K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 23-03-2018, 16:02   #31
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Når ulykken er sket, anmeldelse.

http://hjoerring.dk/om-kommunen/hjoe...ykken-er-sket/

I nedenstående diagram bliver du guidet gennem proceduren for registrering eller anmeldelse af en arbejdsulykke.

Det er vigtigt, at ulykken og omstændighederne omkring ulykken er grundigt beskrevet. Det sikrer, at skadelidte får en ordentlig og reel behandling og er bedst muligt stillet, hvis skaden bliver behandlingskrævende eller vedvarende. En grundig hændelsesbeskrivelse er også afgørende for, at I på arbejdspladsen kan forebygge tilsvarende ulykker.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-03-2018, 10:22   #32
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Øgede kontrolbeføjelser til Arbejdstilsynet

https://www.jurainfo.dk/lovforslag-o...et/#more-14075

Beskæftigelsesministeriet har netop fremsat et lovforslag, der blandt andet vil give Arbejdstilsynet mulighed for at tale med medarbejdere, uden, arbejdsgiveren er til stede. De nye regler skal især sikre, at Arbejdstilsynet nemmere kan få adgang til oplysninger om det psykiske arbejdsmiljø. Men lovforslaget er ikke uden problemer.


Formålet med lovforslaget er at skabe klare rammer for, hvad Arbejdstilsynets beføjelser er, når der føres tilsyn med arbejdsmiljøet hos virksomheder. De nye regler skal især sikre, at Arbejdstilsynet har adgang til at indhente de nødvendige oplysninger for at kunne konstatere, om arbejdsmiljølovgivningen er overtrådt. Reglerne er især udarbejdet med henblik på at sikre det psykiske arbejdsmiljø.

Lovforslaget lægger blandt andet op til, at Arbejdstilsynet skal kunne tale med medarbejderne enkeltvis og i grupper, uden at arbejdsgiveren deltager.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-11-2018, 09:34   #33
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du skal ikke tro, men vide hvordan reglerne er.

https://www.avisen.dk/styrelse-naegt...ar_527419.aspx

Den 42-årige smed Peter Stausgaard fik tilkendt en arbejdsskadeerstatning, da mange års arbejde med giftige smøremidler gav ham brændende eksem på kroppen. Ankestyrelsen har taget erstatningen fra ham, fordi han har arbejdet for meget i sit nye job som pædagog. Nu har Højesteret givet Ankestyrelsen medhold i afgørelsen.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-12-2018, 15:48   #34
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Afvist ”bagatelskade” nu anerkendt med 10 % mén og 75 % erhvervsevnetab

https://elmer-adv.dk/nyheder/afvist-...hvervsevnetab/

Ankestyrelsen afviste, at et skub i ryggen kunne medføre en rygskade – nu er skaden anerkendt med 10 % mén og 75 % erhvervsevnetab.

Sagen er et ganske godt eksempel på, at de sager som arbejdsskademyndighederne betegner som ”bagatelskader” – og afviser at anerkende, fordi påvirkningen/belastningen ikke burde medføre andet end forbigående gener – også omfatter særdeles alvorlige tilskadekomster med store helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser for den enkelte.

At denne skade alligevel blev anerkendt, skyldes alene, at pågældende og Uddannelsesforbundet valgte at føre sag.

AES afviste at anerkende tilfældet som en ulykke. Denne afvisning tiltrådte Ankestyrelsen i marts 2017 med ordene: ”Din diskusprolaps i lænden er ikke en arbejdsskade”.

Ankestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at:

”påvirkningen af din ryg ved et skub og fald som det beskrevne ikke er så kraftigt, at belastningen lægeligt set kan have forårsaget den anmeldte diskusprolaps i din lænd. Der er tale om et skub i din ryg og ikke noget decideret slag, som efter vores vurdering vil kunne give en traumatisk opstået diskusprolaps”.

Derudover begrundede Ankestyrelsen:

”Det er også indgået i vores vurdering, at du cirka halvandet år før hændelsen blev opereret i lænden for diskusprolaps (…) Efter tidligere prolapser er der efter lægelig viden en betydelig risiko for reprolapser. Det vil sige, at en reprolaps vil kunne opstå tilfældigt og uafhængig af ydre påvirkning.”

phhmw

BEMÆRK venligt, at her påstår man, at der er forøgede BETYDELIG LÆGELIGE risiko for reprolaps. I Principafgørelse 108-13 påstår man at operation for lumbale operationer er RISIKOFRIE.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=160588

Endnu et bevis på, at borgerens interesser aldrig har 1ste prioritet.

VELBEKOMME!!!!!




UDARBEJDELSE AF STÆVNINGSUDKAST OG SENERE STÆVNING
På vegne af Uddannelsesforbundet udarbejdede vi dernæst et stævningsudkast, som vi sendte til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen ville dog ikke genbehandle sagen, men skrev:

”(…) at det efter en lægelig vurdering ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at hændelsen har udløst vedvarende smerter/vedvarende forværring. Det er indgået i vurderingen, at smerterne med overvejende sandsynlighed skyldes den påviste reprolaps, som ikke kan tilskrives hændelsen.“

Vi udtog herefter stævning mod Ankestyrelsen, som dernæst traf en ny afgørelse i november 2017.

Her anerkendte Ankestyrelsen, at der var sket en skade ved hændelsen, idet denne var ”(…) årsag til vedvarende smerter i lænderyggen. Vi anerkender derfor forværring af (den) forudbestående diskusprolaps og reprolaps i form af vedværende smerter i lænderyggen som en arbejdsskade.”

Sagen blev derfor hjemvist til AES.



NY AFGØRELSE FRA AES
Læreren har flere gange forsøgt at genoptage sit arbejde på deltid efter sin skade, ligesom hun på ny blev opereret i 2017. Men efter flere sygemeldinger blev hun afskediget i 2018.

Nu har AES så truffet afgørelse om varigt mén med 10 % og (midlertidig) afgørelse om erhvervsevnetab med 75 %.

phhmw.

Når du har med en arbejdsskade at gøre skal du ikke tro, men vide. Stoppe med at lytte til omgivelserne men sætte dig ind i sagerne

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-09-2019, 11:41   #35
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Rygskadede Martin frataget sygedagpenge: Du må klare dig selv, siger kommunen

https://fagbladet3f.dk/artikel/du-ma...xr1ax5y5f7t2Ok

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har afgjort, at Martin Erik Rasmussen har et midlertidigt erhvervsevnetab på 65 procent. Martin Erik Rasmussen er spændt sammen i ryggen med jern og skruer. Lægerne siger, at hans tilstand er stabil, og at ryggen ikke vil få det bedre end nu.

Siden ulykken og den intense genoptræning har Martin Erik Rasmussen været igennem tre arbejdsprøvninger. Først hos Sport og Event i Esbjerg, hvor han skulle slå græs og samle skrald op. Her klarede han tre timer om dagen, og så var han helt brugt op. Det næste sted var et lager, hvor han skulle lægge ting på hylderne med håndkraft. Men det belastede ryggen så meget, at han kun klarede 14 dage.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-09-2019, 09:32   #36
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Gode råd ved en forsikringssag med personskade

https://www.dr.dk/nyheder/penge/kont...5iQmIG2B-yh1n8

Når uheldet er ude, er det godt at være forsikret.

Men selv om du har betalt din forsikringspræmie gennem mange år, kan du ikke automatisk regne med at få penge udbetalt, fordi du er kommet til skade.
Om du er berettiget til erstatning, beror på en konkret vurdering i hver eneste sag.

Der er derfor en række forhold, du skal overveje og være opmærksom på, når du anmelder en sag til forsikringsselskabet.

Du har indflydelse på valg af speciallæge

I forsikringssager med personskade kan forsikringsselskabet bede om at få udarbejdet en speciallægeerklæring i forbindelse med vurdering af mén-graden, der afgør, hvor mange penge der kommer til udbetaling.
Det foregår typisk ved, at forsikringsselskabet sender en række bud på egnede speciallæger, du som kunde kan vælge mellem.

Vær opmærksom på, at du ikke behøver at følge forsikringsselskabets anbefaling, da det hedder sig, at der skal være enighed om valget af speciallæge.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-09-2019, 14:09   #37
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Arbejdsskade & Forsikringsskader

phhmw.

Også her skal borgeren, patienten være særdeles aktiv og kende til spillets reger.

Hav tillid til lægerne men din egen dømmekraft har 1ste prioritet.

Kend til din retssikkerhed og dine klagemuligheder.

Vær aktiv og du SKAL forstå, at al kommunikation foregår skriftligt.

Patienten, borgeren kan IKKE køre, hverken sin arbejdsskade, forsikringssag eller den kommunale sociale sag, uden at have fuld og 100% aktindsigt i alt, hvad andre skriver om dig.

Det er dit fremtidige økonomiske og sociale liv du kæmper for.


https://www.a4nu.dk/artikel/top-danm...aCkRAAXXGh_T_M

Forsikringsselskabet Topdanmark fravalgte speciallæger, som selskabet syntes holdt for meget med skadelidte i speciallægeerklæringerne, til at undersøge hjernerystelsesramte Danny Pedersen. Sagen møder skarp kritik fra både Danske Patienter, Lægeforeningen og på Christiansborg.

https://www.a4nu.dk/artikel/anonym-a...oVeH7rdsVH0CuQ

Ansat nægter at holde mund: En rådden kultur får syge til at fremstå som svindlere

Der har bredt sig en "rådden" kultur af mistillid i store dele af forsikringsbranchen, hvor selskaberne går ud fra at kunderne snyder. Det rammer uskyldige skadelidte, som selskaberne med ufine metoder forsøger at få til at fremstå utroværdige, fortæller ansat.

Forsikringsselskaberne bruger tidligere politifolk, falske Facebook-profiler og en række andre kreative metoder til at overvåge kunder, som har anmeldt en personskade med krav om en større erstatning.

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 29-09-2019 kl. 14:21.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-11-2019, 10:16   #38
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Arbejdsskade er hårdt, men overkommeligt arbejde.

Aktindsigt aktindsigt aktindsigt og atter aktindsigt.

ALT på skrift, alt på skrift, alt på skrift.


https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/donbaek

Udflytninger, elendig sagsbehandling og uforståelig lovgivning har skabt en situation, hvor danskere, der kommer til skade, sidder fast i årelange sager, eller helt bliver snydt for den erstatning, de har krav på. Sådan lyder opråbet fra advokat Leif Donbæk, der har ført et væld af sager for skadelidte danskere.
Hvis du som dansker kommer alvorligt til skade på jobbet, skal du ikke kun kæmpe med følgerne af din ulykke, men også med et juridisk system, som du højst sandsynligt ikke forstår.

Og et system, som risikerer at kaste dig ud i et langvarigt sygdomsforløb og i sidste ende kan koste dig den erstatning, du ellers har ret til.

Sådan lyder budskabet fra Leif Donbæk, der som advokat med speciale i personskade har ført hundredvis af sager for skadelidte danskere.


phhmw

Vi tager den lige een gang til:

AKTINDSIGT, din rettighed.

Ingen, absolut ingen, kan køre sin sociale sag, uden fuld aktindsigt fra alle 100%:

Læger.

Speciallæger.

Hospitaler.

Klinikker.

Fysioterapien.

Kommunen.

AES ved arbejdsskadet

Ankestyrelsen, hvis du har anke en afgørelse, som du er uenig i.

Kun DU kan kontrollere at alle væsentlige oplysninger er til stede og at alt er korrekt beskrevet.

DU skal forstå alt, hvad andre skriver om dig, fordi at alt på skrift bliver senere grundlaget for en afgørelse.

Hvis du ikke følger dette råd, har du ikke indflydelse på din sociale sag.

Derfor kan det ikke siges ofte nok: Søg aktindsigt ved alle, som skriftligt har pligt til at føre journal, over din skæbne.

Mange medborgere begynder desværre først, at stille relevante spørgsmål, sent i deres forløb, hvilket er direkte ødelæggende for din indflydelse, på dit fremtidige sociale og økonomiske liv.

Derfor bliv ikke syg.

Hvis ikke sygdom rammer naboen, men din familie, skal du begynde, skridt for skridt, at sætte dig ind i :

Loven……………………. “Gældende"

Bekendtgørelser ………. “Gældende"

Principafgørelser………. “Gældende"

Hyrdebreve.

§ 20 spørgsmål.

Retssikkerhedsloven.

Gode råd fra erfarne medborgere.

Al kommunikation med din kommune og andre samarbejdspartner skal ske skriftligt.

Lyt ikke til omgivelsernes verbale udsagn, men læs deres dokumentation for deres udsagn.

Tag aldrig alene til tvungne møder, uden Bisidder, optag gerne dine møder, som drejer sig om dig selv.

Stol på dig selv og din dømmekraft, aldrig omgivelserne, fordi ikke alle der smiler til dig, vil dig det godt.

Med venlig hilsen


Vi tager den lige een gang til:

AKTINDSIGT ved ALLE betyder 100% ALLE
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-11-2019, 11:25   #39
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Politiker: Læger skal være uvildige som skønsmænd

https://www.tv2nord.dk/artikel/laege...UcBllmy0HX_cQI

Der skal ikke være tvivl om lægers vurdering i forbindelse med erstatsningssager, mener Preben Bang Henriksen (V). Ulla Astman (S) ser ikke noget problem i, at lægerne aflønnes af forsikringsselskaber, der er den ene part i sagerne.

https://www.facebook.com/sprutmix/po...otif_t=mention

phhmw

Hvad mener gamle Peter om uvildige lægeudtalelser?

Det være sig forsikringssager, ulykker, traumer, ødelagt liv eller kommunale sociale sager.

Grundet min egne erfaringer med 2 arbejdsskader, førtidspension med adskillige Statuserklæringer og Speciallægeerklæringer bag mig, har jeg et vist erfaringsgrundlag for at besvare spørgsmålet.

Er i dag juridisk “rask" førtidspensionist efter at jeg fik bevilget førtidspension, som 49 årig, med betegnelse §4 patient kronisk smetpatient, med lægeordineret Morfin, 65% mensgrad, arbejdsevne 0 %.

Adskillige lumbale operationer bag mig og 5 år uden gangfunktion, i en kørestol, hjemsendt uden flere behandlingstilbud.

Den koret version:

Der må under ingen omstændigheder, være personlig økonomi i vurderingen, af en patients skader. Punktum.

Dertil har jeg oplevet for mange læger, sundhedspersoner kommunale sagsbehandlere, som tydeligvis var mere interesseret i økonomi end at skrive en objektiv erklæring om mine skader.

Jeg var heldig, muligvis dygtig, og accepterede ikke hvad “banditterne” skrev om mine skader. Klagede og fik medhold i alle mine klager.

Ikke alle er så heldig, dygtig, som jeg og kan få ødelagt deres økonomiske og sociale liv, hvis ikke man protesterer over for økonomiske erklæringer, som ensidigt varetager forsikringsselskaber og kommunernes økonomi.

Derfor må ingen, ejheller offentlige ansatte, belønnes i deres vurderinger, af andre mennesker. Punktum.

Med venlig hilsen

Bilag

https://www.k10.dk/showthread.php?t=28324

Manglende livserfaring og vrøvler i mikrofonen:

“"Jeg har tillid til, at vores læger vurderer uvildigt og ud fra deres faglighed, uanset hvem de skal lave en speciallægeerklæring for, siger Ulla Astman.”"
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-11-2019, 18:10   #40
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Oplysning til dem, som har en arbejdsskadesag

https://www.facebook.com/permalink.p...omment_mention

OBS. Oplysning til dem, som har en arbejdsskadesag Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.

Hvor mange her i denne Gruppe har underskrevet et patientsamtykke eller samtykke modtaget fra Forsikringen eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden de indhenter en speciallægeerklæring eller andre helbreds oplysninger ved Sygehuset eller ved Privatklinik. Nu kan i sikkert alle sammen knalde Sygehus og læger og privatklinik for brud på manglende patientsamtykke eller samtykke for forsikringen skal indhente samtykke ved dig inden du bliver sendt til læge for en speciallæge undersøgelse forud for en speciallægeerklæring til brug for forsikrings sagen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Denne vejledning fra læge foreningen er guld værd nu, kan i sikkert alle sammen få spærret og blokeret jeres falske helbreds oplysninger, som forsikringen og aes har modtaget med brud på samtykke og i strid med straffelovens §152 ved indhentelse af oplysninger uden samtykke fra jer.


https://www.laeger.dk/sites/default/...jledningen.pdf

Pkt 9.3.4.1 Indhentning af samtykke

Forsikringsselskabet/pensionskassen kan kun indhente helbredsoplysninger, hvis patienten/kunden har
givet sit samtykke hertil (se dog evt. nedenfor afsnit 9.3.4.1.1.1 om børn, afsnit 9.3.4.1.1.2 om afdøde og
afsnit 9.3.4.1.1.3 om afbestillingsforsikring).
Forud for henvendelse til lægen skal selskabet derfor indhente samtykket på erklæring godkendt af
Lægeforeningens Attestudvalg og Forsikring & Pension.
Samtykkeerklæringen er gyldig i 1 år. Inden for denne periode vil selskabet kunne benytte erklæringen hver gang, der indhentes helbredsoplysninger til brug for den konkrete forsikringssag.
Har patienten/kunden afgivet samtykket i forbindelse med forsikringstegningen, vil det samme samtykke
ikke kunne benyttes til at indhente helbredsoplysninger i forbindelse med bedømmelsen af en forsikringsbegivenhed. Dette gælder, selvom forsikringsbegivenheden indtræder under 1 år efter, at det
oprindelige samtykke er afgivet af forsikringstageren.
Pkt. 9.3.4.2.3 Selskabet fremsender anmodning og samtykke til den relevante behandler
Selskabet fremsender anmodningen til den behandlende person/det behandlingssted, der har udfærdiget
det relevante journalmateriale/epikrise m.v. Hvis selskabet i øvrigt ikke har brug for at indhente
materiale fra en privatpraktiserende læge, bør epikriser eksempelvis altid søges indhentet via det
behandlingssted, der har udarbejdet dokumentet. Det gælder også selvom epikrisen eventuelt indgår i en
privatpraktiserende læges journalmateriale.
Foruden anmodningen fremsender selskabet patientens/kundens samtykke til lægen.
Datatilsynet.:
Ret til sletning eller "retten til at blive glemt"
Du har som udgangspunkt ret til at få slettet dine personoplysninger, hvis én af betingelserne for sletning er opfyldt.
Den dataansvarlige skal som udgangspunkt slette oplysninger om dig, hvis én af en række betingelser, der nævnes i databeskyttelsesforordningen, er opfyldt. Betingelserne for sletning kan bl.a. være, at den dataansvarliges formål med at behandle dine personoplysninger ikke længere er aktuelt, eller at den dataansvarlige udelukkende behandler dine personoplysninger baseret på et samtykke, som du nu har trukket dit tilbage. ***Det kan også være, hvis behandlingen af dine personoplysninger er ulovlig.***
Hvis den dataansvarlige er forpligtet til at slette dine personoplysninger, er den dataansvarlige også forpligtet til at underrette eventuelle tredjemænd, som dine oplysninger er blevet videregivet til.

https://www.datatilsynet.dk/generelt...t-blive-glemt/

https://www.laeger.dk/sites/default/...U8w9ms2ujvNFnE

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:19.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension