psykiatriske Speciallægeerklæring

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Carmen

Jeg er helt enig i dit råd til Jesper, Nabokone - jeg prøvede blot at sige, at jeg forstod følelsen af, ikke at ha' lyst til at tale om sig selv...

...det fik jeg så ikke helt så godt formuleret :-)

P.S. Ved at læse Jespers tråd fra marts i år, kan jeg se, at en psykiatererklæring ikke er første gang, som jeg opfattede det i denne tråd.

Ja det gjorde jeg også, altså opfattede at det var "første gang" for Jesper. Er det ikke det ?

Det med at fortælle om sig selv, kommer enten helt naturligt eller man "låser" og det må man jo så tage derfra. Jeg hader også at tale om mig selv og forklare om mit liv og levned, jeg syntes jo ikke at der er noget at hente der. Jeg bliver så træt og udbrændt, men de skal jo have "historien". Har man svært ved at tale om sig selv og de private ting, er der jo ikke andet for end at sige det, man har jo grænser hver især og dem skal man klart sætte også i dette tilfælde.

EE

[Carmen]

Tak for respons, EE - tænkte umiddelbart, at jeg nok skulle afholde mig fra at svare, når jeg i virkeligheden havde en forbandet hovedpine - men du opfattede det også som første gang :-)