K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 26-03-2024, 14:30   #281
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
HUSK ALTID at anmelde skader, arbejdsskader etc.

https://www.tv2nord.dk/aalborg/tidli...6GWu9D9ZKGpP8Q

Tidligere værge glemte at anmelde hendes ulykke: Nu har Birthe fået millionerstatning

Birthe Okholm faldt ud af et vindue i sin lejlighed i København og blev slemt hjerneskadet. Nu har hun fået erstatning takket være sin svigerinde, som er hendes nye værge.
Næsten 1.2 millioner kroner. Så meget har Tryg Forsikring netop udbetalt til Birthe Okholm.

De mange penge står nu, hvor de skal - på hendes konto, men det gør de kun, fordi hendes nye værge lige akkurat nåede at anmelde hendes ulykke før den blev forældet.

- Jeg er virkelig rystet over, hvordan den tidligere værge kunne lade være med at anmelde sådan en alvorlig skade. Jeg har ikke ord for, hvor grov hans forsømmelighed har været, når man tænker på, at det kunne have kostet Birthe tæt på 1.2 millioner kroner, siger Jette Okholm, der nu er værge for sin svigerinde.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-04-2024, 15:53   #282
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Anette døde for 18 måneder siden: Nu vinder hun sin sag

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samf...0Tvb3kz3QJL7Uk

Anette døde for 18 måneder siden: Nu vinder hun sin sag
Otte år efter at Anette Petersen ødelagde sin ryg på jobbet som social- og sundhedsassistent, har Højesteret afsluttet hendes sag

Af
Citathistorie, Fagbladet FOA

For otte år siden ødelagde Anette Petersen sin ryg på jobbet som social- og sundhedsassistent. Den kroniske rygskade sendte hende i fleksjob, men hun fik afslag på erstatning for arbejdsskaden.

Nu har Højesteret givet FOA medhold i sagen. Der sker halvandet år efter Anette Petersens død.

- Hun sagde til os, at vi skulle køre sagen til ende. Det løfte holdt vi, og nu fejrer vi afgørelsen med at besøge hendes gravsted med en flaske champagne, siger datteren Stine Petersen til Fagbladet FOA.

Dommen kan få økonomisk betydning for lønmodtagere, der ligesom Anette Petersen er endt i fleksjob på grund af en arbejdsulykke, men har fået afslag på erstatning. Det mener fagpolitisk ordfører i FOA Maria Klingsholm:

- Jeg er stolt over, at vi i FOA har vundet denne sag i Højesteret. Det er kæmpestort. Ikke kun for FOA's medlemmer, men for alle skadelidte, der er tilkendt et fleksjob.

Højesteret
Ankestyrelsen indbragte sagen for Højesteret, efter at både byretten og landsretten havde givet FOA medhold i fortolkningen af en paragraf i arbejdsskadesikringsloven.

Den paragraf har – siden en lovændring i 2013 – beskrevet, at der skal være tale om et erhvervsevnetab på mindst 15 procent, før en borger, der visiteres til fleksjob, kan få erstatning.

Den udlægning har både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og siden Ankestyrelsen holdt fast i, mens Fagforbundet FOA har fastholdt, at sagen skal afgøres med henvisning til de forarbejder, der blev formuleret, da loven oprindelig blev vedtaget i 1978.

- De forarbejder fortæller nemlig, at hvis en skade har ført til et klart og varigt tab, så skal man have 15 procent i erstatning for sit tab af erhvervsevne, også selvom tabet er mindre end 15 procent, siger Anders Bang Mønster Hansen til Fagbladet FOA. Han har som advokat i FOA ført sagen hele vejen.

Den udlægning støtter Højesteret. I dommen lyder det, at ’det afgørende kriterium efter forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens regler er, om der foreligger et klart og varigt erhvervsevnetab, men at der ikke er holdepunkter for, at erhvervsevnetabet skal være tæt på 15 procent for at opfylde dette kriterium’.

Stor betydning
Dommen kan få betydning for mange andre, der er havnet i fleksjob og har fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne med henvisning til, at tabet er beregnet til mindre end 15 procent. I de tilfælde, er det muligt, at man faktisk har ret til erstatning.

I den konkrete sag blev Anette Petersens erhvervsevnetab beregnet til 10,3 procent, da hun blev visiteret til fleksjob. Med Højesterets dom fastsættes det nu til 15 procent. Det udløser en erstatning på 122.000 kroner, som ifølge Fagbladet FOA dækker hendes løntab i de godt tre år, hun var i fleksjob.

Men hovedpersonen får ikke selv gavn af pengene. I september 2022 døde hun af kræft – godt en måned efter at hun stærkt smerteplaget havde vidnet i byretten. Derfor tilfalder erstatningen hendes to børn, Stine og Jakob, som ikke er i tvivl om, hvordan deres mor ville have reageret, hvis hun stadig havde været i live:

- Hun ville have været så glad for at have opnået retfærdighed, siger Stine Petersen til Fagbladet FOA.

I Ankestyrelsen har man ikke umiddelbart kommentarer til Højesterets afgørelse. Styrelsen vil i første omgang læse dommen igennem, før man vurderer betydningen.

Hilsen Peter

Bilag

https://www.google.dk/search?q=foa+h...t=gws-wiz#ip=1
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:48.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension