K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Din historie

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Din historie Her kan du skrive din historie om det at være fleksjobber (feks hvordan det er at søge fleksjob erfaring med kommune osv)

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-06-2022, 09:50   #1
Aarhusmand
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 25-06 2022
Indlæg: 1
Styrke: 0
Aarhusmand er ny på vejen
Post [Skizoid Personlighedsstruktur] Førtidspension tilkendt

Hej,

Jeg har netop fået tilkendt førtidspension som 33-årig i Aarhus Kommune grundet psykisk sygdom. Sagsbehandlingen gik gnidningsfrit (andet end nogle måneders ventetid til rehabiliteringsmødet) og alle involveret har været overraskende rare.

I halvandet årti har jeg været løst tilknyttet psykiatrien grundet mine to diagnoser, Skizoid Personlighedsforstyrrelse og Angst, og gået nogle år i ambulant terapi og prøvet 12-15 slags psykofarmaka, 3 slags antidepressiva og 2 slags benzoer. Alt sammen uden virkning.
Terapeuten og jeg håbede begge på at terapien ville kunne stabilisere min tilknytning til arbejdsmarkedet da jeg brænder for mit fag og er særdeles kompetent i de korte, arbejdsdygtige perioder mellem svære depressioner og månedlange angstudfald.

August 2021 tog jeg kontakt til kommunen og forhørte mig om mulighederne for bl.a. kontanthjælp da mine udfordringer var for store til at kunne forsørge mig selv ved arbejde.

Sagsbehandleren, en ældre herre, var fantastisk nysgerrig og engageret i mig og min sag fra begyndelsen. Han aktiverede kontanthjælp og spurgte om jeg var interesseret i at tale om flexjobmuligheder eller sågar førtidspension. Få dage efter kom en arbejdsmarkedskonsulent på min sag, en enormt kærlig kvinde, der hurtigt fandt ud af at selv deltidsarbejde på en håndfuld timer om ugen var mere skadeligt end gavnligt.

Til et fællesmøde blev vi enige om at førtidspension var det rigtige for mig, baseret på halvandet årtis psykisk sygdom og mine gældende udfordringer, og sagsbehandleren begyndte straks at indhente alverdens papirer, journaludskrifter, osv.

Januar 2022, efter 4-5 måneders papirindsamling og telefonsamtaler med fælles udfyldning af skemaer, blev jeg kaldt til lægesamtale for lægeattesten (LÆ 265).

Juni 2022 blev måneden for det planlagte rehabiliteringsmøde. Mødelederen tog ordet efter en kort introduktion og ridsede min sag meget groft op og spurgte om det var korrekt hvorefter hun sagde at min sag var klokkeklar - førtidspensionen var 100% den rette løsning såfremt jeg ønskede den. Mødet tog 5-10 minutter alt i alt.

Siden starten af rejsen har jeg været fast læser på K10 og været rundt i samtlige kringelkroge for at aflure tips, tricks og generel information, og jeg må sige at stemningen herinde gjorde mig MEGET nervøs. Ja ligefrem urolig og usikker på min sag.
Jeg har ikke bedt om aktindsigt, læst nogle af mine papirer eller skulle holde nogen som helst i ørene; det hele har kørt glidende og alle parter i sagen har været lyttende, engagerede og fast besluttede på førtidspensionen.

10 måneder fra start til slut. Førtidspension. 33 år gammel. Aarhus Kommune fortjener en pris for håndteringen af min (og sandsynligvis de fleste andres) sag.
Aarhusmand er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-06-2022, 12:15   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Dejligt, at hører om de positive sager.

Tak, for det Aarhusmand.

Tillykke med din førtidspension, jeg formoder at bevillingen ikke er med revision senere, hvilken den ikke må være i dit tilfælde.

Her en anden positiv sag:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35321

God vind fremover.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-06-2022, 22:18   #3
SaHaRo
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 03-02 2018
Indlæg: 18
Styrke: 7
SaHaRo er ny på vejen
Dejligt, der er personer der kommer så fint gennem systemet :-)
SaHaRo er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-12-2022, 12:10   #4
TommyWave
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 16-12 2022
Lokation: Herlev
Indlæg: 1
Styrke: 0
TommyWave er ny på vejen
Hej Aarhusmand,

Tak for din historie. Dejligt med en god historie og folk der kommer godt gennem systemet

Vh. Tommy
https://www.newwaveprofile.dk/
TommyWave er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:11.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension