Hvor mange gange i resourseforløb

[MistyMiss]

Vasen:
Jeg håber ikke det jeg skrev lød som om, jeg ikke mener at PTSD kan være meget indvaliderende.
Jeg ved at det kan være meget at ofre, at få det værre "med vilje", for at bevise en pointe. Men jeg tror man skal vende med sig selv: Ofre noget, måske være tæt på at skrabe bunden, for tilgengæld at få ftp?
Eller skulle tackle det yderligere langvarige stress, der er ved, at være fastholdt på f.eks. ressourceforløbsydelse?

Jeg har selv ængstelig/evasiv personlighedsstruktur+adhd+tilbagevendende depression.
Jeg kan sætte mig lidt ind i at være udsat for mere eller mindre permanent stress, og at være på vagt konstant. Selvfølgelig langt fra i samme grad, som dem med PTSD. Jeg føler virkelig med jer :/
Og så håber jeg det bedste for jer alle, i jeres videre kamp med/mod systemet

[vasen]

Hej misty Miss.
Nej du skal endelig ikke beklage. Min besked til hjulben og andre var bare en oplysning hvordan PTSD kan opleves.
Jeg synes i øvrigt, at dit råd til hjulben var fint.
Desværre er vi jo alle der er psykisk ramte i en situation, hvor vi ikke har mulighed for med diverse blodprøver, scanninger kan levere dokumentation og alt efter hvem der behandler vores sag og deres menneksesyn kan det ofte være op ad bakke.
Når man så som jeg oveni har flere somatiske diagnoser bliver betragtet som, nå men der er jo en psykiatrisk dignose, så mon ikke ondt her og der. forhøjet det ene og det andet, er fordi pt. lider af. bla,bla,bla.
Nej, desværre er læger ikke uddannet til at skelne og det trods evidens for, at psuykisk syge lever gennmsnitligt op til 20 år kortere.
Nogen gange er det pga af medicin.( dette får jeg heldigvis ikke, har prøvet) men også Ofte fordi sundhedssystemet overser somatiske sygdomme.
Det er som om , at hvis du kommmer med en hvilken som helst fysisk klage er det jo nok fordi pt er psykisk syg og dermed undersøges det ikke ligeså omhyggeligt, som man gør overfor en pt. der aldrig har nærmet sig psykiatrien.
Men for at aflutte alle mine tanker var det absolt ikke forat nedgøre dit indlæg. tværtimod.
Jeg ved heller ikke særlig meget om ADHD udover hvad jeg husker fra mine mange år i psykiatrien og det var meget uens. Desuden havde jeg kun med de at gøre som var ekstemet hårdt ramt. D.V.S de boede ikke i eget hjem og medicinen hjalp oftest ikke og nogen gange gjorde ondt værre.
Så uanset diagnose er det svært at finde gehør uden test, og selv for alvorligt syge somatiske medborgere er det også nogen gange helt umuligt
at finde gehør

[MistyMiss]

vasen:
Godt at høre at mit indlæg ikke blev set sådan
Ville også bare sikre mig, da jeg netop helst ikke vil ramme nogen

Og det med fysisk/psykisk, kan jeg godt genkende. Vil dog ikke lige uddybe her, da jeg ikke vil køre tråden for meget ud på et sidespor

Jeg tror at jeg er en af de "heldige", for efter 5 år på kh, kom jeg i ressourceforløb, med udsigt til fleksjob efterfølgende. Jeg har så ofte tænkt: "det ville være SÅ meget nemmere, hvis man kunne se en psykisk sygdom fysisk!". Tænk hvis alle med ADHD havde et bestemt stof i blodet? Eller dem med angst havde nogen kendetegn i deres DNA?

[vasen]

Enig, ups indlægget er for kort, men jeg er enig med dig.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af MistyMiss

Jeg har så ofte tænkt: "det ville være SÅ meget nemmere, hvis man kunne se en psykisk sygdom fysisk!". Tænk hvis alle med ADHD havde et bestemt stof i blodet? Eller dem med angst havde nogen kendetegn i deres DNA?

Tro mig, selvom man har noget fysisk (somatisk), så garanterer det på ingen måde en hurtigere eller nemmere vej igennem systemet.

Selvom tingene kan dokumenteres med røntgen, og forværring for hver gang, så kan det stadig være op ad bakke.

Til trods for en reel ryglidelse, med jævn forværring, så kæmpede jeg med systemet i 15 år.

Så uanset om vi har psykiske eller fysiske problemer, så er vi, hvad systemet angår, i samme båd.