine er ekstremt snævre, jeg elsker også sport og går i træningscenter og løber alternativt herhjemme. Sporten hjælper mig, jeg får min frihed der og lidt socialitet, men det er så fedt at være "høj" bagefter. Det vil jeg ikke slippe på trods af de efterflg. smerter. Smerterne er nemlig ikke så stærke når jeg har dyrket sport og de kan bedre holdes på afstand, men jeg kan mærke dem og må slappe af som vanligt senere.

Hvordan har du lært dig selv at stoppe op ? Det er jo ikke bare sådan lige.

Jeg vil dog lige nævne at jeg dyrker megen afspænding og meditation. Det første halve år i 2007/2008 gik jeg hos en psykolog i Brønshøj, der hed Smerteklinikken og en halv time efter psykolog snakken kom man op på afspændingsbriksen og talte med en afspændings pædagog. Det har været guld værd og noget min krop har skreget efter. Endvidere var jeg i 2008 på et 3 mdr. mindfullness kursus og igen læret jeg at meditiere og det gør jeg flere gange om dagen på min egen måde. Havde jeg ikke det ved jeg ikke hvor jeg var idag.

Nå, men det var lige en ekstra, så vil jeg høre dig MBM, bliver det ikke enormt svært for dig at opnå ftp. når du ikke medicineres ?? Bare en tanke.

Kh. EE