hvad skal jeg gøre?

[tullepigen]

Hejsa
Er ny herinde og må sige,hvor er det dejligt og finde et sted hvor andre har det lige så svært som jeg.

Jeg har virkelig brug for lidt gode råd.
Jeg er 29 år og har været på kh siden jeg blev 18 og er mor til 3 dejlige børn.
Jeg har hele mit liv lidt af forskellige former for angst og det har været et kæmpe stopklods for mig i mit liv.
Jeg har aldrig fået en eksamen og har aldrig været i arbejde efter jeg gik ud af folkeskolen.. Jeg har været i lidt aktivering over nogle gange i de 11 år på kh,men ligger man de perioder sammen svare det til sammenlagt 6 mdr med et meget ustabilt fremmøde..
Jeg bliver enorm stresset når jeg har været i aktivering og kommer derfor til og fungere rigtig dårligt hjemme så..
Jeg ved at jeg aldrig kommer på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende... Hvorend jeg gerne ville.
Jeg startede i sommers på fobiskole for min angst og vi finder ret hurtigt ud af at jeg nok lider af en opmærksomhedsforstyrrelse også.. Jeg får lavet en udredning hos en psykiater som bekræfter dette og 2 andre diagnoser også... Jeg har også 3 andre diagnoser fra en tidligere udredning. Jeg skal nu på medicin men der er så lige 6-8 mdr ventetid på jeg kan komme det Jeg kan i mellemtiden ikke blive tilbudt noget andet hjælp..
Jeg vil gerne søge om førtidspension men jeg min angst gør at jeg simpelthen ikke turde/kan få mig selv til og sige det til min sagsbehandler og det piner mig... Alt det her med og skal afvente og se er helt gak samtidig med at de ikke vil bevilge mig mere hjælp til og kan få det bedre....i form af psykolog eller endnu et forløb på fobiskole. Det gør mig nedtrykt..
Jeg har virkelig brug for lidt gode råd til hvad jeg kan sige til min sb og ville det være bedst og vente til jeg er startet på medicin??
Undskyld hvis det virker lidt forvirrende men prøver og beskrive så godt jeg kunne;

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af tullepigen

Jeg skal nu på medicin men der er så lige 6-8 mdr ventetid på jeg kan komme det

Ventetiden kan være modbydelige, men jeg synes ikke,a t du skal søge om pension før du er færdig-udredt lægeligt, og det er du ikke så længe div. behandlingsmuligheder ikke er afprøvet.

Når du har afprøvet de forskellige slags medicin, som kan komme på tale, så bør din læge skrive, at din din tilstand er stationær, og at behandlingsmulighederne er udtømte.

Når du er nået så langt kan du tænke på, at søge om førtidspension.

Men fortsæt i denne, din tråd, når du har nye spørgsmål.

[c.l.e.o.]

Det er slet ikke så nemt at få en pension,og som vovse skriver så skal man være i behandling og måske afprøve flere behandlinger inden man kan sige at det er sådanne du fungere.

Det beste du kan gøre er naturligvis at du passer på ikke at presse dig selv over evne,du har børn du også skal tage dig af det gør selv klart heller ikke din tilværelse letter.

Men det er også vigtigt at du gør noget ved din angst ,at du tager imod de muligheder der bliver tilbudt dig,og mærker du at det slet ikke er det rigtige så kan du sige fra,brug din personlige læge og andre du har tillid til undervejs,jeg kan forestille mig at har man angst vil det være overskridende bare at skulle til at se på den og gøre noget ved den men jeg tror også det er vejen frem for dig.
Pas på dig mens du gør det

[tullepigen]

Tak for svar.

Både privatlæge psykolog og psykiater har udtalt at jeg aldrig vil blive selvforsørgende og mine arbejdsmuligheder anses som ringe.. I min udredning står der at min lidelser er varige( de er kommet som følge af misbrug under graviditet omsorgssvigt og en meget alvorlig meningitis som barn. Psykiateren har i telefonisk kontakt med min sagsbehandler sagt at det måske kunne blive en mulighed med et fleksjob når jeg er kommet på medicin.. Dette fremstår ikke i udredningen.Mht medicin har jeg så lige fået afvise at der er helt op til12 mdrs ventetid): det er simpelthen så dårligt):
Jeg kan ikke få bevilget mere hjælp til min angst/lidelser så der bliver jo heller ikke gjort meget for og hjælpe mig... Og ærligt så har jeg desværre ikke råd til psykolog selv desværre):
Jeg har så idag bedt om ansøgning til det der hedder ftp på foreliggende grundlag... Min sb kunne jo så allerede på forhånd fortælle mig at jeg ville få et afslag,men har valgt og prøve alligevel-har jo ikke noget og miste på det..
Da jeg absolut ikke er inde i det omkring ftp af hverken den ene eller anden paragraf søger jeg gerne nogle gode råd til hvad jeg selv kan/skal gøre og hvad jeg skal være obs på?
Jeg forventer ikke det går igennem men synes alligevel det er forsøget værd for kun jeg ved hvordan det er og være mig....
På forhånd tak(:

[LUM]

For at få FP skal alle behandlingsmuligheder være udtømte det er nedfællet ved lov.

Det krav opfylder du IKKE og vil derfor få afslag, så at komme med råd og vejledning i forhold til at søge FP vil være spild af tid.

Der imod kan du gøre noget behandlingsmissigt, hvis du ikke allerede gør det, psykiater, det går du til som jeg forstår, hvis ikke så bank din læge oven i hovedet og kræv en henvisning (ej forklar pænt at det er nødvendigt i forhold til din sag) det er gratis.

Jeg forstår ikke hvorfor du skal vente et år på medicinering?? måske graviditet? men hvis jeg var dig ville jeg bede om at afprøve et andet mærke i ventetiden, jo mere du får afprøvet jo bedre, for at 1 mærke er afprøvet og ikke virker er IKKE at alle muligheder er udtømte, de skal blive ved med at lede til der vitterligt ikke er flere at afprøve eller til de finder noget som virker, det samme gælder anden behandlings form inden for det offentlige regi (altså gratis)

Din ressourceprofil/arbejdsevnevurderingsjournal, bør du sikre dig er op to date, eller rettere at der i det hele taget er lavet en, lige som du gør klogt i at bede om en arbejdsprøvning NÅR du er velmedicineret inden da er det spild af tid og du skal alligevel i gennem en igen, det er DEN der vejer tunget i forhold til hvilken hylde du skal på, fordi det er din arbejdsevne (når du er top behandlet) og ikke det du fejler der afgør det i sidste ende.

Og der har du så allerede endnu et sten sikkert afslag på FP, ingen arbejdsprøvning under top behandling og medicinering, kun hvis en psykiater med speciale i det du fejler siger at det er for farligt kan du slippe, og ofte skal det bakkes op af en uvildig speciallæge som kommunen har sendt dig til, men det ligger jo ikke i din sag (i det der er flere behandlingsmuligheder) = afslag

Det eneste du har gjort ved at søge FP´er at få din sag til at stå stille de næste 3 måneder, med mindre du anker så går der helt op til et år (8-9 for de flestes vedkommende) men en anke er spild af din og deres tid, for du vil få afslag.
Det til skyder du lidt dig selv i foden, for du kan ikke søge FP igen før der foreligger nye VÆSENTLIGE oplysninger i din sag (eller jo men du vil få afslag uden) så med mindre fx medicineringen virkelig gør st du rykker har du et problem der hedder vent på din SB´er gider få dig afklaret.

Dog kan du søge fleks, det er indbygget i § at det er nok at bevise at man aldrig vender tilbage på det ordinære arbejdsmarked, men det skal være slået fast med 7 tommer søn og lægernes ord gør det ikke alene heller ikke selv om at de på det kraftigste fraråder arbejdsprøvning, og slår fast at evt mere medicinering IKKE øger arbejdsevnen, selv der får man afslag (tro mig jeg har lige ventet et helt år på den besked, og anken på anken blev afvist, så BAN fik det sidste ord) Så den skal du heller ikke regne med.

Så du er tvunget til at vente på du må/kan medicineres, uanset om du søger det ene eller det andet, for ved fleks er det sørme også et krav at alt er afprøvet for at bringe en så tæt på arbejdsmarkedet som muligt.

[tullepigen]

Jeg går ikke hos en psykiater nu har kun været hos en for at få en udredning.
Jeg kan INTET hjælp få fra kommunen i form af psykolog/psykiater eller noget medmindre jeg selv betaler!
Jeg må kun medicineres af en psykiater og det er så der,der er op til 12 mdrs ventetid på og kan komme til- det er med henvisning fra lægen.
Er godt klar over jeg står rigtig dårligt): fandme også ærgeligt jeg skal gå så længe før jeg kan komme på medicin.. Arbejdsprøvning ville slet ikke kunne lade sig gøre inden da da mine lidelser sætter så mange begrænsninger for mig så kan ikke gøre andet end og vente... Synes det er en rigtig skidt situation jeg står i og føler mig lidt magtesløs for jeg kan bare intet gøre selv):

[LUM]

Er det offentlig sygehus du er henvist til?? i så fald er er behandlingsgaranti og du bør modtage et brev om frit sygehusvalg, det dækker også privat regi så længe psyk er med i sygesikringen (hvilket også er det klogeste for der er bedre klage muligheder end hos dem der ikke er med)

Har du selv ledt vildt og bredt efter en psy der kan takle dine lidelser?? Hvis ikke så gør det, for det ER (inden for de fleste felter) muligt at få kortere ventetid end 12 måneder.
I offentlig regi kan klægen presse på, for en akut tid, så går der omkring 3 måneder.

Hvis du meget gerne vil gøre noget, så vend bøtten en halv omgang og gå i krig med piktugrammer kost omlægning (pil sukker og farvestoffer ud prøv eye-Q ol ) Det vil ikke hjælpe en døjt i forhold til kommunen med, du gør NOGET, noget for at hjælpe dig selv.

Det er IKKE kommunens ansvar at sørge for behandling ol det er DIT! Du er nød til at finde ud af hvad du har brug for hjælp til og hvem der kan hjælpe med det, det er altså DIN opgave (uanset hvor lidt du kan overskue det og jo vi kan hurtigt blive enige om at det burde være anderledes, hvor man automatisk tilknyttes en form for vejleder som netop kan hjælpe med de ting være tovholder men sådan fungere det bare ikke)

Du kan også gøre det lidt mere åbent, hvor du beder din SB´er undersøge hvilken hjælp din kommune kan give dig og bede om at få oplyst hvilken afdeling lov og § SB´er mener du hører under, for det er slet slet ikke sikkert at den afdeling din SB´er er i har den type muligheder men at du skal over i en anden afdeling og ved at du direkte SKRIVER (skrive er vigtigt) at du har brug for hjælp har SB´er pligt til som minimum at henvise dig til den afdeling der har med det at gøre, dog skal du ikke regne med værgen at få navn eller nr på en, du skal regne med at du selv skal kontakte afdelingen og beder om at få en SB´er der.

Men SKRIV for syvsen, ellers kan du ikke klage over manglende vejledning.

[heidi kastrup]

Hvad med at se efter en anden psykiater? - der er måske en i dit område der har knap så lang ventetid...