På gaden

[Vagabonden]

MichaelG, tak for nogle konkrete råd. Jeg har også overvejet muligheden for en campingvogn permanent. Det virker umiddelbart tillokkende og udmærket, hvis man kan holde varmen om vinteren. Sådan som jeg har forstået det, kan man ikke have folkeregisteradresse der, og når man som mig på ingen måde er praktisk og flipper ud indvendigt over mindre udfordringer, så bliver det nok en nødløsning og noget jeg først tør vælge tvunget af omstændighederne, hvis jeg ender på et herberg. Følg en hjemløs lyder som et godt sted at starte for at få mere viden. Det vil jeg gøre!

[MichaelG]

Oprindeligt indsendt af Vagabonden

MichaelG, tak for nogle konkrete råd. Jeg har også overvejet muligheden for en campingvogn permanent. Det virker umiddelbart tillokkende og udmærket, hvis man kan holde varmen om vinteren. Sådan som jeg har forstået det, kan man ikke have folkeregisteradresse der, og når man som mig på ingen måde er praktisk og flipper ud indvendigt over mindre udfordringer, så bliver det nok en nødløsning og noget jeg først tør vælge tvunget af omstændighederne, hvis jeg ender på et herberg. Følg en hjemløs lyder som et godt sted at starte for at få mere viden. Det vil jeg gøre!

Jeg tror godt du kan have en permanent adresse på en campingplads, men det er noget JEG tror. En hurtig søgning på Google viser der er lidt uenighed om dette.

God vind med at finde det rette for dig

[Nørd]

Hvis du har en rimelig økonomi kan du måske få haven passet af en anden?

Har du ikke en nabo i nærheden hvis søn eller datter kunne tænke sig at tjene nogle lommepenge på at slå græsset hos dig, måske en gang om ugen?

[Vagabonden]

Nørd, det er en forholdsvis lille by og jeg har spurgt hos byens eneste købmand om de kendte nogen som slog græs, men det var ikke tilfældet. Måske jeg er heldig og falder i snak med nogen, men jeg er ikke supersocial og slet ikke i min nuværende forfatning. Ud fra prislisten hos en gartner på internettet koster det 9.000 bare at få slået græs 3 gange månedligt for sæsonen ud. Et andet problem er at jeg skal fjerne ukrudt og at det eneste ukrudt jeg kan skelne, er mælkebøtter og tidsler. Tør ikke tænke på hvad det vil koste, hvis boligselskabet efter fraflytning sætter en gartner til at fjerne, hvad der officielt set er ukrudt.

Een ting er dog sikkert efter i dag. Jeg kan ingen hjælp få, hverken til at finde en bolig eller fortælle mig, hvordan jeg skal løse have problemet, borset fra at ringe til en professionel.

[vasen]

Oprindeligt indsendt af Vagabonden

Nørd, det er en forholdsvis lille by og jeg har spurgt hos byens eneste købmand om de kendte nogen som slog græs, men det var ikke tilfældet. Måske jeg er heldig og falder i snak med nogen, men jeg er ikke supersocial og slet ikke i min nuværende forfatning. Ud fra prislisten hos en gartner på internettet koster det 9.000 bare at få slået græs 3 gange månedligt for sæsonen ud. Et andet problem er at jeg skal fjerne ukrudt og at det eneste ukrudt jeg kan skelne, er mælkebøtter og tidsler. Tør ikke tænke på hvad det vil koste, hvis boligselskabet efter fraflytning sætter en gartner til at fjerne, hvad der officielt set er ukrudt.

Een ting er dog sikkert efter i dag. Jeg kan ingen hjælp få, hverken til at finde en bolig eller fortælle mig, hvordan jeg skal løse have problemet, borset fra at ringe til en professionel.

Ok, du har spurgt købmanden, men findes der en skole i den by du bor i, for så kunne det jo være at en i de ældste klasser ville tjene lidt håndører.
Du kan evt. sætte en seddel op på lygtepælene eller lign.

Jeg synes du er i en uheldig situation, men du skriver også at du ikke kan få hjælp efter i dag.

Har du spurgt i kommunen (ikke psykiater) men det sociale område.
Du er god til at skrive, så i stedet for at ringe kan du sende en mail til kommunen og beskrive dine problemer.
hvis du magter det så gør det så konkret og præcist som muligt.
Du skal begynde med, at skrive at du er FTP, og hvorfor du er det i korte træk.
hernæst skal du liste dine udfordringer op og her kan du beskrive med et eksempel hvordan din hjerne kaster fælder ud på din vej.

Jeg mener, at man stadig i dag kan tilkendes hjemmevejleder, som træder til med både praktisk og vejledene hjælp.

Jeg erkender at systemet mest er gearet til, hjælp til selvhjælp og de helst vil snakke.
Det er fint men det kræver at man først får ryddet de værste hindringer af vejen, så man kan se lyset for enden af tunnellen.

Da du har det svært med sociale kontakter gør det ikke lettere, men hvis du kan overvinde den tærskel at lade "fremmede" træde over din dørtærskel kan du jo give det et forsøg.

Har du nogen udenfor systemet at tale med?

[Vagabonden]

Vasen, jeg har i dag fået tilknyttet en kontaktperson fra lokal psykiatrien. Selvom systemet virker langsomt og tungt og påsken var lang og sej at komme igennem, så må jeg sige, at det nok er gået hurtigt efter 14 dage med mange råb om hjælp i systemets korridorer.
Men beskeden til vores første møde var, at der vil være nul praktisk hjælp, og det kun vil være rådgivning og støtte i form af snak. Så jeg skal bruge de ressourcer jeg har til at klare hus, have, madlavning, indkøb, rengøring, diverse papirsager, små såvel som store og samtidig finde en bolig i en større by, og sikre mig at den er nogenlunde lydtæt og det hele skal passe nogenlunde tidsmæssigt så jeg ikke får en masse dobbelt husleje oveni et nyt indskud, flytteudgifter og evt. standard istandsættelse af huset, hvor jeg da vil have boet i 4 måneder, og så må jeg ordne pakning, aflæsning, ind- og udflytningssyn etc.

Deres ide er, at jeg samtidig skal prøve noget andet medicin, og det virker som om de mener jeg har en depression oveni skizofrenien. Jeg synes det er risikabelt med flere forsøg på medicinering lige nu på grund af de bivirkninger jeg har har haft med opgivne medikamenter over årene og senest i form af en ekstrem træthed efter det jeg fik for et par uger siden. Manglende nattesøvn pga spekulationer over min situation kan tvinge mig til at tage imod den medicin, som desværre sløver døgnet rundt, men det vil samtidig kræve medicin mod bivirkninger, hvor det efterhånden kan blive svært at finde ud af hvad der er symptomer og hvad der er bivirkninger. Eventuelle selvhjælpsgrupper, hvis de findes, vil være i andre byer, og mit indtryk efter i dag er, at hjælpen fra systemet nok kommer til at være for belastende at tage imod. Hjælp til selvhjælp er ellers et fint princip, men måske er den bedste selvhjælp her at takke nej. Jeg er virkelig i tvivl.

Den kunne være en god ide at ringe til kommunens socialrådgivning, men jeg frygter det bliver endnu en hård kamp, som trækker tænder ud. Jeg har rendt panden imod en mur mange gange efterhånden. Med haven vil jeg prøve at finde en privat person, som har forstand på den slags og som kan fortælle mig hvad jeg skal gøre. Alternativt et opslag på en skole, hvis der findes en sådan i byen eller en facebook gruppe. Jeg kender ikke nogen uden for systemet som jeg kan snakke med for jeg har levet en tilværelse i mange år uden nogen som helst kontakter. Dvs jeg har fået en ven, som bor i den anden ende af landet. Hun har sclerose, hvilket gør at hun i lange perioder må sove konstant og ikke kan rumme ret meget, så jeg skal virkelig passe på ikke at være egoistisk med mine på nogle måder mindre problemer og belaste hende i den sværere situation. Men det er dejligt at snakke med et godt menneske som ikke er ansat i systemet

[vasen]

Oprindeligt indsendt af Vagabonden

Vasen, jeg har i dag fået tilknyttet en kontaktperson fra lokal psykiatrien. Selvom systemet virker langsomt og tungt og påsken var lang og sej at komme igennem, så må jeg sige, at det nok er gået hurtigt efter 14 dage med mange råb om hjælp i systemets korridorer.
Men beskeden til vores første møde var, at der vil være nul praktisk hjælp, og det kun vil være rådgivning og støtte i form af snak. Så jeg skal bruge de ressourcer jeg har til at klare hus, have, madlavning, indkøb, rengøring, diverse papirsager, små såvel som store og samtidig finde en bolig i en større by, og sikre mig at den er nogenlunde lydtæt og det hele skal passe nogenlunde tidsmæssigt så jeg ikke får en masse dobbelt husleje oveni et nyt indskud, flytteudgifter og evt. standard istandsættelse af huset, hvor jeg da vil have boet i 4 måneder, og så må jeg ordne pakning, aflæsning, ind- og udflytningssyn etc.

Deres ide er, at jeg samtidig skal prøve noget andet medicin, og det virker som om de mener jeg har en depression oveni skizofrenien. Jeg synes det er risikabelt med flere forsøg på medicinering lige nu på grund af de bivirkninger jeg har har haft med opgivne medikamenter over årene og senest i form af en ekstrem træthed efter det jeg fik for et par uger siden. Manglende nattesøvn pga spekulationer over min situation kan tvinge mig til at tage imod den medicin, som desværre sløver døgnet rundt, men det vil samtidig kræve medicin mod bivirkninger, hvor det efterhånden kan blive svært at finde ud af hvad der er symptomer og hvad der er bivirkninger. Eventuelle selvhjælpsgrupper, hvis de findes, vil være i andre byer, og mit indtryk efter i dag er, at hjælpen fra systemet nok kommer til at være for belastende at tage imod. Hjælp til selvhjælp er ellers et fint princip, men måske er den bedste selvhjælp her at takke nej. Jeg er virkelig i tvivl.

Den kunne være en god ide at ringe til kommunens socialrådgivning, men jeg frygter det bliver endnu en hård kamp, som trækker tænder ud. Jeg har rendt panden imod en mur mange gange efterhånden. Med haven vil jeg prøve at finde en privat person, som har forstand på den slags og som kan fortælle mig hvad jeg skal gøre. Alternativt et opslag på en skole, hvis der findes en sådan i byen eller en facebook gruppe. Jeg kender ikke nogen uden for systemet som jeg kan snakke med for jeg har levet en tilværelse i mange år uden nogen som helst kontakter. Dvs jeg har fået en ven, som bor i den anden ende af landet. Hun har sclerose, hvilket gør at hun i lange perioder må sove konstant og ikke kan rumme ret meget, så jeg skal virkelig passe på ikke at være egoistisk med mine på nogle måder mindre problemer og belaste hende i den sværere situation. Men det er dejligt at snakke med et godt menneske som ikke er ansat i systemet

Tusind tak for din uddybning af din situation.
Jeg genkender en del af problematikken, trods en anden diagnose.

Vedr. medicin. jeg har prøvet adskillige antidepressiver med bivirkninger som kun gjorde de symptomer de skulle afhjælpe endnu værre.

Hedigvis havde jeg en lydhør psykiater, og i flere år herefter har ingen foreslået medicin.
Du virker trods din diagnose som en person der har indsigt i din sygdom, så jeg mener, at du skal sige nej tak til medicin - vel at mærke hvis du mener, at det ikke hjælper dig.

Psykofarmaka har en masse bivirkninger og dette til trods for at nogen ikke kan undvære det.
Jeg har i mit lange liv som ansat i social psykiatrien set mange blive meget syge af medicin her undtaget benzodiaspediner, som har en en beroligende effekt, men som Sundhedsstyrelsen anser som afhængigheds skabende og derfor hellere ser at læger udskriver SSRI præperater, som bl.a Lundbeck.

Tilbage til dig.
Hold fast i dig selv. Du lyder fornuftig,men også ekstrem angst og denne angst styrer dit liv så du spænder ben for dig selv.
Det kan være helt forkert af mig at slutte dette, men det er det jeg får ud af at læse dine indlæg.

Når du skriver at du har fået tilkendt en kontaktperson, men ikke kan få praktisk hjælp af denne, så spørg dem direkte om hvorfor?
Skriv f.eks til dem, at du ikke har brug for vejledning, men har brug for at få klaret din dagligdag på helt praktisk niveau. Skriv at de gerne må henvise til en lov, der direkte afviser at du har ret til praktisk hjælp.

Godt du har en ven i den anden ende af landet, og hold fast i hende/ham. det er trods alt bedre end ingenting.
Jeg har slev opgivet systemet og jeg har kun har mig selv, men jeg har sikkert også lidt flere kræfter end dig. Hvem ved.

Kæmp og giv ikke op!!!

[gisne]

Måske det kan være en ide at beholde støttekontaktpersonen lidt. Det kan jo være en god en, som kan hjælpe dig ,med at skabe lidt orden i det kaos det lyder som om du befinder dig i.

Hvis der kom lidt orden og struktur i det kaos, vil der måske være overskud til at få de praktiske gøremål ordnet. Er du ikke fysisk handicappet o.lign er det uhyre svært at få hjælp til praktiske gøremål - men hvis du nu fik hjælp til at få opgaverne struktureret og organiseret kan du måske godt selv.

At flytte vil det ikke bare give de samme problemer det nye sted? Da de jo ikke er nye problemer som pludselig er opstået.

Tænker bare hvis du nu bor et sted du kan holde ud ifht larm mm, risikerer du jo at få det værre ved at flytte til et nyt sted som du ikke kender lydforhold mm på.

Jeg ville snakke eller endnu bedre skriv til støttekontaktpersonen og bede om hjælp til at få struktureret og organiseret dine gøremål så du kan overskue dem og få overskud til at få dem gjort - er det en god støttekontakt person du har fået vil det sagtens kunne lade sig gøre. Er det en dårlig støttekontaktperson som vil styre hvad i skal bruge tiden på, så bed om en anden

Pøj pøj

[Vagabonden]

Vasen, det er rigtigt set at jeg er ekstrem angst, og bekymrer mig 24/7 om alle mulige worst case scenarier og løse ender, og dem er der mange af for tiden. Nogle vil nok kalde det tankemylder. Derfor havde det have hjulpet utroligt meget, hvis lokalpsyk i stedet for snak, havde en person som kunne hjælpe lidt med planlægning, så jeg havde en at læne mig op af og stole på, hvis jeg ikke selv magtede det.

Hvis jeg vælger psykofarmaka fra, vil jeg som forholdene er være afhængig af sovemedicin, som giver dårlig søvn og mere er en slags bedøvelse og der er jeg ofte heller ikke frisk dagen efter, men nok lidt mere end på psykofarmaka, som giver forstoppelse i begge ender, og jeg har brug for at kunne tænke lidt, når jeg skal løse alle problemer selv, og ønsker ikke at ødelægge min mave mere end den allerede er.

Gisne, ja, det kan jo være at kontaktpersonen bliver en ven, som kommer til at tro på hvad jeg siger og vil forstå hvad jeg har brug for. Det kropssprog jeg læste var dog præget af stor skepsis, men jeg må give det en chance.

Det er præcis som du skriver med at flytte igen. Og et endnu ikke gennemtænkt senarie kunne også være at jeg blev boende her længere tid hvor ubehageligt det end er. Jeg har ingen store problemer med lyd, bortset fra at huset giver sig med nogle høje knæk lyde flere gange i timen og ofte vækker mig, og at det lyder som om naboen smækker hårdt med døren. Det kan jeg måske vænne mig til og måske også fugten, skimmelsvampen og bænkebidderne, men alt det andet fungerer ikke for mig. Jeg kan udmærket forstå, at det er risikabelt at flytte og måske efter endnu en hård kamp for en bedre tilværelse havne i noget som gør mig desperat eller mere selvmordstruet som de udtrykker det, f.eks. høj musik fra en nabo. Og jeg forstår godt, hvis det udefra set virker som en overreaktion, når jeg nævner omstændigheder her hvor jeg er landet: Mit uoverskuelige arbejde med haven, mit projekt med at komme ud af den sociale isolation og møde nogle andre ligesindede hvilket ikke er realistisk her, at opbygge en slags netværk. Eller bare trygheden i at se mennesker og liv på gaden, selvom jeg ikke kender dem (har levet hele mit øvrige liv i København), føle jeg hører lidt til hvor jeg bor og ikke at enhver lille ting, som jeg har brug for og ikke kan købe i den lille nærbrugs bliver til et projekt, som kræver planlægning og rejse til anden by. For ikke at nævne, hvor svært det er at leve som vegetar sådan et sted, når man ikke har ressourcer eller viden til at lave maden fra bunden af. At skrive til min kontaktperson lyder som en rigtig god ide!

Jeg vil købe en flaske whisky i dag, hvis de har det i brugsen og se om jeg sover bedre på et par genstande end på sovepillerne.

[Cerenia]

Hej med dig
Jeg er pædagog og for mig virker det til at du ikke har ressourcer til at klare tilværelsen alene i forhold til psykiske tilstand men også i forhold til de praktiske gøremål. Jeg ved ikke hvor svært det er, men min første tanke er umiddelbart om du har overvejet at blive tilknyttet et bofællesskab eller bare søge om at få hjælp x timer om ugen af fx en pædagog, vejleder eller andet som kan hjælpe dig rundt i systemet og hjælpe dig med det du nu har behov for. Jeg har arbejdet med mange som faktisk har haft det bedre end dig men som fik støtte besøg x timer om ugen eller endda nogle som boede i et bofællesskab som var fint fungerende.