K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 06-11-2010, 19:01   #1
L.S.
Lever på K10
 
L.S.s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-09 2010
Indlæg: 1.553
Styrke: 17
L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10
FRA Pension TIL Revalidering/betalt uddannelse - erfaringer?

Jeg vil gerne høre, om:

1) nogen har erfaringer med at få betalt noget uddannelse, mens man er på ftp, med henblik på at blive helt - eller delvist selvforsørgende?

2) Nogen erfaringer med at gå fra ftp til revalidering - var processen problematisk?

2) nogen erfaringer med at få gjort sin "ny" ftp (tilkendt efter 2003) hvilende, i forbindelse med uddannelse eller forsøg på at komme tilbage på arbejdsmarkedet?

I henhold til Frk. Støjbergs svarskrift 8.december 2009 - den fulde ordlyd via linket i bunden af indlægget:

Spørgsmål nr. 58:
”Ministeren bedes udtømmende gøre rede for, hvilke forudsætninger der skal væretil stede, for at en person på førtidspension kan gives støtte til erhvervsrettede aktiviteter eller anden form for økonomisk hjælp til at forbedre sine kompetencer i relation til beskæftigelse på fuld tid, i fleksjob, i job med løntilskud eller på deltid?”

Endeligt svar:

.....................Der kan ikke udtømmende gøres rede for hvilke forudsætninger, der skal være tilstede for, at en førtidspensionist kan tilbydes erhvervsrettede aktiviteter eller anden form for økonomisk hjælp, da det altid vil bero på en konkret vurdering af den enkeltes situation.

Det er kommunen, der vurderer, om en person på førtidspension kan få støtte til erhvervsrettede aktiviteter eller anden form for økonomisk hjælp.

I denne vurderingvil bl.a. indgå, om personen har evne og vilje til at deltage i beskæftigelsesfremmende aktiviteter, eller om der er sket ændringer i personens forhold, der bevirker,at personen nu kan have gavn af sådanne aktiviteter.

Derudover kan en førtidspensionist få tilbud om fleksjob eller revalidering, hvis pågældende opfylder betingelserne herfor.

Reglen om hvilende pension er en beskyttelses-foranstaltning, og dens formål er at støtte pensionistens forsøg på at gå i arbejde.Ved ordningen skabes der tryghed for, at der er et stabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis bestræbelserne mislykkes.


Kommunen kan også træffe afgørelse om, at førtidspensionen gøres hvilende for førtidspensionister på den nye ordning, som derved også har et stabilt forsørgelses-grundlag at falde tilbage på.






http://www.ft.dk/samling/20091/almde...1088/index.htm
L.S. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-11-2010, 19:49   #2
MTVRV1
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 21
MTVRV1 er rigtig godt på vej
nogen erfaringer med at få gjort sin "ny" ftp (tilkendt efter 2003) hvilende

forstå faktisk ikke helt man kan begynde og tænke i arbejde eller uddannelse, når man har fået FP efter 2003.
nu når det er så så svært. Det skulle så lige være at gå fra et fp til flexjob
ens erhversevne er jo dømt varrig og meget nedsat før en FP.
så det kan vil kun være en fejl fra start
netop en grund der burde være en 5 årige periode og en ny vurdering, først gang man får pension. Så¨vil man hurtigere kunne få pension.
MTVRV1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-11-2010, 13:57   #3
sourceful
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 16-06 2010
Indlæg: 351
Styrke: 14
sourceful er ny på vejen
pension med revurdering

Hej

Min kæreste er tilkendt ftp med revurdering efter 3 år, mener jeg det er. Hun drømmer om at læse videre og såfremt hun ikke bliver i stand til at læse på fuldtid må hun gerne læse videre på sin ftp. Hun har fået accept fra kommunen.

Idag læser hun et par fag vuc som forberedelse, hvis hun bliver i stand til at læse på fuldtid, kommer hun nok over på revalidering. sådan lyder vurderingen såvidt jeg ved fra hendes kommunes side.

Jeg tror ikke der er nogle problemer sålænge du spiller med åbne kort og kan de gøre dig selvforsørgende uden at det gør din sygdom værre er mit indtryk at de gerne hjælper de ftp jeg kender på vej.

Der er nogen der får klart nej, da stress kan forværre nogle mennesker sygdom og bare det at skulle følge et par samt de eksamener der kommer kan være nok.

Men snak med din sagsbehandler, de har jo vejledningspligt og igen kan jeg godt forstå at svaret fra beskæftigelse ministeren lyder som det gør da det jo må være en afgørelse der tager udgangspunkt i borgeren egen situation.

Sidst redigeret af sourceful; 07-11-2010 kl. 13:59. Årsag: stavebøf
sourceful er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-11-2010, 19:43   #4
L.S.
Lever på K10
 
L.S.s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-09 2010
Indlæg: 1.553
Styrke: 17
L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10
at læse på ftp/revalidering

Citat:
Oprindeligt indsendt af sourceful Se meddelelser
Hej

Min kæreste er tilkendt ftp med revurdering efter 3 år, mener jeg det er. Hun drømmer om at læse videre og såfremt hun ikke bliver i stand til at læse på fuldtid må hun gerne læse videre på sin ftp. Hun har fået accept fra kommunen.


Idag læser hun et par fag vuc som forberedelse, hvis hun bliver i stand til at læse på fuldtid, kommer hun nok over på revalidering. sådan lyder vurderingen såvidt jeg ved fra hendes kommunes side.
Vil du - evt i en PB Privat Besked - fortælle hvilken kommune det drejer sig om?

Hvor længe går der ca, før din kæreste måske skal over på revalidering - er bare interesseret i at kunne følge med i, hvordan processen kommer til at forløbe, når den tid oprinder?....
L.S. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-11-2010, 14:42   #5
L.S.
Lever på K10
 
L.S.s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-09 2010
Indlæg: 1.553
Styrke: 17
L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10
Dag 1 på vandringen tilbage" i rotation"

I fredags sidst på dagen, fik jeg telefonisk besked fra min SB, at jeg skulle tale Revalidering med et Jobcenter - altså starte 100% forfra med at opfinde den dybe tallerken, sammen med vildt fremmede, og efter diverse meldinger herinde og andre steder at dømme- STÆRKT u-interesserede offentligt ansatte.

(Er på ftp, men startede for 5 år siden med at få tilkendt en Reval. "på betingelse af, at jeg gik i Terapi!".
Uendeligt morsomt argument, da jeg i de foregående 5 år forgæves havde søgt samme kontor om netop økonomisk dækning af Terapi - og fået afslag på afslag.)

Da jeg efter tilkendelse af Reval. havde den frækhed at være rimelig selvtænkende og insistere på at være aktiv MEDspiller i planlægningen af min egen fremtid - herunder hvilke terapitilbud der var relevante for mig, under hensyntagen til min alder og fortid, gik tingene helt i hårknude, og jeg gik 100% kold.

Da man ikke kan sendes i almindeligt fængsel for at være 100% flad for livsenergi, fik jeg istedet ftp.

Hvis man tror at man SÅ får tilbudt den hjælp, man har tigget om i årevis, og som pludselig er stillet "som betingelse" for tilkendelse af en hjælp, der er langt mindre omfattende end end ftp - ja så kan man godt tro om igen.

8 måneders fortsat søgen og anken afslag gik der, før jeg endelig kom til psykolog, og der har jeg nu i over 2 år hentet den hjælp jeg havde brug for - samt ikke mindst fået tilbagevist, de psyk. diagnoser, jeg allerede i Reval.-ansøgningsforløbet blev påduttet.

Jeg er derfor nu klar til at komme videre med mit liv, og forhåbentlig tilbage på arbejdsmarkedet - i det mindste på deltid.

Jeg har søgt optagelse, været til diverse samtaler og prøver, og er kommet ind på en uddannelse, der dels ligger i forlængelse af mit hidtidige virke, og dels vil skære af uddannelsens længe, på baggrund af min erfaring m.m.

De kan fremvise 100% beskæftigelse for de der er uddannet hos dem, og det er meningen at jeg skal starte til Januar, for at udnytte det gode sted jeg terapeutisk er på nu, og før jeg forhåbentlig mister tiltroen til, at jeg også har både ret til og mulighed for, en hverdag med stimulerende indhold og noget at stå op til om morgenen.

Jeg har så i 3-4 uger forsøgt at få taget hul på processen, og finde en form for kommandovej - og det udmøntede sig så i meldingen fra min SB i fredags - flere uger er altså allerede spildte på den konto.

I weekenden søgte jeg på Nettet, og ringede i dag til kommunens Jobcenter - hovedtelefonnummer; der er nemlig ikke andre på nettet, selvom der listes forskellige kontorer på forskellige adresser. Der er heller ingen forklaring på, hvilke funktioner de forskellige kontorer varetager, eller hvad der afgør hvilket kontor man evt. "hører til."

Jeg fik en sød omstillingsdame i røret, der på baggrund af min alder henviste mig til det kontor jeg skulle på (og geografisk havde mindst lyst til at frekventere, men det er selvfølgelig et luksusproblem.
Hvis man i øvrigt kan se bort fra, de mange dårlige meldinger der forlyder, om netop dette kontors enorme mangle på empati, overblik og professionalisme.)

Omstillingsdamen berettede også, at jeg skulle dukke op personligt, medbringende billed/legitimation, og at jeg ikke kunne blive stillet igennem til kontoret, på trods af den på hjemmesiden annoncerede telefontid: 8:30-16:00, men højest om morgenen ml. 9-10.

Hun oplyste dertil en minimumsbehandlingstid på Reval.-sager, på 3 måneder.

Jeg var ved at kaste mig på cyklen, men kom til at se i spejlet: bleg hud, fedtet hår og udvoksede rødder - klichéen på folk på overførsel - så jeg besindede mig, og gik i gang med at farve hår, og planlægge "talen" til opringningen i morgen kl.9 nul nul dut.

Hvor jeg formoder at få oplyst, hvilke relevante dokumenter jeg skal medbringe, til mit første møde.

Har fået at vide, at jeg først skal "visiteres ind i huset" ( ?!?), og DEREfter vil blive indkaldt til møde pr. brev.

Undrer mig over at skulle køre til Langbortistan, kun for at få taget en fotokopi af mit sygesikringsbevis, så vil gerne høre dem argumentere for denne tåbelighed og spild af begge parters tid - mit liv ligger til deres fulde skue ved indtastning af mit cpr.-nummer, og et ring til min SB ville kunne bekræfte alt.

Det er langt mere effektivt, end at have mig hængende på et kontor i mindst en halv time, men selvfølgelig tager jeg da derud om ikke andet.
L.S. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-11-2010, 16:04   #6
twoc
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 07-10 2009
Alder: 55
Indlæg: 84
Styrke: 15
twoc er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af MTVRV1 Se meddelelser
nogen erfaringer med at få gjort sin "ny" ftp (tilkendt efter 2003) hvilende

forstå faktisk ikke helt man kan begynde og tænke i arbejde eller uddannelse, når man har fået FP efter 2003.
nu når det er så så svært. Det skulle så lige være at gå fra et fp til flexjob
ens erhversevne er jo dømt varrig og meget nedsat før en FP.
så det kan vil kun være en fejl fra start
netop en grund der burde være en 5 årige periode og en ny vurdering, først gang man får pension. Så¨vil man hurtigere kunne få pension.


Er det ikke tilladt at få det bedre ??...det er da vidunderligt nogen får det så godt at de vil arbejde igen og det skal da støttes på alle leder og kanter.
PÅ TIDSPUNKTET for tilkendelse af FP kan ens erhvervsevne være varigt nedsat men især indenfor det psykiske kan folk jo gennem årene få det bedre. Det er svært at spå især om fremtiden.
twoc er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-11-2010, 16:30   #7
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
TWOC --->

HØRT!!! Lige hvad jeg ville til at skrive


L.S. --->

Du får desværre nok ret svært ved at få gjort din pension hvilende og få sat en revalidering i værk så du kan starte til januar.
Eller sagt på en anden måde: Det er helt og aldeles umuligt.

Hvis du bare begynder på studie uden at have fået en aftale med kommunen i stand, smækkes kassen for udbetaling af førtidspension formentlig i.

Når det er sagt: Er det et fuldtidsstudium???
I så fald bør du VIRKELIG tænke dig godt om. Selvom du har fået det bedre og har mod på at skulle forsøge at komme tilbage på arbejdsmarkedet, så er der MEGET langt fra ikke at lave noget til pludselig at lave noget 20 eller flere timer om ugen.
Personligt vil jeg mene, at det er at bede om et nederlag og et psykisk knæk at lave så drastisk et spring.
Jeg kan ikke lade være med at blive lidt bekymret for om ikke du handler lidt overilet.
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-11-2010, 12:18   #8
L.S.
Lever på K10
 
L.S.s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-09 2010
Indlæg: 1.553
Styrke: 17
L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10
Takker for opbakning versus bekymring på mine vegne.

Både min fortid og den pågældende uddannelse har med krop/psyke at gøre - så det kunne ikke være mere passende.

Jeg kan bl.a. skrive speciale i, hvad isolation og stigmatisering gør ved psyken - som så igen indvirker på kroppens forfald, og den dalende energi/motivation, til at gøre noget VED forfaldet.
PÅ TRODS af bedrevidende.

Jeg har jo LEVET (OVERlevet) det, de sidste 4 år - et bedre udgangspunkt for indsigt i stoffet fås ikke.

Ifølge uddannelsesstedet.
Som også er begejstret for min evne til, at træde et skridt tilbage og beskrive det, jeg selv er en del af.

Desuden er uddannelsesstedet gearet til at tage specialhensyn, og ikke mindst er mit professionelle bagland 100% på idéen.

Kunne ikke drømme om, at sætte mig selv op til en fiasko - det absolut sidste jeg har brug for.

Men takker for bekymringen - vil bare gerne holde tråden rimelig informativ, og mindre emotionel.
L.S. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-11-2010, 09:41   #9
L.S.
Lever på K10
 
L.S.s avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-09 2010
Indlæg: 1.553
Styrke: 17
L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10L.S. er fast beboer på K10
DAG 2

Jeg sad klar ved telefonen tirsdag morgen og ringede til Jobcentret.
Kom igennem til venlig kvinde, og talte med hende til omkring kl.9:40.

Hun ville også meget gerne have mit cpr.nummer, før jeg overhovedet havde forklaret mit ærinde, men besindede sig dog, da jeg forklarede, at jeg meget gerne ville registreres som opsøgende på det rigtige kontor fra starten, og ville undersøge grundigst muligt før jeg startede processen op officielt - lige nu søgte jeg blot information.

Idét jeg havde både egne og andres erfaringer for, at det blot kunne forhale/forvirre processen, og dokumenter forsvinde undervejs, hvis jeg senere skulle skifte afdeling. (malende tavshed i røret.)

Jeg spurgte hvordan jeg kunne komme i kontakt med hende efter kl.10, da omstillingsdamen på det officielle Hovednummer jo nægtede, at stille én videre igennem til Jobcentres individuelle omstilling, efter kl.10 om morgenen!

SB blev yderst forbavset, sagde at hun jo netop sad i selve Jobcentrets første telefonkontakt, og dér sorterede i opkaldene, og hjalp folk med at finde ud af, HVEM de skulle tale med på HVILKEN afdeling, og HVORNÅR det kunne lade sig gøre.

Jeg bad hende fortælle om dette problem til sine overordnede, samt at der ikke var korrekte kontakt-oplysninger på Kommunens hjemmeside - efter en kort snak med sin overordnede på Jobcentret, bad hun mig desuden klage til Borgerrådgiveren.
Jeg forklarede at jeg var bekendt med muligheden, men at jeg lige nu foretrak at bruge min energi konstruktivt og fremadrettet, på at komme tilbage til arbejdsmarkedet.
(Hvis jeg ikke får succes med mit forehavende, kan jeg jo bruge de næste par år til berettigede klager over stort set hele forvaltningsområdet...)

Ganske rigtigt forsøgte Omstillingsdamen på Hovednummeret at nægte viderestilling, da jeg efter kl.10 ringede igen, og jeg måtte skrue “Stemmen” på (blanding af Skærebrænder/Jeg-Kender-mine-Rettigheder/Accepterer-IKKE-Afvisningen) og sige til hende, at SB på Jobcentret var chokeret over denne indstilling fra medarbejderne i Hovedomstillingen, SB’s navn, samt at hun ventede min opringning... SÅ kom jeg igennem, mens omstillingsdamen vrissede irriteret “ det burde SB ikke sidde og sige”!

Grunden til at jeg gerne ville ringe videre er, at jeg igår, på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: www.ams.dk, fandt en Rambøll rapport, omkring de ansatte på Jobcentrenes viden, om de forskellige nye tiltag på Handicapområdet, og medarbejdernes mulighed for at søge endnu mere hjælp og baggrundsinfo, til at hjælpe klienterne videre...

I den rapport stødte jeg på ordet NØGLEPERSON, som angiveligt skulle være en Jobcentermedarbejder, der var sat specielt godt ind i love og regler på pågældende område, og som kunne vejlede sine kolleger.
Jeg søgte derfor selvsagt denne person, for kunne man få en sådan som sin egen SB, var megen spildtid måske sparet.

Dagens resultat endte med følgende:

1) NØGLEPERSONEN på Handicap-området i min kommune, sidder ikke på det Jobcenter der beskæftiger sig Med Revalidering - “mit” nye tilholdssted.

2) Vedkommendes funktion ligger først NÅR en handicappet evt. er opgraderet/klar til at søge job, har problemer med at finde ét, og derfor evt. skal have støtte i form af Mentor, specielle arbejdredskaber osv.

3) “Mit” Jobcenter, - et af landets største - har 2, hele TO personer!, ansat til at varetage samtlige Revalideringssager i HELE kommunen.

4) Den søde ansatte i omstillingen på Jobcentret, kunne give mig deres navne, men derudover hverken fortælle OM de ville være tilstede i løbet af tirsdagen, eller HVORNÅR de eventuelt ville være til at træffe fysisk, hvis jeg troppede op derude - som jeg jo først havde fået besked på, i Hovedomstillingen.

5) lige nu er en enkelt, misinformeret OMSTILLINGSDAME i Hovedomstillingen, den største forhindring for at søge og få KORREKT information, samt at blive sat i kontakt med relevante SB’ere, og ikke mindst spare en masse løben forgæves/rende til kontorer, hvor ingen ved hvornår de ansatte er at træffe fysisk...

Sidst redigeret af L.S.; 24-11-2010 kl. 12:43.
L.S. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-11-2010, 09:54   #10
bimse45
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 27-08 2010
Indlæg: 28
Styrke: 14
bimse45 er ny på vejen
Jeg fatter ikke man ikke har oprettet et (rejsehold) der kan hjæple og vejlede og rådgive folk der gerne vil ud af sin FTP.

Det er da yderst gavnligt for samfundet at folk kan forsørge sig selv, og yderst gavnligt for dem der har nået i stadie gennem deres FTP så de rent faktisk har fået så meget mod på at prøve at (vende tilbage).

og der er ikke nogen der skal bilde mig ind det ikke er økonomisk rentabelt at have sådanne en enhed.
bimse45 er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Pension og uddannelse Virtuoso Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 6 21-09-2013 19:49
revalidering og uddannelse Bassemanden Alt det andet 3 13-08-2010 11:18
Betalt psykolog??? Heidixxx Alt det andet 2 14-01-2010 20:31
Betalt højskoleophold? Salsamaniac Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 2 11-02-2009 15:07
betalt fysioterapi??? Skovgård Dit og Dat 3 20-06-2008 19:24




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:23.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension