|
Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
05-10-2015, 09:41 | #11 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Lige præcis Vovse - jeg har faktisk også overvejet (a la arbejdsprøvning), at lave ''dagbog'' med min søn, før og efter skole, netop for at påpege (og holde øje) med symptomer på stress og tilpasningsvanskeligheder.
Det er måske meget smart - og kan være tidsbesparende, at tage mod dette tilbud, og få lukket ringen én gang for alle, præcis som vi kender det fra fra vores eget system. Selvfølgelig er der også den mulighed, at det går godt - dén håber jeg jo aller mest på! Men går det dårligt, så skrider jeg hurtigt ind og får bremset den dårlige udvikling, så han ikke kommer til at knække på det. Lige som jeg vil have skrevet i sagsakterne, at jeg er bekymret over situationen, og kun modvilligt går med til ''eksperimentet''. Men til netværksmøderne, så taler de jo konstant om den brede vifte af muligheder de har nu, for at yde støtte - men de fortæller aldrig i form af hvad.... Måske jeg skulle skrive hans behov ned (dem jeg ved 100%) har får brug for hjælp til, og så se ved næste netværksmøde, om de kan indfris... Her tænker jeg fx høreværn med musik. Psykiateren har sagt, han kan bruge musik til at overdøve de andre lyde - og min søn har prøvet det af her hjemme, og på restauranter (som han normalt ikke kan være på) og det ser ud til at virke. Han får fysisk ondt i kroppen hvis han skal skrive i hånden - her må han måske tage en bærbar med til de opgaver, der kan løses på computeren. Han har tidligere gået fra skolen i frikvarterene (ulovligt) fordi han har brug for ro - her kunne han måske få en dispensation til at måtte gå, uden det er ulovligt. For selvom han ikke må, så gør han det alligevel. Så her tænker jeg, at vi også kan skåne ham for ballade, stress mm. Samtidig med, at han kan føle sig lidt ''voksen''.... Han kan ikke klare lektier, og har ikke lavet lektier de sidste to år, for han lagde alle bøgerne på skolen, og smed tasken ud. Her kunne man måske også gå ind og trække de lektier ud af regnestykket, for han laver dem alligevel ikke, men plages voldsomt over ikke at have lavet dem, hvilket igen giver stress. Måske kunne lærerne i sammenråd med min søn, spørge om det er noget han kan klare, istedet for bare at give ham det for. Han kan ikke lave de lektier de andre laver alligevel, for han er ikke på niveau med dem fagligt. Men han har aldrig prøvet at have lektier for, hvor der er en mulighed for, at han kan klare dem. Og mangler succes på området. (Fra 0-3 klasse lavede han altid lektier og var skide dygtig!), men fra 4 klasse hvor tekst og tal blev blandet sammen i matematik, og man skulle kunne gå dybere ned i danskteksterne og ''læse mellem linjerne'', stod han fuldstændig af. Det evner han simpelthen ikke grundet de eksekutive vanskeligheder og den dårlige arbejdshukommelse. Så han er stadig på 3 klasses niveau! Han har valgt fransk - her tænker jeg, at det er et fag vi lige så godt kan stryge fra skemaet. Tysk ligeledes. Ingen grund til at gå op i dét, når han ikke engang kan klare dansk. De strukturløse fag som fx billedkunst, musik og den slags, kan måske også stryges fra skemaet, da det er fag hvor han kun kommer ud i problemer. Idræt er også et fag, hvor han simpelthen ikke vil i skolen den dag det er på skemaet. Her kan vi måske også tænke lidt ud af boksen, selvom idræt nu er blevet et fag man skal til eksamen i... Og så skal der være mulighed for, at han kan lave sine opgaver for sig selv, når han har behov for det. Jeg ved fra tidligere skole, at han engang i mellem gerne ville side alene ude på gangen, men det måtte han ikke. Så her kan et lille ''okay'' også gøre en meget stor forskel. Endda til den positive side. Og sidst men ikke mindst, så skal de ikke irettesætte ham ved at RÅBE! Tidligere skole brugte meget det med at RÅBE og skælde ud (og lade skæld ud være det sidste i konflikten), og så står han altså fuldstændig af. Så de skal huske at bruge ROS-RIS-ROS metoderne ved hver eneste konfilkt, for det er sådan jeg selv opdrager ham. Og anerkendende pædagogik virker også godt på ham. Og massere af ros. Jo mere man roser ham, jo mere vil han - det er som benzin på motoren. Men ikke falsk og overdreven ros, for han ved udmærket hvornår den er fortjent og hvornår det er en overdrivelse Og så skal de jo elles selv nørkle med, hvordan han bedst modtager læring, og få undervisningen til at give mening for ham, og konstant holde for øje, at han skal have skåret det ud i pap i et sprog, som er meget kortfattet og præcist, samtidig med de konstant skal spørge om han forstår det - og få ham til at gentage det, holde øje med han laver det, og sætte ham i gang, når han går i stå /hvilket er hver 4-5 minut Så vil de så gerne have ham, jamen så skulle de næsten også få æren Jeg forbeholder mig bare retten til, at få indført i sagsakterne, at jeg er meget bekymret om de kan klare opgaven, samt, at dette så er sidste forsøg i en folkeskole, og, at jeg ikke vil høre mere om folkeskoler, så fremt de må kaste håndklædet i ringen - og, at han så ryger DIREKTE over på dagbehandlingsskolen (jeg har navnet, adressen og lederens telefon nummer!) |
05-10-2015, 22:04 | #12 | ||||||||
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26 |
Citat:
Jeg tænker, at den største hurdle kan være, at få din søn med på idéen. Kan du bestikke ham på en eller anden måde? Eller være hans medsammensvorne? Noget med, at "ved du hvad knægt, de der skolelærere, de mener jo, at de kan gøre det hele så super godt, at du vil kunne fungere på deres skole, og så længe de ikke har fået lov til, at bevise det, så kan vi vist ikke komme længere m.h.t. at få dig over på den anden skole. Kunne jeg ikke godt få dig til, at give dem en sidste chance." Og så selvfølgelig love ham, at gøre alt hvad du kan for at få det til, at fungere. Citat:
Citat:
Citat:
Der er jo nok, at tage fat i. Citat:
Citat:
Citat:
Citat:
For min datters vedkommende kunne lærerne på hendes første skole ikke engang holde den aftale, at hun skulle have mulighed for, at sidde for sig selv ved behov. Der blev godt nok sat et bord lige under tavlen, men én lærer brugte det konsekvent til, at sætte sin taske på. Og når man er ca. 7 år, så er det altså sin sag, at bede en sur lærer om, at flytte hendes taske. Og da der skulle være noget jule-hejs på skolen blev bordet flyttet, og det kom ikke tilbage igen. Såååeee, held og lykke. (Det får du vist brug for) Min datters lærere beklagede sig flere gange over hendes adfærd i timerne (lidt for meget krudt i bagen), efterhånden blev jeg lidt træt af at høre på det, så en dag sagde jeg, at hvis der var behov for det, så skulle de bare sige til, for så skulle jeg nok komme og sidde ved siden af hende og tage mig af hende (det var dengang jeg nærmest var fredet på kh). Jeg hørte ikke mere, så det kan ikke have været så slemt.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig" Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog. |
||||||||
06-10-2015, 08:55 | #13 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Jeg kan virkelig mærke jeg vakler mellem - skal, skal ikke! Og skifter holdning flere gange om dagen.
HELDIGVIS ved tidligere skole godt, at jeg er bekymret, og de ved også at jeg ikke tager beslutningen, før end jeg har talt med den nye skole. Så efter den samtale, er jeg måske blevet meget klogere, og ved lige nøjagtig om han skal eller ikke skal. Men den nye skole henvender sig overhoved ikke. Jeg fik besked sidste Mandag om, at de godt kunne tage ham. Og skolerådgiveren sagde, hun ville skrive den nye skole skulle kontakte mig omkring et formøde. Men det er ikke sket. Så det virker ikke som om noget skal gå hurtigt..... Jeg talte med min søn om det i går aftes, og han vil jo stadig helst på en lille skole med få elever (a la dagbehandlingsskole), og syntes jeg skal kæmpe kampen, og at vi skal droppe ideen med en folkeskole. Og så alligevel skriver han til hans kammerat, om de kan følges til skole (den nye), hvis han skal gå der Så han er også pisse forvirret og ved ikke hvilket ben han skal stå på....og er iøvrigt også meget farvet af det humør, han nu lige er i, når vi tager diskussionen op. Så jeg venter indtil jeg har fået mere besked på det møde - så kommer der jo nok en mavefornemmelse, der giver mig overblik nok til at tage den endelige beslutning. Og så skal det måske lige nævnes, at jeg udelukkende taler positivt om det nye skoletilbud, og lader ham ikke mærke mine egne frustrationer. Jeg er meget sådan, det lyder da spændende, og det ligger jo tæt på, og jeg kan komme derhen på 10 minutter hvis du har brug for det, og vi skal alle sammen nok hjælpe dig osv osv osv |
06-10-2015, 13:40 | #14 |
Webmaster
|
Måske du kunne skrive et klage/bekymrings brev til borgmesteren og evt sagsbehandler...
Der kan du udtrykke dine bekymringer for dit barns fremtid hvis han kommer i en alm folkeskole med støtte...og komme med dine begrundelser herfor... Hvor du mener at det bedste man vil kunne gøre for ham var det andet tilbud... Hvis i så alligevel skal igennem "et forsøg" på en alm folkeskole med støtte....og hvis det forsøg så går galt....ja så vil du sikkert stå meget bedre da du på forhånd havde advaret dem om at det ikke var det rigtige tilbud til ham.. Ja det var bare lige en tanke jeg fik...for det er meget svært for dem at sætte/tænke økonomi op imod et barns velfærd....specielt hvis det forgår offentligt
__________________
|
06-10-2015, 20:09 | #15 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Præcis web, og det bliver også den vej sagen drejer hen, hvis jeg får en dårlig mavefornemmelse...
Jeg har allerede skrevet brevet til sagsbehandleren, men har endnu ikke sendt det. Jeg fortæller om mine bekymringer, og slutter af med at skrive, at jeg ikke håber det bliver nødvendigt at tage socialborgmesten og kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen med i mine overvejelser, fordi tidligere skole kun kan tilbyde tvivlsomme løsninger, samt at det nu har taget 7 måneder på denne måde. |
|
|