|
Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
26-02-2008, 11:35 | #21 | |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Citat:
|
|
26-02-2008, 12:36 | #22 | |||||
Gæst
Indlæg: n/a
|
Advarsel denne bliver altså lang ... så hent lige kaffen inden du går i gang med at læse
Citat:
Hvis man læser deres eget værktøj til hvordan og hvornår man skal lave en ressourceprofil så står der .... Citat:
Nu ved jeg at nogen af jer der søger førtidspension vil gå i selvsving og tænke giiiisp det er jo ikke det jeg vil , men når man laver en ressourceprofil så er der jo også mulighed for at den går hen og viser at borgeren IKKE har nogen ressourcer Citat:
Og desværre ser vi sagsbehandlere der pga deres arbejdsbyrde IKKE går i gang med feks ressourceprofil (og uden den ingen pension ) og på den her måde kan hun købe sig selv mere tid til at få den skrevet.... Det kan såmænd være noget så simpelt som det der kan ligge til grund... Citat:
Tænkte på om det mon kunne være så heldigt at den understøttede dig i en grad så du feks slap for en arbejdsprøvning... Nu ved jeg ikke hvordan jeres arbejdsprøvninger foregår på reva , men da jeg var på reva var en indledene samtale også en hvor der blev spurgt ind til hvad jeg selv ville , hvordan jeg var havnet hos dem og hvordan jeg havde det med det .... det var også sådan at vi hos os på reva havde nogen der vitterlig ikke kunne klare at være der, og det var som reglen nogen der hverken kunne krybe eller gå, ankom i taxa og sad og stor tude efter 5 minutter på stedet, og andre med angst og psykisk betinget sygdomme ... og disse mennesker oplevede vi tit kun var der en uge, så blev de sendt væk af reva med besked til kommunen om at det ikke kunne lade sig gøre at arbejdvudere mennesker med så svage ressourcer... men som jeg kan læse det så er linjen blevet meget hårdere siden dengang , men jeg håber at du finder en løsning på dit problem med reva .. Når det er sagt så har jeg altså siddet og læst det andet du har skrevet mht medicin og dine børn og hold da op , det ville få mig til at gå i selvsving ... Har du haft bisidder med til disse møder, eller bare en optager med så du kan dokumentere hvordan hun taler til dig ? Jeg er simpelthen så foraget , for når først de sagsbehandlere begynder at gå efter vores unger fordi vi tillader os at være syge , så er vi helt ude af retssikkerhedssystemet , og alt er tilladt med hensyn til os.... Jeg ville ikke for min del sidde sådanne ting overhørigt , jeg ved godt at det sagtens kan tænkes at jeg er mere krigerisk end dig (det syntes min kommune i hvertfald ) men det ændre ikke på at der i loven er indskrevet hvordan sådan noget skal behandles og det er bestemt ikke ved at true borgeren med at gå efter deres børn Hold da op hvor ville jeg ønske jeg var til stede når en sagsbehandler sagde sådan (eller nej det ville jeg nok ikke , tror jo ikke på vold ) men føj en sagsbehandler der udtaler sig sådan , er ikke kun en dårlig sagsbehandler men et ur dårligt menneske ... fy for f***** Hvis ikke du havde bisidder med eller for den sagsskyld en optager kan du gøre det at du skriver et brev til hende (og den er altså så grov at jeg ville sende det til borgmesteren også ) og bede hende bekræfte eller afkræfte det, det madammen gør er jo at sende dig yderlig ud i angst , hun skal hjælpe ikke skade .... Jeg fandt lige det her og det ville din sagsbehandler have så godt af at læse det i rødt er skrevet af mig ... Citat:
Detil kom at borgeren mente at barnet skulle hjælpe alt for meget til derhjemme og var bange for at barnet blev en lille voksen... I forbindelse med ressourceprofilen både foreslog og skrev sagsbehandlern ind at man skulle overveje om ikke borgeren skulle have hjælp i hjemmet samt en person til at tage med barnet til div aktiviteter ... På intet tidspunkt blev det draget i tvivl hvorvidt borgerne var en kompetent forældre... Jeg kunne frygte at med sådanne beskeder du har fået fra din sagsbehandler så vil det kunne være en bremseklods for dig når du skal til at udfylde en ressourceprofil ... Ikke mange af os har lyst til at udtale i en ressourceprofil at vi kan have svært ved at få det til at hænge sammen hjemme hvis vi så har en frygt for at de tager vores børn... Men helt ærligt dine unger er så store nu, at det i sig selv er en aflastning, de kan meget mere og være med til meget mere og tage en del ansvar for dem selv i form af hjælp i hjemmet osv ... Men du skal også vide at man som flekser altså har en mulighed for at at hjælp i hjemmet hvis jobbet gør at man ikke magter det ... det er et led i at holde alle på arbejdsmarkedet og presse mest muligt ud af dem... Det er bare synd at din sagsbehandler ikke har opdaget hvordan hun skal agere i henhold til at være den der skal hjælpe dig .... Har du mod på at skrive et brev ? og har du aktindsigt i din sag? det kunne jo være umådeligt intressant at se hvad hun har skrevet om den samtale hvor hun siger medicin og børn .. tør vædde med at det ikke er skrevet og er det så er det ikke skrevet på den måde som du høre og oplever det.... Hvis du skal have tillid til din sagsbehandler så tror jeg det er vigtigt at du får lagt et par ting på bordet og får noget respons af hende enten en bekræftelse på at hun mener det hun sagde eller at det ikke var ment og sagt som du hørte og følte det (nogen gange er man jo umådelig hudløs når det kommer til netop disse ting ) også derfor det altid er meget gavnligt at optage samtalerne , på den måde kan man lige høre det igennem igen, og finde ud af om det virkelig var sagt som man opfattede det Hvis du har mod på et brev men ikke kan overskue at skrive et så skriv lige så skal jeg gerne prøve at lave et udkast til dig , som du kan lave om i så det passer til dig ... MVH Hejdien |
|||||
26-02-2008, 14:22 | #23 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
1000 tak for det lange, men yderst oplysende indlæg. Synes jeg kunne bruge det hele og vil printe det ud så jeg har lidt at holde mig til, der var mange gode kerner.
Alle hendes spydigheder og gode ideer kom pr telefon igår. Det værste er, at vi ikke engang har mødt hinanden ansigt til ansigt, og jeg føler alt det hele går for stærkt for mig. Det er svært blot på baggrund af en telefonsamtale at blive kostet ud i et REVA projekt som jeg ikke har mulighed for at klare. Samtidig finder jeg det forkasteligt at hun, uden ressourceprofil, tillægger mig ressourcer som jeg end ikke besidder, og oven i købet fastlægger en 25 timers ''arbejdsuge'' i et prøveforløb som på forhånd er dømt til døden og som min læge mener er formålsløst. Havde hun så bare, ansigt til ansigt, kommet med hendes ideer - og vi via normal samtale kunne forhandle os frem til en løsning, så havde jeg også taget det anderledes. Og muligvis også gået med til et REVA forløb såfremt jeg kunne få garanti for, at jeg kan komme i det omfang jeg kan, og gå så snart jeg ikke kan overskue det mere. På den måde vil nederlaget, hvis det mislykkes totalt, også synes mere overskueligt og acceptabelt. Nu har hun telefontid her om 5 minutter - og når jeg kigge mig selv nedaf brystet, så kan jeg se hjertet banke under blusen - jeg er blevet bange for at tale med hende, hvilket bestemt er en ubehagelig følelse. Hun fortalte mig også om igår, at jeg kunne få en hjemmehosser/kontaktperson der kan følge mig til og fra REVA og som kan hjælpe mig mht til børnene, og hvis jeg under REVA førløbet følte mig meget træt, kunne jeg også få rengøringshjælp. Alt det dér er MEGET store ting for MIG, der er rigtig mange elementer i alle de der spørgsmål som jeg slet ikke kan overskue, det er simpelthen for stort! Børnene har det perfekt, jeg henter og bringer dem selv. Kan tage til forældremøder, på legepladsen osv. Til de større begivenheder har de deres Far som også rejser med dem to gange om året, tager dem med i biografen, Tivoli, musseum osv. Så de er jo på ingen måde isoleret fordi jeg er. Hos mig får de kærlighed, nærhed, omsorg og tryghed, hvilket jeg jo mener er grundpillerne der bære fundamentet (De er iøvrigt 2, 3, 5 og 15 år). Og da mine lidelser også kaldes de skjulte eller usynlige lidelser, så er det jo ikke noget der påvirker dem - det foregår altsammen inde i mit hovedet. Og har intet at gøre med mine evner som Mor - jeg mangler ikke empati som eks vis ses hos skizofrene eller folk med stærk Borderline. Og jeg vil ikke følges af nogen kontaktperson, så hellere selv klare det eller få et familiemedlem med indover. Og rengøring osv sætter jeg en ære i at gøre (grundet OCD'en), haha - så der skal jeg i hvertfald SLET IKKE have nogen med indover, gys da. Men det er jo dejligt tilbudet findes, hvis nogen skulle have brug for de ekstra hænder. Min tilstand er varrig, og jeg tror ikke jeg resten af livet kan være tilknyttet én der skal følge mig frem og tilbage gennem livet. Ideen med førtidspension var netop også at jeg kunne få ro til at få flere ting beabejdet, så dagligdagen på sigt kunne bleve mere fleksibel. Sådan som det kører nu, køre det perfekt! Pt er min angst nede på et minimum niveau dvs fra en skala fra 0-10, så ligger jeg på en fire hvilket er utrolig flot! Hvis jeg stilles overfor arbejdsprøvning og den slags, så ryger den straks op på en otter, muligvis en tier. Og det er jo drøn ærgeligt at jeg skal til at arbejde forfra med min angst. Igår efter samtalen med sagsbehandleren røg den også op omkring 7/8 stykker, men den er nede igen i dag, heldigvis. Takket været støtten herfra! Du må mægtig gerne lave et udkast til et brev - det vil hjælpe mig enormt meget og gøre det mere overskueligt. Bare når du får tid, lyst og lejlighed. - mine indlæg er også lange, hva! Og uden quotes.... NB: Fik lige ringet til sagsbehandleren for at høre om ressourceprofilen. Hun sagde at hun nu lige indhenter erklæring/status fra min egen læge, og fra psykiater FØRTS og fremmest - hun sender papirene afsted i dag!. Og at vi skal have arbejdsprøvningen på plads INDEN ressourceprofilen blev lavet. Hun sagde at min førtidspension ikke vil gå igennem hvis vi ikke får lavet arbejdsprøvningen ,,jeg siger dig bare som det er'' sagde hun. Så jeg må nok gå og samle mod til den arbejdsprøvning, medmindre erklæringerne entydigt siger at det er formålsløst. Men hey! Jeg må jo bare gøre det så godt jeg kan, mere kan jeg jo ikke gøre. Hun sagde iøvrigt også at jeg ikke skulle tage sorgerne på forskud, hahaha....det er jo dét mine lidelser ligesom går ud på og som jeg ikke selv er herre over. Glæder mig til min bog engang bliver færdig, må sørge for hun får en kopi!! Sidst redigeret af Ninja; 26-02-2008 kl. 14:49. Årsag: Indsatte et NB |
28-03-2008, 02:20 | #24 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Hmmm, så fik sagsbehandleren så endelig lægeattesten fra min egen læge - og han sendte også en kopi til mig. Han skrev at jeg at jeg lider af svære tvangstanker som har plaget mig hele livet (siden barndommen) og at jeg aldrig har gået normalt i folkeskole og ikke har fulgt undervisningen pga OCD. Endvidere skriver han, at mine tvangshandlinger er så massive og invaliderende at jeg ikke kan arbejdsprøves, og at han frygter jeg vil blive svært angst med efterfølgende depression hvis de presser mig til en arbejdsprøvning. Han skriver også at de medicinske behandlinger er virkningsløse, og at jeg er meget intelligent og kan passe mine børn uden problemer (sådan kort fortalt).
Så jeg ringede op til sagsbehandleren og lod som om jeg ikke kendte til indholdet af af lægeattesten, og spurgte om hun ikke bare kunne indstille mig til forsamtale på REVA fordi jeg var ved at gå ned med stress over ventetiden. Men hun var slået lidt om!! ,,jaamen, sagde hun ,,skal vi nu ikke lige vente på speciallægeerklæringen''. Hvortil jeg svarede at det var lige meget, hvis hverken min læge eller psykiater har noget at skulle have sagt (og man skulle være indlagt og sengeliggende for at undgå arbejdsprøvningen). Men så sagde hun at hun liiige ville vente på psykiaterns udtalelser, og hvis der er noget lægeligt der tyder på at jeg ikke kan arbejdsprøves, så ville hun lige have lægekonsulenten med ind over. Så det var da nye boller på suppen - bedre end de første. Nu venter jeg så bare på at blive indkaldt af psykiateren - har nu ventet 1 mdr, og har stadig ikke hørt en lyd. Ved i om det er normalt man skal vente SÅ længe???? |
28-03-2008, 09:25 | #25 |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 24-03 2006
Indlæg: 1.224
Styrke: 21 |
Det er hårdt med al den ventetid og uvished. Håber, der snart sker noget videre i din sag, men det lyder da som om bøtten er vendt lidt.
Du får et kram |
28-03-2008, 14:49 | #26 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23 |
Hej Helenekr
Har tænkt på dig.... Du må blive ved med at rykke i dem.... Er imponeret over, at du kæmper!! |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Hjælp arbejdsprøvning opfølgning | Bobbi | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 7 | 11-12-2011 08:14 |
opfølgning af FTP | nille60 | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 8 | 20-07-2011 08:55 |
Opfølgning af praktikperiode? | Cordulla | Alt det andet | 8 | 25-03-2011 00:21 |
Opfølgning under arbejdsprøvning | V_Brask | Alt det andet | 11 | 15-12-2009 23:16 |
Opfølgning | Skovgård | Er det overhovdet til at få fleksjob? | 48 | 11-03-2008 13:45 |