"Drøftelse af min sag".

[Ninja]

Jo, men min poiente er jo, at det har jeg aldrig prøvet!
Jeg har aldrig prøvet at blive sendt rundt i jagten på en diagnose, jeg har aldrig haft flere behandlere, men kun haft en enkelt psykiater der skrev en helt igennem korrekt og beskrivende speciallægeerklæring der ikke kunne overlade noget til fantasien. OG jeg har heller aldrig prøvet at 'nogen' mente der var en behandlingsmulighed, eller at man kunne genvinde lidt arbejdsevne.
Jeg har udelukkende mødt ,,NEJ, det ka' du slet ikke magte - du får det ALDRIG bedre - vi kan ikke hjælpe dig - din psykopatologi er for alvorlig osv osv - og selv de slemme lægekonsulenter (som Jens Bang), skrev at de ikke måtte sende mig ud i noget, eller gamble med min psyke, at min tilstand var varig og alle tiltag ville være nyttesløse ect.
For mig er det sårende og fortvivlende, og jeg ville meget hellere have haft et par muligheder tilbage.....

Men at I ikke har det sådan er forståeligt nok, for jeg forstår jer godt, og ved også godt hvad i må føle, og jeg bakker jer jo også altid op så godt jeg kan og håber inderligt i snart får den fred i fortjener. Derfor skal i heller ikke hænge jer i, hvis jeg selv (personligt) kommer til at sætte mig ind i jeres sted, og kommer til at se et lys for enden af tunellen, som i slet ikke kan få øje på, fordi jeg kommer til at tænke ,,tænk nu HVIS...i stadig kunne fikses og løbet ikke var kørt.
Bare ignorer det, og husk på, at jeg er syg og kan se ting der slet ikke er der

[Enteneller]

Jeg er fuldstændig enig med dig Mtv, du skriver det jeg tænker.

Desuden bliver man skuffet, når man i hele sit liv har arbejdet for og med systemet, på deres præmisser. Hvad får vi igen ? En endeløs håndtering af det vi beder kommunen tage stilling til - vores fremtid som syge mennesker. Kommunen har efterhånden brugt mange tusinde kroner på mig i form af special lægeerklæringer og status rapporter fra hist og her, mon overhovedet de tror på noget af det efterhånden ? De har i alfald svært ved at forstå min situation. Nu skal de så bruge ressourcer på at en ny sbér skal sættes ind i min sag, spild siger jeg bare.

Naturligvis er det ikke altid piller, der skal til for at få det bedre. Hjælp fra kommunens side, ville kunne gøre meget for rigtigt mange af os, men det ses der højt og flot på, hvor går grænsen mon hos dem ?

Selv kæmper man med sit eget private liv og omlægger på må og få. For mig var og er det hårdt fx. at have mine egne skønne børn mere end vanligt og det har været rigtigt hårdt at erkende. Så lige for, at komme til den mirakel pille, Helene, der tænker jeg og har tit tænkt, at det for dig må være enormt hårdt i det lange løb, at have dine 4 børn 90 -100 %. Du får sikkert sjældent lov til at have lidt tid for dig selv, børnene er der hele tiden fysisk, psykisk i dine tanker mm. Det skal de da også være, men hvis du kunne få noget mere systematisk aflastning og være bedre til at give opgaver omkring børnene fra dig (for det tror jeg at du har svært ved ) så var det måske noget af "den nye mirakelpille" for dig ? Jeg ved at det er svært at erkende, men enten må man leve med det ene eller det andet og dette må man så acceptere at man gør, dette kan være endnu en "pille" at sluge.

Jeg er glad for at jeg fik "det ny" i min sag oppe at vende, for man bliver godt nok detroniseret når man igen får ny sagsbehandler, så tænker man hvad skal der nu ske ! Jeg tror helt sikker at der er mange, der giver op over for en ftp. sag for der skal godt nok sin mand eller kvinde til at køre en sådan sag til ende. Tror I ikke at der er mange der giver op i sin ftp. sag ? Det må være mange der slutter den med "ikke alle behandlingsmuligheder er udtømte", det er jeg sikker på og så må de sejle deres sø på kontant hjælp. Jeg gad godt være en af dem der havde ressourcer til at kæmpe for dem en dag, men nu må jeg lige holde mig til min egen sag, det er hårdt nok i sig selv.

Kh. EE

[MTVRV1]

Nu er min sygdom meget sjælden og der har det været en kamp bare og finde den
alle læger siger der ingen behandlingsmulighed er, undtagen kommunen som bliver ved med at stille spørgsmål tegn(lægekonsulent).
dernæst har jeg prøvet og været på arbejdet og ved hvad det kræver
så set i forhold til hvad jeg kan nu. så er det helt tåbeligt at en kommune bliver ved
udelukkende for at trække en sag ud
Ja vi vil gerne blive raske og have en behandlingsmulighed
Men i mit tilfælde er en behandlingsmulighed ikke nok.
der er flere ting fysisk og nu det psykiske der er kommet til.
mit er meget simpelt, jeg vil bare have en retfærdig sag af kommunen
1 ingen hjælp og har aldrig set skyggen af den, kun mistænkeliggørelse
2 de eneste som bliver ved med spørger ind til behandlingsmuligheder er kommunen
3 er det for at hjælpe mig, eller fordi de ved så længe min sag ikke er afgjort, så spare de nogle penge. Da jeg ikke kan modtage kontanthjælp.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Jo, men min poiente er jo, at det har jeg aldrig prøvet!
Jeg har aldrig prøvet at blive sendt rundt i jagten på en diagnose, jeg har aldrig haft flere behandlere, men kun haft en enkelt psykiater der skrev en helt igennem korrekt og beskrivende speciallægeerklæring der ikke kunne overlade noget til fantasien. OG jeg har heller aldrig prøvet at 'nogen' mente der var en behandlingsmulighed, eller at man kunne genvinde lidt arbejdsevne.
Jeg har udelukkende mødt ,,NEJ, det ka' du slet ikke magte - du får det ALDRIG bedre - vi kan ikke hjælpe dig - din psykopatologi er for alvorlig osv osv - og selv de slemme lægekonsulenter (som Jens Bang), skrev at de ikke måtte sende mig ud i noget, eller gamble med min psyke, at min tilstand var varig og alle tiltag ville være nyttesløse ect.
For mig er det sårende og fortvivlende, og jeg ville meget hellere have haft et par muligheder tilbage.....

Men at I ikke har det sådan er forståeligt nok, for jeg forstår jer godt, og ved også godt hvad i må føle, og jeg bakker jer jo også altid op så godt jeg kan og håber inderligt i snart får den fred i fortjener. Derfor skal i heller ikke hænge jer i, hvis jeg selv (personligt) kommer til at sætte mig ind i jeres sted, og kommer til at se et lys for enden af tunellen, som i slet ikke kan få øje på, fordi jeg kommer til at tænke ,,tænk nu HVIS...i stadig kunne fikses og løbet ikke var kørt.
Bare ignorer det, og husk på, at jeg er syg og kan se ting der slet ikke er der

Hej Helene,

Du var jo langt hurtigere end mig, for jeg måtte rette og rette på mit indlæg, jeg kæmper pt. med et par piskeslag over min krop og skal over på sofaen om lidt, men jeg vil da lige kommentere dit indlæg.

For Helene, måske er du så syg at du bare "heldigvis" ikke ser det og skal skånes, det må der jo være noget om, når det kun er afgjort tilbage i 2009. Jeg var jo lidt af samme skuffe og er det lidt på nogle områder stadig, jeg går ind til de værste heste, er hverken bange for lyn, torden, regn, edderkopper, at være alene eller noget. Måske kun så en lille mus

Vi kan ikke mærke hvor grænsen går, og det har de måske set med dig at det nytter ikke, du har jo været en masse igennem, med druk og så meget andet, tillige har du nogle heftige diagnoser og 4 dejlige børn der kræver dig. Heldigvis at systemet har hjulpet dig, så håber vi bare at du er kreativ nok til at udfylde dit liv og har du ressourcer til det kan du jo få stillet din pension i bero, hvis du "tør".

Kh. EE

[Lunasdatter]

EE.. man behøver nu ikke at være syg i psyken for ikke at kunne mærke hvor ens grænse er.. når ens ressourcer er brugt op ...

Det er unfair at din sb kvitter dig midt i det hun selv har iværksat mht til ny rapp. fra en psykiater.. mener da at du har skrevet herinde at hun ville følge dig til dørs.. og så er det lige det.. hvilken dør snakkede hun så om

Den skuffelse og det der med unfair ville jeg nok skrive en mail til hende om.. og hvad det har gjort ved dig....
Hun har udentvivl ingen forudsætning for at vide hvordan det er at blive sendt til en ny psykiater.. ect..
Har hun bare et grand af faglig stolthed, så tager hun det til sig...

Kh
Lone

[Enteneller]

Hejsa,

Jeg ved ikke rigtigt om jeg skal gøre min nye og gamle sagsbehandler opmærksom på den udveksling af meninger psykiateren og jeg har gjort omkring den rapport psykiateren senest har lavet. Egentlig har jeg mest lyst til bare at lade mig få prøvet den "nye" medicin og så tage min sag derfra om hvad der så videre skal ske.

Er det så bare ikke det jeg gør ?

Ja jeg ved at jeg har det med at konkludere overfor mig selv, men nogen gange kan for meget gøren opmærksom på også forvolde ekstra opmærksomhed på noget kommunen måske ikke skal fokusere på, såsom fx. alle behandlings muligheder er udtømte, hvilket er den sidste brik i min sag. Den mangler jeg og håber at jeg snart får den.

Kh. EE

[Enteneller]

Hejsa,

Lige en lille update på min sag. Jeg har jo fået ny sagsbehandler og da jeg i sidste uge rykkede hende for status om hvad der videre skal ske, svarer hun som flg:

Som sagt har jeg fået din sag. Sagen er ikke færdigudredet. Der er indhentet de lægepapirer, der kan indtil nu. Der afventes nu, at der indhentes Statusattest fra behandlende psykiater, når du har været i behandling i tre måneder. Dette vil være ca. den 19.10.10.

Derefter vil lægepapirerne blive sendt til kommunens lægekonsulent, og der bliver udfærdiget/opdateret en ressourceprofil.


Det vil så blive vurderet om sagen skal overgå til pensionsafdelingen. Når sagen er sendt til pensionsafdelingen vil du få et svar inden for tre måneder.

Jeg tænkte hold da op, hun går lige til kernen. Det kunne lyde som om hun tænker pension i min sag, heldigvis, men jeg bliver jo bekymret når man efterhånden hører om diverse afslag herinde. Øv, bøv.

Jeg var så til psykiater idag og medicineres pt. med 300 mg. effexor. Vi blev enige om at jeg også lige skal have Lyrica, da effexor ikke har gjort de store underværker. Jeg skal herefter også trappes op på Lyrica, og så må vi se hvad det bliver til alt i alt.

Jeg håber simpelt hen at min psykiater laver en stærk og endelig status rapport til min sag i oktober og at lægekonsulenten kan se at alt er fyldest til indstilling.

Ja så det var bare lidt nyt i min sag, jeg ved ikke om hende den nye sbér, bare er ny i sit fag og derfor skriver som hun gør, eller vitterligt har fået sagen for at få den afsluttet. Uhhh, det indsnerper sig efterhånden må man sige.

Kh. EE

[Ninja]

Nå, men så kan man da håbe, du får en afklaring i løbet af 2011!!! Muligvis i starten af året!!!

[Enteneller]

Det værst tænkelig scenarie kunne så være, at jeg fik afslag på ftp. Hvordan ville jeg så være stillet ? Jeg vil kunne søge en §17 sikkert, men i fald den også giver afslag, hvad så, så er det klagesag tilbage?

Jeg fornemmer, at lægekonsulenten på min sag Anders Ottar Jensen, er en hård negl og hvis han ender med at sige god for min sag til pension, så står jeg godt, men for hulen da jeg tør ikke tænke anderledes. Jeg må jo bare kører til vejs ende indtil alt er fuldstændigt afklaret.

Blot tanker og tak fordi I lytter til dem. Der er jo ikke noget retvisende omkring pension idag. Selvfølgelig har jeg en lang arbejdsprøvning bag mig, men jeg syntes at der er langt mellem snapsene i dette system.

Kh. EE

[Tassi]

Jeg har lige læst din sag, og tænker med gru på min egen.
Det er et fuldstændigt uacceptabelt langt sagsbehandlingsforløb. SNØL!

Det kan virkelig undre at ingen ser, hvor mange ressourcer der bliver spildt, både menneskeligt og økonomisk

Jeg beundrer dig for at være i stand til at holde sådan hånd i hanke med din sag, og bare blive ved og ved. Jeg er ikke i stand til at kæmpe min egen sag, men er så heldig at have mine forældre til det

Du har været 'heldig' at du på et tidligt tidspunkt får at vide, hvad der mangler i din sag, så du har kunnet handle. At kommunen så bliver ved at snøle, så den bliver forsinket helt urimeligt, har selvfølgelig næsten stillet dig lige vidt

Men det lyder som om du er ved at være ved vejs ende, ligeså snart medicineringen er på plads. Så må vi bare håbe at du og din psykiater lykkes med at afklare dette hurtigt

Vi startede også i januar med at kæmpe for fp. Den eneste gang, jeg har mødt en sagsbehandler i år er d 28/7 - 2 dage før sygedagpengestop. Først her blev jeg bedt om at lave en skabelon til rp - og så har jeg ellers ikke hørt mere til den siden. 2 gange har lægekonsulent afvist at opstarte sag om fp, men jeg har aldrig fået nogen skriftlig begrundelse, så aner ikke, hvad der mangler. Og så er min sgsbehandler så heller ikke min sagsbehandler mere, men jeg har heller ikke fået en ny

Selvom dit forløb har været opslidende på psyken, må du alligevel glæde dig over at det kunne have været værre
Mon ikke 2010 ender med at være dit år i sidste ende? jeg krydser fingre for dig