Nu flexjob - men vil søge førtidspension !!!

[Mai-ling]

Jeg har nu haft flexjob i 2 år, og er siden 1 dec uden arbejde igen. I den tid jeg havde job, blev tingene faktisk bare værre og værre, og jeg har i meget lang tid villet søge førtidspension, men har bare ikke orket og turdet gå igang med det. Jeg havde 20 timer, men det var faktisk alt for meget. Nu, med de nye regler kan jeg se, at muligheden er næsten lig nul
Ved den sidste undersøgelse, vurdering af overlægen, blev der sagt, at såfremt jeg fortsatte med at være aktiv ville jeg tilbringe mit liv i en kørestol om 10 år, hvilket jeg ikke tog så alvorligt. Men jeg kan mærke, min fysiske tilstand bare bliver ringere og tør ikke mere fortsætte som hidtil, men bliver nødt til at tage hensyn til min krop og resten af mit liv..... Er der nogen der har en ide om hvad søren jeg nu gør ?????
Diagnoser: kronisk muskeltræthed og fibromyalgi som ikke er stationær men forværres - en ryg der er OP for discusprolabs, dertil er efterfølgende kommet en angst for opgaver og aktiviteter. Så hvis der er flere ting i samme uge, har jeg svært ved at overkomme det og glemmer.....................

[Dancer]

Med de nye regler hvor fleksjob er helt ned til 2 timer tænker jeg du er meget langt fra en pension - måske du skal starte med at få dit timetal sat ned ?

Hvor gammel er du ?

[frup]

Selv med de gamle regler ville det næppe være sandsynligt at gå fra 20 timer til 0

Tænker derfor, at det bedste nok vil være, at du forsøger med nedsat tid.
Måske du bør overveje en sygemelding for på den måde at gøre sagsbehandler opmærksom på, at du ikke magter de timer, du nu er visiteret til.
Du beholder din ledighedsydelse under en evt. sygemelding.
Jeg er ikke helt med på, hvordan det vil foregå nu under de nye regler, menhavde det været de gamle regler ville en sygemelding have udløst et afklaringsforløb, hvor der ville blive indhentet nye lægepapirer og sandsynligvis iværksat en arbejdsprøvning, en opdatering af rp osv.

Synes i hvert fald, at du bør overveje sygemelding - den eneste måde kommunen bliver klar over, hvordan det står til med dig nu

[Mai-ling]

Tak for jeres svar - jeg er godt klar over at en pension vil blive meget svær. Jeg har, da jeg fik diagnoserne slet slet ikke været klar til at se tingene i øjnene. Jeg fik valget - søg pension - eller søg flex... jeg valgte så flex fordi jeg ikke kunne se mig selv som førtidspensionist dengang for 3 år siden. Jeg fylder 51 i år.
Jobcentret lagde ud med 20 timer - og jeg sagde jo bare ja. Startede med at arbejde på kontor i 2 år og så nu som blomsterdekoratør i et halvt år. Er så sygemeldt nu... og uden arbejde igen.
I de 2 1/2 år der er gået, er tingene forværret, og nu her efter min sygemelding, har de bedt om en " status-lægeattest" hvilket de også har fået. Jeg har sagt til dem, at jeg har kunnet mærke tingene er blevet værre og ikke bedre. Jeg sover oftest omkring 2-3 timer hen på dagen, hvilket gør mange ting besværlige og jeg får stort set aldrig lavet de alm. daglige ting. Jeg er træt - træt - træt, og musklerne i arme og ben svigter og bliver " trætte" og ømme så jeg faktisk ikke orker at gå igang med noget. Sådan er de fleste dage. Dertil kommer, at jeg på det seneste samtidig har konstateret, at når jeg tygger min mad, feks. brød og andet, så bliver jeg utroligt øm i kæbemuskler og i halsmusklerne... så som jeg kan se det har det udviklet sig yderligere. Jeg døjer med mit venstre øje, som bliver utroligt træt og øjenlåget vil gerne trække nedad... hvilket generer meget og gør at jeg får hovedpine af det og anstrenger musklerne i ansigtet meget, fordi jeg prøver at kompensere for det venstres øjes " hængeri" så jeg ikke ser så træt ud.... Jeg har stadig børn boende hjemme, og bor alene med dem, så det er lidt svært at få tingene til at hænge sammen. Jeg kan godt bruge hovedet - men bliver ret hurtigt træt. Hvis jeg skal arbejde 15-20 timer om ugen får jeg stort set intet lavet herhjemme, med mindre jeg kan tigge mig til hjælp af diverse venner og bekendte eller børn idet jeg ikke kan klare både støvsugning OG vask af gulv efter hinanden. Dvs. rengøring foregår for mig over en 3-4 dage i korte intervaller.. Når jeg har handlet en dag - får jeg stort set heller intet lavet. Hvis jeg sætter mig i sofaen eller min stol - så er det besværligt at få benene igang og jeg går som om jeg er 95 indtil de kommer lidt mere igang - så går det lidt bedre... men trættes hurtigt. hmmmm tja - jeg kunne blive ved. Men det korte af det lange er, at jeg forsøger at søge den førtidspension. Jeg vil ikke leve resten af mit liv sådan som nu. Jeg fungerer når jeg er på arbejde - resten af tiden IKKE, for da er jeg træt... Jeg vil også kunne bruges bare LIDT når jeg engang bliver bedstemor..... ikke bare sidde i en stol og kigge på mine børnebørn som min egen mormor gjorde... hun havde det samme, og døde også tidligt. De sidste 20 år af hendes liv, sov hun det meste af dagen, og kunne ikke engang passe børnebørnene i nogle timer selvom de var over 5... det vil jeg sørme være ked af at skulle se frem til........................

[sannemus]

Oprindeligt indsendt af Mai-ling

Tak for jeres svar - jeg er godt klar over at en pension vil blive meget svær. Jeg har, da jeg fik diagnoserne slet slet ikke været klar til at se tingene i øjnene. Jeg fik valget - søg pension - eller søg flex... jeg valgte så flex fordi jeg ikke kunne se mig selv som førtidspensionist dengang for 3 år siden. Jeg fylder 51 i år.
Jobcentret lagde ud med 20 timer - og jeg sagde jo bare ja. Startede med at arbejde på kontor i 2 år og så nu som blomsterdekoratør i et halvt år. Er så sygemeldt nu... og uden arbejde igen.
I de 2 1/2 år der er gået, er tingene forværret, og nu her efter min sygemelding, har de bedt om en " status-lægeattest" hvilket de også har fået. Jeg har sagt til dem, at jeg har kunnet mærke tingene er blevet værre og ikke bedre. Jeg sover oftest omkring 2-3 timer hen på dagen, hvilket gør mange ting besværlige og jeg får stort set aldrig lavet de alm. daglige ting. Jeg er træt - træt - træt, og musklerne i arme og ben svigter og bliver " trætte" og ømme så jeg faktisk ikke orker at gå igang med noget. Sådan er de fleste dage. Dertil kommer, at jeg på det seneste samtidig har konstateret, at når jeg tygger min mad, feks. brød og andet, så bliver jeg utroligt øm i kæbemuskler og i halsmusklerne... så som jeg kan se det har det udviklet sig yderligere. Jeg døjer med mit venstre øje, som bliver utroligt træt og øjenlåget vil gerne trække nedad... hvilket generer meget og gør at jeg får hovedpine af det og anstrenger musklerne i ansigtet meget, fordi jeg prøver at kompensere for det venstres øjes " hængeri" så jeg ikke ser så træt ud.... Jeg har stadig børn boende hjemme, og bor alene med dem, så det er lidt svært at få tingene til at hænge sammen. Jeg kan godt bruge hovedet - men bliver ret hurtigt træt. Hvis jeg skal arbejde 15-20 timer om ugen får jeg stort set intet lavet herhjemme, med mindre jeg kan tigge mig til hjælp af diverse venner og bekendte eller børn idet jeg ikke kan klare både støvsugning OG vask af gulv efter hinanden. Dvs. rengøring foregår for mig over en 3-4 dage i korte intervaller.. Når jeg har handlet en dag - får jeg stort set heller intet lavet. Hvis jeg sætter mig i sofaen eller min stol - så er det besværligt at få benene igang og jeg går som om jeg er 95 indtil de kommer lidt mere igang - så går det lidt bedre... men trættes hurtigt. hmmmm tja - jeg kunne blive ved. Men det korte af det lange er, at jeg forsøger at søge den førtidspension. Jeg vil ikke leve resten af mit liv sådan som nu. Jeg fungerer når jeg er på arbejde - resten af tiden IKKE, for da er jeg træt... Jeg vil også kunne bruges bare LIDT når jeg engang bliver bedstemor..... ikke bare sidde i en stol og kigge på mine børnebørn som min egen mormor gjorde... hun havde det samme, og døde også tidligt. De sidste 20 år af hendes liv, sov hun det meste af dagen, og kunne ikke engang passe børnebørnene i nogle timer selvom de var over 5... det vil jeg sørme være ked af at skulle se frem til........................

Held og lykke Mai-ling
Jeg håber det lykkes for dig. Du må meget gerne fortælle herinde hvad der sker..jeg er i næsten samme situation som dig, dog har jeg været i selvfundet virksomhedspraktik i 3x3 t/uge, som jeg heller ikke kunne holde til, men selvfølgelig gennemførte..plejer at sige at jeg er min egen værste fjende, fordi jeg så gerne vil arbejde, men åbenbart ikke kan. Det er jeg så ved at fatte nu..men kors hvor er det svært. Tror min modstand mod pension skyldes at begge mine forældre blev førtidspensionister da de var i 40'erne, og de gik helt i stå..det behøver jo ikke være tilfældet for mig, hvis jeg er obs på det. Men ærgerligt at komme til den konklusion nu, hvor det er nærmest umuligt at få pension, hmm...krydser fingre for dig
Knus Sanne

[Ninja]

@mai-ling

Der er næsten ikke andet for end at søge pensionen. Går den ikke igennem, så er flekstiden måske nedbragt i stedet, til tåleligt niveau.

Vær også opmærksom på, om de vil tilbyde dig et ressourceforløb, og hvor længe det forløb vil vare (mellem 1 og 5 år).

Kommunen er lige glad med om man har børn, vil nyde børnebørn eller andet. De operere ikke med den slags følelser og tanker i en sag om førtidspension, og vil kun kigge på arbejdsevnen, som altså skal vurderes lægefagligt til at være 0 inden for alle erhverv, før end de vil give en førtidspension.

Men søg den og se hvad der sker, måske er DU lige den der kommer gennem nåleøjet. Som jeg ser det er der jo alt at vinde, og intet at miste.