Retspraksis vidensbank, domme

[Reno]

Mads Pramming som er advokat og påtager sig sager omkring arbejdsskadet, sygedagpenge, førtidspension, udsatte osv har i dag udgivet bogen
“ (U)lige for loven “

Bogen er lavet i samarbejde med Birgitte Vestermark

Mads Pramming titulere sig med titlen - Advokat på de svages side

Støt op omkring en advokat - der i langt højere grad heller vil støtte svage end at gå efter det store honorar

Støt op omkring Mads Pramming stædige kamp for retfærdighed og ordentlighed til de mennesker der kommer i klemme, i det syge system

KØB BOGEN

[kroner]

Tak for anbefalingen

[phhmw]

https://medst.dk/domme-og-kendelser/

Hilsen Peter

[phhmw]

8. NOV 2023, 14:51
Mor til 19-årig handicappet ung mand kræver erstatning på 300.000 kroner for umenneskelig og nedværdigende behandling

https://www.tvsyd.dk/haderslev/mor-t...VsBDYmPY2c4uHo

Onsdag har advokat Thomas Taguchi fra TT Advokater https://ttadvokater.dk på vegne af Lis Hansen sendt et godtgørelseskrav på 300.000 kroner til Haderslev Kommune for umenneskelig og nedværdigende behandling i form af omsorgssvigt af Mathias i hans hjem på botilbuddet Odinsgård i Vojens.
Det skriver JydskeVestkysten.

Et omsorgssvigt, som Lis Hansen, der er mor til Mathias, den 11. oktober fik en uforbeholden undskyldning for af Haderslev Kommune.

Advokat kalder sag om omsorgssvigt på bosted i Vojens for meget principiel.

- En økonomisk godtgørelse kan ikke omgøre, hvad Mathias har været udsat for eller bringe tingene i orden igen. Men det er i vid udstrækning en symbolsk erkendelse af, at kommunen anerkender, at der er noget, som er gået galt, siger Thomas Taguchi, der ifølge avisen er én af landets førende socialrets-advokater og kalder sagen om Mathias for meget principiel.

Hilsen Peter Vi følger sagen

[phhmw]

https://domstol.dk/hoejesteret/aktue...-arbejdsskade/

11 OKT 2023
HØJESTERET
Personskade efter besvimelse på arbejdsplads anerkendt som arbejdsskade

Personskade opstået ved fald blev anerkendt som arbejdsskade, uanset at faldet skyldtes besvimelse, som ikke var forårsaget af arbejdet

Domme afsagt den 11. oktober 2023

Sagerne BS-50589/2022-HJR og BS-51368/2022-HJR

Codan Forsikring A/S
mod
Ankestyrelsen

og

Region Hovedstaden
mod
S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Biintervenient til støtte for S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:
A

Sagerne angår to forskellige personer og hændelser.

Den ene person var på tidspunktet for sin tilskadekomst i praktik som lægestuderende. Hun sad på en taburet med hjul og overværede en undersøgelse af en patient, da hun fik et ildebefindende og besvimede. Hun faldt ned fra taburetten og slog hovedet mod betongulvet, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse. Hun fik også viklet sin ene fod ind i taburettens bøjle og brækkede derved en fodknogle.

Den anden person sad på tidspunktet for sin tilskadekomst ved sit skrivebord på arbejdspladsen og arbejdede på sin pc, da hun pludselig besvimede. Hun faldt og slog hovedet mod gulvet, hvorved hun pådrog sig posttraumatisk hovedpine.

I begge sagerne var parterne enige om, at de tilskadekomnes arbejde ikke var årsag til, at de besvimede.

Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings havde anerkendt personskaderne som arbejdsskader.

Sagerne for Højesteret angik, om der var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings afgørelser om anerkendelse af personskaderne som arbejdsskader.

Højesteret udtalte, at hændelserne, hvorved begge de tilskadekomne bl.a. faldt og slog hovedet mod gulvet, forårsagede personskaderne, og der var dermed tale om ulykker i arbejdsskadesikringslovens forstand. De var begge i færd med at udføre deres arbejde, da hændelserne skete, og Højesteret fastslog herefter, at deres personskader måtte anses for at være en følge af arbejdet eller de forhold, det var foregået under. Dette gjaldt uanset, at parterne var enige om, at deres arbejde ikke var årsag til selve besvimelsen.

Personskaderne måtte således – uanset årsagerne til besvimelserne – henføres til deres arbejde eller de forhold, det var foregået under, og der skulle ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af, om de ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet.

Herefter var der ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings afgørelser.

Landsretten var i begge sager nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag BS-50589/2022 (pdf)
https://domstol.dk/media/1vzhyh2s/50589-dom.pdf

Læs hele dommen i sag BS-51368/2022 (pdf)
https://domstol.dk/media/rdkfhrsg/51...iseret-dom.pdf

Lær landsrettens afgørelse i sag BS-50589/2022 og BS-51368/2022 i domsdatabasen
https://domsdatabasen.dk/#sag/3271/3898

Hilsen Peter

[phhmw]

Stor sejr i landsretten: Malene får ret i kampen mod urimelige regler
02. januar 2024

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...nRAWq0SZHbKXUw

Sosu-assistenten Malene Abrahamsen fik stoppet sygedagpenge, fordi hun overså beskeder i e-Boks, mens hun lå med depression, angst og risiko for psykoser.

Godt fire år efter at Aabenraa Kommune lukkede for sygedagpengene til Malene Abramsen, har den nu 38-årige social- og sundhedsassistent fået oprejsning.

I en dom fastslår Vestre Landsret nemlig, at loven om sygedagpenge blev fortolket aldeles forkert, da først kommunen og siden Ankestyrelsen vurderede, at Malene Abramsen under sin sygemelding og uden gyldig grund reagerede for sent på to digitale henvendelser, kommunen sendte til hende via e-Boks.

Som udgangspunkt skal sygemeldte medvirke i opfølgningen på fraværet, men ifølge landsretten havde Malene Abramsen en gyldig grund til ikke at reagere.

Efter en uges indlæggelse på den psykiatriske skadestue var hun nemlig langt fra rask, da hun blev udskrevet og ifølge en lægeerklæring var ’indisponibel’ på grund af svær angst og tegn på psykose.

Derfor ’magtede’ hun ikke at tjekke e-Boks og forholde sig til kommunens henvendelser. Og blandt andet derfor har landsretten slået fast, at Ankestyrelsen nu skal bede Aabenraa Kommune behandle sagen igen – og underforstået ændre sin afgørelse.

”Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er for landsrettens afgørelse. Endelig er der nogen i systemet, der tror på mig og viser lidt menneskelighed,” siger Malene Abramsen.

Afvist af sagsbehandler

I det første tilfælde overså hun en række spørgsmål om sygdomsforløbet, hun skulle besvare. Det opdagede hendes ægtefælle René, men da han ville hjælpe med at udfylde skemaet, kom han ved en tastefejl til at spærre hendes nøglekort til NemID.

Ægtefællen sørgede for, at Malene Abramsen selv ringede til jobcentret for at fortælle, at hun stod med et låst nøglekort, men var ude af stand til at komme ud af huset.

Det havde sagsbehandleren ikke stor forståelse for, og hun påstod tilmed, at Malene Abramsen havde overskredet fristen for at svare. Det sidste var faktisk ikke korrekt, fastslår landsretten. På grund af en it-fejl i den statslige myndighed NemRefusion var fristen nemlig blevet forlænget med et par dage, og det havde sagsbehandleren ikke bemærket.

Ydermere sagde Borgerservice nej til at udstede et nyt nøglekort til René, selv om han havde fået en fuldmagt fra hustruen. Hun måtte selv hente det eller få et nyt sendt med posten.

Bad selv om ny tid

I det næste tilfælde var det Malene Abramsens leder på plejehjemmet, der tog affære. Han havde via jobcentret fået at vide, at hans medarbejder var udeblevet fra en opfølgningssamtale to dage tidligere, og han sendte derfor en sms til den sygemeldte medarbejder. Og hun ringede fluks til jobcentret.

”Jeg beklagede fejlen og sagde, jeg var meget ked af det og bad om en ny tid. Men sagsbehandleren lyttede ikke til mig. Hun sagde bare, at min forklaring ikke rummede en gyldig grund til at udeblive, og så lukkede hun for mine sygedagpenge,” fortæller Malene Abramsen.

Mangelfuld og forkert rådgivning

Det var præcis den fortolkning af sygedagpengeloven, FOA reagerede på, da den sønderjyske social- og sundhedsassistent kontaktede sin fagforening. Her fik hun i første omgang hjælp til at sende en klage til Ankestyrelsen, som stadfæstede kommunens afgørelse. Men nu har hun altså fået medhold i både byretten og landsretten.

Den afgørelse er Ann-Britt Olsen Morild, der er advokat i FOA og har ført sagen, særdeles tilfreds med.

Hun har hele tiden understreget, at Malene Abramsen var alvorligt psykisk syg – og at hun ikke var i stand til af sig selv at læse eller agere på de breve, som kommunen sendte.

”FOAs påstand har været, at Malene fik både mangelfuld og forkert rådgivning fra kommunen i forbindelse med hendes sygedagpengesag,” siger Ann-Britt Olsen Morild.

Rigide og urimelige regler

Hun noterer, at man som sygemeldt kan blive sanktioneret af kommunen, hvis man ’uden rimelig grund’ undlader at medvirke i opfølgningen på en sygedagpengesag. Men de muligheder er ikke indført i lovgivningen for at straffe en som Malene Abramsen, understreger advokaten:

”Malene havde ikke undladt at medvirke uden rimelig grund. Det var rigide og urimelige regler og et manglende individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb, der bragte hende i en helt urimelig klemme i sygedagpengesystemet. Kommunen skulle have håndteret sagen helt anderledes.”

Tager dommen til efterretning

I en skriftlig kommentar til Fagbladet FOA fremgår det, at Ankestyrelsen tager dommen til efterretning og genoptager den konkrete sag.

Men det fremgår også, at Ankestyrelsen ikke finder dommen så principiel, at den får indflydelse på fremtidige sager af samme karakter. Således har styrelsen, noteres det, fulgt den gældende praksis og altså set på, om der er en sammenhæng mellem ’den manglende medvirken og sygemeldtes psykiske lidelse’.

”Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er egnet som principmeddelelse, da Vestre Landsrets dom er konkret begrundet, hvori der i vurderingen også er indgået nye oplysninger om det samlede hændelsesforløb, der ikke forelå ved Ankestyrelsens behandling af sagen, herunder om at kommunen ved en teknisk fejl havde sendt to underretningsbreve om oplysningsskema til den sygemeldte,” skriver Ankestyrelsen til Fagbladet FOA.

Malene Abramsen er stadig i medicinsk behandling og har ikke været i stand til at vende tilbage til sin gamle stilling. Hun er nu ansat i flexjob fem timer om ugen i ægtefællens virksomhed.

Først når sagen er behandlet igen og afsluttet endeligt af Ankestyrelsen og Aabenraa Kommune, kender Malene Abramsen omfanget af den kompensation og tilbagebetaling, hun bliver tildelt.

Hilsen Peter

Sygedagpengestop
https://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

[phhmw]

DOM
https://domstol.dk/media/am1arsfx/51...iseret-dom.pdf

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. oktober 2023

Påstande
Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Region Z, skal anerkende, at afgørelsen om at holde ham isoleret på sin patientstue i perioden fra den 26. oktober 2015 til den 8. juli 2016 er ugyldig, og at Region Z skal betale 70.000 kr. i godtgørelse med procesrente fra sagens anlæg.
Region Z har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det påståede.


THI KENDES FOR RET:
Region Z skal anerkende, at afgørelsen om, at A skulle opholde sig på sin pa- tientstue i perioden fra den 26. oktober 2015 til den 8. juli 2016, er ugyldig.

Region Z frifindes for As godtgørelsespåstand.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Hilsen Peter

Bilag
https://domstol.dk/hoejesteret/aktue...Kta1EP3oavoGaA

[phhmw]

https://www.berlingske.dk/samfund/ho...-sygemeldinger

Højesteret giver ansat medhold i sag om fyring efter sygemeldinger

En medarbejder i et konsulentfirma mente, at hun uretmæssigt blev fyret med henvisning til 120-dages-reglen.

Det var ikke rimeligt, da en konsulent i en dansk virksomhed blev fyret efter gentagne sygemeldinger med henvisning til 120-dages-reglen.

Det fastslår Højesteret i en dom tirsdag middag.

Den tidligere medarbejder mener, at hun uretmæssigt blev fyret i efteråret 2018. Arbejdsgiveren, som er en større virksomhed, der blandt andet laver regnskaber og lønadministration, er af en anden overbevisning.

Derfor endte striden hos landets øverste retsinstans.

Centralt i striden var 120-dages-reglen, som findes i funktionærloven.

Kort fortalt betyder reglen, at en arbejdsgiver kan fyre en medarbejder med en måneds varsel, hvis medarbejderen har fået løn under sygdom i samlet 120 dage i løbet af 12 måneder.

Det gælder, uanset hvor længe medarbejderen har været ansat. Men reglen gælder kun, hvis det står skrevet i ansættelseskontrakten.

I denne sag blev funktionæren opsagt, efter at hun flere gange havde sygemeldt sig og herefter genoptaget arbejdet.

Hun sygemeldte sig 11. september 2018 fra sit arbejde.

Da hun siden december 2017 flere gange havde været sygemeldt, nåede hun med sygedagen 11. september op på 120,17 sygedage med løn i løbet af en periode på 12 måneder.

Den kvindelige funktionær vendte tilbage til arbejdet dagen efter.

Kort tid efter - 1. oktober 2018 - sygemeldte hun sig igen. Hun kom tilbage på arbejde to dage senere. 29. oktober meldte hun sig syg med stress. Og samme dag blev hun opsagt med henvisning til 120-dages-reglen.

Kvinden mente dog ikke, at fyringen var berettiget, da opsigelsen ikke var sket umiddelbart efter den 120. sygedag. Da hun blev fyret, havde hun haft 123,17 sygedage inden for et år.

Derfor lagde hendes fagforbund, HK Privat, sag an mod arbejdsgiveren.

Formand for HK Privat Kim Jung Olsen mener, at Højesterets dom er vigtig for lønmodtagere, der må sygemeldes i længere tid.

- Med dommen i dag er det lykkedes at bevare en vis beskyttelse af ansatte, der bliver ramt af sygdom.

- Det er en klar og vigtig sejr for de mange tusinde lønmodtagere, der er omfattet af 120-dages-reglen i deres kontrakt, siger Kim Jung Olsen i en skriftligt kommentar.

Højesteret er enig med medarbejderen og HK Privat i striden. For der gik for lang tid fra udløbet af de 120 sygedage, til fyresedlen lå på hendes bord.

Hun blev først afskediget 48 dage efter den 120. sygedag. Derfor kunne hun ikke fyres med henvisning til 120-dages-reglen, som giver arbejdsgiveren mulighed for at afskedige ansatte med forkortet varsel, mener Højesteret.

Højesteret påpeger, at en opsigelse normalt skal ske mindre end ti kalenderdage efter den 120. sygedag.

Østre Landsret kom frem til samme resultat i maj 2022, mens byretten tidligere lod sagen falde ud til arbejdsgiverens fordel.

Det var Dansk Erhverv, der på vegne af arbejdsgiveren bad om lov til at føre sagen videre i Højesteret.

Oprindeligt blev sagen rejst af HK Privat på vegne af medarbejderen.

/ritzau/

Hilsen Peter

[phhmw]

https://elmer-adv.dk/nyheder/efter-1...lklasselaerer/

Efter 10 års retsproces: 2 milioner i erstatning til en specialklasselærer.

Erstatningsnævnet er ved en dom af 4. januar 2024 blevet forpligtet til at anerkende en lærers ret til en betydelig erstatning på 2 millioner kroner, efter at læreren var blevet overfaldet af en elev i 2014.

Sagens baggrund

Sagen opstod som følge af en voldsepisode i november 2014, hvor læreren, i sin egenskab af specialklasselærer, blev udsat for skældsord om ”bøsserøv” samt slag i ansigtet og spark i skridtet fra en 15-årig elev.

Skolen ville ikke tage sanktioner i brug overfor pigen og ej heller anmelde hændelsen til politiet, hvilket resulterede i, at han selv anmeldte episoden til politiet.

Pigen blev ved en efterfølgende straffesag, et halvt år efter, idømt en betinget fængselsstraf på 30 dage. Læreren havde forud for denne episode gennem et års tid, været udsat for 3 andre voldsomme episoder med elever.

Ingen af disse forudgående episoder blev anmeldt til politiet eller til EN.

Sagen, der har verseret siden 2014, resulterede i flere administrative beslutninger, involvering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og endelig retssager ved Østre Landsret og ved Retten i Odense.

I februar 2017 tilkendte Erstatningsnævnet læreren 14 dages godtgørelse for svie og smerte efter en voldsepisode i november 2014. Nævnet begrundede beslutningen med manglende dokumentation for årsagssammenhæng mellem hændelsen og lærerens efterfølgende sygemelding ud over 14 dage.

Danmarks Lærerforening anlagde herefter sag mod Nævnet ved Københavns Byret, hvor der blev stillet spørgsmål til Retslægerådet, som i forhold til de forskellige beskrevne hændelser udtalte, at ”Hændelserne vurderes isoleret betragtet kun at kunne medføre forbigående psykiske symptomer, men kan have bidraget til det samlede tilstandsbillede.”.

Samtidig anerkendte AES lærerens anmeldte erhvervssygdom og tildelte yderligere 10%.

Læreren blev senere tildelt seniorførtidspension og 90% erhvervsevnetabserstatning fra AES.

Københavns Byret frifandt Erstatningsnævnet, men Østre Landsret dømte Nævnet til at anerkende lærerens ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Landsretten begrundede dette med, at sygemeldingen udløst af overfaldet i november 2014, sammen med tre forudgående hændelser, var medvirkende årsag til hele det efterfølgende sygdomsforløb.

Erstatning på 2 millioner

Efter en omhyggelig retssagsproces, hvor Danmarks Lærerforening blev repræsenteret af advokat Søren Kjær Jensen, fastslog Østre Landsret, at læreren var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Efterfølgende traf Nævnet afgørelse om at han ikke var berettiget til erhvervsevnetabserstatning udover det der var tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven og Danmarks Lærerforening anlagde herefter sag om dette.

Retten i Odense afgjorde herefter, at voldsepisoden var den primære årsag til lærerens betydelige erhvervsevnetab på 90%, udløsende en erstatning på yderligere godt 2 millioner kroner.

Denne retssag skaber værdifuld præcedens for lignende sager, og understreger retten til retfærdig erstatning ved arbejdsrelaterede skader. Retten betonede, at der ikke var sikre holdepunkter for konkurrerende årsager til erhvervsevnetabet og fastslog voldsepisoden som den afgørende faktor.

Advokat Søren Kjær Jensen har spillet en afgørende rolle i at sikre, at klientens rettigheder blev beskyttet og håndhævet gennem retssystemet. Hans juridiske ekspertise og vedholdenhed har været afgørende for at opnå denne bemærkelsesværdige dom.

Elmer Advokater
Borgergade 24B, 5. sal
1300 København K

CVR-nummer: 26 09 55 65

+45 3367 6767
[email protected]
[email protected]
Linkedin
Facebook

Hilsen Peter

[phhmw]

https://elmer-adv.dk/nyheder/hoejest...udserstatning/

Højesteret dømmer AES i principiel sag om forskudserstatning

Højesteret har den 19. marts 2024 afgjort, at der er ret til forskudserstatning for det sikre endelig erhvervsevnetab, selvom man på afgørelsestidspunktet modtager ledighedsydelse.

I forbindelse med ansøgning om anketilladelse til Højesteret oplyste AES, at de skønner, at der skal genoptages ca. 500 sager for perioden 2006 – 2022.

Det er samtidig angivet, at merudgiften (et forhøjet kapitalerstatningsbeløb) udgør ca. 100.000 kr. pr. sag, hvorved de samlede merudgifter kan løbe op i ca. 50 mio. kr.

Forskud på det sikre endelige tab vil i sager, der også er omfattet af EAL, betyde, at retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører. Forskud ydes kun på anmodning fra den tilskadekomne.

Thi kendes for ret. Byretten: https://domsdatabasen.dk/#sag/4632/5561

Thi kendes for ret.Landsretten:
https://domsdatabasen.dk/#sag/4635/5565

Gemt til eftertiden og vidensbank her:
https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515&page=28

Med venlig hilsen