Fleks eller førtidspension?

[Kalevala]

Hej Enteneller og Jeg Håber,

Tak for jeres indput! Nu er jeg lidt bekymret, hvad mit ønske om førtidspension måtte medføre.

De første 10 måneder af min sygemelding fastholdte jeg, at det var mit ønske at jeg ønskede at blive visiteret til et fleksjob.

Men så, da jeg for nylig så lægekonsulentens skøn, ombestemte jeg og skrev til min sagsbehandler, at jeg ville foretrække førtidspension.

Nu er jeg bekymret, om dette vil sidestilles med at jeg selv har søgt pension efter §17, som jeg har hørt stort set altid vil føre til et afslag. Det, jeg ønsker er, at kommunen selv vil indstille mig til førtidspeension. (Er det §18?)

Måske skal jeg skrive til min sagsbehandler på ny. Har I nogle forslag på, hvordan jeg skal kunne argumentere i den forbindelse?

Enteneller, jeg forstår, at din sag har været kørende i 5 år. Har du lyst til at fortælle lidt mer? Har du været på sygedagpenge hele tiden, og i så fald, hvilke bestemmelser er der blevet brugt til at bevilge forlængelser?

Mvh. Kalevala

[stribe]

hej kalevala.. jeg vil gerne give mit besyv med,hvis jeg må..jeg havde fleksjob i ti år og kom i 2oo6 ud for en slem arb.ulykke..det tog 4 år og 4 mdr.på sygedagpenge..jeg fik forlænget mine sygedagpenge,istarten sikkert fordi vi alle håbede jeg kunne vende tilbage til mit elskede job og senere var det fordi jeg havde en sag kørende i ask..men det er et langsommelig system og jeg tror ikke det er smart at sige - man ønsker fp..det var der slet ikke snak om v.mig f.eks de første 3 år..jeg var ved tonsvis af læger,7 operationer,2 års genoptræning v.ergoteraput..det var først til sidst alle kunne se hvor det bar hen og kommunem søgte..jeg fulgte så at sige deres program - dog m.advokat og en god læge på sidelinjen..jeg havde en del forskellige sb-er,men den sidste kom ikke ud af sporet og det endte med kommunen hyrede privat sb-er da jeg efter så laaaaaangtid skulle til at afsluttes og så blev der søgt fp og det gik igennem..jeg var heller ikke i arbejdsprøvning-som en af de få - åbenbart..hvis jeg var dig ville jeg ikke nævne fp..men gøre hvad de siger ,det er det bedste og kan de se du ingenting kan søger de jo også..men vær tålmodig.selvom jeg ikke havde problemmer m.at få fp da de søgte tog det alligevel snart 4.5 år..alt skal afprøves af forskellig art og nogen sb-er er søde og rare,men dem der så at sige dolker en i ryggen findes også..herinde er også god hjælp at få..held og lykke

[Enteneller]

Hej Kavela,

Det er fint nok at du siger at din sag skal gå pensionsvejen, så længe du ikke selv laver en ansøgning om ftp. men lader din sagsbehandler indhente det der skal til for at du bliver indstillet.

Kort og godt om min sag er at jeg røg på sdp. i 2006, blev fyret pga. sygdom, med lovning om at komme tilbage hvis jeg kunne komme op på 100% efter 6 mdr. Desværre lykkedes det ikke og jeg afsluttede mit arbejde endelig medio 2007. Ca en mdr. efter blev jeg varslet sdp. stop, der blev lavet en psykiatrisk special lægeerklæring på at jeg var for syg til jobprøvning.

Vi havde ikke §27 stk. 1 nr. 4 dengang, for ellers kunne jeg måske være blevet forlænget iht. denne, dog var min lidelse ikke stationær, så jeg røg ud. Klagede men BAN gav primo 2008 kommunen medhold på at jeg var ude.

Jeg kunne ikke få kontanthjælp, da jeg samtidig med min sygdom efter eget ønske lod mig skille og vi 6 mdr. efter fik penge fra et hussalg. Heldigvis fandt jeg ud af, at jeg havde en TAE forsikring hvorfra jeg får månedlige ydelser så længe min arbejdsevne er under 50%.

Medio 2008 gik jeg igang med en arbejdsprøvning med henblik på fleksjob, dette måtte jeg så efter 2 x 3 mdr. afprøvning lave om til ftp. efter et smut på psyk skadestue og mega nedtur. Jeg havde presset mig selv alt for meget i arbejdsprøvningen og lå konstant på sofaen i smerte når jeg kom hjem. Gns. nåede jeg 5 - 8 og een uge 10 timer i den afprøvning. Dog fik jeg kun en halv side arbejdsevne vurdering og den kostede mig nok pensionen sidste år.

Det tog fra primo 2009 til ultimo 2011 at udrede mig helbredsmæssigt hvorefter man endelig tog stilling til at indtille mig til pension. Desværre gav pensionsnævnet afslag med den begrundelse at de syntes at jeg lige skulle afprøves lidt mere, jeg har jo haft mange gode år på arbejdsmarkedet og er "kun" 43 år gammel.

Jeg klagede over afslaget med ville ikke vente på BAN, da det ville tage min 8 mdr. og tid er jo penge og jeg skal jo have mig et forsørgelses grundlag. Det tog ca. 8 mdr. at etablere en ny arbejdsprøvning denne gang på et reva lign. center, der var jeg i januar i år. Det holdte 5 -6 uger med 2 timer, 2 dage om ugen. Jeg skulle aldrig have været i afprøvning igen, men fik det dog gjort så vidt jeg kunne.

Jeg har fået en formidabel rapport fra centeret og det er jeg taknemlig for, nu ligger min sag ved lægekonsulenten, da seneste lægeligt er fra 2010, så nu må vi se hvad det så byder.

Så fik du lige min historie midt i din tråd

Mit råd til dig er at holde hovedet koldt og følg op på lidt status fra din sagsbehandler, det er fint du har sagt at pension nok er vejen, lad dem fortsætte din afklaring i forhold dertil og efterspørg forlængelsesmuligheden af sygedagpenge i den forbindelse. Alle burde afklares under sdp. det er for hårdt at havne i "det sorte hul" og kæmpe for sin skæbne. Jeg er sikker på at der sidder alt for mange på kh. der ikke kan afklares fordi de selv ikke magter systemet. Det er simpelt hen utilgiveligt at behandle syge mennesker på den måde.

[Fib-Spurven]

Hej Kalevala!

Som du befinder også jeg mig midt i kampen med kommunen - og ja, det er også København og Baldersgade (sygemeldt fra august 2010, deltids raskmeldt sept 2011-februar 2012, fuldtidssygemeldt igen nu).

Jeg har efterhånden fundet ud af, at kommunikationen med kommunen besværliggøres af, at kommunen og borgeren som regel har hver sin dagsorden, hver sit udgangspunkt, hver sin logik, og ingen - da slet ikke kommunens sagsbehandlere - forsøger at få de relevante oplysninger og info på bordet, så man kan samtale og planlægge ud fra fair viden.

Jeg har i en anden tråd forsøgt at skitsere mine erfaringer om behandlingsgangen i sager. Dem synes jeg også, du måske kunne have glæde af at læse, så de kopieres ind her:

For det første er der en meget vigtigt ting, som man skal være obs på, og som ingen har nævnt her i tråden (så vidt jeg husker - undskyld, hvis jeg husker forkert, har netop kognitive og hukommelsesproblemer). MEN vær OBS på, at i mange kommuner (København er én af dem) er holdningen den, at man er selvforsørgende, hvis man kan klare 18-20 timer!!!!! Altså - kan du klare 18-20 timers ordinært arbejde, er du selvforsørgende og må derfor klare dig uden hjælp fra kommunen!

Andet trin - er du for syg til at klare de ovennævnte 18-20 timer i dit eget fag, skal det undersøges, om du kan klare at blive selvforsørgende ved at få bevilget hjælpemidler/arbejdsredskaber eller personlig assistance. Husk, selvforsørgende er stadig ned til 18-20 timer. Hvis du ofte må sygemelde dig, kan der laves en § 56 aftale, så det ikke er din arbejdsgiver men kommunen, der betaler fra første sygedag - det kan hjælpe til, så arbejdsgiver vil beholde dig på trods af sygedage.

Tredje trin - kan problemet ikke klares ved hjælpemidler/arbejdsredskaber eller personlig assistance, må man se, om et brancheskift, evt. ved revalidering, kan hjælpe dig tilbage til selvforsørgelse (stadig ned til 18-20 timer)

Fjerde trin - opgives brancheskif/revalidering, kan fleksjob komme på tale. Og ja, fleksjob kan søges af borgeren (men borgeren får meget sjældent bevilget det ansøgte fleksjob). Jeg har netop fået valget mellem selv at søge fleksjob eller gå med til et revalideringsforløb!!!!!

Femte trin - kan du heller ikke klare et fleksjob, kan førtidspension søges.

Alle disse trin forudsætter, at du er gennemundersøgt, at du har klare diagnoser, at alle behandlingsmuligheder er afprøvet, at din tilstand er varig, at du har en veldomumenteret funktionsnedsættelse, samt at du er arbejdsprøvet (sandsynligvis over flere omgange).

Det kan være - sådan som en del anfører - en ufattelig langsommelige og psykisk belastende affære at komme igennem kommunens maskineri. Noget af det mest frustrerende er - sådan som jeg oplever det - at kommunens sagsbehandlere ikke spiller med helt åbne kort og klart opridser trinene i sagsbehandlingen. Det har helt klart været med til at forvirre og frustrere mig, men nu tror jeg endelig, jeg har forstået en smule af, hvordan det hele hænger sammen. Ret mig endelig, hvis jeg tager fejl!

Forhåbentlig kan dette bringe en smule klarhed.

Knus fra Fib-Spurven.