K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Hjælpemidler til handicappede

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Hjælpemidler til handicappede Kender du til det at søge hjælpemiddler ?

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 22-02-2008, 15:51   #1
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 13
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
sagsbehandlerskift - nægtet!!!

Kan man blive nægtet at skifte sagsbehandler????

---------------


Hermed skal jeg venligst anmode om skift af sagsbehandler i min ansøgning
om §100 - merudgifter handicappede voksne.

Begrundelsen for mit ønske er at jeg ingen tillid har til X
arbejde som socialrådgiver. Dette begrundes blandt andet i;
Vedhæftede interne mail, hvori X blandt andet sår tvivl
om såvel speciallægers samt Odense Kommunes egne ergoterapeuters
virke og duelighed.
X har i tidligere sagsbehandlingsforløb ignoreret
henvendelse fra mig omkring inddragelse af journal fra Ældre- og
Handicapafdelingen. Dermed mener jeg der har manglet væsentlig
dokumentation i min sag, idet X ikke har haft det fulde
overblik over, hvilke hjælpeforanstaltninger/hjælpemidler jeg er
bevilliget.
Odense Kommune har i redegørelse selv beklaget sagsbehandlingen

Med venlig hilsen


Lena Bæk Michelsen


------------------



Vedr. journal nr. 2008/XXX

Vedr. anmodning om skift af socialrådgiver.
Dette kan vi ikke imødekomme, da vi ikke finder dine begrundelser for
sagsbehandlerskift rimelige.

Nedenstående begrundelser er tidligere besvaret.

mvh


Mie Lintrup
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-02-2008, 16:16   #2
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 26
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden


Har du lavet en liste over ulovligheder?

Den nærmer sig snart 100 forskellige.

Hvad med dette spørgsmål?

Mener ministrene, at borgernes retssikkerhed er blevet styrket med førtidspensionsreformen af 2003 (som var eet af formålene med indførelsen af denne), når en kommune kan overtræde lovgivningen i UTALLIGE tilfælde uden at rette op på disse ulovligheder?

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-02-2008, 16:25   #3
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 23
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
der står her...( har ikke rettet stavefejl)

Velkommen til SR-Bistands netbrevkasse
6/26/2003Sagsbehandling

Sagsbehandlerskift

Spørgsmål
Min mand og jeg er utilfreds med vores sagsbehandler. Vi kontaktede hendes chef, og fortalte, at vi gerne ville have en ny sagsbehandler. Hvor vi får af vide, at det kan vi ikke, da de kun er 2 (hvad hun mener med det, hved jeg ikke) Vores spørgsmål er så, har vi ikke rat til en ny sagsbehandler, når vi beder om det? og hvem skal man henvende sig til?

Svar
Ifølge Retssikkerhedslovens §4 skal kommunerne tilrettelægge deres sagsbehandling, så borgerne har mulighed for at medvirke i deres egen sag. Hvis man læser vejledningen til denne paragraf, står der, at tillid og en god dialog er af stor betydning for denne mulighed for at medvirke. Dette bør kommunerne være opmærksomme på, og de bør derfor, når det er muligt, og ønsket er velbegrundet, imødekomme et ønske om sagsbehandlerskift. Alt dette betyder, at I ikke har et egentligt krav på at få en ny sagsbehandler, når I beder om det, men at kommunen bør efterkomme jeres ønske, hvis det er muligt. Måske kan det hjælpe, hvis I helt konkret kan påpege, hvorfor I slet ikke kan samarbejde, eller hvorfor I slet ikke har tillid til jeres nuværende sagsbehandler.

Så de burde imødekomme dig når du beder om det og din begrundelse er ggod nok skulle jeg mene Lena.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-02-2008, 16:33   #4
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 13
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
det er altså bare grotesk!

Vedr. sagsbehandlerskift

I fortsættelse af afslag på sagsbehandlerskift, skal jeg hermed forespørge på mine ankemuligheder omkring dette?

Jeg finder det absolut ikke hensigtsmæssigt at skulle have en sagsbehandler/socialrådgiver, om hvem jeg har klaget til Datatilsynet!

Det er desuden ganske uacceptabelt som borger at skulle have en sagsbehandler, som videregiver personfølsomme oplysninger til andre afdelinger, uden nogen rimelig grund. Dette har Odense Kommune da også erkendt er beklageligt.

Som borger finder jeg det absolut nødvendigt at man har tillid til sin sagsbehandler. Dette er ikke tilfældet i relationen til XX. I omtalte mail vælger XX - i sin egenskab af socialrådgiver/sagsbehandler - at så tvivl om fagligheden af egne ergoterapeuters vurderinger, så tvivl om reumatolog fra Odense og at så tvivl om Ledende overlæge på Aalborg Sygehus. Alt sammen set i forhold til min diagnose, hvorom Sundhedsstyrelsen anbefaler inddragelse af ekspertviden, grundet handicappets sjældenthed.

I den forbindelse vil jeg gerne have uddybet XX kendskab til diagnosen Ehlers Danlos? Har XX en dybere viden omkring dette handicap end ledende over- og speciallæge på Aalborg Sygehus?

http://www.sr-bistand.dk/netbrevkass...var.asp?id=150
Ifølge Retssikkerhedslovens §4 skal kommunerne tilrettelægge deres sagsbehandling, så borgerne har mulighed for at medvirke i deres egen sag. Hvis man læser vejledningen til denne paragraf, står der, at tillid og en god dialog er af stor betydning for denne mulighed for at medvirke. Dette bør kommunerne være opmærksomme på, og de bør derfor, når det er muligt, og ønsket er velbegrundet, imødekomme et ønske om sagsbehandlerskift. Alt dette betyder, at I ikke har et egentligt krav på at få en ny sagsbehandler, når I beder om det, men at kommunen bør efterkomme jeres ønske, hvis det er muligt. Måske kan det hjælpe, hvis I helt konkret kan påpege, hvorfor I slet ikke kan samarbejde, eller hvorfor I slet ikke har tillid til jeres nuværende sagsbehandler.


Jeg skal derfor venligst anmode om en præcisering af, hvortil jeg kan rette min klage over afslag på sagsbehandlerskift.


Med venlig hilsen


Lena Bæk Michelsen
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-02-2008, 16:34   #5
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 13
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Tak for hjælpen
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-02-2008, 17:14   #6
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 26
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Du kan da lige få de her også.

Du kan da klage over mangelfuld rådgivning og vejledning.

Citat:
Spørgsmål:
Kan jeg klage over mangelfuld rådgivning og vejledning?

Svar:

Rådgivning og vejledning betragtes som ydelser efter den sociale lovgivning og kan derfor som udgangspunkt påklages efter de almindelige klageregler
http://www.dukh.dk/frameset/run_fram...&ArticleID=381

Citat:
Hvor kan jeg ellers få hjælp?

Læs artikel på social.dk om rådgivning og vejledning
Lovgrundlag:

Retssikkerhedslovens § 5
Forvaltningslovens § 7
http://www.dukh.dk/frameset/run_fram...p&ExpandID=345

Citat:
Borgerinddragelse



Spørgsmål:
Jeg føler ikke, at min sagsbehandler lytter efter hvad jeg siger, og jeg stoler ikke på hende. Kan jeg få en anden sagsbehandler?

Svar:

Du har ikke krav på en anden sagsbehandler, men kommunen bør, når det er muligt, og dit ønske er velbegrundet, være imødekommende overfor din ansøgning om ny sagsbehandler.

http://dukh.kubus.dk/frameset/run_fr...&ArticleID=385

Citat:
Spørgsmål:
Kan man retsforfølge sagsbehandleren og myndigheden ved forkert rådgivning?

Svar:

Ja - principielt kan sagsbehandlere og myndigheder drages til ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Der skal i den forbindelse påvises et ansvarsgrundlag, man skal have lidt et tab og kunne påvise en sammenhæng mellem den forkerte rådgivning og det lidte tab.

http://dukh.kubus.dk/frameset/run_fr...&ArticleID=386

Citat:
Krav til afgørelser



Spørgsmål:

Jeg har fået et skriftligt afslag om fortsat kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i SEL. Hvordan kan det være?


Svar:

I afslaget skal kommunen forklare hvordan den er kommet frem til afgørelsen, hvad der er lagt vægt på, om den vurderer at der er sket ændringer i dit barns situation f.eks. helbredsmæssigt eller skole/fritidsmæssigt.

I afslaget skal der også være en klagevejledning, sådan at du kan klage over afgørelsen, hvis du er utilfreds med den.

Vil du vide, hvor du kan klage, kan du læse mere her.
http://dukh.kubus.dk/frameset/run_fr...&ArticleID=388

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-04-2008, 07:22   #7
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 13
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Odense Kommune
Vindegade 18
5000 Odense C

Att: Michael Hein Petersen





Blommenslyst, den 6. april 2008






Vedr. sagsbehandling i §100 sag



I fortsættelse af din skrivelse af 1. April 2008, og set i lyset af Odense Kommunes ønske om et mødereferat af mødet afholdt d. 3. April 2008, skal jeg hermed bede om følgende tilføjes min sag;
  • Det er min – såvel som min mands opfattelse – at mødet fortsatte i samme arrogante og nedgørende stil, som jeg også påtalte i forbindelse med min 1. ansøgning omkring §100. (Vi blev vist ind på kontoret, blev sat omkring bordet, hvorpå mødet begyndte. Der blev ikke foretaget præsentation af mødedeltagere før jeg anmodede om dette. Dette skete først efter Knud Henriksen var gået i gang med sagsbehandlingen)
  • På mødet deltog Drina Djordjevic. Først da jeg anmodede om præsentation fik jeg hendes navn – og kun fornavn. Jeg antog at dette var medarbejderen fra ledelsen.
  • Jeg blev på intet tidspunkt forespurgt om jeg var indforstået med at DrinaDjordjevic deltog i mødet, ligesom jeg ikke blev forespurgt om jeg var indforstået med at hun også tog notater og stillede spørgsmål. Ej heller har jeg givet accept til at hun fik en kopi af mit samtaleskema.
  • På mødet benægtede Knud Henriksen at have set min afmeldingsskrivelse fra Reva, ligesom han gav udtryk for, at der ingen relevans var for ham i at have min Revaskrivelse. Der er her diskrepans over til journalnotat af 2.10.07 – skrevet af Birgit Høeberg. Her skulle Knud Henriksen i telefon have tilkendegivet, at han var i besiddelse af erklæringen.
  • Ved en tilfældighed opdager jeg, at min sagsmappe hos Knud Henriksen indeholder en kopi af sociallægeerklæring fra Elisabeth Schmidt – en kopi hvori berigtigelser ikke er indarbejdet, hvilket Odense Kommune ellers tidligere har garanteret ville være sket.
  • I første omgang giver Knud Henriksen udtryk for, at han ikke agter at foranledige at berigtigelser bliver vedhæftet, da det ikke er hans arbejdsområde. Da jeg bliver ved med at spørge ind til dette, og udtrykker min undret og bekymring over det ikke er sket, lover han mig – om end modvilligt – at sørge for at berigtigelser bliver vedhæftet jf. skrivelse. Knud Henriksen giver ligeledes udtryk for, at han mener sagen bliver rodet, såfremt berigtigelserne nu skal vedhæftes.
  • Knud Henriksen udtaler at berigtigelserne ikke skal vedhæftes sociallægeerklæring fra Erling Larsen, selvom berigtigelserne vedrøre det dokumentationsgrundlag, som Erling Larsen har arbejdet udfra.
  • Jeg har d. 4. April 2008 modtaget sammenfatning af funktionsevnen på mail. Sammenfatningen tegner ikke et reelt billede af min hverdag og mine begrænsninger. Der er min vurdering at der mangler mange væsentlige oplysninger, oplysninger tages ud af en sammenhæng, hvorved der skabes et misvisende billede, og der er faktuelt forkerte oplysninger!
  • Jeg har svært ved at se at sammenfatningen kan leve op til en uvildig, og uafhængig sagsbehandling. Specielt undrer det mig at Knud Henriksen på mødet bruger nogen tid på at få forklaret mit funktionsniveau i køkkenet/madlavningssituationer, hvorefter han giver faktuelt forkerte oplysninger i sammenfatningen.
  • På mødet blev der ligeledes brugt tid på at uddybe mine manglende evner til at færdes på cykel. Knud Henriksen udtaler sig omkring muligheden for at søge en cykel specielt beregnet på personer der – som jeg – har problemer med balancen. Alligevel giver han også omkring evnen til at færdes på cykel faktuelt forkerte oplysninger i sammenfatningen.

Omkring din skrivelse af 1. April 2008 var Knud Henriksen ikke orienteret om denne. Jeg fremviste min kopi af brevet, hvortil Knud Henriksen spurgte til hvem der havde underskrevet dette. Da han hørte at Du var underskriver af brevet sagde han noget i stil med ”jeg skal nok lade være med at sige hvad jeg synes om ham, - det er jo personligt”. Jeg vil gerne sikre mig, at eventuel uoverensstemmelse mellem ham og dig, samt at hans mening omkring din skrivelse af 1. April 2008, ikke skader min sagsbehandling.

Jeg er i øjeblikket i gang med at udarbejde mine kommentarer til sammenfatningen. Min umiddelbart vurdering er, at disse kommentarer vil komme til at fylde 4-5 sider. Jeg finder det ganske uacceptabelt at det er nødvendigt med så mange rettelser. Grundet mine kognetive problemstillinger – såvel som mine fysiske begrænsninger, er jeg nødt til at bede om hjælp udefra til dette arbejde, såvel som jeg har måtte bede om hjælp til denne skrivelse.

I skrivelse af 1. April 2008 fremgår det desuden, at forvaltningen har tillid til, at sagsbehandler Knud Henriksen kan gennemføre sagsbehandlingen på en seriøs og korrekt måde, samt at Ydelsescentret har truffet den mest hensigtsmæssige beslutning i forhold til en hurtig og kvalificeret sagsbehandling. At der bliver brugt faktuelt forkerte oplysninger, tegnes et misvisende billede og tages oplysninger ud af en sammenhæng, ligesom der mangler væsentlige oplysninger i sammenfatningen har jeg som borger svært ved at se skulle være kvalificeret, seriøst og korrekt!

Ovenstående skal jeg anmode om kommer til at fremgå af min journal i umiddelbar forlængelse af journalnotat omkring mødet. Alternativt skal jeg anmode om at der udarbejdets et mødereferat som af dig foreslået, og at ovenstående kommentarer fremgår af dette.

Som jeg tidligere har oplyst har jeg problemer med at huske detaljer, og derfor benytter jeg ind imellem båndoptager til at hjælpe min hukommelse. Under mødet d. 3. April 2008 - der var så vigtigt for mig - brugte jeg derfor også båndoptager.

Med venlig hilsen


Lena Bæk Michelsen
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-04-2008, 07:29   #8
gh72
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 24-03 2006
Indlæg: 1.224
Styrke: 16
gh72 er ved at flytte ind på K10gh72 er ved at flytte ind på K10
Lena, det er helt ufatteligt at borgere i et såkaldt velfærdssamfund kan blive behandlet på denne måde.

Det er godt, du får hjælp til disse skrivelser, for det kan ikke være meningen, man skal finde sig i sådan noget.

Det tærer på kræfterne at skulle slås sådan.

gh72 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-04-2008, 07:34   #9
lena
Mit andet hjem K10
 
lenas avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2007
Indlæg: 612
Styrke: 13
lena er ved at flytte ind på K10lena er ved at flytte ind på K10
Odense Kommune har svaret!

Citat:
De har ved e-mail af7. april 2008 rettet henvendelse til Social- og Arbejds-markedsforvaltningen om sagsbehandlingen i forbindelse med Deres sag om merudgifter efter § 100 i serviceloven.

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal i den forbindelse oplyse, at vi har videre sendt Deres e-mail til besvarelse i Y delsescenteret, der varetager Deres sag om merudgifter.

Med hensyn til Deres oplysning om, at De under mødet d. 3. april 2008 optog samtalen på bånd, skal Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen understrege, at forvaltningen ikke accepterer optagelse på bånd af samtaler uden forvalt-ningens forudgående tilladelse hertil.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at De som borger ikke har krav på at optage Deres møder med Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen på bånd, men at forvaltningen ved en evt. anmodning herom vil foretage en konkret vurdering af Deres behov for at kunne foretage en sådan optagelse.

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har noteret sig, at De under mødet d. 3. april 2008 optog samtalen på bånd uden forvaltningens tilladelse og uden at de kommunale mødedeltagere vidste, at De optog samtalen med dem på bånd. Forvaltningen finder dette uacceptabelt.
Såfremt De fremover har behov for at optage samtaler med Social- og Ar-bejdsmarkedsforvaltningen på bånd kan dette kun finde sted, hvis De forud-gående har anmodet om og fået tilladelse til det.
Set i lyset af at optagelsen er fuldt ud lovlig - mon så ikke det uacceptable ligger i HVAD optagelsen afsløre?

Er det dem eller mig der bryder loven?
lena er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-04-2008, 09:15   #10
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 26
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Citat:
på bånd
Jamen, Lena. Så optager du da bare UDEN bånd.

Sådan er din kommunes logik jo.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
nægtet arbejdsprøvning Randerspigen Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 12 09-07-2013 13:41
Nægtet sygedagpenge nokken Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 20 09-04-2012 13:02
Hjælp!Nægtet behandling Tullepigen90 Dit og Dat 12 22-01-2011 14:35
HJÆLP! Jeg bliver nægtet FP TrætPige Din historie 57 20-12-2010 03:49
Nægtet bisidder. Pingu Alt det andet 2 21-11-2010 10:50




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:08.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2019, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension