|
Fremtiden for fleksjob og førtidspension Her vil vi debattere og skrive nyt om den nye førtidsepensionsreform som pt er under opsejling |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
02-09-2011, 18:05 | #1 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 07-05 2010
Indlæg: 141
Styrke: 15 |
Derfor får Enhedslisten min stemme
Respekt for fleksjobbere og førtidspensionister
- Nej til fleksjob-forringelser - Flere job til mennesker med handicap - Førtidspension skal være til at leve af - Førtidspensionsbevis frem for midlertidig pension - Stop satspuljetyveriet VK-regeringen vil reformere førtidspension og fleksjob, så det bliver sværere at komme på ordningerne og sværere at leve af dem. Flere af de øvrige partier har nikket bifaldende fra sidelinjen, selvom almindelige jobs i mange tilfælde ikke er et reelt alternativ. De har tilsyneladende glemt, at betingelsen for at få førtidspension eller fleksjob er, at man har varigt nedsat arbejdsevne på grund af en kronisk sygdom eller et handicap. Adgangen til de to ordninger er på ingen måde det tag-selv-bord, som VK-regeringen fremstillet det som. Og handicap kan hverken kureres med pisk eller gulerod. Enhedslisten opfatter derfor reformforslagene som en knytnæve i hovedet på borgere med handicap, der vil blive fattigere og mere ekskluderet fra arbejdslivet. Det vil vi aldrig lægge stemmer til. I stedet vil vi arbejde for flere fleksjob, bedre førtidspension og reel beskæftigelsespolitik for borgere med handicap. Nej til fleksjob-forringelser Enhedslisten har som eneste parti i Folketinget fra starten afvist den fleksjobreform, som reelt består af lutter forringelser. Enhedslisten vil hellere styrke en unik ordning, der er manges eneste mulighed for at få tilknytning til det almindelige arbejdsmarked. VK-regeringen vil sænke fleksjobbernes løn for at få dem til at arbejde mere. Enhedslisten mener derimod, at det er afgørende, fleksjobbere får løn og arbejdsvilkår efter deres overenskomst. Dels ønsker vi ikke, at fleksjobbere skal trykke lønnen for deres fagområde ned. Men først og fremmest vil vi ikke acceptere, at de får en lønnedgang på flere tusind kroner, der let kan knække en almindelig familieøkonomi. For fleksjobbere kan ikke bare ”tage sig sammen”, som VK-regeringen antyder. De arbejder allerede alt, hvad de kan. Vi afviser også planerne om at gøre fleksjob midlertidige for alle under 40 år og tvinge arbejdsgiverne til at afholde løbende samtaler med fleksjobberne med henblik på at ”øge deres arbejdsevne”. Man får kun et fleksjob, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan øges. Sådanne samtaler vil altså blot betyde bøvl for arbejdsgiverne og ydmygelse for fleksjobberen. Og de midlertidige fleksjobbevillinger vil gøre arbejdslivet evigt usikkert for fleksjobberne. Den stressfaktor alene vil i længden gøre de fleste uarbejdsdygtige, handicap eller ej. Flere job til mennesker med handicap Mens VK-regeringens reformpisk i bedste fald vil drive fleksjobbere og førtidspensionister over på kontanthjælp, vil Enhedslisten hellere lave reel beskæftigelsespolitik for mennesker med handicap. Fleksjob er en fremragende mulighed – der er bare for få af dem. Allerede nu venter 10.000 på ét, og mange strander på ledighedsydelse i årevis. Derfor er det afgørende, at vi får oprettet flere fleksjob. Enhedslisten mener først og fremmest, at den offentlige sektor skal tage ansvar for at oprette langt flere fleksjob i egne rækker. Desuden kunne man se på muligheden for, at det offentlige i sine kontrakter med diverse firmaer indfører sociale klausuler om, at de skal have ansatte med handicap. Endelig skal det gøres langt mindre bureaukratisk at have fleksjobbere ansat, hvilket bl.a. indebærer at slække på den meningsløse kontrol af, at varige handicap og kroniske sygdomme sjovt nok ikke pludselig er gået over af sig selv. Ligesom det for personen med nedsat arbejdsevne skal være en lettere og mindre ydmygende proces at blive tilkendt fleksjob. Hvad enten målet er et fleksjob eller ordinær beskæftigelse, så er det afgørende, at jobcentrenes ansatte er rustet til at hjælpe lige præcis borgere med handicap videre. På nuværende tidspunkt findes der kun ganske få jobkonsulenter rundt omkring, som er specialiserede i dette område. Dem skal vi have uddannet mange flere af. Og så skal vi sikre, at de kan bruge deres arbejdstid på rent faktisk at hjælpe borgerne og arbejdsgiverne med at skabe de rigtige rammer for gode fleksjob frem for på meningsløs kontrol og bureaukrati. Førtidspension skal være til at leve af Førtidspension skal være til at leve af, ikke bare til at overleve af. Førtidspensionister skal kunne føre en værdig tilværelse, hvor det også er muligt at gå i biografen engang i mellem, uden økonomien vælter. Man er jo ikke selv skyld i, at man på grund af sygdom eller handicap er ude af stand til at arbejde. Derfor tager Enhedslisten skarpt afstand fra VK-regeringen ønske om, at førtidspension for folk under 40 år skal udmåles på baggrund af den sociale ydelse, borgeren kom fra. I mange tilfælde vil det være kontanthjælp, som for borgere under 25 år er særligt lav (denne aldersdiskriminerende regel arbejder Enhedslisten i øvrigt også på at få fjernet). På den måde vil et ungt menneske risikere at skulle leve af nærmest ingenting i op til 22 år. Det er urimeligt og særligt vanvittigt, når man tænker på, at satserne for førtidspensionen blev ændret tilbage i 2003, netop fordi den gamle pension for mange ikke var til at leve af. I Enhedslisten vil vi sikre, at førtidspensionen følger den almindelige løn- og prisudvikling. Det skal være slut med at stjæle en slat til satspuljen hvert eneste år. Og de mange på den gamle førtidspensionsordning skal have ret til at komme over på den nye, hvis de ønsker det, og hvis en konkret beregning viser, at de ikke vil tabe på det. Førtidspensionsbevis frem for midlertidig pension VK-regeringen har foreslået at gøre førtidspension midlertidig for alle under 40 år og erstatte den med 5-årige udviklingsforløb, der skal sigte mod at få folk i arbejde. Det er Enhedslisten imod. Udviklingsforløb kan for nogle være en udmærket idé, men det forudsætter to ting. For det første at der er sat tilstrækkeligt med midler af til dem. Den økonomi, regeringens forslag bygger på, vil snarere føre til den type discount forløb, vi kender fra aktiveringscirkusset. For det andet at udviklingsforløbene er et tilbud, ikke en påtvunget universalløsning. Når det drejer sig om omfattende og måske fremadskridende handicap, så er det urimeligt, at borgeren skal bruge sine få kræfter på udviklingsforløb, der åbenlyst aldrig vil føre til job. Og i forhold til unge med psykiske lidelser vil truslen om at miste sit forsørgelsesgrundlag kun medføre stress, der gør det så meget sværere at komme på fode. I stedet vil Enhedslisten hellere indføre et førtidspensionsbevis. Det skal give dem, der har lysten og overskuddet, mulighed for prøve kræfter med et arbejde vel vidende, at hvis det ikke går, kan de trygt vende tilbage til pensionen uden ny ansøgning, arbejdsprøvning mv. Stop satspuljetyveriet Enhedslisten vil sætte en stopper for det satspuljetyveri, der hvert år øger uligheden ved at gøre løngabet større mellem bl.a. førtidspensionister og resten af samfundet. Satspuljeordningen har siden indførelsen i 1990 været en dyr fornøjelse for dem, der i forvejen ikke har for meget at leve af. Finansieringen finder sted ved, at man undlader at løn- og prisfremskrive overførselsindkomsterne fuldt ud. For en førtidspensionist betød det 2009 i et tab på 6.228 kr. Det er grunden til, at mens satspuljepartierne hvert år praler af puljens gode formål, så er Enhedslisten det eneste parti, som klart siger fra. Vi mener, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, ikke dem med de laveste indkomster. For Enhedslisten er et vigtigt krav til en ny regering derfor, at satspuljetyveriet stoppes. De mange gode projekter og indsatser, der i dag finansieres over satspuljen, skal i stedet på finansloven og finansieres over skatten. |
02-09-2011, 20:28 | #2 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 22 |
Førtidspensionsbevis frem for midlertidig pension
det er jeg ikke enig i der skulle gives i langt højere grad midlertidig pension og fleksjob af 2-3 års varighed så vil folk ikke ryge ud i kolden på kontanthjælp eller ingen indtægt de fleste ryger netop ud på grund af om der er behandlingsmuligheder fordi begge ydelser er varig, med mindre man selv klokker i det eller har fået på et forkert grundlag. her er jeg så enig netop et førtidspensionsbevis, når ens pension er dømt varig |
02-09-2011, 22:04 | #3 | ||||||||||||||||||||
Jeg bor her på K10
|
Citat af mtvr:
"..de fleste ryger netop ud på grund af om der er behandlingsmuligheder fordi begge ydelser er varig, med mindre man selv klokker i det eller har fået på et forkert grundlag." A hva -forklar mig venligst hvad du mener, det er muligt jeg er lidt fatsvag...
__________________
http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./ |
||||||||||||||||||||
03-09-2011, 09:28 | #4 | |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 22 |
Citat:
eller kommunen opdager, man faktisk har en arbejdsevne på pension regel efter 2003 de to eneste grunde til, man kan blive frataget fleks eller pension |
|
03-09-2011, 10:21 | #5 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 26 |
Nej, MTVRV.
Der er du altså noget på afveje. VH Popiae |
03-09-2011, 11:17 | #6 | |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 02-08 2010
Indlæg: 2.227
Styrke: 17 |
Citat:
Før 2003 var det kun Socialforvaltning som stod for tilkendelser af førtidspensioner og ja, en del af førtidspensionister fra den tid fik deres førtidspensioner på en meget let måde. På trods det, er de beskyttet af loven og deres pensioner kan ikke blive frataget, selv hvis deres arbejdsevne er blevet forbedret. Kun hvis de via et arbejde tjener mange penge. Dvs. jo flere penge man tjener jo bedre er ens arbejdsevne. Hul i hoved men sådan forholder det sig altså. Hvis nogen som fik FP efter 2003 og fik den på falsk grundlag så må det være fordi de kender nogen som kender nogen i kommunen. Derfor for mig er det fint hvis det blive dokumenteret af kommunen at nepotisme er forsat en dagligbrød hos kommuner. Når det er sagt så må jeg sige, at jeg kan hellere ikke fatte, at førtidspensionister dem fra efter 2003 kan arbejde flere timer om dagen uden for hjemmet. For mig selv, bare at tage på ferie er kun en drøm, fordi jeg har intet overskud til det. På trods for at min økonomi hænger ikke sammen kan jg slet ikke forestille mig at supplere den via et arbejde. Største del af dagen er jeg alt for udmattet til det. Jeg er nyd til at ligge mig og sove et par timer flere gange i løbet af dagen, ellers ville jeg falde om. Men ja, vi er jo forskellige. Men alligevel….. |
|
03-09-2011, 12:56 | #7 | ||||||||||||||||||||
Jeg bor her på K10
|
Øh, nå...mtrv
Er tilsyneladende stadig fatsvag for mig bekendt så skal man netop være RASK MELDT for at miste en tilkendt ftp eller flexydelse! -og mig bekendt er det vist et fåtal -om nogen- der har oplevet det -men da sikkert dejligt for vedkommende, skulle det ske. I og for sig, er det irrelevant om kommunen SKØNNER hvordan borgerens tilstand er, det væsentlige må vel være hvad LÆGERNE véd. Nå, men det vil jeg ikke tærske langhalm på, det véd vi jo nok, de fleste af os herinde, hvordan det forholder sig (pst, karo, jeg er uendelig ked af at mange mener at os- deriblandt mig, sagde hun, får skudt i skoene nærmest konstant, at vi har "FÅET" ftp nærmest smidt i nakken, uden at være syge. Ka vi ikke bare være enige om at der ER en grund til at man må forlade arbejdsmarkedet, ny eller gammel ftp )
__________________
http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./ |
||||||||||||||||||||
03-09-2011, 13:34 | #8 | |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 02-08 2010
Indlæg: 2.227
Styrke: 17 |
Citat:
Men faktum er at det var en anelse lettere at få FP før 2003 især den laveste sats. p.t. personlig bruger jeg slet ikke tid på at lege en FP betjent. Folk fik deres førtidspensioner og længere er den ikke for mig. Jeg tror at MTVRV1, efter hun/han få sin pension, vil hun/han falde til ro og se verden fra helt anden perspektiv…. |
|
03-09-2011, 13:34 | #9 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 22 |
Karo
kan ikke være mere enig Buster Nej man skal ikke være raskmeldt for at miste fleks hvis du ikke er samarbejdsvilg og tage i mod de tilbud som kommer så kan du miste din ledighedsydelse og dermed også din fleks bevilling efter 2003 får du din penison pågrund af dine arbejdsevne så hvis kommunen opdager du kan arbejde måske en 12-15 timer efter du har fået tilkendt pension. så kan de alså fratage din pension og du ryger over på fleks det er alså fakta vi har "FÅET" ftp nærmest smidt i nakken, uden at være syge du må se noget jeg ikke skriver |
03-09-2011, 13:48 | #10 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 22 |
Buster
om 14 dage skal jeg til møde om min fremtid det kommer en lægekonsulent til at bestemme 100 procent ikke nok med om jeg skal have pension, men også om jeg foresat kan bo på et bosted for hvis jeg skal ud i en ydeligere afklaring, har jeg ikke indtægt til at bo ude har jo ingen indtægt fra det offenlige ergo kommer jeg hjem igen helt uden afklaring Ja min forældre så nej tror bestemt ikke nogen bare har fået en pension men kan alså heller ikke se jeg har skrevet det nogen steder før 2003 var der godt nok mange som fik, pågrund af misbrug det kan man ikke rigtig i dag, så skal det være følge virkninger efter mange års misbrug |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Derfor er Johnny for syg til sygedagpenge | Webmaster | K10 Nyheder | 0 | 04-09-2012 06:10 |
Dér røg min stemme til S-SF!!! | logikeren | Politik og Samfund | 10 | 12-01-2011 03:26 |
Nåeh, derfor... | PiaL | Politik og Samfund | 2 | 09-12-2010 23:16 |
Ny matchmodel ,, sådan og derfor | maybeline2you | Et godt link! | 0 | 08-09-2010 22:14 |