Psykiatrisk fejldiagnose

[ABC]

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Tutteren,

Jeg blev meget chokeret over at læse dit svar, man må aldrig, aldrig nogensinde foreslå en anden bare at udelade sin lægeordinerede medicin, det kan i værste fald have fatale konsekvenser i form af død eller selvmord, der er mange medikamenter, ikke mindst psykofarmika, hvor en langsom nedtrapning af medicinen er alfa og omega, og det må man ikke bare ændre på uden samråd med lægen.
Hvis du giver et sådant råd, og personen følger det og det får fatale konsekvenser er du ansvarlig for det, og kan i yderste konsekvens blive stillet til ansvar for det.
Undskyld den løftede pegefinger, men et sådant råd må du aldrig give igen.

Mvh

Ragdoll

Ragdoll
Det kan også være fatalt at fortsætte på medicin, hvis denne gør det værrere og værer, trods faglig ekspertice overhører advarsler og sætter dosis op.

Havde jeg ikke selv truffet beslutningen om at trappe langsomt ud af medicinen uden psykiaters vidende, havde jeg nok begået selvmord ved at forulykke i traffiken i sammenstød med en anden bil, dvs skadet andre med måske dødelig udgang for flere.
Jeg stoppede 4 mdr. efter udtrapningen hos den berygtede psykiater, da vedkommende ikke var til hjælp og hvor han/hun kunne se jeg fungerede bedre uden medicin (min stærke destruktive tanker blev reduceret kraftigt)

Her 3 år efter har jeg fået en ny psykiater, hvor jeg nogle mdr. forinden var blevet frivilligt tvangsordinæret psykofameka af den praktiserende læge, for at se om jeg kunne tåle en ny type + udtømme mulighederne.
Igen var der store bivirkninger med medicinen, og den nye psykiater konkluderede jeg ikke kunne tåle psykofarmeka/antidepresivt medicin og skrev det i sin udtagelse til SB
Psykiateren har følgt mig i 1 år som clean og kogniative samtaler hjælper i små skridt.

Vil slutte af med at skrive, at man ALTID skal stille spørgsmålstegn ved lægers udsagn, hvis man bliver dårligere og dårligere. Havde mine forældre ikke brugt deres fornuft i min barndom, var jeg ikke levende idag.

Til sidst vil jeg sige, at mit indlæg kun er svar på Ragdoll irettelsættelse af "Tutteren" og jeg har ikke læst hele tråden.

Jeg vælger at holde svaret offentligt til støtte for "Tutteren" og andre kan sortere i erfaring/råd, da man altid skal sortere i rådene herinde på K10, for ingen indlæg passer måske bare 50% til andre. Vi er alle induvialister med forskellige forudsætninger, som f.eks. fysiske og psykiske, nogle kan tåle medicin, andre kan ikke tåle den coktail.

Det er ens eget ansvar/liv, hvilke råd/udpluk man vil prøve på sig selv. Hvad der virker på en person, virker ikke med samme effekt på en anden.

Til trådopretter med emnet "Psykiatrisk fejldiagnose" kan jeg sige at min nuværende psykiater ikke er enig i min første berygtede psykiaters diagnose. Heldigvis er "den berygtede" gennemskuet af jobcenter.

Mvh ABC

[Tutteren]

Oprindeligt indsendt af ABC

Ragdoll
Det kan også være fatalt at fortsætte på medicin, hvis denne gør det værrere og værer, trods faglig ekspertice overhører advarsler og sætter dosis op.

Havde jeg ikke selv truffet beslutningen om at trappe langsomt ud af medicinen uden psykiaters vidende, havde jeg nok begået selvmord ved at forulykke i traffiken i sammenstød med en anden bil, dvs skadet andre med måske dødelig udgang for flere.
Jeg stoppede 4 mdr. efter udtrapningen hos den berygtede psykiater, da vedkommende ikke var til hjælp og hvor han/hun kunne se jeg fungerede bedre uden medicin (min stærke destruktive tanker blev reduceret kraftigt)

Her 3 år efter har jeg fået en ny psykiater, hvor jeg nogle mdr. forinden var blevet frivilligt tvangsordinæret psykofameka af den praktiserende læge, for at se om jeg kunne tåle en ny type + udtømme mulighederne.
Igen var der store bivirkninger med medicinen, og den nye psykiater konkluderede jeg ikke kunne tåle psykofarmeka/antidepresivt medicin og skrev det i sin udtagelse til SB
Psykiateren har følgt mig i 1 år som clean og kogniative samtaler hjælper i små skridt.

Vil slutte af med at skrive, at man ALTID skal stille spørgsmålstegn ved lægers udsagn, hvis man bliver dårligere og dårligere. Havde mine forældre ikke brugt deres fornuft i min barndom, var jeg ikke levende idag.

Til sidst vil jeg sige, at mit indlæg kun er svar på Ragdoll irettelsættelse af "Tutteren" og jeg har ikke læst hele tråden.

Jeg vælger at holde svaret offentligt til støtte for "Tutteren" og andre kan sortere i erfaring/råd, da man altid skal sortere i rådene herinde på K10, for ingen indlæg passer måske bare 50% til andre. Vi er alle induvialister med forskellige forudsætninger, som f.eks. fysiske og psykiske, nogle kan tåle medicin, andre kan ikke tåle den coktail.

Det er ens eget ansvar/liv, hvilke råd/udpluk man vil prøve på sig selv. Hvad der virker på en person, virker ikke med samme effekt på en anden.

Til trådopretter med emnet "Psykiatrisk fejldiagnose" kan jeg sige at min nuværende psykiater ikke er enig i min første berygtede psykiaters diagnose. Heldigvis er "den berygtede" gennemskuet af jobcenter.

Mvh ABC

Tak, der er meget klogt skrevet. Jeg har også skrevet tidligere i tråden undskyldt, at jeg selvfølgelig GLEMTE at skrive at nedtrapning/udtrapning skal ske i samråd med en læge.

Jeg har ADHD og får ikke altid lige tænkt mig om og tænkte ikke lige på at en læge ville være imod en udtrapning af virkningsløst medicin som kun giver slemme bivirkninger.

Og i det eksempel du giver fra dit eget liv, får du jo tydeligt illustreret at vi altså SELV er ansvarlige for vores liv i sidste ende. Du har jo også fundet en god psykiater, så det var godt du slap af med ham den anden. Læger ER altså ikke guder heller ikke overlæger.

[ABC]

Oprindeligt indsendt af Kanogvil!

Hejsa...

En personlighedsforstyrrelse er blot en dianose, som fortæller at du ikk er moden i alle dele af din personlighed. Det kan fx være empati, svært ved at tage voksne beslutninger osv. Altså at din fortid ikk har modnet dig helt, som den skulle. Mig bekendt behøves der ikk medicin med mindre andet er blandet ind over, men et langt forløb hos en psykolog, hvor man modnes på områderne.
Personlighedsforstyrrelse er dermed en "dianose" , som forsvinder, når du er modnet igen.:-)

Forstår godt din modstand mod dianoser, men det ændrer jo ikk hvem du er eller fortæller hvem du er. Du er dig ligegyldig hvad andre folk siger!

En person der er forelsket og blind af kærlighed kan også kaldes en personlighedsforstyrrelse

[DortheJ]

Jeg var i min sag hos en psykaiter der på 1 time incl diverse tlf opkald mente at jeg muligvis var forværret til en bipolar lidelse og foreslog behandling.

Senere i min RP blev det til jeg var syg.

Talte med min egen læge om det og han sagde at hun overhovedet ikke kunne stille en sådan diagnose på 1 time.

Jeg nægtede at tage de foreslåede piller da der bl.a skulle tages blodprøver osv inden. Virkede totalt forkert på mig.

Det tog så kun lige 16 mdr. at få lov at komme til en anden psykiater der fejede af bordet jeg fejlede noget psykisk. Det var min fysik der var til hinder for at jeg kunne arbejde!

Anbefaler dig at få en second opinion :-)

[Stueplanten]

Nu er jeg startet hos en psykolog og er begyndt at tale med ham om min diagnose. Han siger, han ikke kan gøre så meget mht at få den ændret. Men jeg håber jo på han kan be elle afkræfte diagnosen og så evt. nævne det over for min psykiater hvis han mener diagnosen er forkert.

[Stueplanten]

Har lige haft en samtale med min psykiater igen. Denne forsøgte at få mig til at trappe op i den medicin jeg forsøger at komme ud af, og som jeg ikke mener virker. Det er vi uenige om. Hun forsøgte så igen igen at få mig til at starte på nogen andet tilsvarende. det blev hun irriteret over. Vi blev enige om at jeg skulle på antidepressivt.
Der er vist ikke håb for at jeg for revurderet min diagnose her. så jeg aner ikke hvad jeg skal gøre nu. suk!

[Adi]

Jeg er en 31 årig kvinde der har været psykisk syg on and off siden jeg var 17 år gammel. Jeg har haft 4 kraftige depressioner der har varet 1 år ad gangen før de klingede af og efterfølgende har jeg altid taget antidepressiv medicin.
Men trods adskillige psykiatere og psykologer var der ingen der fortalte mig hvorfor jeg fik alle de svære depressioner.
Det begyndte med første depression i 1997. I år 2000 skrev en psykolog godt nok at jeg havde borderline træk i en psykologisk undersøgelse.
Jeg blev udredt igen i 2004 hvor en arrogant overlæge mente jeg led af skizotypi og jeg fik antipsykotisk medicin som gjorde mig til zombie og uarbejdsdygtig i de næste 3 år.
Først i 2006 fandt en privatpraktiserende psykiater ud af at jeg ihvertfald ikke led af skizotypi og tog det antipsykotiske medicin fra mig og så blev jeg lige pludselig istand til at tage en HF på nedsat tid.
Han sagde jeg er borderline patient. Emotional ustabil personlighedsforstyrrelse.
Desværre er den behandling efterfølgende som han har givet mig ikke været tilstrækkelig så jeg er nu kommet i Dialektisk adfærdsterapi behandling som er intensiv over de næste 2 år.
Jeg har her på behandlingsstedet igen fået bekræftet at jeg lider af borderline så nu er jeg ikke i tvivl om at jeg blev fejldiagnosticeret med store konsekvenser økonomisk for mig fra 2004 til 2006.
Bare min historie.

[Lotus]

Havde jeg haft en flagstang, havde jeg hejst flaget for dig

Vil gerne give dig, en kæmpe buket = Dit utrolig flotte svar, angående diagnosticering + Fejlmedicinering, du svare lige præcist med mine egne ord, nævnt andet sted på K10.

Det ville være så simpelt, hvis hjernen kunne tages ud = 90 graders ekstra lang kogevask + 1600 omdrejninger i slyngning.

=Men så simpelt, er det ikke, inde for psykiatrien. Derfor er der nogle, som ikke kan forstå, det kan tage sin tid, med at finde den rigtige kombination af medicin, hvorved personen får det godt.

Har man sprængt vandrør = VVS-mand.

Tandpinen= Tandlæge.

Sukkersyge = Insulin.

Der er mange psykisk syge, der i starten af deres sygdom, ikke vil erkende overfor sig selv = De kan være psykisk syge. Ofte kan det ende ud i psykoser, selvmordstanker, panikangst = Det var vist kun i flæng jeg har nævnt her!

Nogle stopper med medicinen ligeså snart de får de bedre. =De ikke vil "erkende overfor sig selv" = De har brug for medicinen.

LAFS ell. hvad den forening hedder, af nuværende & tidligere psykiatribrugere går ind for det frie valg. = Man må selv bestemme, på sin hvis er det rigtigt nok, meeen i nogle tilfælde, vil den psykisk syge ikke se i øjne, den er syg, på trods af omgivelserne siger/oplever det modsatte.

Hvis man lærte at betragte/se på antiderpessiver ell. lign. medicin, på linje med VITAMINPILLER, INSULIN ELL. GIPS PÅ BRÆKKET ARM = Ville flere nok indse, jamen det er jo okay, at spise antidrepressivt, angstdæmpende eller andet.

En ting, der er urolig vigtigt, hvis man har en psykisk diagnose, også i al almindelighed = God nats SØVN = HJERNEN HAR BRUG FOR HVILE.

+ Motion, frisk luft & sidst men ikke mindst sol på næsetippen.

Det er en meget dårlig ide', at blande alkohol & stoffer sammen med medicin

Self. er der forskel på Psykriatere = Der er forskel på mennesker = Nogle kan vi sammen med, andre kan vi ikke! Vil dog tilføje, det at udd. sig til Psykriater er ikkeee, noget man lige trækker i en automat = Udd. = 10 år eller længere, da de først skal, gennem udd. til alm. praktiserende læge, derefter viderudd. = Mener, det som min. = 10 år!



Lotus

[Stueplanten]

Måske skulle jeg alligevel skifte psykiater. Men så skal jeg langt udenbys, for den ene der findes i min by, fraråder min llæge stærk, da den psykiater propper folk med det ene medicin efter hinanden.