K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 20-01-2023, 21:26   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommunerne har nu adgang til din sygejournal

https://www.kl.dk/nyheder/sundhed-og...ruar-kl-08-09/

Gratis webinar om kommunal adgang til Sundhedsjournalen - fredag den 3. februar kl. 08-09

Alle kommuner har nu mulighed for at få direkte adgang til Sundhedsjournalen. Sundhedsjournalen indeholder journaler fra sygehusene, herunder epikriser og diagnoser, laboratoriesvar, billedbeskrivelser, FMK, vaccinationer, aftaler og stamkort. KL afholder dette webinar for at give kommunerne en indsigt i, hvilke oplysninger de kan se, hvilke krav der stilles til adgangen, erfaringer med adgangen mv.

Den nye adgang til Sundhedsjournalen

Alle kommuner har nu mulighed for at få direkte adgang til Sundhedsjournalen. Sundhedsjournalen indeholder journaler fra sygehusene, herunder epikriser og diagnoser, laboratoriesvar, billedbeskrivelser, FMK, vaccinationer, aftaler og stamkort.

Den nye adgang betyder, at sundhedspersoner i kommunerne nu kan tilgå relevante patientoplysninger i Sundhedsjournalen. Disse patientoplysninger kan hjælpe til, at kommunerne kan igangsætte behandling, pleje, træning og omsorg så hurtigt som muligt efter borgerens udskrivning fra sygehus.

Adgangen sker gennem det fagsystem/ elektronisk omsorgsjournal, som kommunen anvender. Dette sker via en såkaldt ”knapløsning”. Følgende kommunale fagsystemer udbyder en knapløsning:

Netcompany (Modulus)
Dedalus (Vitae Suite)
Systematic (Cura)
KMD (Nexus)
Ansatte i kommunerne må foretage opslag på Sundhedsjournalen, hvis det er relevant for deres konkrete arbejdsopgaver, og hvis den ansatte har borgeren i aktuel behandling. Medarbejdere med en sundhedsfaglig autorisation har rettigheder til at tilgå Sundhedsjournalen. For medarbejdere uden sundhedsfaglig autorisation er det kommunen, der beslutter hvem, der skal have rettigheder til at tilgå Sundhedsjournalen. Dette styres via brugerrettigheder i EOJ-systemet. Herudover er det et krav, at alle, som skal kunne tilgå Sundhedsjournalen, skal have et medarbejdercertifikat med tilknyttet CPR-nummer.

Indhold i webinaret

Hvilke oplysninger kan kommunerne se?
Oplægsholder: Helle Hestehaven Fællesregional Systemadministrator for Sundhedsjournalen

Hvilke krav stilles der til adgangen, samt status for udbredelse af knapløsningen til Sundhedsjournalen i kommunerne?
Oplægsholder Karina Hasager Hedevang, Konsulent i MedCom (projektleder for udvikling af kommunal løsning)

Erfaringer med brug af løsningen i en kommune?
Oplægsholder (afventer)

Tilmelding til webinaret

Det er gratis at deltage i webinarerne. Du tilmelder dig ved at følge linket her: Gratis webinar om kommunal adgang til Sundhedsjournalen (kl.dk)

phhmw

Kommunerne bruger falske Facebook profiler for at komme ind i dit private rum

Kommunerne har nu adgang til din sygehusjournaler

Se hvem der kigger i dine journaler:


https://www.k10.dk/showthread.php?t=40149

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-01-2023, 17:49   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Adgang til Sundhedsjournalen kan forbedre komplekse borgeres forløb

https://kommunalsundhed.dk/adgang-ti...Sk-i45VwpYJpQg

Med adgang til Sundhedsjournalen kan kommuner med borgeres samtykke få relevante oplysninger uden for den kommunale sektor. Det er en fordel for komplekse borgere, men brugerstyringen gør det svært at finde ønskede oplysninger.

Sundhedsprofessionelle på sygehuse, privathospitaler og i praksissektoren har efter borgerens samtykke mulighed for at tilgå sundhedsoplysningerne via Sundhedsjournalen. Det har ikke været praksis for kommunale sundhedsprofessionelle, men inden årets udgang, forventes alle kommuner at have mulighed for at få en knapadgang til Sundhedsjournalen via kommunens EOJ-system.

Som optakt til dette har Tina Juul, konsulentdirektør for IQVIA været med til at lave en rapport for MedCom, der har haft til formål at afdække, hvilke digitale sundhedsoplysninger de kommunale parter har behov for adgang til via Sundhedsjournalen. Og herunder også hvilke muligheder adgangen via Sundhedsjournalen medfører for f.eks. de kommunale akutfunktioner. En af fordelene er, at kommunerne får adgang til efterspurgte digitale sundhedsoplysninger, som de aktuelt ikke har adgang til.

»I dag er der et meddelelsesflow ved sektorovergange, der bl.a. består af indlæggelsesrapporter, plejeforløbsplaner og udskrivningsrapporter. De bliver sendt på tværs i systemet, men de er præget af fritekst, og det fører til meget stor variation i informationerne, og det er ikke altid den relevante information, parterne får,« siger Tina Juul.

Analysen har taget udgangspunkt i de kommunale akutfunktioner og i misbrugsområdet, fordi de to områder ofte arbejder med borgere i sektorovergange.

Grundlæggende sundhedsoplysninger efterspørges
Det viste sig ikke overraskende, at både i de kommunale akutfunktioner og på misbrugsområdet, er der en række af sundhedsoplysninger, som de ønsker at få adgang til. De vigtigste informationer tæller f.eks. borgerens aftaler med det øvrige sundhedsvæsen, epikriser og laboratoriesvar.

»Der er helt grundlæggende sundhedsoplysninger, som de eftersøger. Det betyder rigtig meget for sundhedsmedarbejdere, for det er viden, de har behov for, både for at kunne udføre deres eget arbejde, men også for at kunne hjælpe borgerne med f.eks. at huske aftaler. Derfor giver det rigtig god mening for dem at få adgang til disse informationer,« siger Tina Juul.

På listen over de informationer, casekommunerne i analysen har efterspurgt, er også en diagnoseoversigt, som de uden Sundhedsjournalen i dag ikke har optimal adgang til.

»På tværs af kommunerne har de ikke på struktureret og standardiseret vis direkte adgang til diagnostiske oplysninger, men de behandler multisyge borgere ofte med flere diagnoser. Dette er oplysninger, som de vil få adgang til i Sundhedsjournalen,« forklarer Tina Juul.

Godt for komplekse borgere
I analysen fremgår det også, at casekommunerne forventer, at når de kommunale sundhedsfaglige medarbejdere får adgang til Sundhedsjournalen, vil der komme gevinster for dem i form af bedre og hurtigere vidensdeling i sektorovergange. Det vil frigive mere tid til personalet, som nu ikke er afhængig af at ringe for at få sundhedsoplysningen. Dette vil især kunne komme komplekse borgere til gode, fordi medarbejderne i dag ofte er afhængige af, at borgeren selv redegøre for en del af sygdomsforløbet og behandlingen, som ligger uden for kommunen, hvilket stiller krav til borgerens egne ressourcer og sygdomsindsigt.

En akutsygeplejerske i analysen beskriver også, at det vil betyde meget for hende, hvis hun kunne se, hvilke diagnoser den enkelte borger har.

»I forhold til tidsperspektiv og service for borgeren, så ville informationsniveauet blive forbedret med adgangen (til Sundhedsjournalen red.). 80-90 pct. af borgerne ville kunne opleve en forbedring i serviceniveau eller tidsforbrug. Adgang til informationen vil gavne både de sundhedsfaglige og borgeren… Borgerne glemmer jo tit de kroniske sygdomme, når de beskriver ‘hvad de fejler’,« lyder et citat fra en akutsygeplejerske i analysen.

Brugerstyringen mangler
Selvom casekommunerne får glæde af at få adgang til flere informationer om borgerne, efter indhentning af deres samtykke, er det ikke helt gnidningsfrit for de ansatte, at få en knapadgang via eget system til Sundhedsjournalen. For der mangler i høj grad brugerstyring, siger Tina Juul.

»De sundhedsprofessionelle får adgang til alle borgerens oplysninger, og de kan f.eks. ikke søge eller sortere i informationerne. De er derfor nødt til at klikke rundt i f.eks. hver enkelt epikrise for at vide, hvad der er skrevet om borgeren,« siger Tina Juul.

Sundhedsjournalen er svær for de kommunalt sundhedsansatte at navigere i, og det kan hurtigt komme til at tage lang tid at finde de rette oplysninger.

Derfor anbefaler de i analysen, at Sundhedsjournalens indhold kan individualiseres med brugerstyring på f.eks. enten individ-, funktions- eller kommunalt niveau. Dette vil bl.a. imødekomme, at brugerne i højere grad får lettere adgang til relevante sundhedsoplysninger.

»Lige nu får medarbejderne adgang til informationerne indeholdt i Sundhedsjournalen, og det giver ikke nødvendigvis mening for en sosu-assistent at få adgang til gammel billeddiagnostik. Kommunerne efterspørger derfor også brugerstyring og en nemmere brugerrejse i Sundhedsjournalen, fordi de i forvejen ikke har meget tid til at indhente oplysninger,« forklarer Tina Juul.

Dette kan f.eks. være ved at etablere en specifik landingsside med et overblik over de mest relevante oplysninger i kommunal kontekst.

Etisk aspekt
Når nu kommunerne kan tilgå sundhedsjournalen, er det vigtigt at have overvejet flere etiske aspekter, mener Tina Juul. For det er også noget, som casekommunerne har peget på.

»Den sundhedsprofessionelle kan på grund af et tungt system overse relevante oplysninger, der kan få betydning for den enkelte borgers helbred,« siger Tina Juul.

Der er blandt casekommunerne en forventning om, at det primært er ved mere komplekse borgere eller komplicerede forløb, at Sundhedsjournalen vil blive anvendt. Dette skyldes overvejende, at det er mere tidskrævende at finde frem til oplysningerne.

»Med adgangen til Sundhedsjournalen kan man principielt risikere at skabe større ulighed i sundhed, fordi der forventeligt vil være forskelle på, hvor god den enkelte medarbejder vil være til at anvende et tungt informationssystem som f.eks. Sundhedsjournalen. Dette kan imidlertid afhjælpes ved bedre brugerstyring og brugerrejser. Der er derfor god grund til at tænke sig godt om, når kommunerne får adgang til Sundhedsjournalen,« siger Tina Juul.


Disse sundhedsdata efterspørger kommunerne særligt

Casekommunerne har i Sundhedsjournalen via overblikssiden generelt et behov for hurtig og nem adgang til (i vilkårlig rækkefølge):

Borgerens aftaler med sundhedsvæsenet
Epikriser
Laboratoriesvar
Stamdata
Vaccinationer
Tidspunkt for sidste indlæggelse
Diagnoseoversigt
Kilde: Analyse: Kommunernes adgang til Sundhedsjournalen: behov og mulighed for levering af data


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-01-2023, 16:41   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sundhedsmedarbejdere politianmeldt efter ulovlige opslag i patienters journaler

I 105 tilfælde har sundhedsmedarbejdere i Region Hovedstaden søgt oplysninger i patienters sundhedsjournaler, som de ikke har haft lovlig adgang til. Det har ført til politianmeldelser og fyringer.

https://www.berlingske.dk/danmark/su...g-i-patienters

Det er dybt privat, og så er der ofte tale om de mest intime oplysninger.

Det kan være en behandling for depression, recepter på medicin eller resultatet af en undersøgelse for kønssygdomme.

Det står alt sammen noteret i sundhedsjournalen. Og det er udelukkende den læge, sygeplejerske eller en anden sundhedsansat, som man er i aktuel behandling hos, der må kigge i journalen.

Det er dog ikke alle steder, at reglerne bliver overholdt. Region Hovedstaden har de seneste fem år registreret 105 tilfælde, hvor sundhedsansatte har slået oplysninger op i journaler, de ikke har haft lovlig adgang til.

Det viser tal fra Region Hovedstaden, som TV 2 Lorry har fået aktindsigt i.

Fyringer og politianmeldelser

Ifølge TV 2 Lorry har det ikke været muligt at kortlægge, hvad der er blevet søgt efter i de registrerede tilfælde, men der kan være tale om helbredsoplysninger, prøvesvar eller en søgning efter navn og adresse.

»Et uberettiget opslag er, hvis man foretager et oplag, der ikke er en faglig grund til. Det kan være, hvis man kigger på sin families eller sine kollegers journaler. Det er noget, man ikke må,« siger Anna Olga Aaskilde Laursen, der er sektionschef og chief information security officer i Region Hovedstaden, til mediet.

Det er heller ikke muligt at få indblik i, hvor mange af de 105 tilfælde der er sket med overlæg, og hvor mange der skyldes menneskelige fejl, siger Anna Olga Aaskilde Laursen.

Hun peger dog på, at det kan være, at der bliver kigget i offentlige personers journaler af ren nysgerrighed.

Hændelserne har ført til en række fyringer og politianmeldelser af sundhedsmedarbejdere, oplyser Region Hovedstaden. Det er uvist, hvor mange der er tale om, idet regionen ikke fører statistik over konsekvensen af sagerne.

Ramt af en alvorlig sag

I sommeren 2021 blev Region Hovedstaden ramt af en alvorlig sag. En betroet it-medarbejder misbrugte sin adgang til Sundhedsplatformen, hvor han foretog uberettigede opslag på 244 borgere. Han blev senere fyret og politianmeldt, fremgår det af en årsrapport vedrørende informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden.

Samtidig forventer Københavns Politi at føre straffesag mod medarbejderen for mindst et og sandsynligvis flere lovbrud.

Anna Olga Aaskilde Laursen har tidligere oplyst til Berlingske, at hver gang, regionen bliver opmærksom på »alvorlige sager«, undersøger man, hvad der kan gøres anderledes.

»Vi er i gang med at se på, hvad vi kan gøre for at undgå lignende sager. Det kan eksempelvis være at implementere nye eller ekstra kontrolfiltre,« sagde hun.

Samtidig fortalte Anna Olga Aaskilde Laursen, at »når medarbejdere har betroet adgang til systemer, kan man ikke forhindre eller sikre sig, at der aldrig kan ske misbrug«.

Der er efter den opsigtsvækkende sag blevet iværksat en række aktiviteter, som skal minimere risikoen for lignede hændelser.


FAKTA

Sådan ser du, hvem der har kigget i din sundhedsjournal
Log ind på Sundhed.dk med NemID.

Find punktet »Log«, som er symboliseret med et øje.

Her kan du se, hvilke personer der har kigget i din journal.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-04-2023, 21:18   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Flere medarbejdere er sendt hjem mens sagen undersøges

https://newsbreak.dk/krim/snagede-de...x=1681929881-1

Region Hovedstaden og Region Sjælland har hjemsendt et antal medarbejdere, mens det undersøges, om der var faglig begrundelse for de opslag, de i løbet af weekenden har lavet i patientjournalen tilhørende den 13-årige pige fra Vestsjælland, der lørdag eftermiddag ifølge politiet blev udsat for bortførelse og alvorlige overgreb.

Efter en politieftersøgning blev pigen fundet søndag og i ambulance bragt ind til undersøgelser på Rigshospitalet.


Region Hovedstaden og Region Sjælland har hjemsendt et antal medarbejdere, mens det undersøges, om der var faglig begrundelse for de opslag, de i løbet af weekenden har lavet i patientjournalen tilhørende den 13-årige pige fra Vestsjælland, der lørdag eftermiddag ifølge politiet blev udsat for bortførelse og alvorlige overgreb.

Efter en politieftersøgning blev pigen fundet søndag og i ambulance bragt ind til undersøgelser på Rigshospitalet.

Politiet fandt frem til den 13-årige pige. Nu er flere ansatte i regionerne sendt hjem, mens det undersøges, om de har snaget uretmæssigt i pigens journal.
Politiet fandt frem til den 13-årige pige. Nu er flere ansatte i regionerne sendt hjem, mens det undersøges, om de har snaget uretmæssigt i pigens journal.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
- Samtlige opslag i pigens journal gennemgås, og det undersøges, om medarbejderne havde et berettiget ærinde i forbindelse med behandlingen af den 13-årige, hedder det i en pressemeddelelse.

Direktør undskylder
Hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang fra Rigshospitalet har talt med pigens mor om opslagene i datterens journal.

Han har på hospitalernes vegne undskyldt og understreget, at han og ledelsen i de to regioner ser med dybeste alvor på denne sag. Han har også aftalt med moren, at regionerne orienterer offentligheden om sagen.

Rystet og ulykkelig
"Vi har alle været dybt berørt over den her sag, men jeg bliver virkelig både rystet og ulykkelig over, hvis der er nogle af vores medarbejdere, der ikke har kunne styre deres nysgerrighed og har snaget i en journal, der ikke bare handler om et barn, men et barn, der har været udsat for en forfærdelig forbrydelse.

Det er i mine øjne skærpende omstændigheder," siger Rasmus Møgelvang.

Regionerne har øjeblikkeligt igangsat alle relevante ansættelsesretlige procedurer, og sagen er anmeldt til både Datastyrelsen og Styrelsen for Patientklager.

Desuden er regionerne i dialog med politiet.

Politianmeldelse overvejes
"Jeg kan ikke udtale mig om de konkrete ansættelsesretlige konsekvenser for de enkelte medarbejdere, men med de skærpende omstændigheder i den konkrete sag, så betyder det, at alle ansættelsesretlige konsekvenser - herunder afskedigelse - er i spil.

Samtidig vurderes det i hvert enkelt tilfælde, om der skal ske politianmeldelse af den enkelte medarbejder," siger Rasmus Møgelvang.

De to regioner vil grundigt evaluere sagen, om der er behov for at justere i regionens kontroller med patienternes sundhedsoplysninger.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-04-2023, 22:22   #5
Sisseann
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 09-03 2016
Lokation: Lolland falster, Guldborgsund kommune
Indlæg: 118
Styrke: 9
Sisseann er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw Se meddelelser
https://newsbreak.dk/krim/snagede-de...x=1681929881-1

Region Hovedstaden og Region Sjælland har hjemsendt et antal medarbejdere, mens det undersøges, om der var faglig begrundelse for de opslag, de i løbet af weekenden har lavet i patientjournalen tilhørende den 13-årige pige fra Vestsjælland, der lørdag eftermiddag ifølge politiet blev udsat for bortførelse og alvorlige overgreb.

Efter en politieftersøgning blev pigen fundet søndag og i ambulance bragt ind til undersøgelser på Rigshospitalet.


Region Hovedstaden og Region Sjælland har hjemsendt et antal medarbejdere, mens det undersøges, om der var faglig begrundelse for de opslag, de i løbet af weekenden har lavet i patientjournalen tilhørende den 13-årige pige fra Vestsjælland, der lørdag eftermiddag ifølge politiet blev udsat for bortførelse og alvorlige overgreb.

Efter en politieftersøgning blev pigen fundet søndag og i ambulance bragt ind til undersøgelser på Rigshospitalet.

Politiet fandt frem til den 13-årige pige. Nu er flere ansatte i regionerne sendt hjem, mens det undersøges, om de har snaget uretmæssigt i pigens journal.
Politiet fandt frem til den 13-årige pige. Nu er flere ansatte i regionerne sendt hjem, mens det undersøges, om de har snaget uretmæssigt i pigens journal.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
- Samtlige opslag i pigens journal gennemgås, og det undersøges, om medarbejderne havde et berettiget ærinde i forbindelse med behandlingen af den 13-årige, hedder det i en pressemeddelelse.

Direktør undskylder
Hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang fra Rigshospitalet har talt med pigens mor om opslagene i datterens journal.

Han har på hospitalernes vegne undskyldt og understreget, at han og ledelsen i de to regioner ser med dybeste alvor på denne sag. Han har også aftalt med moren, at regionerne orienterer offentligheden om sagen.

Rystet og ulykkelig
"Vi har alle været dybt berørt over den her sag, men jeg bliver virkelig både rystet og ulykkelig over, hvis der er nogle af vores medarbejdere, der ikke har kunne styre deres nysgerrighed og har snaget i en journal, der ikke bare handler om et barn, men et barn, der har været udsat for en forfærdelig forbrydelse.

Det er i mine øjne skærpende omstændigheder," siger Rasmus Møgelvang.

Regionerne har øjeblikkeligt igangsat alle relevante ansættelsesretlige procedurer, og sagen er anmeldt til både Datastyrelsen og Styrelsen for Patientklager.

Desuden er regionerne i dialog med politiet.

Politianmeldelse overvejes
"Jeg kan ikke udtale mig om de konkrete ansættelsesretlige konsekvenser for de enkelte medarbejdere, men med de skærpende omstændigheder i den konkrete sag, så betyder det, at alle ansættelsesretlige konsekvenser - herunder afskedigelse - er i spil.

Samtidig vurderes det i hvert enkelt tilfælde, om der skal ske politianmeldelse af den enkelte medarbejder," siger Rasmus Møgelvang.

De to regioner vil grundigt evaluere sagen, om der er behov for at justere i regionens kontroller med patienternes sundhedsoplysninger.


Hilsen Peter
Det er en dybt problematisk adfærd.
Men det giver dog også en ide om, at de åbenbart ikke har helt så enormt travlt i Regionerne, som vi ellers får tudet ørerne fulde om. Siden tiden går med den slags utidige sysler.
Sisseann er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-04-2023, 09:04   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Guide: Hvornår må du kigge i en patientjournal – og hvornår må du ikke?

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=

Onsdag kom det frem, at medarbejdere fra to regioner var hjemsendt efter mistanke om uberettiget at kigge i patientjournal. Men hvornår må man som sundhedsperson kigge i patientjournaler – og hvornår må man ikke?


Et antal medarbejdere i Region Sjælland er hjemsendt, efter det er konstateret, at de har været inde i en patientjournal tilhørende den 13-årige pige, der i weekenden ifølge politiet var udsat for alvorlige overgreb på Vestsjælland. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Også i Region Hovedstaden blev medarbejdere hjemsendt, men her viste det sig, at det var berettiget, at de havde kigget i journalen.

I pressemeddelelsen oplyser de to regioner, at de nu vil evaluere, om der er behov for at justere i regionens kontroller med patienternes sundhedsoplysninger. Derudover overvejes en politianmeldelse, lyder det fra hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang fra Rigshospitalet.

"Jeg kan ikke udtale mig om de konkrete ansættelsesretlige konsekvenser for de enkelte medarbejdere, men med de skærpende omstændigheder i den konkrete sag, så betyder det, at alle ansættelsesretlige konsekvenser – herunder afskedigelse - er i spil. Samtidig vurderes det i hvert enkelt tilfælde, om der skal ske politianmeldelse af den enkelte medarbejder," siger Rasmus Møgelvang.

Det er langt fra første gang, at ansatte på landets hospitaler tjekker oplysninger i patientjournaler uden at have faglig ret til at gøre det. Tilbage i december 2019 kunne Politiken eksempelvis fortælle, at landets fem regioner siden 2016 havde registeret mindst 1.490 mistænkelige eller uberettigede opslag i patientjournaler.

Dengang pointerede samtlige regioner over for Politiken, at sagerne blev taget meget alvorligt. Flere af dem oplyste også, at de inden for det seneste år både havde politianmeldt, bortvist og haft tjenstlige samtaler med ansatte, som uberettiget havde tilgået patientjournaler.

Ved hjælp af Styrelsen for Patientsikkerhed giver Fagbladet FOA her svar på spørgsmål vedrørende sundhedspersoners adgang til patientjournaler.

1
Hvilke sundhedspersoner har adgang til at kigge i patientjournaler?

Alle autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar har adgang til at kigge i patienters journaler.

Derudover kan andre personer, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, også kigge i patientjournaler, hvis det enten:

er nødvendigt af hensyn til den samlede aktuelle behandling af patienten.
er nødvendigt med henblik på at yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning af journaloplysninger, i det omfang ledelsen på behandlingsstedet har givet tilladelse hertil.

2
Hvornår må man som sundhedsperson kigge i en patients journal?

I disse tre tilfælde har sundhedspersoner i forbindelse med behandling af en patient ret til at kigge i en patients journal:

når patienten har givet samtykke til det.
når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.
når det er nødvendigt til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre.
Opslag i journal til andre formål end behandling

Er der tale om andre formål end behandling, kan der uden samtykke kun ske opslag i patientjournal, hvis:

1) Indhentningen foretages af en læge, tandlæge eller jordemoder, som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og

a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb,

b) indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov, og

c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

2) Indhentningen foretages af en autoriseret sundhedsperson, og

a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange,

b) behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning og sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet og privatliv,

c) ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet tilladelse til, at den pågældende autoriserede sundhedsperson kan foretage indhentningen,

d) der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for indhentningen, og

e) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.

3) Indhentningen foretages af en sundhedsperson eller en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, og som er ansat hos den dataansvarlige for oplysningerne, og

a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, at krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes,

b) ledelsen på behandlingsstedet eller den centrale regionale eller kommunale administrative ledelse for behandlingsstedet har givet tilladelse til, at den pågældende person kan foretage indhentningen, og

c) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, om krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes.
-
3
Hvem spørger man, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har berettiget adgang?
Det afhænger af de konkrete omstændigheder. Man kan eksempelvis søge nærmere viden i en instruks på behandlingsstedet eller spørge ledelsen.

4
Hvad er konsekvenserne ved uberettiget at forsøge at kigge i en patientjournal?
I den aktuelle sag sagde Rasmus Møgelvang, hospitalsdirektør på Rigshospitalet, i pressemeddelelsen onsdag aften:

"Jeg kan ikke udtale mig om de konkrete ansættelsesretlige konsekvenser for de enkelte medarbejdere, men med de skærpende omstændigheder i den konkrete sag, så betyder det, at alle ansættelsesretlige konsekvenser – herunder afskedigelse - er i spil. Samtidig vurderes det i hvert enkelt tilfælde, om der skal ske politianmeldelse af den enkelte medarbejder."

I andre sager er der både eksempler på, at ansatte, der uberettiget har tilgået patientjournaler, er blevet politianmeldt, bortvist eller indkaldt til tjenstlig samtale.

5
Kan man som patient begrænse adgangen til ansatte, der kan kigge i journalen?
Patienten kan frabede sig, at der indhentes oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten, hvis det er nødvendigt af hensyn til den samlede aktuelle behandling af patienten, eller hvis det er nødvendigt med henblik på at yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning af journaloplysninger.

Patienten kan ved tilkendegivelse også frabede sig, at der indhentes oplysninger til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges eller jordemoders egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb eller indhentes oplysninger til kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-11-2023, 19:01   #7
Egeskov
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 10-02 2012
Indlæg: 76
Styrke: 13
Egeskov er ny på vejen
Min kommune har kigget i min sundhedsjournal

Hej K10

Jeg har brugt for et godt råd ift. hvilken advokat, jeg skal kontakte og som kan hjælpe mig videre?

Jeg har opdaget, at forskellige medarbejdere i min kommune systematisk har tilgået min journal på sundhed.dk gennem flere måneder. Der er tale om mange opslag på stamdata, opslag og hentning af oplysninger.

Kommunen har ikke mit samtykke , og jeg er ikke i behandling i kommunalt regi.

Jeg er ret chokeret , da jeg ikke vidste, at det overhovedet var en mulighed at kommunalt ansat sundhedspersonale kan tjekke ens sundhedsjournal. I mit tilfælde ser jeg det som kulminationen på et langt og slidsomt forløb.

Håber nogen kan komme med et god bud, som kan hjælpe mig videre��

Og andre har prøvet at kommunen sådan kigger en over skulderen på sundhed.dk uden samtykke??

Sidst redigeret af Egeskov; 25-11-2023 kl. 19:03.
Egeskov er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-11-2023, 19:41   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sådan klager du....

Sådan klager du

Her kan du læse om, hvilke muligheder du har for at klage til Datatilsynet.

Du kan klage til Datatilsynet over andres behandling af dine personoplysninger. Du kan bl.a. klage over, at

du ikke får de oplysninger, som du har krav på efter reglerne om indsigt
der uretmæssigt er lagt oplysninger om dig på internettet
der uretmæssigt er blevet videregivet oplysninger om dig
du uretmæssigt er blevet registreret som dårlig betaler

https://www.datatilsynet.dk/borger/k...adan-klager-du

Klageskema:
https://www.datatilsynet.dk/media/77...tatilsynet.pdf

Når du kende til resultatet. så sæt dine oplysninger ind her i tråden.

Held og lykke med sagen


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-01-2024, 12:25   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommune-ansatte tiltalt for misbrug

https://www.msn.com/da-dk/nyheder/ot...t1wHRreUV0FSz0

Tre kvinder i alderen 27, 46 og 61 år står nu over for retsforfølgelse i en sag om påstået registermisbrug.

Det skriver Ekstra Bladet.

Anklagerne, præsenteret af Midt- og Vestjyllands Politi, beskylder kvinderne for at have misbrugt deres stillinger i det offentlige ved uretmæssigt at indhente oplysninger fra det kommunale datasystem SAPA.

Ifølge anklageskriftet har kvinderne fået adgang til personlige oplysninger som personnumre, navne, adresser, alder og civilstand.

Den 27-årige kvinde er specifikt tiltalt for at have søgt oplysninger om 350 personer, mens den 46-årige og 61-årige er anklaget for henholdsvis 130 og 203 uretmæssige opslag.

Denne sag, der involverer ansatte fra henholdsvis Skive Kommune og Viborg Kommune, rejser kritiske spørgsmål om datasikkerhed og etik i det offentlige rum. Kvindernes påståede misbrug af fortrolige oplysninger vil blive undersøgt nærmere i retssystemet, og konsekvenserne af deres handlinger vil blive fastlagt i lyset af den kommende retssag.

En alvorlig påmindelse om vigtigheden af at bevare integriteten i vores offentlige datasystemer.


Se hvem der har checket din sundhedsoplysninger:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=40149

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 13-01-2024 kl. 12:27.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:16.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension