K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-02-2024, 06:45   #71
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Advokater er utilfredse med Ankestyrelsen i børnesager

Advokatsamfundet.

https://www.advokatsamfundet.dk/nyhe...0b0dBSf6kgVGls

Publiceret: 02.02.2024

En konference på Christiansborg den 19. januar satte fokus på en række fejlbehandlede sager om tvangsanbringelse af børn, og Ankestyrelsen fik kritik for behandlingen af klagesager. Det pustede liv i debatten om, hvorvidt der bør indføres en forvaltningsdomstol.

Hvorfor skal børn have dårligere prøvelse end gamle biler?”

Sådan lød ordene fra advokat Hanne Ziebe, som var mødt op på Christiansborg 19. januar til oplæg og debat om Ankestyrelsens rolle i børnesager.

Som advokat har hun i mange tilfælde erfaret, at hverken Ankestyrelsens eller domstolenes prøvelser af sager om anbringelser udfører tilstrækkelige tryktest, som de skal, og deraf faldt sammenligningen med et bilsyn, som hun mener bliver udført med langt større grundighed.

Når jeg ser på prøvelserne, er de ikke grundige nok. Der er cirka 20 minutter til prøvelse i hver instans. I Børn- og Ungeudvalget er der 20 minutter. I Ankestyrelsen er der også sat 20 minutter af. I retten oplevede jeg, at der var en time til to sager med hver to børn. Min oplevelse er, at der alene er tale om formalitetsprøvelser.

Vi har ikke tid til at forklare, kontraafhøre, fremlægge nye oplysninger mv. Vi oplever til stadighed formalitetsprøvelser uden vidneafhøringer. Børn bliver behandlet dårligere, end hvis det var en gammel bil, der skulle vurderes,
” sagde Hanne Zieber.

Hun blev bakket op af flere advokater og tilhørere, der deltog i konferencen. Én kommenterede, at selvom byretten har fuld prøvelse, er det kun de skriftlige dokumenter, der bliver indbragt fra sagen, der prøves. Det er for eksempel mere reglen end undtagelsen, at vidner bliver afvist af retten. Det er derfor begrænset, hvad der kan tilføjes af nye oplysninger i en sag.

Tal vækker undren
Ankestyrelsen har til opgave, at sikre retssikkerheden på velfærdsområdet, men det mener flere aktører, for eksempel foreningen Rift (Retssikkerhed i familiers trivsel) som arrangerede konferencen, og en række advokater altså, at den ikke lever op til, når det drejer sig om tvangsanbringelser af børn.

Det viser sig, at 70 procent af Ankestyrelsens afgørelser i sager om tvangsanbringelser af børn også ender med at blive indbragt for domstolene. Her bliver 99 procent af sagerne stadfæstet. Og 97 procent af de klagesager Ankestyrelsen modtager om sagsbehandlingen i kommunerne, ender de med at stadfæste. Men flere advokater fastholder, at sagerne ikke bliver prøvet ordentligt hverken af Ankestyrelsen eller byretterne.

Tallene vakte også undren blandt de folketingsmedlemmer, der var tilstede.

Det er for vildt med de procenter, når man ser de mange fejl, der er i sagsbehandlingen i kommunerne,” bemærkede folketingsmedlem Katrine Daugaard, næstformand for Socialudvalget (LA).

Henrik Horster, Ankechef, repræsenterede Ankestyrelsen og sagde til at starte med, at man gerne vil diskutere Ankestyrelsen rolle i børnesager. Han understregede at:

Klagesagsbehandlingen skal være i orden, juridisk holdbar og forståelig.”

Han fremlagde Ankestyrelsens opgaver og ansvar, som udover at håndtere klagesager, er, at være praksis- koordinerende myndighed, og at fortælle kommunerne hvordan de skal vurdere sagerne samt at føre tilsyn med kommunerne.

Vi bruger meget tid på praksiskoordinering,” sagde han.

Henrik Horster henviste til Børnesagsbarometret, som er en årlig undersøgelse af retstilstanden i sagsbehandlingen generelt i Danmark. Den viser, at der er udfordringer med sagsbehandlingen i kommunerne.

Det kniber i kommunerne med at overholde frister, at inddrage børn, unge, forældre og netværk, og det kniber med de faglige udredninger. Sagsbehandlingen er præget af langsommelighed, der er mangel på begrundelser og socialfaglige vurderinger i sagerne.

Der er et kæmpe behov for kompetenceudvikling i kommunerne. Socialrådgiverne vil det godt, men har ikke helt de fornødne kompetencer.”

I forhold til Ankestyrelsen egen rolle anerkendte han, at det ér et problem med den nedadgående tillid til Ankestyrelsen. Men han afviste, at der et generelt problem med prøvelserne og henviste til det høje tal for stadfæstelser af afgørelserne, som et tegn på, at de er rigtige.

Nogle gange er sagsforløbet så langt, at en anbringelse kun er tilbage. Det sker så på trods af fejlbehandling af sagerne år tilbage,” sagde han og tilføjede senere:

Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad retssikkerhed betyder for os.

Ikke grundigt nok

To advokater fra hver sit kontor, Thomas Taguchi fra TT advokater og Jeanette Gjørret fra Stage advokatfirma, holdt dernæst hver sit oplæg om de mange problematikker, de ser i Ankestyrelsens sagsbehandling.

Thomas Taguchi havde fokus på ankesager om støtte til børn med særlige behov eller handicap.

Ankestyrelsen gør det godt i mange sager, men nu skal vi kigge på hullerne i osten, og der er tre kritikpunkter: kvaliteten i afgørelserne, sagsbehandlingstiden og håndteringen af de forkerte afgørelser.

Han lagde særlig vægt på, at begrundelserne for Ankestyrelsens afgørelser generelt ikke var grundige nok.

Vi savner at få at vide, hvordan Ankestyrelsen er kommet frem til deres beslutning. Hvad er mellemregningerne, og hvilke overvejelser har de gjort sig, ” spurgte han og opfordrede Ankestyrelsen, til at inddrage advokaternes erfaringer i deres videre arbejde med forbedringer.

Jeanette Gjørret, advokat med speciale i adoption og anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, samt bestyrelsesmedlem i Rift fremlagde også en række retssikkerhedsmæssige udfordringer i Ankestyrelsens sagsbehandling og præsenterede konkrete cases, der dokumenterede dette, blandt andet den meget omtalte Sandie-sag fra Langeland, som var et klokkeklart eksempel på, at Ankestyrelsen stadfæstede på et foreliggende grundlag, som var forkert.

Det her er bare en enkelt sag. Der ligger de første 100 lignende sager på mit bord. Der sker simpelthen ikke en ordentlig prøvelse i Ankestyrelsen af afgørelser fra Børne- og ungeudvalgene,” sagde hun.

Jeanette Gjørret betvivlede Ankestyrelsen objektivitet og nævnte blandt andet, at ved Ankestyrelsens egen drift sager, er der ikke mulighed for forberedelse, ingen opsættende virkning (lange berammelsestider i retten), Ankestyrelsen partshører sjældent forældre og børn om påtænkt afgørelse, forældre og børn har maks 30 min til partshøring i Ankestyrelsen, og Ankestyrelsen vægter ikke forældre og børns dokumentation.

Hun udtrykte også kritik af de undersøgelser, der ligger til grund for afgørelserne: forældrekompetenceundersøgelser, tilknytningsundersøgelser og de børnepsykologiske undersøgelser, som ikke altid er af tilstrækkelig kvalitet, men som er de tungeste beviser i børnesagerne.

Det, vi advokater oplever i Ankestyrelsen, er, at når der sker sagsbehandlingsfejl, og vi påpeger dem, så er der stor forskel på, hvor meget de bliver vægtet, ” sagde hun og ridsede Ankestyrelsens opgave med prøvelser op:

Når Ankestyrelsen får en klage, skal de vurdere, om der er sket overholdelse af reglerne generelt. De skal trykprøve sagen, dvs. foretage partshøring, undersøge om sagen er oplyst korrekt og tilstrækkeligt, og om det er de rigtige begrundelser for afgørelsen.

Det jeg stiller spørgsmålstegn ved er, hvordan vurderer Ankestyrelsen en forældrekompetenceundersøgelses validitet. Hvordan bliver den trykprøvet? Vi ved heller ikke hvilke dokumenter, der danner grundlag for afgørelsen.

Jeanette Gjørret pointerede, at når der sker fejl i sagsbehandlingen, så har det i praksis ingen juridiske konsekvenser, som det er nu, hvilket også er et retssikkerhedsmæssigt problem.

Forvaltningsdomstol som trussel
Det gav anledning til en debat om, hvordan klagesystemet kan forbedres, og mulige alternativer til det nuværende system. Om eksempelvis en forvaltningsdomstol, som man ser det i mange andre europæiske lande, er vejen frem?

Frederik Waage, professor dr.jur. fra Syddansk Universitet var en af oplægsholderne om dette på konferencen og uddyber overfor Advokaten:

Konferencen gav anledning til en overordnet diskussion, om det er muligt at løfte klagesystemet. Eller om vi skal have et nyt. Ikke fordi Ankestyrelsen skal afskaffes, men meget af det, vi har talt om, ville blive løst ved en forvaltningsdomstol. Det er dog meget langt fra at være en virkelighed. Der er mange, som er kritiske overfor det. Det vil jo betyde, at man skal omkalfatre hele den måde, man organiserer retssager på. Når det er sagt, så kan man aldrig vide. Hvis der kom et politisk flertal for at gøre noget, så står det direkte anført i grundloven, at det kan indføres under paragraf 63.”

Frederik Waage ser mere samtalen om en forvaltningsdomstol, som et middel til at forbedre det nuværende.

Det er nyttigt til at vise som et reelt alternativ, som en trussel i baghånden om, at hvis vi ikke finder ud af at lave nogle ordentlige løsninger for borgerne, så er det en mulighed. På den måde kan den være en god rettesnor for at se på nogle af de mangler, der er i det danske retssystem. Det giver en prisme at se det i - at det kan gøres anderledes andre steder, og det giver en styrke til at gøre det nuværende system bedre, ” mener Frederik Waage. Han tilføjer:

Det viser, at vi ikke bare skal affinde os med den løsning vi har nu, som forekommer meget ineffektiv på nogle punkter - blandt andet fordi det er børn, der bliver tvangsfjernet over årevis, før de finder løsninger.

På konferencen fremlagde han et eksempel på, at forvaltningsdomstolen i Tyskland kan agere hurtigt og effektivt i sager, der berører borgere og virksomheder.

Under corona-epidemien gik byggemarkedet Bauhaus til forvaltningsdomstolen i Tyskland og fik hurtigt udfordret myndighedernes restriktioner på afstandskrav, og hvordan man skulle gebærde sig på f.eks. byggemarkeder. De domstole fungerer nærmest i realtid, og det er jo meget nyttigt i sager om tvangsfjernelse og lign. Men det handler om, at de har en domstol, der kan lave umiddelbare prøvelser af de her ting. De har også særlige børne- og unge domstole, som tager sig af børnesager, så der er en særlig specialisering oveni. Det giver en helt anden dynamik, hvis beslutningstagerne i kommunen ved, at en beslutning kan blive tilsidesat om et øjeblik af en domstol, og så tænker man sig mere om. Men i Danmark I skal man altid vente tre eller fire år på en endelig afklaring. Det aspekt er egentlig det mest interessante - kan man lære noget af det, og kan man tage noget derfra?


Hilsen Peter:confused:................................................. ....................., .....som desværre har samme tillid til Ankestyrelsen Tilsynet, som den manglende tillid til den 100% private interesseforening KL, Kommunernes Landsforening
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-03-2024, 09:16   #72
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen stævnet, igen igen. BPA

𝐀𝐧𝐤𝐞𝐬𝐭𝐲𝐫𝐞𝐥𝐬𝐞𝐧 𝐬𝐭æ𝐯𝐧𝐞𝐭 𝐢 𝐞𝐧 𝐚𝐟 𝐝𝐞 𝐯𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠𝐬𝐭𝐞 𝐬𝐨𝐜𝐢𝐚𝐥𝐫𝐞𝐭𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐬𝐚𝐠𝐞𝐫 𝐝𝐞 𝐬𝐢𝐝𝐬𝐭𝐞 𝟏𝟎 å𝐫

TT Advokater (Socialretsadvokaterne) har på vegne af en af vores klienter netop stævnet Ankestyrelsen i et principielt forhold, som efter vores opfattelse kan få afgørende betydning for flere tusinde mennesker med funktionsnedsættelser, der gennem flere år har modtaget fast støtte fra kommunen.

Den centrale problemstilling i sagen - som potentielt set kan sætte en stopper for at mange mennesker med funktionsnedsættelser må leve i konstant frygt for kommunens årlige genvurderinger af deres støttebehov – er, om myndighederne har ret til at skære i borgernes støtteniveau (eller helt fjerne støtten), selvom borgerne har haft den samme form for eller omfang af støtten gennem mange år.

Selve sagen omhandler specifikt en yngre mand, som i 15 år var tildelt en BPA-ordning med døgnstøtte, men hvor kommunen efter alle disse år foretog en genvurdering, hvor kommunen valgte at skære en væsentlig del af hans BPA-støtte væk.

TT Advokater mener, at offentlige myndigheder er afskåret fra dette blandt andet på grund af det forvaltningsretlige grundprincip om berettigede forventning, der i relation til sociale ydelser efter vores opfattelse skal fortolkes således, at borgerne må være beskyttet fra ændringer i den støtte, som de tidligere har fået tildelt, hvis borgeren efter flere år har indrettet deres liv efter at have modtaget denne støtte, og der altså ikke er sket hverken ændringer i borgerens personlige forhold (fx at borgerne har fået det bedre og dermed ikke længere har behov for samme omfang af støtte) eller de lovregler, som regulerer dette.

Dette gælder således for alle socialretlige ydelser (og ikke bare BPA-ordninger), hvor myndighederne foretager opfølgninger/genvurderinger af den støtte, som borgerne har fået tildelt.

Ankestyrelsen mener dog ikke, at dette beskyttelsesprincip finder anvendelse blot fordi, at kommuner har ret til at foretage opfølgninger/genvurderinger af den støtte som de har givet tidligere – også selvom borgernes forhold slet ikke har ændret sig.

Dette mener vi i TT Advokater er så evident forkert, at Ankestyrelsen altså nu er blevet stævnet ved domstolene.

Sagen og det, som den repræsenterer, er efter vores opfattelse en af de vigtigste socialretlige sager de sidste 10-20 år, og kan få bred betydning på tværs af hele handicapområdet.

Som specialiseret advokatfirma indenfor handicapområdet ser vi hver dag, hvordan familier lever i en konstant frygt for, at kommunerne (med Ankestyrelsen som blåstempler) vil fratage dem den støtte, som de har været helt afhængige af i årevis – og at myndighederne også i flere sager gør dette blot fordi, at de tilfældigvis nu har en anden holdning til folks behov for hjælp end den, som de havde for 10-20 år siden, hvor støtten blev givet.

Det mener vi skal stoppes, og imødeser derfor en retlig afklaring af dette forhold, som forhåbentlig ender ud med, at familier ikke længere efter flere år skal rammes af den vilkårlighed, som synes at foreligge i dag, og leve i frygt for, at deres liv vil blive slået ud af kurs.

Sagen føres af advokat Thomas Taguchi fra TT Advokater, og spørgsmål om sagen og lignende forhold kan rettes til ham på telefonnummer 53570333 eller mail [email protected]


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:02.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension