En oplagt kandidat som brænder for psykiatrien

[Solnedgang]

Hej alle sammen

Bare lige lidt nyttig info om en kandidat man roligt kan stemme på hvis man ønsker forbedringer i psykiatrien.

http://valget.tv2.dk/candidates/show...ara-cekic.html

http://ozlem.dk/sf-flere-muligheder-...dspension-1135

Solnedgang

[MTVRV1]

lyder meget fint med behandling i stedet for pension
men hvem skal give den og hvem skal betale for den
efter min mening burde en kommune og deres jobcenter overhovedet ikke have noget med psykiske mennesker at gøre.
de er slet og ret ikke uddannet til det

tror desværre ikke der sker en pind på dette område
for der er rigtig mange andre ting som soc og SF skal have ført igennem

[popiae]

Jeg har stor respekt og fuldstændig enig i at psykiatrien i stor grad er svigtet i mange år, og derfor har brug for et gevaldig økonomisk skub.

Men jeg synes at denne debat er meget ensidig, da Øzlem har en meget ensidig tilgang.

Børn og psykiatri!

Børnene bliver i høj grad svigtet, når den ene eller begge forældre bliver langtidssyge, pg a den beskæftigelspolitik der føres.

Dette gælder dog i høj grad også for de uden børn, der altså kommer i klemme.
Eller de der overføres til ægtefælleforsørgelse.

Mange får psykiske men, som stress, depression og angstlidelser, som de ikke havde ved sygdom/tilskadekomst start.

Det er her det store problem er, herunder selvsagt, at de med psykiske lidelser, får klare forværing i deres eksisterne tilstand.

Men det er derfor i høj grad vigtigt, at dels lægekonsulenter enten afskaffes, eller påklages, helst i patientklagenævnet, som deres kollegaer.
Og dels at retsikkerheden styrkes. dvs sygedagpengelovens bogstav overholdes.

Syge/tilskadekomne skal IKKE overføres til kontanthjælp, når det er påvidst at de ikke vender tilbage til ordinært arbejde, ej heller fordi de mangler endelig afklaring.

De der er på kontanthjælp, skal have en indplacering, der tilpasses deres situation, dvs at de ikke forvendtes tilbage til ordinært arbejde, og derfor skal afklares til anden forsørgelse.

Når politik føres ensidig, kommer man, efter min mening ikke til rodens kerne, og får derfor ikke de nødvendige ændringer.

Efter min mening har DK slet IKKE RÅD, til at overse disse grupper, da det vil give store omkostninger på sigt, dels i flere permenente forsørgelser, dels i mere behandling, for slet ikke at tale om de menneskelige omkostninger, og det er da forrykt, når det kan undgåes.

VH Popiae

[calamityjane]

Må indrømme at Liselott Blixt (DF), er begyndt at få øjene op for problemet i psykiatrien, men at nogle af dem der er ansatte indenfor området ikke mener at der er et problem?

Özlem føler jeg at hun sortere i hvem hun vil hjælpe?

men skal man tag hele gruppen som K10 består af syntes jeg at Per ørum jørgensen fra kristendemokraterne har talt bedst for at man skal tænke på denne gruppe?

[LUM]

Jeg sys det klinger uhyggelig hult.

Behandling og mere af det, fair nok, men sys vi ikke der er NOK! der bliver tvunget ud i langvarige udulige behandlinger allerede??

Det er sørme flot, lad os hænge nogle flere på en lav-indkomst, i årevis og kalde det behandling, lad os endelig fortsætte ud af det spor VKO er startet i, ellers tak!

Det er HELT andre nælder der skal gribes om, især når det handler om os voksende akkurat som pop er inde på.

Ikke at psykiatrien ikke er vigtig, det ER den, men lur mig, hvis vi fik taget fat om nælden (nælderne), frem for om symptomerne, vil der ikke være behov for at psykiatrien er større end den er.
Om man kan lide det eller ej så er psykiatrien i høj grad en symptom behandler, behandling på symptomer samfundet (og arbejdsmarkedet, og skolerne ja helt ned til vuggestuerne) uddeler og/eller forværre.

At starte oppe fra vil ikke afhjælpe de problemer der giver symptomerne = alt alt for dyrt især i længden, for problemet vil jo bare stige og stige, nøjagtigt som det allerede gør, det vil bære et bundløst huld at hælde penge i, det er den forkerte vej rundt.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af LUM

Ikke at psykiatrien ikke er vigtig, det ER den, men lur mig, hvis vi fik taget fat om nælden (nælderne), frem for om symptomerne, vil der ikke være behov for at psykiatrien er større end den er.
Om man kan lide det eller ej så er psykiatrien i høj grad en symptom behandler, behandling på symptomer samfundet (og arbejdsmarkedet, og skolerne ja helt ned til vuggestuerne) uddeler og/eller forværre.

Forebyggelse:

På sundhedssiden skal der generelt satses meget mere på: forebyggelse.

Andre skribenter herinde har tidligere været inde på netop den vinkel ift. arbejdsmarkedet.

Stress og depression er fx noget, der kan bringes til udbrud af et dårligt arbejdsmiljø ... og/eller efterflg. i et dårligt afklaringsforløb, når sygdom har ramt.

Her er det vigtig at være opmærksom på, at ikke alle mennesker har den samme robusthed over for fx stress og depression.


Et af de "ben" et forebyggende virke skal stå på, er således at tilrettelægge den enkeltes valg her i livet (bla. jobfunktion) med mest hensyn til de medfødte egenskaber.

Er man prædisponeret for fx stress og/eller depression, skal man selvf. forsøge at styre uden om valg der netop i højere grad inducerer muligheden for at stress og/eller depression går i udbrud.

Man skal ligeledes dreje fokus i retning af det rette forhold til: KRAM [1].


Behandling:

Når uheldet er ude, skal man selvf. som udgangspunkt have en fyldestgørende behandling så hurtig som muligt.

Om det sker ved at nedlægge regionerne og oprette et pseudo privatiseret behandlingssystem er svært at sige - men jeg tvivler på, at det er en forandring der vil rykke ret meget.

Det er nærmere politikernes og behandlernes indstillingen til behandlingssystemet der skal ses på.

Frem for et rent "mekanikerværksted" med små og store specialer, der tager sig af skader her og der, skal man måske forsøge at forstå patienten / mennesket i en mere helhedsorienteret sammenhæng, også hægtet op på det jeg indledte med at skrive om: forebyggelsen.

Hvad er overordnet og konkret vores fælles sundhedsansvar og hvad er den enkeltes sundhedsansvar ?


Bemærkning

Det er IMHO underligt, at psykiatrien opfattes som sådan et noget specielt appendix, der hænger og dingler med bevillinger fra satspuljen uden for det "almindelige" sundhedsvæsen.

Psykiatri er i høj grad et biomedicinsk anliggende, selv om man uden nærmere indsigt nemt kan foranlediges til at antage at det "bare" handler om et område for "tosser".

Lad mig give et eksempel: Hvis man bliver bedre til at forstå og mere opmærksom på fx de genetiske og epigenetiske faktorere, der er involveret i stress og depression, så kunne man håbe på, at det blev muligt at sætte ind med forebyggelse langt tidligere i meneskers liv således, at livstidsrisikoen for at få sådan en tilstand i udbrud bliver reduceret - særlig for de særligt sårbare.

Allerede i dag ved vi og kan kortlægge, at der er specielle forandringer (polymorfi) i bestemte gener, der disponerer for fx at blive ramt af stress, depression, autisme, diabetes (I + II), hjertekarsygdomme osv

Forskningen vedr. gener og sygdomssammenhæng er fortsat på et meget ungt stadie, ligesom det aktuelt er omkostningstungt at sekventere gener eller for den sags skyld hele genomet.

MEN man kan i dag faktisk få scannet sit genom for udvalgte SNP's mutationer (forandringer i gener på enkeltpladser) og ud fra dette få et indtryk af hvad man skal tilvælge og fravælge for at styre uden om det værste i sundhedssammenhæng.

Sådan et scan koster som det billigste lige over DKK 1000 til en 1/2 million for en "whole genome sequencing".

Min forudsigelse er: inden for 5 år vil man som ny patient i almen praksis (eller eksisterende patient) få tilbudt som standart et genom scan for diverse SNP's - i en klinisk kontekst er det fx væsentligt at kunne dosere medicin i de rette doser og er vi allerede ret langt fremme med at kunne udpege hvilke patienter, der ikke tåler eller skal have medicin i andre doser end standard.

Det er medicin der anvendes inden for fx hjerte, kræft eller psykiatriområdet.

I dag mere "sjusser" vi os frem og laver i bedste fald en TDM (Therapeutic Drug Monitoring) frem for bare at "se hvordan det virker" på den enkelte patient.

Der er mao et hav af muligheder for at gå endnu bedre ind i den forebyggende behandling ... hvis man blot lægger en højere prioritet der.

Afledningen af en bedre forebyggelse er (forhåbentlig), at der bliver færre, der rammes af behandlingskrævende sygdom i udbrud - og dermed også færre der får så dårlig en livskvalitet, at de bliver afhænig af offentlig hjælp.



Note:

[1] Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

[Solnedgang]

Dejlig debat

Vil lige pointere at Ozlem har bredere interesser end børnepsykiatrien. Hun går ind for bedre pårørendesamarbejde og er engageret i selvmordsforebyggelse.

Hun har selv arbejdet i psykiatrien og har en bror der har forsøgt selvmord.

Det er ikke mange af politikerne der har psykiatrien på deres "spiseseddel". Meld gerne ind hvis I kender nogen.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Solnedgang

Det er ikke mange af politikerne der har psykiatrien på deres "spiseseddel". Meld gerne ind hvis I kender nogen.

På det overordnede politiske plan (og som ikke stiller op til FV 2011): Poul Nyrup Rasmussen.

Se: http://www.nyrup.dk/

Jeg håber Poul gør sin indflydelse gældende og har venner i det politiske bagland, der deler hans bevågenhed på det psykiatriske område.


Med en uddannelse som sygeplejerske kan man godt have et godt hjerte uden nødvendigvis at være dybt inde i og nede i detaljerne i et givet stofområde.

Der er også forskel på, hvor man vælger at lægge angrebspunktet i et forsøg på at skabe forbedringer.


Jeg er sikker på, at Özlem mener det og udviser interesse for området af et godt hjerte, men måske ikke altid helt får budskabet ud over rampen.

Problemet er ikke, at der er megen fokus på særlig udsatte og sårbare børn & unge, men at man måske ikke altid har de fornødne ressourcer til at se mere helhedsorienteret på området og derfor vælger at rette fokus imod enkeltområder, der hives ud af deres helhed.

Statistisk set vil hver 4. af os enten selv eller via en nær pårørende have en livstidsrisiko for at få direkte kontakt til psykiartien ... det er de fleste formodentlig ikke klar over.

Var man klar over det ville de sundhedsøkonomiske prioriteringer måske se en kende anderledes ud ?