K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 17-04-2017, 12:14   #1
Vagabonden
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 17-04 2017
Indlæg: 17
Styrke: 7
Vagabonden er ny på vejen
På gaden

Hej.

Jeg er ny her, og glad for at der ser ud til at være mange som kender lidt til systemet. Håber mit spørgsmål falder inden for reglerne i dette forum. Jeg modtager førtidspension pga skizofreni og er flyttet utrolig mange gange de sidste 4-5 år pga lydfølsomhed, sygdom og angst. Desværre har det ikke været muligt for mig i nogle af de mange kommuner, jeg har boet i, at få hjælp til at overkomme udfordringerne og det at klare mig i egen bolig har givet mig stigende udfordringer.
Den hjælp jeg har kunnet få har hver gang været fra lokalpsykiatriens udkørende psykose team i form af nogle, som kommer ud for at snakke lidt, hvilket har været yderligere frustrerende, fordi mine problemer ikke er manglende snak men som regel praktiske truende omstændigheder, som jeg ikke kan overskue, og endnu mindre i byer, hvor jeg ingen kender. Det kan være ting som ikke fungerer og skal repareres, at finde rundt ikke bare i mit eget liv men rent fysisk, kontakt med et boligselskab eller ejendomsmægler, forsyningsselskaber, vrøvl med yousee, breve fra myndigheder og den største trussel, når jeg igen må give op og skal finde en anden bolig. At klare mig selv med denne 'hjælp' fra systemet har gjort mit liv til et spørgsmål om overlevelse efter 9 boliger på blot 4-5 år og stadig uden løsning i sigte.

Jeg er nu for få uger siden landet i Sønderjylland i en nødløsning, i et hus i en mindre by. At lave mad, gøre rent og holde en stor tilhørende have bare nogenlunde nede volder store problemer, så det hele ramler når græsslåmaskinen heller ikke magter det, når toilettet bliver ved med at stoppe til, når fryseren ikke fungerer og bænkebidderne vrimler op af gulvet. Som en start har jeg snakket med min nye læge og haft en samtale med lokalpsykiatrien og fået noget medicin, som udover flere ubehagelige bivirkninger desværre gør mig ekstremt træt, hvorfor jeg har måttet stoppe det her i påsken og nu er tæt på at opgive alt.

Jeg vil nok ikke kunne få andet hjælp end flere medicinske eksperimenter, som gør mig yderligere ude af stand til at handle og tænke klart. Eller noget samtale halløj i eget hjem, hvilket jeg slet ikke har brug for eller magter, hvis det er en sludder for en sladder. Desværre har jeg 3 måneders opsigelse i den nye bolig, som jeg ikke kan overkomme hverken psykisk eller fysisk, så jeg er nødt til at sige huset op allerede i denne første måned med fraflytning 1/8.
Det giver så nogle andre problemer, og det er her at jeg rigtigt godt kunne tænke mig at vide, hvordan jeg er stillet, når jeg ikke orker at skulle flytte til endnu en midlertidig bolig for 10. gang på 5 år. Hvis det ikke lykkes mig at finde noget nyt og mere overkommeligt at bo i, og noget som er rimeligt stille (jeg er meget lydfølsom, angst og psykisk syg), hvordan er jeg så stillet?
Jeg vil i praksis kunne opmagasinere mine møbler i et eller andet depot for 1.000 kroner månedligt eller få en vognmand til at køre alle mine ejendele på genbrug, men derfra?

Hvor kan man bo bortset fra på vandrehjem og hoteller, som begge er meget dyre. Der er næppe stille og roligt på herberger og jeg har ikke viden og ressourcer til at overleve i skoven som nogle krigsveteraner kan. Så hvilke muligheder er der tilbage, hvis jeg ikke når at finde et bedre egnet sted selv inden d. 1/8.

På forhånd tak for ideer.
Vagabonden er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-04-2017, 18:43   #2
Hut
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-03 2017
Indlæg: 89
Styrke: 8
Hut er ny på vejen
Hej Vagabonden

Hvad med kolonihavehus eller sommerhus?

Jeg kan se at du har snakket med psykiatrien mange gange og siger du ikke har brug for "snak", men har du prøvet et forløb hos psykolog med kognitiv terapi? Vel at mærke en dygtig psykolog som du har en god kemi med, hvilket jo er alt afgørende for at du får noget ud af det.

I forhold til din lydfølsomhed, hvilket jeg også selv "døjer" en del med, har du så prøvet nogle gode ørepropper.
Hut er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-04-2017, 19:31   #3
Vagabonden
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 17-04 2017
Indlæg: 17
Styrke: 7
Vagabonden er ny på vejen
Hej Hut!

Sidste gang jeg flyttede, dvs for nogle få uger siden, prøvede jeg at finde et sommerhus til leje, men jeg kendte ikke nogen som kunne give mig en lovlig folkeregister adresse, og så var priserne også meget høje, omkring 10.000 om måneden oven i nogle krav om et større depositum.

Jeg har snakket med et par psykologer og haft samtaleterapi hos nogle psykiatere, men har ikke mødt nogen, hvor kemien passede. Mestendels har det været som en slags envejs kommunikation eller snak om tidligere traumer, hvilket jeg ikke får det bedre af, og kemien har endnu heller ikke passet ved at eksperimentere med medicin.

Ja, jeg har sovet med ørepropper i mange år, og når jeg indimellem har boet i lejlighed, har naboers tv, musik, børn, hunde og selv trinlydende indimellem været grænseoverskridende. Høreværn med indbygget radio har så været en del af overlevelsesudstyret. Det kan anbefales, og når man har brug for at trække sig fuldstændig tilbage, kan det kombineres med ørepropper inderst.

Hvordan er reglerne mon også med førtidspension, hvis man står på gaden? Mister man sin pension?

Det bedste ville være, hvis der fandtes nogle indendørs ‘shelters’, muligheder for at tage på en slags retreat eller blive buddhistisk munk med kost og logi og meditation ligesom i Thailand. Et pensionat for flere måneder ad gangen, ville også være fint, hvis det fandtes uden det var til hotelpriser. Hjemløse herberg lyder umiddelbart ikke mere tillokkende end den lukkede afdeling.
Vagabonden er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-04-2017, 20:17   #4
vasen
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-05 2014
Indlæg: 1.105
Blog Indlæg: 1
Styrke: 11
vasen er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Vagabonden Se meddelelser
Hej Hut!

Sidste gang jeg flyttede, dvs for nogle få uger siden, prøvede jeg at finde et sommerhus til leje, men jeg kendte ikke nogen som kunne give mig en lovlig folkeregister adresse, og så var priserne også meget høje, omkring 10.000 om måneden oven i nogle krav om et større depositum.

Jeg har snakket med et par psykologer og haft samtaleterapi hos nogle psykiatere, men har ikke mødt nogen, hvor kemien passede. Mestendels har det været som en slags envejs kommunikation eller snak om tidligere traumer, hvilket jeg ikke får det bedre af, og kemien har endnu heller ikke passet ved at eksperimentere med medicin.

Ja, jeg har sovet med ørepropper i mange år, og når jeg indimellem har boet i lejlighed, har naboers tv, musik, børn, hunde og selv trinlydende indimellem været grænseoverskridende. Høreværn med indbygget radio har så været en del af overlevelsesudstyret. Det kan anbefales, og når man har brug for at trække sig fuldstændig tilbage, kan det kombineres med ørepropper inderst.

Hvordan er reglerne mon også med førtidspension, hvis man står på gaden? Mister man sin pension?

Det bedste ville være, hvis der fandtes nogle indendørs ‘shelters’, muligheder for at tage på en slags retreat eller blive buddhistisk munk med kost og logi og meditation ligesom i Thailand. Et pensionat for flere måneder ad gangen, ville også være fint, hvis det fandtes uden det var til hotelpriser. Hjemløse herberg lyder umiddelbart ikke mere tillokkende end den lukkede afdeling.
Hej vagabonden.

Det gør ondt at læse om dine genvordigheder.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over hvad det er, der konkret kan blive bedre ved at flytte så ofte.
Det er også dyrt at flytte.

Et gammelt slidt udtryk, så som, nissen flytter med passer jo desværre.

Hvis det var en eller to forhold kunne du muligvis flytte dig fra det, men med alt det du beskriver er det jo ikke muligt.

Helt undgå lyde kan du jo ikke og problemer med diverse andre ting i dagligdagen, såsom you see, toilet der skal ordnes kan du heller ikke undgå uanset hvor du bor.

Da du skriver at du kun har boet det nye sted i 14 dage og allerede nu er parat til at flytte må det jo være din tilgang til praktiske omstændigheder der er humlen i din problematisk.
Du skriver at du ikke har brug for mere snak, og det forstår jeg så udmærket, da man kan kan tale i årevis uden reel hjælp.

Som jeg ser det skal du spørge kommunen du bor i om du kan får hjælp til de praktiske ting som din hjerne driller dig med.
Jeg ved godt at praktisk hjælp er svær at få, når man har både arme og ben.
En psykiatrisk problemstilling mener systemet som oftes kan afhjælpes med samtale og medicin, men det kan det ikke altid.

Jeg har selv kognitive problemer bl.a pga PTSD og ved det er endog meget svært for omgivelserne at forstå, da man jo ser normal ud.

Mit hus er kaos, og trods jeg ved hvad der skal gøres går det i fisk for mig.
En meget venlig bruger herinde skrev f.eks meget udførligt hvordan jeg skulle linke, og trods jeg mener, at jeg fulgte det slavisk virkede det ikke.

Måske kan du skrive en liste til dig selv om hvad der er dine værste udfordringer. Tage dem et for et og sætte dem i rækkefølge efter sværhedsgrad.

Når du så kan overskue det, så tænk over hvor du helst vil bo, og hvad der gør, at du ikke kan blive boende hvor du bor nu.
Er der slet ikke noget sted i vores lille land, som er indenfor rækkevidde i forhold til dine behov.

vasen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-04-2017, 21:35   #5
Vagabonden
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 17-04 2017
Indlæg: 17
Styrke: 7
Vagabonden er ny på vejen
Hej Vasen

Jeg forstår så udmærket hvad du skriver. Også at nissen flytter med, selvom jeg hver gang synes at have rigtig gode grunde. Fra ejerboliger har det mest været, fordi jeg er endt med at have angst og bekymringer om ejerskab, vedligeholdelse og stavnsbinding til et sted jeg slet ingen forbindelse har til. Man ved jo aldrig hvornår næste finanskrise sætter ind. Når jeg så har solgt efter mange spekulationer om dette overhovedet var muligt, har jeg hver gang haft meget kort tid til finde et nyt sted at bo, hvilket har været nervepirrende og medvirket til flere forkerte beslutninger. Nogle gange har jeg så følt mig nødsaget til at købe noget nyt, andre gange til at tage en lejebolig i en fjern og øde egn af landet i en by med 200 indbyggere uden butikker eller offentlige transportmidler. Ikke så fedt når jeg ikke har bil, men håbet har været at stige i anciennitet på boligselskabets ventelister til byerne og hurra for internet handelen.

Ja, det er svært og måske også umuligt at få praktisk hjælp og støtte fra kommune eller lokalpsykiatri. Også selvom ens liv sejler og det man beder om kræver langt færre ressourcer end samtaleterapi for ikke at nævne priserne på indlæggelse, som sygdommen tidligere i mit liv har resulteret i. For et par år siden i var jeg endt i Vestjylland, og der ville lægen trods min skizofreni diagnose ikke skrive en henvisning til lokalpsykiatrien, fordi som han sagde, at når jeg kunne flytte på tværs af landet og købe et hus, så havde jeg nok masser af ressourcer til at klare mig selv.

Mange tak for dine forslag! Det vil jeg arbejde med. Og jo, der er mange steder jeg kan forestille mig at bo Bare en lejebolig som er nogenlunde lydsikker og ikke alt for dyr, i en by med mulighed for at møde mennesker med lignende udfordringer eller interesser.
Vagabonden er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-04-2017, 22:36   #6
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Vagabonden Se meddelelser
Bare en lejebolig som er nogenlunde lydsikker og ikke alt for dyr,
M.h.t. lejeboliger vil jeg anbefale, at du kun kigger på nyere boliger.
F.eks. bør du holde dig langt væk fra almennyttige boliger, der er bygget i 50'erne og 60'erne da der ofte er meget lydt i de gamle lejligheder.

Dem der blev bygget f.eks. sidst i 70'erne er der ikke lige så lydt i.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-04-2017, 23:00   #7
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Du bør også have i tankerne...at hver gang du flytter kommune....jo sværere bliver det for dig at få en evt hjælp til dine problemer....da du jo som regel skal starte forfra hver evig eneste gang...

Nu kender jeg ikke til dine udfordringer...men jeg ved så meget at det bliver væsentligt sværere for en hvis man bare flytter kommune og skal starte forfra igen og igen..

Som regel tager det lidt tid at få overbevist en kommune om at give en den hjælp man har brug for...og det vil du næppe opnå hvis du flytter kommune hurtigt og tit..

Ved godt at dette næppe er den store hjælp....men mener at du bør have det i tankerne...evt næste gang du får trangen til at flytte....ihvertfald hvis det er ud af kommunen..

Man kan søge om en...hmm ved ikke lige hvad det hedder....men en kontaktperson eller hjemmehosser...noget i stil med en mentor...der kan hjælpe en med diverse problemer...såsom kontakt til feks yousee og andre...

Men det kræver at man er i målgruppen....som det så fint hedder....ved ikke om du er i den målgruppe....men det er da værd at prøve at søge en sådan...
__________________
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-04-2017, 08:02   #8
Pip
Jeg bor her på K10
 
Pips avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-01 2011
Indlæg: 3.549
Styrke: 17
Pip er rigtig godt på vej
Har du prøvet at søge hjemmehjælp ?

Det kan være til hjælp med nogle af de praktiske opgaver. Nogle gange er det en hjælp blot at det struktureres, så man ved at der kommer en en halv time om ugen og hjælper med rengøringen.

Det lyder også til at du kunne have gavn af at få mentorstøtte, der netop kan hjælpe med de praktiske ting som breve, kontakt til yousee og den slags.

Der er også nogle frivillige organisationer som f.eks parasollen, der giver rådgivning, og de kan evt vejlede om hvor du bør søge bolig.

http://www.parasollenhaderslev.dk/
__________________
førtidspensionist april 2013...
Pip er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-04-2017, 08:44   #9
Vagabonden
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 17-04 2017
Indlæg: 17
Styrke: 7
Vagabonden er ny på vejen
Vovse, ja mange af de ældre boliger er helt tossede. Men jeg har også boet i en fra 1990’erne, hvor jeg ikke kunne undgå at deltage i alt hvad underboen foretog sig. Når han gik rundt i sin lejlighed, snakkede i telefon, gjorde rent, lavede mad etc. Det var ligesom at vi boede i den samme lejlighed, måske fordi lydene forplantede sig unødigt meget i betonen pga fejlkonstruktion. Et lille rækkehus ville være det bedste eller en lejlighed øverst fra 1980’erne eller senere.

Webmaster, en slags mentor ville være super. Både så jeg kunne få vejledning i at klare mange praktiske ting, som jeg ikke kan få hjælp til og til at analysere boligsituationen og undgå at jeg tager flere forhastede beslutninger. Hjælp til at finde en bolig, jeg kan overkomme, er så vidt jeg har forstået ikke eksisterende i det kommunale system.

A propos Yousee, så sendte de 15 forkerte fakturaer forrige gang jeg flyttede. Det trak mig fuldstændig ned, og hver gang jeg ringede til dem var de utroligt flinke og lovede 100 procent sikkert at rette fejlen, hvorefter jeg fik endnu en forkert faktura. Pga frygten for at komme ud for noget tilsvarende, har jeg valgt ikke at have tv her hvor jeg bor.

Pip

Jeg har ikke prøvet at søge hjemmehjælp. Jeg fik engang et ‘halvt tilbud’ om det, men dengang var jeg bedre fungerende, og boede i en stor by, hvor jeg kunne købe take away hver dag. I dag kan jeg lige overkomme at varme noget dåsemad og tage opvasken, men bl.a. den store have, som skal passes er vokset over mit hoved.

Jeg skal måske snakke med en læge i psykiatrien om et par uger. Venter på brev,men hans ord og vurdering er altafgørende for om jeg kan få noget hjælp overhovedet. Altså sådan en slags konge i systemet. Første gang jeg var derinde for at starte op på en journal, for jeg vild undervejs pga angst og forvirring, og da jeg skulle hjem igen, tog jeg toget den forkerte vej og var tæt på at ende i Tyskland.

Tusinde tak for linket til parasollen. Jeg bor 2,5 time derfra i en anden kommune men måske de kan hjælp alligevel

Nogle gange tænker jeg, at det jeg får brug for bliver noget helt tredje, hvis det ikke lykkes at finde en ny bolig. Et overlevelseskursus af en, der har prøvet at leve som hjemløs. Noget med hvilken sovepose og telt man skal købe, hvor man kan få et bad og vasket tøj, hvordan man kan få førtidspension, hvis overhovedet muligt, uden at have en folkeregister adresse etc.

Sidst redigeret af Vagabonden; 18-04-2017 kl. 08:47.
Vagabonden er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-04-2017, 10:53   #10
MichaelG
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 09-08 2015
Indlæg: 7
Styrke: 0
MichaelG er ny på vejen
Det lyder som om du flygter, det er også fair nok i en periode, bare husk at man ikke kan flygte for evigt!
Det lyder nu som om at du godt ved hvad problemet er og du søger hjælp dertil, hjælp kan bare være svær at få, især når man har begrænset midler at kæmpe for og har et skjult handicap. Hvis der er lidt økonomi til det så kunne bisidderhjælp måske hjælpe til med at komme igennem til de rette i systemet? (og her henviser jeg ikke direkte firmaet bisidderhjælpen, bare en bisidder generelt)

Når jeg har haft brug for at komme væk har jeg fundet en campingvogn på en campingplads, der er meget stille i ugedagene. Har sågar overvejet om en campingvogn skulle være min permanente bolig.
Jeg kigger på "Følg en hjemløs" på Facebook, han er god til at finde shelter rundt om i hele DK og det ser ud som han er kommet længere i sit liv.
MichaelG er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:44.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension