22 årig har mistet gejsten til uddannelse pga. dårligt helbred

[maja-bell]

Oprindeligt indsendt af frkhansen

Jeg er en pige på 22 år. Jeg er i lære som kontorassistent, og har et ret godt hovede, men jeg har mistet gejsten til at færdiggøre min uddannelse, selvom jeg kun har 7½ måned tilbage.
Desværre har jeg et elendigt helbred som følger af nogle forskellige uheld som jeg har været indblandet i.
Jeg brækkede for 10 år siden begge knogler i min højre underarm. Der var jeg 12 år gammel og ikke fuldt udvokset. Jeg var så uheldíg at den ene knogle holdt op med at vokse, fordi bruddet sad lige i vækstzonen i knoglen. Det betød at jeg har fået et skøvt håndled som har skuret min brusk i håndledet væk. Jeg fik for 3½ år siden foretaget en forkortende operation på knoglen der blev ved at vokse, og jeg har idag indopereret en titaniumplade og seks skruer i min underarm. Derudover er højre arm ca 1 cm kortere end den venstre. Idag sidder knoglen med titaniumspladen ikke fast i håndgaflen (derude hvor underarmen bliver til håndled). Jeg taber ting, kan ikke skrive ret meget i hånden og får meget nemt ømhed og udtrættes.

For 2 år siden blev en stol trukket ud under mig (ikke med vilje) og jeg satte mig ned på gulvet med et ordenligt bump. Jeg har pådraget mig en discusprolaps og en cyste på halebenet som. Begge dele plager mig idag og gør at det altid spænder i ryggen. én forkert bevægelse kan binde mig til sengen i flere dage. Ingen af delene kan opereres væk.

For 15 måneder siden blev jeg påkørt i et venstresving i et lyskryds, og jeg fik pådraget mig et piskesmæld og har fået slået bækkenet og hofterne skæve.

Jeg har fået kiropraktorbehandling 90 gange det sidste år, men er kommet på syddanmarks rygcenter, som har frarådet mig at fortsætte med behandlingerne. De har kun givet mig kortvarig bedring, og efter et par dage er det gået tilbage til udgangspunktet.

Op ad dagen på arbejde spiser jeg gigtmedicin for at klare smerterne. Når jeg kommer hjem er det eneste jeg har overskud til sofaen. På de allerværste dage er jeg bundet til sengen pga. smerter.

Jeg har mistet gejsten for mit arbejde. Jeg føler ikke jeg lever op til mine evner, men jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig om ret meget ret længe ad gangen. Flere gange har mine kolleger sagt til mig hvis de har kunnet mærke at jeg ikke kan rumme noget. De er meget forstående, men jeg har alligevel dårlig samvittighed

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad jeg har i vente efter endt uddannelse.
Hvis jeg alligevel kommer i betragtning til en stilling vil de afskrive mig med det samme jeg fortæller om min helbredssituation. Og jeg har simpelthen ikke samvittigheden til at "bondefange" dem efter min prøvetid er ovre.

Jeg sidder ved kommunen og ved selv hvor svært det er at komme igennem beskæftigelsesområdet. Sygemelding, §56-aftaler,revalidering, fleksjob, førtidspension, skånejob, arbejdsprøvning mv.
Min kæreste er igang med at søge om fleksjob pga. en kronisk nyresygdom. Jeg ved min lidelse ikke er så slem som hans. Jeg dør ikke af mine skavanker, men desværre går jeg med daglige smerter.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at komme ovenpå igen.

Tak fordi du læste med så langt. Jeg regnede med at det var forummet at skrive om det...

jeg vil som andre siger STOP ikke NU...

tag ikke orlov eller andet påhit.. for du vil misse en del ved det.. og det kan blive en ret dyr pris i sidste ende ikke bage økonomisk men også personligt..

mener af erfaring at det er en periode som nærmer sig mange studeren når de er ved at nå målet..

kendte det fra mig selv. så og hørte det også fra andre i perioden.. og ser det hos mange selv i dag..

og mener faktisk at det ser hos folk som har tildens til et dårligt selvær. hvor grunden ligger i at man er er opbrugt af energi og føler sig overanstrengt ved små ændringer..

jeg vil heler forslå dig at du får tilgang til noget terapi så du når til måls. og hvad der så derefter skal ske. vil vise sig til den tid..

så forsæt som du på nuværende tidspunkt gør. og klap dig selv på skulderen når du får overrakt dine papir..

vil så slutte med at ønske dig held og lykke med de sidste 7 måneder.. for du som jeg ved at de ikke kommer tilbage igen.

[frkhansen]

Hej Peter.
Cysten giver ikke som sådan smerter, men ømhed og kræver en anden og lidt stærkere "lukketeknik" end jeg plejer - fordi huden også skal rumme cysten, eller hvad man skal sige.

Nej, smertestillende læger ingen sår, men det hjælper på daglig basis. Det er ikke sundt i så lang tid, og jeg øger risikoen for andre sygdomme, desværre. Men hvis jeg ikke spiser mine piller, så kan jeg overhovedet ikke hænge sammen!

I forhold til behandlingsmuligheder så vil forsikringen ikke længere være med til at betale for behandling af mine gener, hvorfor jeg nu går hos rygcenter istedet for kiropraktor - selvom kiropraktoren har udnyttet mig, og har givet mig 90 behandlinger på ca et år, så er det altså det der har virket bedst, omend kortvarigt.
Selvom jeg har gået hos fysioterapeut på rygcenter til kontroller mv. siden oktober 2010, er der ikke sket en s***! Det frustrerer mig...
Jeg er selvfølgelig stadig opsat på at blive ved at gå hos rygcentret, og give dem en chance med de undersøgelser, råd og øvelser jeg får, men på de knap 3 måneder jeg har gået der og har dagligt lavet øvelser har der været minimale bedringer i mine smerter.
Jeg vil alligevel læse materialet igennem du har sendt mig link på, og måske tage kontakt til dem. Så kan jeg evt. finde ud af en egenbetaling...

Desværre er der ikke så meget hjælp eller forståelse fra min familie - jeg ser dem sjældent, så de kender ikke til mine smerter eller begrænsninger.

Tak for hjælpen

- frkhansen