Familie der ikke kan håndtere mig !!! - K10

Enteneller · 08-05-2009, 19:35

Nå nu er jeg i mit lunefulde humør og skal høre jer garvede K10ére og alle andre kloge om deres forhold til familie bla. i forbindelse med deres diagnose og liv som sådan !!??

Min far er "verdensmester" på Lolland, men han ved ikke hvordan han skal håndtere mig. Vi kan godt tale sammen om løst og fast, men ikke om mine problemer som sådan. Jeg elsker at tale og håndtere andres problemer og har fx. altid gerne ville være psykoglog. Nu har jeg ikke hørt fra min far 3 måneder efter at være røget gevaldigt ned med flaget. Og jeg har bare lyst til at sige F... dig til min far og bror.

Jeg sendte min far en sms for 2 uger siden og ved at min svigerinde har opdateret ham omkring min situation for noget tid siden jeg har intet hørt. ! Er det mon bare sådan det er ?. Min mor døde af kræft for 10 år siden, og det var det. Min storebror (2 år ældre end mig) er bare som han er sløv og vil bare ikke snakke om sygdom !! .Jeg elsker min svigerinde, men for fanden, hvorfor fatter min biologiske familie intet. !!? Sådan har det altid været, men jeg føler at jeg har fattet en del og haft meget sammen med min mor, men har også været den der har forstået hende. Derfor var jeg også den eneste der nok ikke græd ved hendes begravelse for der fik hun fred.

Nå men er der andre der har det som mig, at deres nære familie (som er det eneste familie man har ) ikke kan håndtere en ???

Jamen jeg kan jo ikke blive ved med at finde forståelse for en far og en bror, der ikke kan forstå at man har brug for lidt omsorgsfuld støtte. Heldigvis har jeg klaret mig økonomisk, selv om det ikk så sådan ud og jeg troede at jeg kunne og skulle låne af min far. Han sagde så mere eller mindre NEJ og så tænkte jeg "er der noget jeg har misforstået", heldigvis fik min eksmand og jeg så solgt det hus vi havde med fri værdi, så jeg tænkte F... min far. Men fatter stadig ikke at han ikke ville hjælpe i nødens stand og det gjorde min svigerinde heller ikke, hun konfronterede ham endda med det, hvorefter han satte 15 og derefeter 20 tusinde ind på min konto, men for den da jeg har intet til overs for ham og har bare lyst til at cutte al forbindelse, også fordi han ikke ser eller holder af mine børn når han ser dem ? altså cutter forbindelse, bør man det i min siatuation. ?.

Min far har en masse penge jeg kan arve så måske burde jeg blive "hængende" og jeg vil jo gerne hjælpe ham hvis han får brug for det, men jeg fatter ikke at mennesker kan være så ignorante og følelseskolde som han. Han må da lide et sted og jeg har søgt "sandheden" men det går ikke. !!.

Ninja · 08-05-2009, 20:29

Det kan være svært for familien at tackle en syg person, og ret mange forældre dadler sig selv og tror at barnets problemer og sygdomme har noget med dém at gøre...og vil helst ikke vide for meget om det da det gør for ondt.

Måske bliver det hele bedre når du får førtidspension og der kommer ro omkring din person, og samtalerne måske kan handle om alt det gode og dejlige. Måske får du selv indirekte skubbet dine nærmeste fra dig?
For os der er syge, har vi jo ofte brug for at snakke om vores sygdomme og få dem vendt med netværket, men dem der lytter bliver også trætte fordi de jo ikke kan helbrede og hjælpe på den måde de egentlig gerne vil hjælpe. Og folk kan ikke lade være med at blive irriteret på den person de ikke kan hjælpe....

Som udgangspunkt synes jeg altid man skal holde fast i sin familie, medmindre de har gjort noget ganske utilgiveligt. Det er rart at have bagland, men engang imellem kan man også have brug for pauser fra det - og så tager man bare de pauser og lader tiden arbejde...

Og hvem ved, måske er din Far slet ikke kold, men kan ikke finde ud af at åbne op for hans egne frustrationer omkring dig og din situation...du er jo hans datter som tilsyneladnde ikke har det så godt. Det kan godt give nogle forviklinger som bliver misfortolket af jer begge.

Afskriv ham ikke, men hold en pause fra ham.

Enteneller · 08-05-2009, 21:09

Åhh, jeg er sku glad for at du har svaret, jeg var på min søns værelse og hørte rigtig højt musik på hans computer, han er ikke hjemme, men jeg kunne ikke huske mit log ind på K10 så da jeg så dit svar måtte jeg ned at hente min bærbar får intet skriveri uden musik når man drikker rødvin

Jeg hører Kun for mig med Medina, fedt nok.

Nå min far er så iskold om jeg er på det ene eller på det andet, så f... ham eller hvad det har jeg aldrig fattet, jeg kan jo ikke bruge ham til noget eller kan jeg ??. Jeg har mailet med hans og min mors nære venner for jeg skal høre om min mor drak under min graviditet med mig, det kan nemlig hænge sammen med min ADHD, men for helvede hvor er det mærkeligt at man ikke bare kan ringe og spørge min far herom. Min mor drak i mine teenagerår, og min far fortalte at hun forsøgte begå selvmord, kun til mig, den to jeg stille og roligt men tænker da tit på hvordan han har det med med og min mor !!!!!

Jeg ved det ikke jeg har mine børn og han, min far "ser" dem ikke når min brors børn er der, dem elsker jeg også, men F*** ham for ikke at se mine, det kan jeg bare ikke have. Og så kan han ikke rumme at jeg er syg, det kan man vel når man er menneske eller hvad????

Jeg kan rumme alt, alle problemer, alle mennesker alt og alle så hvad fanden er meningen, skal det være sådan at man hen over sygesengen eller graven skal høre hvad der gik galt ?. Jeg kan skrå sikkert - selv efter 1½ flaske pap rød vin (vi må simpelt hen på druk en dag os i Kbh. gruppen og spille dart, det er jeg for lækker til) at jeg ALDRIG har ELSKET min mor og far, er det ikke skræmmende ????????????????????

Og hvordan har du det så med din familie ??. Jeg syntes at det er for sindssygt at man ikke kan tale sammen når der er problemer. Hvad er de bange for ?? Jeg har allermest lyst til at sige F... Dem og det var det, jeg synes simpelt hen at det er så menneskeligt småligt og uacceptabelt, hvis man elsker et andet menneske så kan man også tale om hvordan de har det. JEG HAR INGEN RESPEKT FOR PAUSER NÅR DE SKAL TAGE OVER 2 ÅR. sO F... IT. JEG ER BARE GAL ....

Jamen Helen, Nu kan jeg så se at du ikke er på igen he he, men hvordan får man så en følelseskold familie som man kan leve uden ?? Er det bare det ? Som min datter sagde da hun havde fået gaver af min far som 5 årig, dem har jeg fået af en der hedder "morfar" og han har aldrig været andet, penge og min far, så f...hAM.

ee

Nej undskyld jeg skal jo bare lære at leve med min far og bror eller skal jeg ??

Ja jeg sidder her og tænker, hvorfor er det så svært for fakmilien, at forstå når man bliver syg ??. Ofte har jeg tænkt på om det var nemmere at have kræft end at have angst, ofte har jeg faktisk tænkt at jeg ønskede at have kræft så jeg kunne komme op i himlen og se hvordan min mor har det og så var det det.

Supercarla · 08-05-2009, 22:22

ja ved det desværre ikke:.. Har selv ofte tænkt det samme mht mand, forældre venner osv...

Peacock · 08-05-2009, 22:49

vi mennesker er nogen sjove nogen
vi har utroligt svært med at sætte os ind i noget, med mindre vi selv har prøvet det
og sådanne er det også med sygdom og især de sygedomme hvor man ikke kan se personen er syg

i den del af landet jeg kommer fra, hedder det sig at det skal sq bare arbejdes væk GG

og få fingerne ud af røven og komme igang

har selv hørt det fra nære venner...

men en der er pakket ind i gibs eller er meget tynd og mangler håret ja.. det kan man se

Supercarla · 08-05-2009, 22:53

har også tit følt det sådan, været træt af når min far fx siger ja ja når man fortæller noget ang sin sag eller sygdom... Men vil fortælle en dejlig historie. I dag var vi til konfirmation. Han var godt nok fuld, men alligevel... Smil. Han sagde vil mig at godt nok havde han aldrig været der det han burde, men han ville altid være der for min datter. Der tilgav jeg ham alt på stedet............................................ .............

Ninja · 08-05-2009, 23:14

Jeg har ingen familie udover min Mor og mine 4 børn, børnenes far og så Helle4 her fra K10......

Så jeg er mere forfærdet over at jeg ikke nåede at fortælle min Far og alle dem der nu er døde, at jeg elskede dem. Og ærgelig over at jeg ikke så meget mere til dem, da de levede....og heller ikke ringede så meget som jeg nu ønsker, jeg havde gjort.

Mht mine diagnoser, jamen så er det faktisk et show jeg selv styrer - jeg taler ikke ret meget om dem med familien, men omvendt, så skal de konstant lægge ører til alt hvad der røre sig i kommunen og med min sag

Min familie skal bare være støttende i kampen. Men diagnoserne taler jeg mere med lægen om, og med min psykiater, for min familie forstår dem jo ikke. Og jeg forventer heller ikke de skal forstå dem. Men når jeg er nede med flaget, så er de der 110%, så godt de nu kan.
Tror i virkeligheden de er der mere for mine børn, end for mig

Og det har jeg det faktisk rigtig okay med!

Jeg har jo også altid været syg på den ene eller den anden måde, så det er efterhånden mit kendetegn/varemærke. Sådan ér jeg bare!!
Men jeg tror da nok, at det ville have været meget anderledes, hvis sygdommene var kommet senere...sådan som et chok for alle sammen.

Mht alkohol under graviditeten, jamen så har min Mor også fået nogle stifter + en helvedes masse smøger, men sådan er dét så bare. Det er ikke noget jeg gider gå op i, for jeg kan ikke bruge det til noget, og jeg kan alligevel ikke spole tiden tilbage. Så f*** det!

I mit tilfælde er jeg så glad for, at jeg ikke ligner de diagnoser jeg har!!!

Men jeg ved godt hvad i mener!

Jeg har jo været syg siden barndommen, og har ingen erindringer what so ever, om et liv uden sygdom.
Men jeg er glad for jeg ser rask ud, og glad for at folk faktisk vurderer mig som værende rask (fremmede altså). Jeg tror ikke at fokus på min fysiske fremtoning ville gøre ret meget andet, end at få mig til at føle mig endnu mere syg....

Jeg nyder da at jeg kan gå ned af gaden, uden at se syg ud. Og kunne præsenterer mig selv, uden at nogen med det samme spørger hvad jeg fejler....

At det så lige præcis har været dét der har været sværest mht kommunen, er så en anden side af sagen.......der kunne jeg godt have brugt nogle ticks og nogle uhæmmede bevægelser og et mere bøvet look, for problemet for jobkonsulenter og sagsbehandlere har jo været at de ikke kunne SE jeg fejlede noget.

Men alt det fik læger, psykologer, psykiatere, lægekonsulenter mf så understreget og dokumenteret.

Neurosmølf · 08-05-2009, 23:28

Åhh EntenEller

Jeg tror godt jeg forstår lidt af det du føler...

Tjah, det er sgu lidt svært det her. Før jeg blev syg havde jeg netværk og familie som jeg var en del sammen med, men efter jeg blev psykisk syg for nogle år siden forsvandt de lidt efter lidt. Jeg kan da ringe til en bror eller søster, men de forstår ikke en brik, og prøver nærmere lidt patroniserende at fortælle mig hvad jeg må have gjort forkert undervejs(blev psykisk syg efter flere års mobning på arbejdspladsen)..... Den slags familie gør kun ondt værre, men jeg definerer selv om jeg vil være som dem, eller bedre, SÅ..jeg ringer til fødselsdage og sender julekort, for selvom de ikke forstår mig og min sygdom, vil jeg ikke falde til deres niveau.
Jeg forstår ikke deres kulde og manglende empati og fraværet af deres ubetingede støtte. Det er som om hvis man er psykisk syg, kan familie og venner stille krav man skal opfylde for at få deres opbakning ? Jeg støttede dem når de havde behov før, men nu hvor jeg er nede til tælling, må jeg erkende at jeg altid har været alene..midt i min familie..
Godt jeg i det mindste kan se klart nu, familie er åbenbart som Herodes, når det går skævt vasker man hænder i en fart og kikker den anden vej..

mvh Nøvsen

Peacock · 08-05-2009, 23:41

I mit tilfælde er jeg så glad for, at jeg ikke ligner de diagnoser jeg har!!!

Haha !!

ja det var da ikke "sjovt" hehe

ej men folk som ved at man er på kontanthjælp eller sygedagpenge/førtidspension kan det sq være belastene at høre på deres fordomme og de lige skal spille smart ved om man ikke bare lige skal prøve det og det ... så kunne det være man var helbredt

bare det var så nemt

ved godt nogen mener det af gode hensigter.. men nogen folk fatter det bare ikke at nogen ting går bare ikke væk..

jeg er kommet der til folk kan tænke og tro hvad de vil

der kommer noget til os alle en gang.. det er bare nogen af os der bliver ramt tidligt

helle4 · 08-05-2009, 23:43

Citat"

Jeg har ingen familie udover min Mor og mine 4 børn, børnenes far og så Helle4 her fra K10......

Så jeg er mere forfærdet over at jeg ikke nåede at fortælle min Far og alle dem der nu er døde, at jeg elskede dem. Og ærgelig over at jeg ikke så meget mere til dem, da de levede....og heller ikke ringede så meget som jeg nu ønsker, jeg havde gjort.
Citat slut"

Alle kan altid, finde noget at bebrejde sig selv, men det kan ikke bruges til en skid!!

Her i familien er /har vi aldrig, været i tvivl om din Kærlighed, og den går alle veje, ligeså tilbage til dig, så .... Dette skulle måske være skrevet til dig privat, men tror det vedkommer alle mennesker, vi er jo bare" os..ikke Guder, og tak for familie siger jeg , det er der, jeg føler mig elsket, og kan komme af med alt mit, nogengange shit.

fra Hellemor.

08-05-2009, 19:35	#1
Enteneller Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-03 2009 Alder: 55 Indlæg: 5.190 Blog Indlæg: 1 Styrke: 22	Nå nu er jeg i mit lunefulde humør og skal høre jer garvede K10ére og alle andre kloge om deres forhold til familie bla. i forbindelse med deres diagnose og liv som sådan !!?? Min far er "verdensmester" på Lolland, men han ved ikke hvordan han skal håndtere mig. Vi kan godt tale sammen om løst og fast, men ikke om mine problemer som sådan. Jeg elsker at tale og håndtere andres problemer og har fx. altid gerne ville være psykoglog. Nu har jeg ikke hørt fra min far 3 måneder efter at være røget gevaldigt ned med flaget. Og jeg har bare lyst til at sige F... dig til min far og bror. Jeg sendte min far en sms for 2 uger siden og ved at min svigerinde har opdateret ham omkring min situation for noget tid siden jeg har intet hørt. ! Er det mon bare sådan det er ?. Min mor døde af kræft for 10 år siden, og det var det. Min storebror (2 år ældre end mig) er bare som han er sløv og vil bare ikke snakke om sygdom !! .Jeg elsker min svigerinde, men for fanden, hvorfor fatter min biologiske familie intet. !!? Sådan har det altid været, men jeg føler at jeg har fattet en del og haft meget sammen med min mor, men har også været den der har forstået hende. Derfor var jeg også den eneste der nok ikke græd ved hendes begravelse for der fik hun fred. Nå men er der andre der har det som mig, at deres nære familie (som er det eneste familie man har ) ikke kan håndtere en ??? Jamen jeg kan jo ikke blive ved med at finde forståelse for en far og en bror, der ikke kan forstå at man har brug for lidt omsorgsfuld støtte. Heldigvis har jeg klaret mig økonomisk, selv om det ikk så sådan ud og jeg troede at jeg kunne og skulle låne af min far. Han sagde så mere eller mindre NEJ og så tænkte jeg "er der noget jeg har misforstået", heldigvis fik min eksmand og jeg så solgt det hus vi havde med fri værdi, så jeg tænkte F... min far. Men fatter stadig ikke at han ikke ville hjælpe i nødens stand og det gjorde min svigerinde heller ikke, hun konfronterede ham endda med det, hvorefter han satte 15 og derefeter 20 tusinde ind på min konto, men for den da jeg har intet til overs for ham og har bare lyst til at cutte al forbindelse, også fordi han ikke ser eller holder af mine børn når han ser dem ? altså cutter forbindelse, bør man det i min siatuation. ?. Min far har en masse penge jeg kan arve så måske burde jeg blive "hængende" og jeg vil jo gerne hjælpe ham hvis han får brug for det, men jeg fatter ikke at mennesker kan være så ignorante og følelseskolde som han. Han må da lide et sted og jeg har søgt "sandheden" men det går ikke. !!. Sidst redigeret af Webmaster; 10-05-2009 kl. 01:30. Årsag: 2 indlæg lige efter hinanden lagt sammen til et...brug venligst REDIGER knappen for tilføjelser til indlæg

08-05-2009, 22:49	#5
Peacock Skal snart betale husleje på K10 Tilmeldingsdato: 05-10 2006 Lokation: Sæby Alder: 48 Indlæg: 774 Styrke: 18	vi mennesker er nogen sjove nogen vi har utroligt svært med at sætte os ind i noget, med mindre vi selv har prøvet det og sådanne er det også med sygdom og især de sygedomme hvor man ikke kan se personen er syg i den del af landet jeg kommer fra, hedder det sig at det skal sq bare arbejdes væk GG og få fingerne ud af røven og komme igang har selv hørt det fra nære venner... men en der er pakket ind i gibs eller er meget tynd og mangler håret ja.. det kan man se __________________ Kram fra Peacock Er systemet til for at hjælpe syge borgere ? eller er systemet til for at gøre tilværelsen endnu mere uudholdelig end den er i forvejen, når sygdommen plager ?

08-05-2009, 23:14	#7
Ninja Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-01 2008 Indlæg: 13.654 Styrke: 33	Jeg har ingen familie udover min Mor og mine 4 børn, børnenes far og så Helle4 her fra K10...... Så jeg er mere forfærdet over at jeg ikke nåede at fortælle min Far og alle dem der nu er døde, at jeg elskede dem. Og ærgelig over at jeg ikke så meget mere til dem, da de levede....og heller ikke ringede så meget som jeg nu ønsker, jeg havde gjort. Mht mine diagnoser, jamen så er det faktisk et show jeg selv styrer - jeg taler ikke ret meget om dem med familien, men omvendt, så skal de konstant lægge ører til alt hvad der røre sig i kommunen og med min sag Min familie skal bare være støttende i kampen. Men diagnoserne taler jeg mere med lægen om, og med min psykiater, for min familie forstår dem jo ikke. Og jeg forventer heller ikke de skal forstå dem. Men når jeg er nede med flaget, så er de der 110%, så godt de nu kan. Tror i virkeligheden de er der mere for mine børn, end for mig Og det har jeg det faktisk rigtig okay med! Jeg har jo også altid været syg på den ene eller den anden måde, så det er efterhånden mit kendetegn/varemærke. Sådan ér jeg bare!! Men jeg tror da nok, at det ville have været meget anderledes, hvis sygdommene var kommet senere...sådan som et chok for alle sammen. Mht alkohol under graviditeten, jamen så har min Mor også fået nogle stifter + en helvedes masse smøger, men sådan er dét så bare. Det er ikke noget jeg gider gå op i, for jeg kan ikke bruge det til noget, og jeg kan alligevel ikke spole tiden tilbage. Så f*** det! I mit tilfælde er jeg så glad for, at jeg ikke ligner de diagnoser jeg har!!! Men jeg ved godt hvad i mener! Jeg har jo været syg siden barndommen, og har ingen erindringer what so ever, om et liv uden sygdom. Men jeg er glad for jeg ser rask ud, og glad for at folk faktisk vurderer mig som værende rask (fremmede altså). Jeg tror ikke at fokus på min fysiske fremtoning ville gøre ret meget andet, end at få mig til at føle mig endnu mere syg.... Jeg nyder da at jeg kan gå ned af gaden, uden at se syg ud. Og kunne præsenterer mig selv, uden at nogen med det samme spørger hvad jeg fejler.... At det så lige præcis har været dét der har været sværest mht kommunen, er så en anden side af sagen.......der kunne jeg godt have brugt nogle ticks og nogle uhæmmede bevægelser og et mere bøvet look, for problemet for jobkonsulenter og sagsbehandlere har jo været at de ikke kunne SE jeg fejlede noget. Men alt det fik læger, psykologer, psykiatere, lægekonsulenter mf så understreget og dokumenteret. Sidst redigeret af Webmaster; 10-05-2009 kl. 01:35. Årsag: 2 indlæg lige efter hinanden lagt sammen til et

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Familie modtager 100 mio om året i kontanthjælp	supersus	Politik og Samfund	7	13-09-2012 08:45
Døene familie	hapsi	Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp	1	20-08-2012 22:21
Politisk dom mod min familie!!!	logikeren	Politik og Samfund	15	21-10-2011 22:23
Kommune jager ung familie!	buster	Politik og Samfund	0	05-11-2010 14:50
Sygehus truer familie med polititilhold	Peacock	Det er da strengt !	2	28-12-2008 23:11

08-05-2009, 20:29	#2
Ninja Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-01 2008 Indlæg: 13.654 Styrke: 33	Det kan være svært for familien at tackle en syg person, og ret mange forældre dadler sig selv og tror at barnets problemer og sygdomme har noget med dém at gøre...og vil helst ikke vide for meget om det da det gør for ondt. Måske bliver det hele bedre når du får førtidspension og der kommer ro omkring din person, og samtalerne måske kan handle om alt det gode og dejlige. Måske får du selv indirekte skubbet dine nærmeste fra dig? For os der er syge, har vi jo ofte brug for at snakke om vores sygdomme og få dem vendt med netværket, men dem der lytter bliver også trætte fordi de jo ikke kan helbrede og hjælpe på den måde de egentlig gerne vil hjælpe. Og folk kan ikke lade være med at blive irriteret på den person de ikke kan hjælpe.... Som udgangspunkt synes jeg altid man skal holde fast i sin familie, medmindre de har gjort noget ganske utilgiveligt. Det er rart at have bagland, men engang imellem kan man også have brug for pauser fra det - og så tager man bare de pauser og lader tiden arbejde... Og hvem ved, måske er din Far slet ikke kold, men kan ikke finde ud af at åbne op for hans egne frustrationer omkring dig og din situation...du er jo hans datter som tilsyneladnde ikke har det så godt. Det kan godt give nogle forviklinger som bliver misfortolket af jer begge. Afskriv ham ikke, men hold en pause fra ham.

08-05-2009, 21:09	#3
Enteneller Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-03 2009 Alder: 55 Indlæg: 5.190 Blog Indlæg: 1 Styrke: 22	Åhh, jeg er sku glad for at du har svaret, jeg var på min søns værelse og hørte rigtig højt musik på hans computer, han er ikke hjemme, men jeg kunne ikke huske mit log ind på K10 så da jeg så dit svar måtte jeg ned at hente min bærbar får intet skriveri uden musik når man drikker rødvin Jeg hører Kun for mig med Medina, fedt nok. Nå min far er så iskold om jeg er på det ene eller på det andet, så f... ham eller hvad det har jeg aldrig fattet, jeg kan jo ikke bruge ham til noget eller kan jeg ??. Jeg har mailet med hans og min mors nære venner for jeg skal høre om min mor drak under min graviditet med mig, det kan nemlig hænge sammen med min ADHD, men for helvede hvor er det mærkeligt at man ikke bare kan ringe og spørge min far herom. Min mor drak i mine teenagerår, og min far fortalte at hun forsøgte begå selvmord, kun til mig, den to jeg stille og roligt men tænker da tit på hvordan han har det med med og min mor !!!!! Jeg ved det ikke jeg har mine børn og han, min far "ser" dem ikke når min brors børn er der, dem elsker jeg også, men F*** ham for ikke at se mine, det kan jeg bare ikke have. Og så kan han ikke rumme at jeg er syg, det kan man vel når man er menneske eller hvad???? Jeg kan rumme alt, alle problemer, alle mennesker alt og alle så hvad fanden er meningen, skal det være sådan at man hen over sygesengen eller graven skal høre hvad der gik galt ?. Jeg kan skrå sikkert - selv efter 1½ flaske pap rød vin (vi må simpelt hen på druk en dag os i Kbh. gruppen og spille dart, det er jeg for lækker til) at jeg ALDRIG har ELSKET min mor og far, er det ikke skræmmende ???????????????????? Og hvordan har du det så med din familie ??. Jeg syntes at det er for sindssygt at man ikke kan tale sammen når der er problemer. Hvad er de bange for ?? Jeg har allermest lyst til at sige F... Dem og det var det, jeg synes simpelt hen at det er så menneskeligt småligt og uacceptabelt, hvis man elsker et andet menneske så kan man også tale om hvordan de har det. JEG HAR INGEN RESPEKT FOR PAUSER NÅR DE SKAL TAGE OVER 2 ÅR. sO F... IT. JEG ER BARE GAL .... Jamen Helen, Nu kan jeg så se at du ikke er på igen he he, men hvordan får man så en følelseskold familie som man kan leve uden ?? Er det bare det ? Som min datter sagde da hun havde fået gaver af min far som 5 årig, dem har jeg fået af en der hedder "morfar" og han har aldrig været andet, penge og min far, så f...hAM. ee Nej undskyld jeg skal jo bare lære at leve med min far og bror eller skal jeg ?? Ja jeg sidder her og tænker, hvorfor er det så svært for fakmilien, at forstå når man bliver syg ??. Ofte har jeg tænkt på om det var nemmere at have kræft end at have angst, ofte har jeg faktisk tænkt at jeg ønskede at have kræft så jeg kunne komme op i himlen og se hvordan min mor har det og så var det det.

08-05-2009, 22:22	#4
Supercarla Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 12-11 2008 Lokation: Hedensted Indlæg: 172 Styrke: 16	ja ved det desværre ikke:.. Har selv ofte tænkt det samme mht mand, forældre venner osv...

08-05-2009, 22:53	#6
Supercarla Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 12-11 2008 Lokation: Hedensted Indlæg: 172 Styrke: 16	har også tit følt det sådan, været træt af når min far fx siger ja ja når man fortæller noget ang sin sag eller sygdom... Men vil fortælle en dejlig historie. I dag var vi til konfirmation. Han var godt nok fuld, men alligevel... Smil. Han sagde vil mig at godt nok havde han aldrig været der det han burde, men han ville altid være der for min datter. Der tilgav jeg ham alt på stedet............................................ .............

08-05-2009, 23:28	#8
Neurosmølf Ved at flytte ind på K10 Tilmeldingsdato: 26-11 2007 Indlæg: 553 Styrke: 19	Åhh EntenEller Jeg tror godt jeg forstår lidt af det du føler... Tjah, det er sgu lidt svært det her. Før jeg blev syg havde jeg netværk og familie som jeg var en del sammen med, men efter jeg blev psykisk syg for nogle år siden forsvandt de lidt efter lidt. Jeg kan da ringe til en bror eller søster, men de forstår ikke en brik, og prøver nærmere lidt patroniserende at fortælle mig hvad jeg må have gjort forkert undervejs(blev psykisk syg efter flere års mobning på arbejdspladsen)..... Den slags familie gør kun ondt værre, men jeg definerer selv om jeg vil være som dem, eller bedre, SÅ..jeg ringer til fødselsdage og sender julekort, for selvom de ikke forstår mig og min sygdom, vil jeg ikke falde til deres niveau. Jeg forstår ikke deres kulde og manglende empati og fraværet af deres ubetingede støtte. Det er som om hvis man er psykisk syg, kan familie og venner stille krav man skal opfylde for at få deres opbakning ? Jeg støttede dem når de havde behov før, men nu hvor jeg er nede til tælling, må jeg erkende at jeg altid har været alene..midt i min familie.. Godt jeg i det mindste kan se klart nu, familie er åbenbart som Herodes, når det går skævt vasker man hænder i en fart og kikker den anden vej.. mvh Nøvsen

08-05-2009, 23:43	#10
helle4 Skal snart betale husleje på K10 Tilmeldingsdato: 15-08 2006 Indlæg: 735 Styrke: 19	Citat" Jeg har ingen familie udover min Mor og mine 4 børn, børnenes far og så Helle4 her fra K10...... Så jeg er mere forfærdet over at jeg ikke nåede at fortælle min Far og alle dem der nu er døde, at jeg elskede dem. Og ærgelig over at jeg ikke så meget mere til dem, da de levede....og heller ikke ringede så meget som jeg nu ønsker, jeg havde gjort. Citat slut" Alle kan altid, finde noget at bebrejde sig selv, men det kan ikke bruges til en skid!! Her i familien er /har vi aldrig, været i tvivl om din Kærlighed, og den går alle veje, ligeså tilbage til dig, så .... Dette skulle måske være skrevet til dig privat, men tror det vedkommer alle mennesker, vi er jo bare" os..ikke Guder, og tak for familie siger jeg , det er der, jeg føler mig elsket, og kan komme af med alt mit, nogengange shit. fra Hellemor.