Kan det virkelig være rigtigt?

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af maja-bell

hvad bilder du dig ind.. at fuske sig.. hvem siger det er fusk når man i gennem flere år har forsøgt sig med pille fra så den ene og så den anden..

tror du selv på at piller kan løse alt så man kan blive arbejdsdygtig..
men kan så sige at i min situation blev jeg ikke påduttet at skulle tage noget for jeg har en læge som havde opgivet hvad jeg havde været behandlet med gennem årene.. så den del var udtømt..

så tænk dig om inden du kanter folk for din bitterhed..

Orv, følte du dig ramt

Jeg synes bare hvis folk vi rådgive andre til at fuske med medicinen og råde dem til at lade være med at tage den (og lades som om på kommunen og overfor lægerne at de tager den), så burde det være via privatbeskeder.

Der er rigtig mange der læser med her på K10, og det ville da være ærgeligt at sitet skulle få ry for at 'fuske' med behandlingsdelen, særligt set i lyset af at vi konstant er under mistanke for præcis den slags ting.

Og jeg er ikke bitter, jeg HAR jo min pension og har fulgt spillets regler til punkt og prikke

Om folk vi snyde må de da selv om. Men vær venlig at komme med den slags råd via PB'ere, så andre ikke får fornemmelsen af at det er fast kotume her på sitet....

Iøvrigt var mit indlæg påmønetet Marseen, som startede med at skrive, at man ''ikke så stuerent'' bare kunne lades som om....

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af mfc83

Det er en psykolog jeg går hos. En psykolog som kommunen plejer at bruge, det har de selv udtalt, plus så er der også nogle andre borgere fra samme kommune, jeg kender, som er blevet sendt over til hende. Hun er meget speciel. Hun tager sin telefon samtidig med at jeg er inde til samtale og snakker med andre patienter, begynder og spørge dem om vind og vejr, og give gode råd, som jeg så kan sidde og høre på. Jeg får jo godt nok ikke de andre patienters navn af vide, men stadigvæk så synes jeg da det er noget mærkeligt noget at sidde og snakke med andre patienter, når jeg også er der. Det er da virkelig forkert over for de patienter som ringer. De aner jo ikke en skid om at jeg sidder der. Jeg synes bare det er en mærkelig opførsel. Plus så har hun også en mani med at fortælle om andre patienter, og bruge dem som eksempler, dog ikke med navn, men alligevel..det kan godt være det mig der er sippet..synes bare det er en lidt underlig opførsel.

Min sagsbehandler sagde at de simpelthen var så glade for hende og kun havde de varmeste ord at sige om hende, for når mange af deres borgere havde været der så var de raske og klar til arbejdsmarkedet bagefter...ja det er sgu da klart hvis hun putter alle der kommer over til hende i medicinsk behandling!!.Jeg er 100% overbevist om at medicin kan hjælpe mange til at få det bedre, men jeg synes bare at min personlige grænse bliver overskredet når jeg på en pæn måde takker nej tak og de så bliver ved. De ved jeg har prøvet medicin før, uden resultat, og de ved hvad det gør ved mig når jeg skal tage det, for det har jeg sagt så mange gange efterhånden. Det ligesom at snakke til en dør, kender i det? Og det er også begrænset hvor lang tid man vil blive ved med at prøve alt mulig forskelligt medicin for at se om det har nogen effekt. Hvor går grænsen?

Jeg føler altså bare der er et eller andet råddent ved alt dette her. For det føles som om at psykologen og sagsbehandleren prøver og rotte sig sammen og få mig på medicin, så de kan få mig hurtigst muligt på arbejdsmarkedet igen. Hun siger at medicinen ikke vil gør mig syg, men det vil angsten...!

Jeg ville rigtig gerne arbejde, men føler virkelig ikke jeg har overskuddet til det..Jeg får stress bare af at tænke på det..Jeg føler bare at jeg bliver presset til noget jeg ikke har lyst til. Det der gør mig mest ked af det er at jeg har understreget meget tydeligt over for både psykologen og kommunen hvordan jeg har det med medicin, og at de så stadigvæk bliver ved med at presse mig..Plus så forstår jeg slet ikke at hun i starten har skrevet i speciallægeerklæringen at jeg ikke må arbejde og så lige pludselig begynder at sige det modsatte...

Ja der er jo selvfølgelig også den mulighed at jeg kan købe pillerne og så lade være med at tage dem. Men igen så får jeg det også bare sådan, at et nej burde være nok. Jeg mener at de burde respektere min holdning til det. Det jo mit liv og min krop det går ud over. For hvis de ikke gør det...hvor er vi så henne? Er vi så ude i at man virkelig kan sige at kommunen kan lukke kassen i hvis man ikke vil gøre som de siger...Det lyder som frivilligt tvang i mine ører...Kan det virkelig være lovligt?

Jeg synes simpelthen det er forfærdeligt at tænke på hvor mange mennesker der ligesom mig skal være tvunget til at gøre noget imod deres vilje for at modtage en ydelse så de kan få mad på bordet.

Jeg har to kontaktpersoner der kommer hos mig hver uge. Men de ved ikke rigtig hvordan de kan hjælpe mig i denne situation.

Mange tak for alle kommentarene, det er dejligt at have nogle og snakke med om det her, og få et par råd og ideér med på vejen. For jeg er virkelig på bar bund i det her...

I min egen sag, så nægtede jeg at tage medicin. Synes selv jeg havde prøvet rigeligt og ville egentlig blæse på hvad konsekvenserne ville blive, bare jeg ikke skulle have pillerne!!

Så jeg fik pensionen igennem selvom jeg ikke ville tage pillerne og heldigvis skaffede jeg SELV en psykiater der stod sammen med mig og var enig i, at nok var nok.

Har du tænkt på at gå op til din læge og fx få en henvisning til en psykiater?

Du behøver jo ikke kun nøjes med en psykolog fra kommunen som i dette tilfælde modarbejder dig. Du har ret til at finde din egen psykiater som kan hjælpe dig med at få pensionssagen i hus. Og i det hele taget er det bare dejligt at få en second opinion fra én der ikke arbejder for kommunen.

Så hvis jeg var i dit setd, så ville jeg få en henvisning til en psykiater.

Hvordan er dit forhold til din egen læge? Står din læge ved din side?
Din læge må også godt skrive, at du ikke kan overskue mere medicin.

[tumnus]

Tænker på om man kan få sagsbehandleren til at skrive under på at de tager ansvar for enhver forværring af din tilstand og enhver følgevirkning af birvikninger.

Ellers ville jeg osse få en henvisning til psykriatiker - har selv været sendt til kommunens psyolog hvor jeg osse valgte at få henvisning til uvildig psykolog i stedet

[Vovse]

mfc83, du skriver, at du har prøvet flere slags medicin, det må fremgå af nogle lægepapirer.
Skynd dig at få aktindsigt hos de læger der har ordineret medicinen til dig.

Tag kopi af disse lægepapirer, aflever dem personligt på kommunen, eller få en til at gøre det for dig.
Men det er vigtigt at i får en kvitterig på, at det er modtaget på kommunen.

Dette vil være dit bevis på, at disse slags medicin er afprøvet, d.v.s., at der ikke længere er lige så mange behandlingsmuligheder tilbage, om nogen.

Jeg er på fp p.g.a. ryggen, hvis en neurokirurg havde skrevet, at en ganske ufarlig op kunne gøre mig fuldt arb.dygtig, så havde jeg ikke fået fp før denne op var afprøvet.

Der må ikke tildeles fp før behandlingsmulighederne er udtømte.

[gråt]

Det er min holdning at jeg gerne vil have medicin hvis jeg tror på at de gavnlige virkninger for mig er større end de modsatte. Hvem vil ikke det, uanset lidelse? Det må dog være et valg man selv har ret til at træffe. Hvis dette skulle vise sig ikke at være tilfældet tror jeg at der må være nogle menskerettigheder der ikke overholdes. Danmark har da også tilsluttet sig FN's handicapkonvention, der i artikel 14 omtaler rettigheder i den retning.

http://www.lap.dk/holdninger/artikle...d-medicin.html

Om man så kan sige at trusler om at fratage en person sit økonomiske eksistensgrundlag, hvis ikke en bestemt behandling følges, kan kaldes tvang, ved jeg ikke.

Min egen læge har flere gange understreget det er lægen der står for min behandling. Kommunen kan mene hvad de vil, og komme med alle de gode råd/tilbud de vil, men det er egen læge der varetager behandling. Jeg har selv på et tidspunkt været henvist til en psykiater af egen læge. I det tidsrum jeg gik hos denne, var denne så egen læge inden for den lidelse jeg var henvist for.

Har selv fået lamotrigin i mange år. Hvis det kan hjælpe dig, vil jeg ikke være den der råder dig fra at prøve det. For mig har det virket bla. på min angst, uden at jeg dog er blevet fuldt arbejdsdygtig af det.

Jeg syntes dog at det er vigtigt at holde fast i at det må være dig eller mig som patient, der har valget. Så hvis du har kræfterne, kan jeg kun anbefale dig at holde ryggen ret i dette spørgsmål og tage en snak med din egen læge om hvad i mener er bedst for dig.

Så må samfundet leve med os som vi er. Man snakker jo inden for sportens verden meget om, ikke at dope deltagerne for at de kan præstere mere. Hvorfor skal vi andre så finde os i det, hvis lysten, modet eller bivirkningerne gør at vi hellere vil klare os uden eller med mindre "doping"??

Kunne ikke lade være med at oprette mig som bruger og kommentere dit, for mig, meget aktuelle indlæg da jeg så det. Held og lykke

[Engel]

Det er helt sten sikkert at en psykolog ikke har ordineret nogen form for medicin, ordinationsretten ligger hos læger, her i landet !
Så nej, psykologen har ikke ordineret noget som helst !

Det er muligt at en psykolog siger at medicin er en god ide, og så er der altså en læge der skal tage stilling til det, og gøre det under lægens eget ansvar.
Men der udleveres simpelthen ikke medicin her i landet uden at der har været en læge ind over.
Alt receptpligtig medicin der ikke er ordineret af en læge, og udleveres andet sted en hospital eller apotek, må sidestilles med den handel der finder sted på gadeplan, og er således ulovlig.

---

Jeg forstår godt en psykolog kan have svært ved at arbejde med mennesker der er meget hæmmede, uden at det forsøges gjort samtidig med medicinsk behandling.

At man ikke vil have medicinen, er jo en ærlig sag.
Alle beslutninger har en konsekvens, og den må man så opveje mod det ubehag der er ved ikke at få medicin.

Hvis man ikke ønsker at indgå i et samarbejde om sin sag, er kommunen velkommen til at lukke for kassen, og det er der jo som sådan ikke noget galt i.
Derfor er det ærgerligt når mennesker på baggrund af deres angst, ikke ønsker det ene eller andet, og faktisk på den baggrund sætter sig selv i en meget værre situation end den de kom fra.

Men hvad skal man gøre ved det, der er jo nok ikke så meget at gøre hvis folk på forhånd har meldt fra i forhold til at udvikle sig til noget andet, end det rod de siddder i !!!

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Engel

Det er helt sten sikkert at en psykolog ikke har ordineret nogen form for medicin, ordinationsretten ligger hos læger, her i landet !
Så nej, psykologen har ikke ordineret noget som helst !

Det er muligt at en psykolog siger at medicin er en god ide, og så er der altså en læge der skal tage stilling til det, og gøre det under lægens eget ansvar.
Men der udleveres simpelthen ikke medicin her i landet uden at der har været en læge ind over.
Alt receptpligtig medicin der ikke er ordineret af en læge, og udleveres andet sted en hospital eller apotek, må sidestilles med den handel der finder sted på gadeplan, og er således ulovlig.

---

Jeg forstår godt en psykolog kan have svært ved at arbejde med mennesker der er meget hæmmede, uden at det forsøges gjort samtidig med medicinsk behandling.

At man ikke vil have medicinen, er jo en ærlig sag.
Alle beslutninger har en konsekvens, og den må man så opveje mod det ubehag der er ved ikke at få medicin.

Hvis man ikke ønsker at indgå i et samarbejde om sin sag, er kommunen velkommen til at lukke for kassen, og det er der jo som sådan ikke noget galt i.
Derfor er det ærgerligt når mennesker på baggrund af deres angst, ikke ønsker det ene eller andet, og faktisk på den baggrund sætter sig selv i en meget værre situation end den de kom fra.

Men hvad skal man gøre ved det, der er jo nok ikke så meget at gøre hvis folk på forhånd har meldt fra i forhold til at udvikle sig til noget andet, end det rod de siddder i !!!

Som jeg også skrev tidligere, så ER der jo den mulighed, at medicinen rent faktisk virker!!! Tænk nu HVIS den gjorde, så ville det jo være fantastisk.

Selvom jeg er førtidspensionist, så har jeg da stadig et lille håb om, at der kom en pille på marked der kunne gøre mig rask. Hvor sejt ville dét ikke lige være. Tænk at kunne gå op på kommunen og sige ''hey, jeg er rask....og nu skal jeg arbejde til jeg segner og tjene en masse fede penge og møde en masse fede mennesker og endelig komme ud af hjemmet!!!!
Det ville jo være som at vinde i lotto!!!!

[Engel]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Som jeg også skrev tidligere, så ER der jo den mulighed, at medicinen rent faktisk virker!!! Tænk nu HVIS den gjorde, så ville det jo være fantastisk.

Selvom jeg er førtidspensionist, så har jeg da stadig et lille håb om, at der kom en pille på marked der kunne gøre mig rask. Hvor sejt ville dét ikke lige være. Tænk at kunne gå op på kommunen og sige ''hey, jeg er rask....og nu skal jeg arbejde til jeg segner og tjene en masse fede penge og møde en masse fede mennesker og endelig komme ud af hjemmet!!!!
Det ville jo være som at vinde i lotto!!!!

Yes-Yes, er helt med !
Tænk hvis det virker, og man så bare sidde hjemme i sin sofa og ikke opdage det
ÆRGERLIGT VIL DET VÆRE hvis man ikke gav sig selv en chance en gang imellem.

[Ninja]

Præcis! Men jeg indrømmer så også, at man ikke som JEG behøver at afprøve medicin i 17 år for at konkluderer at det ikke hjælper

Jeg burde nok have smidt håndklædet i ringen NOGET tidligere, hahahaha...

[gråt]

Hej Engel.

Jeg mener jo sagtens at man kan ønske at samarbejde om at blive rask, og så stadig have ret til selv at have medindflydelse på hvilken behandling der er mest hensigtsmæssig/ønskelig. Derfor er det også bedst at dette samarbejde foregår sammen med egen læge, der ikke burde have økonomiske interesser i hvilken behandling der vælges.

Om medicinen er gavnlig for sygdomme der ikke kan måles på med en skydelære, kan jo kun måles på feedback fra patienten. Det kan heller ikke være rimeligt at man skal være "forsøgskanin" i det uendelige..

Og ja det er vel rimeligt at det har konsekvenser ikke at ville samarbejde. Det mener jeg dog ikke at kunne læse er tilfældet her..

Jeg er og har nu også altid været så blåøjet at jeg tror mere på at motivere folk end at tvinge dem, også når det gælder behandling af bla. angst