Pårørende stemmer mod vores bedste.

[Tante Ana]

Har vi ingen indflydelse på vores pårørendes politiske holdninger?

Hvordan føles det, når vores venner eller familiemedlemmer stemmer på de partier, der ødelægger vores liv?

Tilgiver vi og elsker dem alligevel?

Er der slet ingen konsekvenser i familien/vennekredsen?

Hvis svarene er: "nej", "ved ikke", "ja", "nej" - er der så noget at sige til, at det går ad pommern til?

Oprindeligt indsendt af Razmo

Fra Skatteudspillet her på K10:

Jeg har altså ikke stemt på hverken V, K eller O på noget tidspunkt i mit liv... så hold venligst mig udenfor! ... men ellers har du 100% ret.

Der er SÅ mange pårørende til syge og handicappede, der har stemt på "dem", at man kunne passende begynde med at konfrontere de pårørende med effekterne af deres naivitet.

Har vi slet intet ansvar for, hvordan vores pårørende skaber sig politisk?

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

Har vi ingen indflydelse på vores pårørendes politiske holdninger?

Hvordan føles det, når vores venner eller familiemedlemmer stemmer på de partier, der ødelægger vores liv?

Tilgiver vi og elsker dem alligevel?

Er der slet ingen konsekvenser i familien/vennekredsen?

Hvis svarene er: "nej", "ved ikke", "ja", "nej" - er der så noget at sige til, at det går ad pommern til?


Der er SÅ mange pårørende til syge og handicappede, der har stemt på "dem", at man kunne passende begynde med at konfrontere de pårørende med effekterne af deres naivitet.

Har vi slet intet ansvar for, hvordan vores pårørende skaber sig politisk?

Jo vi har indflydelse... men der er forskel på indflydelse og ansvar. Jeg kan ikke se hvorfor vi som syge, nu skal gøres ansvarlige for, at vores familie ikke stemmer på de partier der kan hjælpe os. Men det ville da være rart hvis man kunne have så megen indflydelse, at de tænkte over det inden de sætter deres kryds, det er rigtigt nok, men derfra og til at have ansvaret for at de så også gør det, vil jeg ikke have liggende på mine skuldre, hvis det er det du mener?

På mig føles det u-empatisk når nogen jeg kender godt, stemmer på VKO, når de godt ved at jeg lider mere skade under dem, end rød fløj... men jeg er også nødt til at have respekt for, at de har deres egen mening om tingene, og lige som jeg ikke har ansvar for dem, har de vel heller ikke ansvar for mig?

At stemme på de røde partier skulle helst være fordi man mener og føler for den politik, og ikke fordi man skal sympatisere med familiemedlemmer synes jeg... medlidenhedskrydser er jeg ikke fan af.

Man kan sige, at vi har et ansvar for op OPLYSE dem om hvordan sagen ligger hvis vi vil problemerne til livs... men ansvar for om de sætter krydset der vil jeg altså ikke have hvilende på mine skuldre, det burde de være medmennesker nok til selv at kunne finde ud af... og er de ikke det, så ændrer de sgu' nok ikke kryds bare fordi jeg kræver det aligevel

[zuza]

Det er desværre blevet sådan, at alle dem, vi forventede, der skulle støtte os, de støtter SIG selv... det er også lykkedes for VKO at opsplitte sammenhold og trygge strukturer.

Det er blevet et samfund, hvor PENGEPUNGEN styrer, og IKKE empatien.

Dem, vi burde have tillid til, viser sig at svigte.

Se her:

Kræftens Bekæmpelse gav udtryk for, at man grundlæggende er enig i intentionerne med ændringerne af sygedagpengeloven, og at det er vigtigt med en aktiv indsats over for syge mennesker for at undgå, at de mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

http://www.ft.dk/samling/20081/spoer...224/647631.HTM

Nævnes kan også www.lafs.dk - som skulle hjælpe fleksjobbere, og som i lighed med Kræftens Bekæmpelse får mange penge til at hjælpe borgerne.

Hvor bliver hjælpen af?

Dem, der skulle være talerør, svigter og er TAVSE.

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

Har vi ingen indflydelse på vores pårørendes politiske holdninger?

Hvordan føles det, når vores venner eller familiemedlemmer stemmer på de partier, der ødelægger vores liv?

Tilgiver vi og elsker dem alligevel?

Er der slet ingen konsekvenser i familien/vennekredsen?

Hvis svarene er: "nej", "ved ikke", "ja", "nej" - er der så noget at sige til, at det går ad pommern til?


Der er SÅ mange pårørende til syge og handicappede, der har stemt på "dem", at man kunne passende begynde med at konfrontere de pårørende med effekterne af deres naivitet.

Har vi slet intet ansvar for, hvordan vores pårørende skaber sig politisk?

Og nu citerer du mit indlæg fra anden tråd, som om jeg vil holdes udenfor at påvirke dem der stemte på VKO... dem synes jeg nu ellers nok jeg har gjort en ihærdig indsats for at påvirke... altså påvirke rundt omkring mig, ikke blot min egen familie og venner, men også befolkningen generelt både her, der og allevegne på nettet.

Jeg tror du misforstår det jeg skrev i den tråd... jeg vil ikke holdes udenfor at påvirke andre, men jeg vil gerne holdes udenfor at høre til dem der stemte på VKO og derved selv er ude om det... og så vil jeg i øvrigt også gerne afholdes ansvaret for om dem jeg prøver at påvirke rent faktisk BLIVER påvirket nok til at stemme anderledes.

[Stella]

KRÆFTENS BEKÆMPELSE at de kan udtale det ... de er vel også købt og betalt ikke sandt.

LAFS ?!?

HUSK...at indbetale din kontingent for 2009 og så evindelige generalforsamlinger det er alt de foretager sig...


Jeg brækker mig

[Suncil]

Ja pengene er gode nok for dem( LAFS og Kræftens bekæmpelse) Men deres mund siger intet. Hvor er alle ders fine ord om sammenhold, solidaritet og man ikke er alene henne.

Jeg har selv fået 1000 gange mere ud af at være her på K10, for der vil man vores bedste. Her findes empatien heldigvis endnu.

[Tante Ana]

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

Hvis svarene er: "nej", "ved ikke", "ja", "nej" - er der så noget at sige til, at det går ad pommern til?

Mine svar er: "ja", "tænk dig om eller ud af vagten", "nej" "ja".

Kan ske, at det lyder uforsonligt og brutalt, og det er det også. Det vil jeg gerne forklare...

For mig, i min verden - hænger politik uløseligt sammen med min tilværelse. Og alle andres, jeg føler med eller føler noget (godt) for. Eller er solidarisk med. Eller deler et fælleskab med....

Politik er den faktor, der har magten til at forvandle livet fra lort til lykke, eller omvendt. For selv det lykkeligste fattige liv kan kun tåle forringelserne ned til en vis grænse, før lykken tager benene på nakken og efterlader os i ruiner og forråelse.

Derfor er det slet ikke ligegyldigt, hvem bidrager til det ene eller det andet politiske billede, der jo har en direkte indflydelse på hver eneste af vore levedage. Det mener jeg.

Når jeg så har en ven, eller et familiemedlem, der har poltiske holdninger, hvis effekt efter valget rammer mit eget liv og smadrer det til atomer... og selv om jeg ved at han/hun ikke var den eneste, som stemte i boksen - kan jeg altså ikke abstrahere fra, at han/hun har bidraget til min elendighed i dag.

Eller andres elendighed.... eller værre... eller selvmord... af fortvivlelse eksempelsvis. Det kan også være forringelser af vilkår for børn, for skolebørn, for lavtlønnede eller for de gamle på plejehjemmene osv. Alt hører med i samme gryde, hvor livet koges til enten gourmetmåltid for nogen eller vandgrød for andre.

Jeg kan ikke se over med det og drikke min kaffe sammen med den/de, som har politiske holdninger dikteret af grådighed, af fordomme, af social diskrimination, af egoisme og beslægtede personlighedsbrist.

Jo! Netop: personlighedsbrist gældende både på det overordnede og på det private plan. En pårørende eller "ven", der netop giver udtryk for sine egne personlighedstræk ved at stemme på "det", der afspejler tilsvarende træk hos ham/hende selv - vil jeg ikke acceptere!

Og jeg vil IKKE slå mig til tåls med, at han/hun nu er en man kender, er i familie med osv. Og nok gør en undtagelse overfor mig, og vuuupti - lige mens vi er sammen er han/hun både et "godt menneske" og tager hensyn til mig og min situation, vil gerne lytte, holder af mig - øh - så meget - indtil han/hun er ude af døren, hvorefter han/hun går direkte til stemmeboksen og krydser dem af, hvis politik senere skydder mit liv i stumper og stykker.

Sådan lyder piben ikke her. Enten er man et godt menneske, eller er man det ikke! Et "godt menneske" på den anden side af vejen, stemmer for et parti, der vil deltage i krig langt herfra, der to år senere dræber mit barn? Og så er vi jo fortsat perlevenner og så kommer dette "gode menneske" til gravøllet og trøster mig? Og jeg så tager imod med tårevæddede øjne? Nope!

Der er tusinder og atter tusinder af gode eksempler på, hvordan vi hver eneste dag og nærmest hver en time af det vågne liv - tilgiver og bærer over med eller ignorerer den kendsgerning, at vore pårørende og venner styrker og understøtter den politik, der underminerer, ruinerer eller tager vores liv. Og alligevel inviterer vi dem til børnefødselsdage, andre runde dage, sølvbrylupper eller selv drager afsted på besøg hos, fejrer juleaften og spiser påskefrokost... Fordi politik er lissom noget andet.. og skal ikke blandes ind i privatlivet... vel?

Den oftest brugt vending er "det er ikke det samme" eller "det er noget andet" Gu er det ej!

Alle, selv de mindste aspekter af tilværelsen er resultat af den politk, der bliver ført og støttet. Om vi har råd til en liter mælk eller skal nøjes med postevand - har politik bestemt. Om vi kan købe nødvendig medicin eller må nøjes med at bide i knoerne - har politik bestemt. Om vi ses ned på eller respekteres - har politik bestemt. Alt vi kan eller ikke kan - har politik bestemt...

... derfor kan man ikke bare afvise politik som værende "ikke det samme" eller "det er noget andet" og dermed burde man ej heller acceptere de mennesker i vores nærhed, der frejdigt først gør os syge eller fattige ved at sætte deres kryds, som de gør - og bagefter, lige så frejdigt pudser deres glorie når de svulmende af stothed over deres eget "gode hjerte" stikker os en almisse i hånden, så vi kan købe den kop kaffe, et stykke brød eller andet vi ikke har råd til, som følge af den selvsamme politik de havde stemt for!

I min egen verden hedder det derfor: enten finder du NU ud af, hvad det er, du i virkeligheden gør, eller er det ud af vagten, og det kan kun gå for langsomt!

Hvad hedder det i jeres verden?

[Stella]

jeg har prøvet at påvirke mine familiemedlemmer men de er hoppet på limpinden med NASSERØV og DOVEN ...de tjener kassen og gider ikke høre om sygdom !

Det sjove er jo at S og DF næsten siger det samme...og V det samme og K og de ikke stemmer SF eller Ø...såååååååå der er intet at gøre andet end at skændes videre...

Hvis man er en der stemmer Ø så bliver man betragtet som en total idiot selv om de nok er dem der siger det der egentligt er mest rigtigt.

Sf er blevet legitimt og de overtager vel socialdemokraternes rolle en dag men de er klart bedre end VKO alligevel.

jeg stemmer klart på S SF Ø R til næste valg vinder de.

[Stella]

Tante Ana enig jeg kan heller ikke drikke kaffe med en VKOer og slet ikke en DFer...jeg får kriminelle følelser

På min dør står der ingen adgang for VKOere især nullerne altså 0

[Tante Ana]

Oprindeligt indsendt af Stella

Jeg har prøvet at påvirke mine familiemedlemmer men de er hoppet på limpinden med NASSERØV og DOVEN ...de tjener kassen og gider ikke høre om sygdom!

Hvorfor omgås du dem så, når de så klart fordømmer dig og kalder dig for NASSERØV og DOVEN? Det gør de jo faktisk, når de fordømme andre, der er i samme situation som din.

Meget ofte vågner folk ikke op før de får stolen for døren...