K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-08-2019, 17:18   #131
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.025
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Arbejdsløse Juan føler sig overvåget af kommunen

https://www.tv2east.dk/artikel/kommu...BzdtNgTolb-UjI

Artiklen er opdateret med oplysninger fra Odsherred Kommune, som har kommenteret på sagen. Ifølge kommunen har de ikke pålagt Juan Mahmoud et krav om, at han SKAL oplyse dem, når han tager ud af kommunen, men at han kan.

- Kommunen har fortalt mig, at jeg ikke kan forlade kommunen, før jeg har fortalt det til dem. Det er meget ubehageligt. Hvorfor?


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-08-2019, 08:18   #132
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.025
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Staten overvåger ikke

https://pov.international/beskaeftig...NUO4FLbRZy8uR4

Tænketanken Justitia konkluderede i juli, at overvågningen af borgere, der modtager offentlige ydelser, er ”omfattende”. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard mener ikke, at staten overvåger. Partilederne fra Liberal Alliance og Alternativet, Alex Vanopslagh og Uffe Elbæk, samt SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, er imidlertid enige med Justitia: Overvågningen er gået for vidt.

19. august bragte POV International et interview med filosoffen og forfatteren Mads Vestergaard, der på baggrund af tænketanken Justitias rapport fra juli med den kritiske titel Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, var særdeles kritisk over for de beføjelser, Udbetaling Danmark har fået.

Udbetaling Danmark har ifølge Justitia løbende fået udvidet sin adgang til at indhente og behandle oplysninger om borgere, der modtager offentlige ydelser – uden deres samtykke. Den tendens er ifølge Vestergaard farlig for demokratiet og den enkelte borgers frihed. Vestergaard peger i interviewet også på, at der senest er ytret ønske om at tilgå rejsekortdata, der skal forhindre borgeren i at snyde med offentlige ydelser.


Angiv din nabo.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=25393

Udbetaling Danmark.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=25471

phhmw

Peter Hummelgaard, S, når man fejlvurderer, som politiker og nu minster bør man være så meget mandfolk, at man erkender, at man har sovet i timet.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 12-09-2019, 10:51   #133
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.025
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Ansat nægter at holde mund: En rådden kultur får syge til at fremstå som svindlere

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...YSCDJWgiN1xS0Y

Der har bredt sig en "rådden" kultur af mistillid i store dele af forsikringsbranchen, hvor selskaberne går ud fra, at kunderne snyder. Det rammer uskyldige skadelide, som selskaberne med ufine metoder forsøger at få til at fremstå utroværdige, fortæller ansat.

Forsikringsselskaberne bruger tidligere politifolk, falske Facebook-profiler og en række andre kreative metoder til at overvåge kunder, som har anmeldt en personskade med krav om en større erstatning.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-10-2019, 08:36   #134
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.025
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Anno 2019 Juridisk tænketank: Kommuner truer ydelsesmodtageres retssikkerhed

https://www.fyens.dk/Danmark/Juridis...tFh9ao1NB3Sr94

Flere af landets kommuner overskrider grænsen for, hvor langt de kan gå i kontrollen med borgere, der modtager kommunale ydelser. Tænketanken Justitia fremlægger ny rapport, der opfordrer til klarere regler på retsforholdene. Politikere vil se på reglerne.
Kommunal kontrol: - Jeg er bekymret over, hvilke metoder kommunerne bruger til at kontrollere borgere på ydelse, siger Birgitte Arent Eiriksson, der er advokat og vicedirektør hos den juridiske tænketank, Justitia.

I en ny rapport fremlægger Justitia eksempler på, at flere af landets kommuner går for vidt i deres kontrol af borgere på kommunale ydelser, og at borgernes rettigheder bliver overtrådt. Det gælder blandt andet kontanthjælpsmodtagere og folk på ressourceforløb.

- Vi har ikke noget præcist tal på, hvor ofte det sker, men vi ser, at særligt enlige forsørgere bliver der holdt øje med af kommunerne, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Mere overvågning

Kommunerne går forskelligt til værks i deres kontrol, og flere kommuner bruger både internetovervågning på eksempelvis Facebook, fysiske observationer foran borgeres hjem og i det offentlige rum uden borgernes viden, samt presser ydelsesmodtagere til give kommunen adgang til borgerens private hjem. Birgitte Arent Eiriksson forklarer, at det er et problem.

- Borgernes retssikkerhed og rettigheder bliver truet, fordi nogle af dem udsættes for ulovlig overvågning, ligesom nogle kan blive desperate for at samarbejde, når deres livsgrundlag kan forsvinde, siger hun og fortsætter:

- Derudover kan borgere tvinges til at opklare sager, som de er mistænkt for, men som de ikke har pligt til at udtale sig om, og det er en grov overtrædelse af menneskerettighederne.


phhmw.

Hvilket vil sige, at kommunerne fortsætter med deres bevidste ulovligheder.

Naturligvis, fordi der ikke er nogen form for konsekvenser for, hverken kommunen, kommunalbestyrelsen eller den enkelte socialrådgiver, vis fagforening Dansk Socialrådgiverforening ikke ønsker sine medlemmer autoriserede, med personligt ansvar over for lovgivningen.


Statsautoriserede socialrådgivere, derfor:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235

Samt, at Ankestyrelsens Tilsyn aldrig har gjort brug af deres sanktionsret i sociale sager.

Derfor vil denne ulovlige overvågning naturligvis fortsætte og vores angiversamfund vil fortsætte udviklingen i en heltforkert demokratisk retning:

Angiv din nabo:


https://www.k10.dk/showthread.php?t=25393

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-10-2019, 10:21   #135
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.025
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
'Lugter af Østeuropa i efterkrigstiden'

SKAT

https://www.dr.dk/nyheder/politik/en...-private-haver

Enhedslisten:

Enhedslisten med ideologisk krav: Skat skal igen have adgang til private haver
Partiet vil give skattevæsenet lov til igen at lave kontrol af byggerier på privat grund.

Dansk Byggeri.

I betragtning af at sort arbejde er et reelt problem, der skal bekæmpes på villaveje, så synes vi, det er en passende mulighed at give myndighederne tilbage.

Radikale Venstre:

'Lugter af Østeuropa i efterkrigstiden'

Inden forslaget har fået ben at gå på, møder det kritik fra flere kanter. De Radikale mener, at forslaget bringer tanker tilbage fra en dyster tid:

Vi er imod overvågning. Med det sagt så synes vi, det her forslag lugter af Østeuropa i efterkrigstiden, hvor myndighederne skal kunne gå rundt og kontrollere borgerne. Hvis vi skal genoprette tilliden til vores myndigheder, synes vi ikke, det er vejen at gå, siger skatteordfører Kathrine Olldag (RV).


Socialdemokratiet:

Socialdemokratiet deler Enhedslistens bekymring for den generelle kontrolindsats. Derfor drøfter vi naturligvis gerne alle gode idéer til en styrkelse af kontrollen med for eksempel sort arbejde, skriver ministeren til DR Nyheder.

SF:

Regeringens andet støtteparti SF er for Enhedslistens forslag, "når der er håndværkere på grunden," oplyser finansordfører Lisbeth Bech Poulsen til DR Nyheder.

Konservative Folkeparti:

I Det Konservative Folkeparti ser skatteordfører Rasmus Jarlov ingen grund til at ændre på reglerne, svarer han i en sms til DR Nyheder:


phhmw.

Artiklen og holdningerne, især de Radikale Venstre og Konservatives viser med al tydelighed at dobbeltmoralen flyder i stridestrømme og mange politikere ikke lever i samme Verden som borgerne der bliver overåget uloligt i mange situationer.

Det er rystende.


Hilsen Peter

Bilag

https://nyheder.tv2.dk/2015-08-17-vi...reglerne-i-dag

Venstre:

Vil smide Skat ud af din have: Sådan er reglerne i dag

Skat har siden sommeren 2012 haft den meget omdiskuterede ret til at gå ind i private haver uden dommerkendelse, hvis der er begrundet mistanke om sort arbejde eller social dumping på matriklen.

Men det vil skatteminister Karsten Lauritzen (V) nu sætte en stopper for. I dag sender regeringen et lovforslag i høring, som skal afskaffe Skats beføjelse, der i sin tid blev indført af den daværende SRSF-regering under heftig debat.


https://nyheder.tv2.dk/2015-08-16-nu...ud-af-din-have

Det her er en meget principiel sag og et kedeligt billede på, hvordan beføjelserne til Skat har udviklet sig i en forkert retning. Tingene er simpelthen skredet, og jeg ville som borger finde det dybt, dybt krænkende, hvis Skat gik ind i min have uden at have en dommerkendelse med sig, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til avisen.

https://www.berlingske.dk/politik/re...af-folks-haver

Regeringen smider Skat ud af folks haver

Med et nyt lovforslag lægger regeringen op til at afskaffe Skats omstridte mulighed for uden dommerkendelse at gå ind på privat grund. Mens skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener, at han begraver en »åbenlys uretfærdighed«, får han hård kritik fra opposition og fagbevægelse.

Sidst redigeret af phhmw; 05-10-2019 kl. 11:24.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-10-2019, 18:44   #136
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.025
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Kære Daniel Myrup og Nicolas S. Nielsen, journalister ved DR og folketingspolitikere

Kære Daniel Myrup og Nicolas S. Nielsen, journalister ved DR.

Tak, for Jeres artikel med den fine overskrift "Enhedslisten med ideologisk krav” og bemærkningen "Lugter af Østeuropa i efterkrigstiden”

https://www.dr.dk/nyheder/politik/en...-private-haver

Til Jeres nysgerrighed eller mulige faglige stolthed.

Med venlig hilsen



Følgende er offentliggjort på FaceBook samt tilsendt politikere og andre interessenter


DEL DEL DEL

Kære alle.

Skatteordfører Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Skatteordfører Rasmus Jarlov, Konservative Folkeparti

Journalisterne DANIEL MYRUP OG NICOLAS S. NIELSEN, DR

Victoria Velásquez (EL)

Skatteminister Morten Bødskov (S)

Finansordfører Lisbeth Bech Poulsen, SF



"Lugter af Østeuropa i efterkrigstiden" udtaler skatteordfører Kathrine Olldag (Radikale Venstre).

Ja, flere regimer havde overvågning, som enhver demokrat nødvendigvis, må tage afstand fra.

Stalins regime.

Adolf Hitlers regime.

Stasi-Tysklands regime

Nicolae Ceauşescu, Rumæniens regime.

Baggrunden er Enhedslistens forslag om, at tilbagefører SKAT`s mulighed for påny, at få fri adgang til private haver, uden dommerkendelse, hvor der foregår en renovering eller byggeplads. Arbejdstilsynet det samme.

Det Konservative Folkeparti ser skatteordfører Rasmus Jarlov ingen grund til at ændre på reglerne.

Betryggende at se vores folketingspolitikere værner om både Grundloven og retssikkerheden i vores demokrati, men……….

Alle blå partier jublede da fhv skatteminister Karsten Lauritzen, Venstre fik sit lovforslag igennem: "Vil smide Skat ud af din have” og således blev det ved lov.

Grundloven og retssikkerheden blev genoprettet. SKAT og Arbejdstilsynet har ikke adgang til private haver, uden dommerkendelse, i skrivende stund.

Ingen politiker protesterede, da kommunale kontrol embedsmænd arbejdede politisk, for at få fri adgang til vores hjem, uden dommerkendelse.

Ingen politiker protesterede da selvsamme kontrol embedsmænd plæderede for fri overvågning af borgerne, uden dommerkendelse.

Ingen politiker protesterede da selvsamme kontrol embedsmænd plæderede for fri afhøring af din nabo, uden din viden og uden dommerkendelse.

Kun een lille mistanke, efter egen vurdering, om socialt bedrageri skulle der til, så var den lille ged barberet.

Kun ganske få politikere protesterer, når kommunerne overvåger borgerne ulovligt på Face-book, ofte med falske profiler, for at komme ind i dit private rum.

Kun ganske få politikere protesterer, når Jobcenterne overvåger Familie Journalen for at fange syge borgere på overførelseindkomst, hvis de er for aktive i deres udfoldelser, så bliver de straks straffet økonomisk.

Kun ganske få politikere protesterer, når kommunale embedsfolk kræver svært handicappede overvåget i toilet - og badesituationer, for at kunne finde sekunders besparelser på bevilgede BPA ordninger.

Derfor opfordre jeg de nævnte folketingspolitikere og journalister på DR til, at læse alle mine henviste link, omhandlende dokumentation for overvågning, af de svageste borger i vores lille hyggelige demokrati. I håbet om, at politikerne og journalisterne, selv kan se deres egen dobbeltmoral omkring at det “Lugter af Østeuropa i efterkrigstiden

Enhedslistens forslag:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/en...-private-haver

Må kommunen “Stalke” og overvåge borgerne, uden dommerkendelse?

http://www.k10.dk/showthread.php?t=34695

Angiv din nabo:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=25393

Venstre vil smide SKAT ud af din have:

https://nyheder.tv2.dk/2015-08-17-vi...reglerne-i-dag

Venstre mener:

Med et nyt lovforslag lægger regeringen op til at afskaffe SKAT`s omstridte mulighed for uden dommerkendelse at gå ind på privat grund. Mens skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener, at han begraver en »åbenlys uretfærdighed«


https://www.berlingske.dk/politik/re...af-folks-haver

Med venlig hilsen

Peter Hansen


Bilag

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Staten overvåger ikke



https://pov.international/beskaeftig...NUO4FLbRZy8uR4

Udbetaling Danmark:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=25471
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-10-2019, 09:27   #137
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.025
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Kommunernes overvågning af borgere med handicap er indgribende og ydmygende

https://www.information.dk/debat/201...omment-1398746

Når borgere med handicap har brug for hjælp, flytter nogle kommuner ind i deres hjem i flere dage og noterer hver eneste detalje i dagligdagen. Borgerne må affinde sig med tiltagende overvågning og ydmygelser, ingen andre behøver at finde sig i, skriver udviklingschef for Muskelsvindfonden Jørgen Lenger i dette debatindlæg

Mistroen lyser ud af kommunerne, og man aner en snigende mistanke om, at personen med muskelsvind rejser sig og løber et maratonløb, så snart kommunen vender ryggen til, skriver udviklingschef for Muskelsvindfonden Jørgen Lenger i dagens kronik.


Hilsen Peter

52.599
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-10-2019, 20:50   #138
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.025
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Bliver vi overvåget og af hvem? Hvad betyder det?

http://www.kanalfrederikshavn.dk/vis...RRHGMD4AmNL4Q4

Peter Kofod var den første dansker, der lavede et interview med whistlebloweren Edward Snowden, og han har siden været en hyppig gæst i danske medier. I øjeblikket skriver Peter Kofod på en bog om overvågning og er medstifter af den danske whistleblower-organisation, Veron.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 31-10-2019, 10:51   #139
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.025
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Syge Kevin blev overvåget af kommunen: Nu er der nyt i sagen

https://www.a4nu.dk/artikel/syge-kev...tDECryN4e-sVq0

Alt fra spisevaner til Netflix blev overvåget, da Billund Kommune mistænkte den piskesmældsramte Kevin Juhl Pedersen for at snyde med sin ydelse. Nu har han fået tilkendt fleksjob.

I februar kunne Fagbladet 3F blandt andet afsløre, at Billund Kommune gennem et kontoudtræk havde overvåget alt fra Kevin Juhl Pedersens kørsel, elforbrug, spisevaner, kontooverførelser til hans forbrug af streamingtjenester som Netflix, Viaplay og iTunes.

Kommunen igangsatte overvågningen i september 2018, efter at Kevin Juhl Pedersen havde skiftet adresse fra hjemmeboende til udeboende.

Adresseskiftet havde betydning for satsen på hans ressourceydelse, og det fik kommunen til at mistænke ham for socialt bedrageri.

I forløbet har Billund Kommune gentagende gange konfronteret ham med oplysninger fra hans eget og hans forældres elforbrug, som er blevet hentet uden samtykke.

Kommunens kontrolenhed mente ikke, at elforbruget hos forældrene var faldet nok til, at Kevin Juhl Pedersen reelt var flyttet hjemmefra.

Efter at Kevin Juhl Pedersen er stået frem med sin historie, har Billund Kommune afsluttet deres kontrolsag og erkendt, at deres overvågning var gået for vidt.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-11-2019, 09:11   #140
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.025
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Shhh, kommunen lytter med.

Læserbrev af Linda Villadsen i Politiken 2 November 2016

Shhh, kommunen lytter med, men du har det ikke fra mig...

I Danmark behøver vi næppe et hemmeligt politi. Vi har nemlig kommunens kontrolenhed, der både forfølger og overvåger folk.

Kontrolsamfund

»Du burde skille dig af med dine dyr og sælge dine luksusting, så behøvede du ikke nasse på folk på Facebook«.

Kvinden, der havde modtaget beskeden i sin postkasse på hjemadressen, vidste ikke, hvem sedlen var fra. Hun lever et helt almindeligt og beskedent liv. Pengene på overførselsindkomst er små. Hun står langtfra alene med sin oplevelse.

27 ÅR TIDLIGERE lignede denne novembermorgen enhver anden morgen i efterskolens spisesal. Nogle havde været lidt tidligere oppe for at fodre hestene og stank til andres fortrydelse af stald. Nogle var morgenfriske, og andre havde i hast og stadig med søvn i øjnene bevæget sig op til spisesalen. Det var ikke enhver anden morgen. Forstanderen havde en vigtig meddelelse.

En historisk begivenhed.

Stemningen var alvorstung, man kunne høre en knappenål falde i en ellers summende spisesal. Muren var faldet. Østtyskerne havde nu retten til at rejse og tale frit. Ingen grænser, ingen Stasi. Ingen stikkere og vægge, der også havde ører. Det har været mig til stor glæde og gavn, at jeg må tale frit og rejse frit. Min og andres frie ret bliver dog stadig mindre.

ERIK SCHMIDT – en kollega i en kommune langt fra min egen, fik en tjenstelig samtale efter at have brugt sin frie ret til at ytre sig. Efterfølgende valgte han at indgive sin opsigelse. Andre grupper af offentligt ansatte oplever også, at den frie ret til at ytre sig kritisk har vanskelige kår. På papiret kan vi tale frit, men væggene har ører, og alle ved, at de sætter røven i klaskehøjde, hvis de deltager i den offentlige debat.

Læger, pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker. I hver eneste faggruppe er der mennesker som ved, at der er ’something rotten in the state of Denmark’, men det rådne bliver udtrykt i små lukkede rum, for alle ved også, at væggene har ører. Det har sagen om Erik Schmidt vist os.

I de små lukkede rum må du endelig ikke sige det videre til nogen. Shhhhhhhh. Du må endelig ikke sige, at jeg har sagt noget, for de sidder altså på kommunen og læser med. Det er virkelighed. Både for offentligt ansatte og for de borgere, der er på integrationsydelse, kontanthjælp eller i fleks og ressourseforløb.

De kan ikke tale frit uden omkostninger for sig selv og deres nærmeste.

Kommunernes kontrolenheder, der blot skulle kortlægge socialt bedrageri, er blevet så effektiv og nidkær en forretning, at jeg møder borgere, der ikke tør gå til en lovligt anmeldt demonstration. De tør ikke dele den lovligt anmeldte demonstration, hverken på deres egen facebookside eller andre steder på de sociale medier.

Shhhhhhhh ... kommunen læser med, og det kan måske skade min sag. Dig derovre, jeg har set, at du deltager, pas på! Måske læser kommunen også med hos dig.

Mennesker på overførselsindkomst tør alt for ofte ikke at tage imod eller tilbyde andre mennesker deres hjælp. De tør ikke lægge et billede op på de sociale medier, der viser en dejlig dag i haven. De tør ikke medvirke i artikler eller skrive et debatindlæg. Tal ikke med journalisten, de bruger dig og smider dig på møddingen, når de har tygget dig færdig og givet dig øgenavne som ’Fattigkarina’ og ’Dovne Robert’. Mennesker på overførsel føler sig ikke bare forfulgte og overvågede. De er forfulgte og overvågede. Bider du skammen i dig og deltager i den offentlige debat, bliver du mødt med beskeden: ’Hold kæft med dit brok, og gå ud og få dig et arbejde’. Deltager du i en demonstration, er du i farezonen for, at kommunen fejer lægeerklæringer til side, for kan du demonstrere, kan du også arbejde. Du bliver mødt med had og mistro i debatten, i din indbakke, i din postkasse, i E-boksen.

Din sagsbehandler ringer dig op. Ingen steder kan du være i fred. Din nabo kan være din værste fjende og være blandt dem, der overvåger og sender en anonym anmeldelse. Har du en have, kan du ikke frit benytte den. Du skal passe på, hvis du er ude og handle. Den, der står bag dig, holder øje med din indkøbskurv.

Søger du om madvarer eller en varm flyverdragt i en hjælpegruppe, kan du i næste øjeblik blive indkaldt til møde med kommunen for omsorgssvigt af dit barn. Først tager vi dine penge, og derefter anmelder vi dig for at være fattig.

I Danmark behøver vi ikke et hemmeligt politi. Vi har kommunens kontrolenhed. Vi har nidkære borgere, der i selvfedhedens og smålighedens navn gerne anmelder i en god sags tjeneste. Men shhh. Sig det ikke til nogen. Det kommer ikke fra mig. Jeg ved ikke noget. Og husk, væggene har også ører.


https://politiken.dk/debat/debatindl...IUbzMk6mXFO2ng

Angiv din nabo:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=25393

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:15.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2019, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension