K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 26-01-2016, 08:52   #1
Strandpigen
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 25-05 2014
Indlæg: 351
Styrke: 10
Strandpigen er ny på vejen
Dette er min læring

(Hvis dette skal stå et andet sted, må nogen venligst flytte det )

Hvis jeg skal opsummere min foreløbige læring efter mit forløb (og andre, som jeg har været involveret i), som nu er afsluttet med pension, er det, - som andre før har skrevet -, at man skal være en 'control freak'.

Man skal ikke læne sig tilbage og tro, at de fagprofessionelle klarer arbejdet for én. Intet sker automatisk, og der sker fejl undervejs.

Man skal have en praktiserende læge og en sagsbehandler, som vil én det godt. Som forstår at lytte. Ellers skal man sørge for at skifte dem ud. En ny læge kræver kun, at man betaler for et nyt sygesikringskort. En sagsbehandler, man ikke har tillid til, må man prøve at få skiftet ud. En borger har krav på en tillidsfuld dialog.

Man skal sætte sig ind i lovgivningen (eller få hjælp af nogen, der kan) og checke, at den nødvendige dokumentation findes i sagen.

Bed altid om løbende aktindsigt. Alle notater og alt hvad der sendes, skal du øjeblikkeligt have en kopi af i din e-boks. Ryk, hvis de glemmer det. Send selv alt på mail, så du til enhver tid kan dokumentere det.

Man skal checke, at læger og sagsbehandlere sender de rigtige papirer af sted. Og man skal checke, at alt om ens funktionsevne er nævnt. Ellers skal man sørge for at gøre opmærksom på det. Ved alle konsultationer. Man må aldrig lade stå til.

Man skal sørge for, at ens funktionsniveau er velbeskrevet. Bed derfor praktiserende læge og sagsbehandler om at blive visiteret til relevante fagpersoner eller forløb.

Man skal være realistisk i sin egen vurdering og beskrivelse af, hvad man kan klare i hverdagen. Huske at der ikke kun skal være kræfter til genoptræning eller arbejdsprøvning, men også til nødvendig restitution og et privatliv. Ellers er det ikke bæredygtigt i det lange løb.

Hvis rehabiliteringsteamet laver en forkert indstilling, skal man kommentere på ALLE fejlagtige udsagn og ALLE mangler, og henvise til dokumentationen i sagen. Dette skal gøres sagligt og uden følelsesmæssige udbrud. Skriv en kladde og lad den ligge nogle dage, til du har raset ud ;-) og redigér den så. Sørg for at lave stavekontrol etc. Brug den nødvendige tid på det. Få hjælp, hvis du selv har svært ved skriftlige ting.

Man skal fra starten tænke på sin sag som en retssag, som på et tidspunkt skal afgøres udelukkende af de papirer, der ligger i den. Det handler ikke om, hvordan man selv synes, man fungerer, eller hvad man snakker med sin sagsbehandler om, men om hvordan man er beskrevet i sagen. Sørg derfor for, at din tilstand er velbelyst og veldokumenteret.

Man skal passe på med at give op på forhånd eller undervejs. Det er svært at opnå førtidspension, men det er ikke umuligt. Lad dig ikke påvirke af alle de skrækkelige historier i medierne. Lad dig ikke slå ud af, at en sagsbehandler eller bisidder siger, at noget er svært eller umuligt, eller "det bruger vi ikke her". Kend dine rettigheder.

Alt dette er sindssygt svært at overskue for syge og skrøbelige mennesker, og det er i sig selv nedbrydende for helbred og psyke at befinde sig i det kommunale system. Det er simpelthen usundt for mennesker at være i en så ulige magtrelation. Sørg derfor for at skaffe så meget hjælp, støtte og rådgivning som muligt. Det kan være læge, bisidder, kontaktperson, socialrådgiver fra fagforeningen, forsikringsselskab, patientforening, psykolog, ÆldreSagen, gratis retshjælp på biblioteket, DUKH, privat socialrådgiver/advokat/ergoterapeut etc. Hvad der nu er muligt.

Derudover:
Hvis man har tilstrækkelig faglig indsigt og intellektuel kapacitet til at sende en sagligt begrundet klage over fagpersoner, som har lavet et ukvalificeret og mangelfuldt stykke arbejde, så gør det! Ikke kun for din egen skyld, men for alle dem, der ikke har ressourcerne til det, og derfor risikerer at blive behandlet uanstændigt af de pågældende fagpersoner.

Til slut vil jeg udtrykke min store taknemmelighed og respekt for de syge og handicappede borgere, der magter at stille sig frem i medierne og gøre politikere og offentlighed opmærksom på skadelig lovgivning og skadelig kommunal praksis. Det havde jeg ikke selv haft styrke til.

Sidst redigeret af Strandpigen; 26-01-2016 kl. 09:34.
Strandpigen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-01-2016, 09:12   #2
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Fuldstændig korrekt.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-01-2016, 09:20   #3
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 631
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
Super indlæg, tak for det.

Du bør ikke være alene om din sag, hvis du er syg, du behøver støtte, derfor er dette råd om at:

Alt dette er sindssygt svært at overskue for syge og skrøbelige mennesker, og det er i sig selv nedbrydende for helbred og psyke at befinde sig i det kommunale system. Det er simpelthen usundt for mennesker at være i en så ulige magtrelation. Sørg derfor for at skaffe så meget hjælp, støtte og rådgivning som muligt. Det kan være læge, bisidder, kontaktperson, socialrådgiver fra fagforeningen, forsikringsselskab, patientforening, psykolog, ÆldreSagen, gratis retshjælp på biblioteket, DUKH, privat socialrådgiver/advokat/ergoterapeut etc. Hvad der nu er muligt.

Super
Reno er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-01-2016, 12:27   #4
Akvamarin
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 2.104
Styrke: 15
Akvamarin er ny på vejen
Hvor du beskriver det godt. Tak for det
Akvamarin er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:10.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension