Hvad er smerte

[Fodfolket]

dette indlæg er skrevet i store træk og er ikke skrevet for at nedgøre eller glemme nogen da smerte er et meget bredt område.

og hvis der er nogen der har nogle tilføjlser eller rettelser til dette område jeg nu skriver om vil jeg meget gerne modtage dem, da jeg arbejder på at lave et større indlæg omkring smerte.

jeg sidder og tænker lidt på hvad smerte egenlig er for en fisk og kommer frem til at det faktisk er et stort område jeg har kastete mig ud i at tænke på, men der er 3 hovdeområder hvor jeg tænker på smerte.

1. den fysiske smerte
2. den physiske smerte
3. Lommesmerte

1) den fysiske smerte: er i mange tilfælde den smerte hvor man af en eller anden årsag er blevet forvoldt skade på ens krop ect. et brækket ben eller en brækket arm, eller hvis man slår sit hovde o.s.v. og de smerter forsvinder da i de fleste tilfælde igen.

den fysiske smerte kan i nogen tilfælde også være en smerte man ikke kan komme af med den såkaldte kroniske smerte, den kroniske smerte kan komme af flere forskellige ting f.eks sygdom

den fysiske smerte kan i nogen tilfælde så ledes over til den physiske smerte da længer tids fysiske smerter kan sætte sig i ens værdier. og dette føre mig til den næste smerte på min liste.

2) den physiske smerte skyldes i mange tilfælde en sygdom, sygedomme som man ikke lige kan tage et billede af, men som man kan se på måde folk er på f.eks angst, depresion o.s.v

omkring den physiske smerte er min viden ikke så stor lige nu men er igang med at se om jeg kan udvide min viden om disse smerter, men en ting har jeg fundet ud af det er at de physiske smerte i mange tilfælde rent faktisk kan gå hen og give den syge fysiske smerter.

3) Lommesmerten det er den smerte som de fleste mennesker nok har prøvet på et tidspunkt af deres liv ect. tag f.eks dyne larsen han spare julegaven væk til sine ansatte da det koster for mange penge det må da være en lommesmerte der kan mærkes.

nej nej lommesmerte er det som mange der ender i systemmet oplever at man nærmest skal vende hver en sten man finder på vejen i håb om at der ligger en 50 øre under den


den korte konklution:

med hensyn til smerte er det en svær en at takle men ud fra egen syn kan jeg konkludere at det hele rent faktisk hænger sammen, den fysiske smerte giver i tilfælde af et længer forløb med smerte på det physiske plan, og omvent den fhysiske smerte giver i mange tilfælde også smerte af fysiske karakter.

jeg slutter af med at lave et lille regenstykke der sætter tingene i perspektiv

fysiske smerter = physiske smerte
physiske smerte = fysiske smerte

fysiske smerte + physiske smerte = lommesmerter

[Ragdoll]

....ja det er godt nok noget af et stort område du begiver dig ind i.
Om det lige kan forenkles med dit lille regnestykke ved jeg nu ikke rigtig, men et er sikkert:

Psykiske smerter, kan hvis de står på længe, fremprokere fysiske smerter, da man når man har sorger, bekymringer eller depression kan have en forhøjet tendens til at spænde i kroppen, disse spændinger kan skabe muskelsmerter overalt, men de kan også være med til at fordøjelsessystemet går i stå, m.m.

Fysiske smerter, kan forstås hvis det drejer sig om et brækket ben, det ved man at det gør ondt, men man ved også at det kun er en overgang, hvis man på grund af sygdom har ondt, og har haft ondt i lang tid, og der ikke er nogen udsigt til at det nogensinde vil holde op med at gøre ondt, så kan man begynde at spørge sig selv, hvorfor gør det ondt? Hvad har jeg gjort? HVorfor skal jeg straffes? Og så er vi udenfor almindelig fatteevne. Hvis man så samtidig skal kæmpe med omgivelserne, mistro, fordomme, måske endda indenfor egen familie, på kommunen, hos lægen, osv. Så bliver man på et eller andet tidspunkt kørt psykisk ned, og det kan ofte ende i en depression.

Så det er helt sikkert at fysiske smerter kan føre til psykiske smerter, og psykiske smerter kan også udløse fysiske smerter.

Lommesmerter, det er jo et populært udtryk for det at mangle penge, og ja for så og sige alle, undtagen den ene undtagelse der bekræfter reglen, så vil lang tids smerter (læs sygdom) føre til en nedgang i indkomst og en indskrænkning af brugen af samme, nogle med katastrofale følger. Men der behøver ikke at være en kombination af begge de ovenstående former for smerter. Der behøver faktisk kun at være den ene til stede. Men man kunne måske sige at hvis 2 af de tre former for smerter er tilstede igennem en længere periode, så vil den 3. højst sandsynligt komme af sig selv.

Glædelig jul

Ragdoll

[Ninja]

Som psykisk syg har jeg ingen smerter, heller ingen psykiske smerter, men jeg har mange kvaler og tiltider en ufattelig lidelse. Muligvis derfor man siger psykiske lidelser. Man lider i stilhed, præcis som man kender det fra meget syge dyr. Man kan se de ikke har det godt, men man kan ikke vurderer om de har ondt eller hvor smerten sidder, og da de jo ikke kan tale så må man gå udfra de lider.....

Ved ikke om dét kan komme med i regnskabet

[Enteneller]

Halløj I to,

I kommer da godt nok vidt omkring i de smerter der og jeg ved ikke lige om der er spørgsmål indvolveret. !!??.


For mit ved kommende kan jeg sige at jeg har fysiske smerter, som åbenbart at psykiske relateret, men jeg har ikke lomme smerter, så den ligning passer ikke på mig !!!

EE

Nå, nu så jeg at indlægget er at du, fodfolket arbejder med et projekt omkring smerter, og der kan jeg sige dig at den psykiske smerter er så forunderlig og uregerlig så man ikke fatter magen.

Jeg har oplevet i en sådan form at den har drænet mig for energi og livlyst, samt kastet mig i favnen på angstens tag. Grunden til at jeg kan være "på" i aften og fortælle, er fordi jeg har "fri" for min smerte og den form komme 100% hvis jeg drikker rødvin, eller om morgenen når jeg er fri for stress og jag. Så er det lige om jeg naturligvis også har lyst til at skrive og det har jeg nu.

I 2006 stoppede jeg med at arbejde pga. smerter. !! Jeg havde i flere år haft gentagne blærebetændelser og blive senere hen indlagt med nyrebækkebetændelser. Som kendere heraf ved så er det en smertelig affære, men får man medicin, "går det over ved behandling heraf". I 2004 blev det dog således at jeg fik fysiske smerter i lænd, skulder og arme, det varede ved og blev forværret med svimmelhedstilstande og træthed en mas.

I 2006 fik jeg foretaget alverdens blodprøver og scanninger på min private sundhedforsikring og tilsidst sagde min læge "du skal til psykolog". Det fattede jeg ikke en brik af, men mine smerter er udelukkende psykisk relateret ingen tvivl om det.

Så hermed lidt om de ulidelige psykiske smerter, der til tider kræver timer på sofaen, virker uoverskuelige, og er i sådan grad at man syntes at man skal indlægges og blive der så de kan "passe" på én eller passe på at man "opfører" sig som man skal. Åhh gud, jeg kunne godt tænke mig indlæg fra psykisk syge heromkring, for tanker kan til tider være uoverskuelige, men fint at vi starter et sted !!

EE

[Fodfolket]

jeg ved godt at jeg ikke har det hele med i det startede indlæg det var også sat op i grove træk.

og ja det er et stort emne jeg har begivet mig ud i her og jeg regner heller ikke med at det er et emne jeg er færdig med her de første par dage. men som jeg siger til mig selv så har jeg da noget at gå op i og hvem ved det kunne jo være at der pludselig dukkede noget uventet op som måske kunne forklar et større samhæng, mellem de forskellige smerter, og måde folk regere på smerter, for jeg tror et eller andet sted at videnskaben ved mere end de giver udtryk for, og de kan jo vende det i ord som menig mand ikke forstår

jeg smutter lige for nu da jeg har 2 unger der råber på deres far og det kan jo nemt give hovdepine (endnu en smerte)

og den med lommesmerte var egenlig bare ment som et lidt sjov indslag, mest p.g.a den udmelding som dyne larsen kom med at der måtte spars på julegaverne til de ansatte, da det kostede for mange penge, jeg hørte så sent som igår af pålidlige kilder at de ansatte hos jysk rent faktisk har haft mulighed for at få en julegave da en mand med en landsdækkene tøjkæde ikke syntes at de ansatte skulle snydes for julegave, så han har givet alle fra ansatte fra jysk som har lyst en mulighed for at afhente et gavekort på 150 kr i hans butikker

[Enteneller]

Hej Fodfolket,

Ja det er svært at sætte sig ind i hinandens smerter, men jeg tænkte at det måske ville være en god idé, hvis vi kunne tippe hinanden, om vores egne værktøjer til vores forskellige smerter.

Mht. lomme smerter, der dur lotto kuponen nok bedst. Jeg når såmænd nok også lomme smerten og har den da vidst også ubevidst allerede, desværre !!. Jeg lever af mine egne penge og når de så ikke er der mere, så er jeg på den, men det må jeg så tage til den tid. Forhåbentlig bliver jeg tilkendt pension i det nye år og kan få noget ro på og få ro på de andre smerter inden lommesmerterne for alvor skulle opstå.

For mig overskygger den psykiske smerte/fysiske smerte alt andet når den er der. Den er uoverskuelig og syntes ukuelig. Når jeg er i smerte paralyseres jeg fuldstændigt, jeg gribes af en form for panik angst og det føles som om min krop "piskes" i smerte. Der har jeg svært ved at finde den "sunde fornuft" og slappe af. Af og til kan jeg finde på at ringe til min veninde og hælde vand ud af ørerne, men vil gerne prøve at klare det selv, har I andre det også sådan ind i mellem?, hvor man ikke aner sit eget råd, det er frygteligt.

Hvad det er der lige tricker mine smerter er svært nøjagtigt at definere, men det er klart noget med at jeg også søger smerten og mærker efter hvor den er hvilket niveau den er i og om den er værre end den har været den dag eller i tidligere perioder. Lidt sygeligt, for man bliver også "afhængig" af den psykiske smerte, i al fald, når den har været en stor del af ens liv igennem nogle år. Når jeg overskrider grænser mht. hvad jeg kan magte og overkomme i løbet af en dag, så er det helt sikkert store smerter. Det kan så hjælpe at have løbet en tur forinden, fx. inden jeg kaster mig ud i en dag i tivoli med mine børn og ex mand og så er det bare hjem på sofaen bagefter.

Heldigvis har jeg nogle værktøjer jeg kan bruge til at tøjle min smerte og dem forsøger jeg at bruge så meget jeg kan. Der er fx. at slappe af og meditere, jeg kan ligesom heller ikke meget andet da min krop er i "højspænding". Forebyggelsen af den psykiske smerte er for mig klart motion, men det kan man jo ikke når smerten er der. Det skal gøres langt tid før den opstår og på det rette tidspunkt også, motion giver en enorm ballast overfor smerten og giver ikke smerten lov til at komme tæt på. !!. Endvidere er det godt at lave noget man kan lide at lave, fx. for mit vedkommende at passe heste...

Det kunne være rigtigt rart hvis I/andre også kunne komme med jeres/deres tip og værktøjer til de forskellige smerter. Derved kunne vi måske drage nytte af hinandens råd og erfaringer.


Jeg har lige en tilføjelse, derfor trykkede jeg på redigér knappen, tak for tippet Web.

Alene efter at have skrevet og da jeg var igang med at skrive dette indlæg, spænder min krop op, jeg bliver træt og det svier og brænder på mine skuldre. Jeg er nødt til at droppe at skrive yderligere på K10 i dag, men jeg ville bare lige fortælle dette. Det kommer fx. også når jeg taler i tlf. og der taler man jo også ofte hurtigt, eller jeg gør i al fald og jeg er helt smadret bagefter. Det tager nok år at lære en selv at slappe af for jeg kan jo sagtens tale og skrive og har intet besvær hermed, jeg skal bare lære at det ikke har nødt at gå som "skidt ud af en spæde kasse" eller hvad det nu hedder. Det bliver hård træning, er der andre der har været igennem den, med at gå fra at være hurtig til langsom ??. Jeg føler at jeg er blevet bedre til at skrue tempoet ned, men det er svært at lave om på den type man nu engang er. ER det ikke ??

Kh. EE

[Ninja]

Selvom jeg er psykisk syg, så har jeg aldrig haft smerter forbundet med det - sådan som du, Enteneller har....

I mange år var jeg nærmest følelesløs, og i mine helt unge dage, måtte jeg tage feks et barberblad og skære en rids i armen, for i det hele taget at kunne fremkalde en følelse. Og den smerte der opstod ved at skære en ridse i armen, var god. Alle frustrationer kunne samles i lige præcis dén smerte og tømme hovedet for dumme tanker, og få angst til at holde op - jeg kunne grounde mig selv på den måde, og brugte cutting som en form for medicinering. Det gør jeg så ikke mere.

Men psykiske smerter kender jeg ikke personligt, men har hørt en masse om det.

Jeg kan have psykisk ondt, men det giver ikke fysiske smerter.
Jeg kan have ondt i livet, som når jeg har en voldsom depression, men den har ikke en fysisk smerte, men rummer enormt meget mørke som jeg ikke kan komme ud af. Og selvom det ikke gør ondt, så er det uudholdeligt og ubærligt på samme måde som hvis man stak fingeren ind i flammen på stearinlyset og lod den blive der.
Og følelsen kunne måske godt sammenlignes med at sjælen står i flammer, men smerten kan ikke defineres og findes i det fysiske, for det foregår i tankerne....

Derfor har rigtig mange psykisk syge brug for en udefra kommende smerte, som de ret ofte selv påføre sig.
Nu har jeg så også diagnoser i den tungere ende, som ikke ret godt kan behandles.
Men jeg véd at de der har psykiske problemer der giver fysiske smerter, har meget bedre muligheder for at blive helbredt, og at der findes mange flere tilbud til dem, modsat os, der nærmest må klippe en finger af for at kunne klare en uges tankemylder.

Min gamle psykiater sagde altid, at det er et godt tegn når det psykiske kommer til udtryk fysisk, og at man er ret dårligt stillet når det psykiske ikke kan komme ud, men forbliver i psyken!

[Enteneller]

Hej Helene,

Det er dejligt, at høre fra dig. Du er super god til at besvare indlæg, jeg fornemmer på dig at du efter mange år i ******* er i stand til at tøjle din psyke og dine egne grænser bedre ?. Er det korrekt.

Jeg har jo ikke været psykisk syg så mange år endnu, men det kan stadig komme bag på mig at jeg om morgenen er skræmt fra vid og sans og min krop er i skælvende spænding og smerte, angsten lurer lige om hjørnet og jeg er skide bange for at blive bange. Jeg prøver, at have en rutine om at få slappet af med en kop kaffe evt. m. computeren foran mig og venstre hånd på min mave så min krop kan slappe af, det hjælper som oftest.

De psykologer og psykiatere jeg har haft har haft meget svært ved at sætte nogle diagnoser på mig. De syntes det er svært, at arbejde med smerter og min psykolog får julelys i øjnene når jeg så endelig kan fortælle hvad jeg føler da jeg mere som regel er i smerte. Både min nuværende psykiater og psykolog er kommet frem til at jeg lider af belastnings stress, jeg er en Type A stresser som det skulle hedde i den svenske psykologi. Jeg er pt. meget overfølsom overfor belastninger af større eller mindre grad. Endvidere reagere jeg voldsomt på ændringer i mit liv og hverdag og det kan være rigtigt hårdt idet jeg jo ikke føler at det burde være så hårdt, men min krop kan blive skælvende bange heraf. Ved at motionere kan jeg bedre kontrollere de smerter, der måtte komme, men motionen gør også at jeg ikke føler nær så meget smerte, jeg er bare høj og glad også selvom min krop til tider skriger af smerte efter at være blevet motioneret (he, he).

Ja man må finde sin egen balance og min går på at få et stille og roligt liv, hvor 1 prioritet er at jeg kan nyde mine børn og de får glæde af mig. Det er hårdt at konstatere, at de kan være en belastning, men heldigvis har de det godt. Naturligvis er jeg ked over ikke at kunne have dem mere, men man kan jo heller ikke få det hele og måske bliver det bedre hen ad vejen.

Det skal lige siges at jeg medicineres med lykke piller - 40 mg. pr. dag, det har hjulpet og så hjælper det med psykolog og alt det andet også

Godt nytår til jer alle.

Kh. EE

[Ragdoll]

....og hvordan vi oplever dem er jo meget individuelt. Blandt andet har den enkeltes smertetærskel en stor indflydelse på oplevelsen af smerten.
Har man for eksempel en meget høj smertetærskel, som jeg havde i min unge dage, falder man nemt for at sige, "Årh, hold da op med det pjat", hvilket ikke er helt fair da vi jo ikke kender den andens smertetæskel, som måske ligger lavere end ens egen, og smerten derfor opleves meget værre.

Man har f.eks. fundet ud af at mennesker med Fibromyalgi Syndrom, har fået skader på det center i hjernen hvor smertereceptorerne sidder, det kan ses på specielle scanninger, og som konsekvens deraf oplever det andre ville opleve som en gennemsnitssmerte som næsten ulideligt.

Det har ikke noget at gøre med om de er pylrede, det er de ikke, men smerterne bliver på grund af de ødelagte smertesensorer mangedoblet, sommetider til en grad at selv tøjet på kroppen kan udløse smerter.

Så jeg tror at skal man arbejde med smerte, og med en analyse af samme så er det vigtigt at man tager netop den individuelle opfattelse af smerter og analyse af hvad smertetærsklen er for en størrelse med i det der skrives.

Jeg har set på Fodfolkets oplæg som en opfordring til at skrive noget om hvordan vi andre opfatter emnet omkring smerter. Netop for at kunne bruge det i det Fodfolket ønsker at skrive, og vil da opfordre andre og flere til at komme med input.

Og så vil jeg da rose Fodfolket for det gode initiativ.

Jule

Ragdoll

[Ninja]

Uha, om jeg kan tøjle min psyke og mine grænser bedre, ved jeg nu ikke.
Alt psykisk jeg fejler ligger udenfor min kontrol, da problemerne vel ligger i signalstofferne.

Men jo, jeg kan forsøge at undgå situationer der føder min hjerne med for meget aktivitet af gangen. Jeg skal hele tiden have en plan for min færden, det der med at drive planløst rundt duer ikke. Hvis jeg skal ud, så skal jeg have et mål. Jeg kan ikke bare sådan gå ud, bare for at gå ud....

Jeg har det så lige omvendt, for det er i kraft af børnene jeg kan dufte lidt til spontaniten og forholde mig til til den - og træde ud i den. Det er nok der min styrke ligger i virkeligheden. Det er godt for mig at der er børn der skal afleveres og hentes, og jeg har da også valgt en privatskole der ligger en togrejse væk, så jeg kan udfordre mig selv ved at skulle gå længere, tage Metroen og gå lidt igen, påtrods af, jeg har 4-5 skoler i nærområdet der ligger mindre end 10 minutter væk. Men det ville jo være for let...

Så den slags er jeg blevet bedre til! Og den socialfobi jeg har lidt af i mange år, er også næsten væk. Nu kan jeg gå til forældremøder og skole/hjem samtaler uden at svede tran, og jeg er også blevet typen der taler meget selvom der sidder 25 mennesker og lytter, og har fundet ud af, at jeg meget nemt kan få folk til at grine og jeg generelt er en humoristisk person...
Det har været en ret god opdagelse, for jeg anede ikke jeg havde det i mig!!

Men for ikke at tabe tråden, så har jeg jo almene fysiske smerter. For tiden døjer jeg med gigt i knæene, og så har jeg en diskusprolaps i kæbeleddet der har det med at skabe sig, og lige pt er der en visdomstand der skaber sig, så jeg dårligt kan tygge maden og har fået en infektion der går langt ned i halsen, og penicillin synes ikke at virke efter hensigten
Og så har jeg jo mega problemer med ryggen i perioder, har har gået til fysioterapi, akupunktur mm men uden de store udslag. Lige i øjeblikket går det fint med ryggen, men det kan vende på en tallerken.
Disse skavanker er kun kort nævnt i ressourceprofilen, men min psykiater synes det skulle med.