Hænger fast i meningsløst ressourceforløb... - K10

BEH · 01-10-2014, 17:10

Kære alle

Jeg har brug for jeres hjælp.

I dec. 2013 var jeg til møde med Rehabiliteringsteamet, som indstillede mig til ressourceforløb på 2 år og ikke en førtidspension jf. lovgivningen. Teamet valgte at tilsidesætte lægeerklæringer, speciallægeerklæring, og psykologerklæring. Som uafhængigt af hinanden har skrevet ingen arbejdsevne, nul funktionsniveau, helbred stationær (nedslidt fysisk og psykisk) og ingen behandlingsmuligheder.

Det første år er med ro og nu hvor der er gået 9 måneder uden ændring i helbredet, har jeg bedt sagsbehandler om nyt møde med Rehabiliteringsteamet i dec. med henblik på at drøfte status og hvad der videre skal ske. I forhold til indstillingen skal jeg i det 2. år igennem forskellige forløb og aktiviteter, som er urealistisk da mit helbred ikke tåler det.

Sagsbehandler er enig med mig i mit helbred og jeg fornemmer, at hun ikke kan komme igennem hos Rehabiliteringsteamet. Derfor forslog hun mig i sidste uge at jeg mødes med mentor, så der er "nye øjne" der forhåbentlig kommer frem til samme resultat. Selvom mine kræfter ikke rækker, valgte jeg at sige ja. Nu står jeg i den situation at belastningen er for stor for helbredet og samtidig har jeg ikke behov eller problemer der skal tales om. Er afklaret og har en god balance og indhold i min hverdag.

Mine spørgsmål:

Vil det skade mit forløb hvis jeg melder tilbage til sagsbehandler at belastningen er for stor med ugentlige (meningsløse) møder med mentor?

Hvis jeg kommer for hos Rehabiliteringsteamet, kan jeg risikerer at de forlænger mit forløb yderligere? (Er 52 år)

Er det dumt efter 1 år at søge en førtidspension efter § 17, stk. 2?

Er der andet jeg kan gøre nu?

Er ved at blive vanvittig af uvisheden.

På forhånd tak for jeres hjælp :-)

01-10-2014, 17:10	#1
BEH Elsker at være her på K10 Tilmeldingsdato: 25-01 2014 Indlæg: 92 Blog Indlæg: 2 Styrke: 11	Hænger fast i meningsløst ressourceforløb... Kære alle Jeg har brug for jeres hjælp. I dec. 2013 var jeg til møde med Rehabiliteringsteamet, som indstillede mig til ressourceforløb på 2 år og ikke en førtidspension jf. lovgivningen. Teamet valgte at tilsidesætte lægeerklæringer, speciallægeerklæring, og psykologerklæring. Som uafhængigt af hinanden har skrevet ingen arbejdsevne, nul funktionsniveau, helbred stationær (nedslidt fysisk og psykisk) og ingen behandlingsmuligheder. Det første år er med ro og nu hvor der er gået 9 måneder uden ændring i helbredet, har jeg bedt sagsbehandler om nyt møde med Rehabiliteringsteamet i dec. med henblik på at drøfte status og hvad der videre skal ske. I forhold til indstillingen skal jeg i det 2. år igennem forskellige forløb og aktiviteter, som er urealistisk da mit helbred ikke tåler det. Sagsbehandler er enig med mig i mit helbred og jeg fornemmer, at hun ikke kan komme igennem hos Rehabiliteringsteamet. Derfor forslog hun mig i sidste uge at jeg mødes med mentor, så der er "nye øjne" der forhåbentlig kommer frem til samme resultat. Selvom mine kræfter ikke rækker, valgte jeg at sige ja. Nu står jeg i den situation at belastningen er for stor for helbredet og samtidig har jeg ikke behov eller problemer der skal tales om. Er afklaret og har en god balance og indhold i min hverdag. Mine spørgsmål: Vil det skade mit forløb hvis jeg melder tilbage til sagsbehandler at belastningen er for stor med ugentlige (meningsløse) møder med mentor? Hvis jeg kommer for hos Rehabiliteringsteamet, kan jeg risikerer at de forlænger mit forløb yderligere? (Er 52 år) Er det dumt efter 1 år at søge en førtidspension efter § 17, stk. 2? Er der andet jeg kan gøre nu? Er ved at blive vanvittig af uvisheden. På forhånd tak for jeres hjælp :-) Sidst redigeret af BEH; 01-10-2014 kl. 17:48.